Selvskade

Selvskade

Sådan stopper du med at selvskade og får det bedre igen (Stor guide)

Vi har allerede hjulpet 7.000+ unge med at få det bedre, og du kan også lære at håndtere dine følelser på en mere hensigtsmæssig måde. Læs hvordan her på siden!

Artiklens forfatter er psykolog Maja Vain Gilbert

Forfatter: Autoriseret psykolog Maja Vain Gilbert.

Forfatter: Aut. psykolog Maja Vain Gilbert.

Opdateret: 21. marts 2024.

Læsetid: 8 minutter.

Du mærker den velkendte følelse af en afgrundsdyb ked af det hed, nærme sig igen.

Det er følelsen af, at der er en lavine på vej.

Et kaos, du ikke kan undslippe.

Men hvorfor nu? Hvorfor føler du dig så magtesløs over for følelserne?

Du ved det ikke, og det er også lige meget. For du ved hvad du skal gøre, for at få det bedre.

Selvom du godt ved, det ikke er godt, og at din mor vil blive ked af det igen, føler du det som eneste udvej.

Det er bedre, end det andet.

Det er det eneste, der kan få følelserne til at stoppe for et øjeblik, og måske du kan få kontrollen tilbage…

Desværre har rigtig mange unge prøvet at selvskade for at få det bedre indeni. Er du én af dem, skal du vide, at du godt kan få hjælp til at takle dine følelser på en bedre måde.

Få hjælp til at stoppe selvskade

Vores medarbejdere kan hjælpe dig med selvskade

Vi har hjulpet mere end 7000 unge!

Selvskade test

Cutting er en af de mest almindelige former for selvskade blandt unge…

Årsager til selvskade

På samme måde, som vi alle er forskellige mennesker, kan der være mange individuelle årsager til, at man selvskader. Det mest almindelige er dog, at man selvskader, fordi man forsøger at tage kontrollen over sit følelsesliv, der ellers er kaotisk.

 

Hvis en psykisk smerte er blevet for uudholdelig, kan man føle det som en stor lettelse at føle fysisk smerte, fordi man for en stund ikke behøver at tænke over sit eget indre kaos.

At få en pause fra sit kaotiske indre følelsesliv kan være afgørende for at få en hverdag, der fungerer, og man kan opleve selvskaden som et effektivt afbræk fra “sig selv”.

Derfor er selvskadende adfærd også noget man kan blive meget afhængig af.

Efter et par gange, bliver det ikke så grænseoverskridende at påføre sig selv smerte, og man kan derfor komme til at gøre det oftere og mere intenst.

For nogle kan det blive så hverdagsagtigt, at man ligefrem har lagt det ind i sin morgenrutine, hvor man fx lige kan nå at skære i sin arm, inden man går i skole, for at man føler sig klar til at komme ud af døren.

Tryghed ved selvskade

Vi kan hjælpe dig, hvis du selvskader

Fordi det er en måde at regulere sine følelser på, selvskader man som regel mere i dårligere perioder, end når det går bedre.

Omvendt er det ikke givet, at man holder op med at selvskade, fordi livet går bedre i perioder.

Selvskade kan nemlig også blive tvangspræget, hvor det bliver vigtigt at selvskade som et ritual for at få en god dag.

Det kan dermed også fremstå som et forebyggende ritual.

Selvskade er langt mere komplekst, end at man blot holder op med det, fordi ens venner eller familie mener man skal stoppe.

Det er ikke rationelt at skade sig selv, og derfor hjælper alle de velmenende snakke med venner og familie heller ikke nødvendigvis.

Selvskadende adfærd kan nemlig have en stor betydning i den selvskadendes liv, og være en stor tryghed i hverdagen.

Da det jo i bund og grund udspringer af at man har svært ved at takle de svære ting i sit liv, kan man ikke blot stoppe fra den ene dag til den anden.

Man har behov for selvskaden, som et trygt redskab i hverdagen.

Erstatninger for selvskadende adfærd

Det er derfor en vigtig pointe at for at man kan holde op med at selvskade, skal man kortlægge præcist hvad det er selvskaden er et udtryk for.

