Nedtrykthed

Kan du genkende dette scenarie?

Man kan kalde det mange ting: nedtrykthed, ked af det-hed eller sågar depression. Uanset hvad skal der dog ikke være nogen tvivl om at nedtrykthed er en tilstand, der er svær at være i, og for mange også svær at komme ud af.

Nedtrykthed er noget alle mennesker oplever ofte i løbet af livet. Der er dog stor forskel på almindelig nedtrykthed og den mere kroniske tilstand, der mere minder om depression, dog uden at være blevet diagnosticeret hos en læge.

Tegn på nedtrykthed kan være:

  • Manglende energi.
  • Søvnbesvær.
  • Et konstant tankemylder – en overanalyseren af episoder.
  • Ensomhed og indelukkethed.
  • En generel følelse af uoverskuelighed.
  • En uforklarlig vrede både mod sig selv og andre.
  • Gråd over selv de mindste ting.

Tankemylder

Når man er nedtrykt næsten hver dag, tyder det på at der er nogle dybere psykiske problematikker man har svært ved at komme ud af, selvom man prøver.

De fleste vil opleve at det bliver værre jo mere man forsøger at tænke over en løsning på det hele, og dette skyldes at hjernen efterhånden er blevet “programmeret” til at tænke de samme tanker om og om igen. Det er derfor enormt svært, for ikke at sige umuligt, at øve sig i at tænke mere positivt på egen hånd, og man ender ofte i de samme negative mønstre.

Der kan være mange årsager til at man har en generel følelse af nedtrykthed, og det er ofte et produkt af mange ubearbejdede begivenheder, der har sat sine spor dybt i sjælen, selvom man troede at man var over det for længst. Selvom man har glemt selve episoden eller sågar en svær periode, så har den sat sine aftryk, som man ikke kan få bearbejdet ordenligt, hvis ikke man får talt om dem. Mange kan have rigtig svært ved at få talt om sine følelser, fordi de ikke selv ved hvor de kommer fra, hvilket betyder at de lukker sig inde med deres nedtrykthed.

Kontakt os

Har du spørgsmål til om vi kan hjælpe dig, eller ønsker du bare en tid?

Her kan du spørge til alt omkring terapien, og høre om UngTerapi kan hjælpe dig. 

Eller ring 60 80 87 09  

man. & fre. 9-12, tors. 12-15

Book en tid nu