  • “Hvorfor er den opstået?”
  • “Hvad betyder den for dig?”
  • “Hvorfor virker det så godt?”

Man kan ikke få succes med at tage noget væk, uden at erstatte det med noget andet.

Man bliver derfor nødt til at finde ud af, hvordan man kan komme videre i livet, uden at selvskaden bliver så vigtig.

På mange måder er det som en hvilken som helst anden detox-kur.

Kroppen “craver” at selvskade, men man skal stå imod og erstatte det med noget andet.

Det er rigtig svært for mange pårørende at forstå at man ikke bare kan stoppe “det pjat” og “komme videre”.

Man skal derfor aktivt lære sig selv og sin krop at gøre noget andet, når man har det svært.

Podcast om selvskade

Lyt til vores podcast-episode om en selvskadende teenager her

De voksne panikker

Selvskadende ung kigger ud af vinduet

Der er kommet enormt meget fokus på selvskade de sidste år, og det er der også en god grund til. Desværre har et stigende antal unge valgt netop den strategi, for at håndtere de svære følelser.

Der er dog en tendens til, at fokus ofte ligger på selve selvskaden, og ikke på de bagvedliggende årsager til selvskaden, der egentligt er det vigtige at tale om.

Fordi særligt cutting virker meget voldsomt på mange, kan der komme til at brede sig en panikstemning omkring den selvskadende, hvor al energi sættes ind på at få den selvskadende til at stoppe med selvskaden.

Nogle gange kan en panik-agtig håndtering forværre relationen mellem den unge og forældrene/lærerne, der begynder at overvåge den unge tæt.

Den unge kan her opleve, at det eneste vigtige er, hvorvidt man har selvskadet eller ej, og ikke hvordan man egentligt har det.

Det er enormt naturligt, at de voksne omkring en selvskadende ung, gør alt hvad de kan for, at den unge holder op med at skade sig selv.

Selvom det er den unge, der primært har det svært, er det også ufatteligt svært for de voksne at være i situationen. Her kan man som forældre også selv, have brug for at tale med nogle.

Det er også vigtigt at sige, at selvskade ikke nødvendigvis har forbindelse til et ønske om selvmord, og at langt de fleste tilfælde af selvskade omhandler et ønske om at håndtere livet, og ikke slutte det.

For at få det til at stoppe, skal der også tages hånd om den unges følelsesliv, parallelt med at man hjælper den unge med nye strategier, for at få bugt med selvskaden.

At tale om det, der ligger bag

Psykologsamtaler kan hjælpe dig med at stoppe selvskadende adfærd

Man kan ikke komme udenom, at der er behov for at tale om det, der udløser selvskaden.

“Hvad er det man forsøger at regulere, og hvorfor gør visse ting så ondt inden i?”

“Hvad er det for et følelsesmæssigt kaos man føler?”

For at få det bedre, er den følelsesmæssige konfrontation faktisk vigtigere, end at man blot holder op med at selvskade, da man ellers blot symptombehandler uden at komme ind til kilden.

Netop dette altafgørende led i processen ønsker mange ikke at tage hul på.

Forståeligt nok.

Det kan være meget smertefuldt og skamfuldt at lukke op for det hele. Der er dog ingen vej uden om, desværre.

Som psykologer går vi nænsomt til værks, dvs. at vi kun at går fremad i et tempo, man selv kan være med i.

Til at starte med, handler det ikke nødvendigvis om at man skal holde op med at selvskade.

Det vigtigste er, at man kan få det bedre i sit eget liv.

Det kan være svært at åbne op, men det er vigtigt at påpege, at psykologen ikke dømmer nogen for at selvskade eller mener, at man bør skamme sig over det.

Vi har stor respekt for hvad selvskaden har af betydning, og ønsker sammen at undersøge hvad der skal til, for at livet generelt kan blive bedre.

Selvskader du? Vi kan hjælpe dig!

UngTerapis medarbejdere kan hjælpe dig med selvskade

Vi har hjulpet mere end 7000 unge!

Relaterede emner:

Angst

Depression

Lavt selvværd

Perfektionisme

Utilstrækkelighed

Guide til pårørende

Podcast: “Jeg græder hver dag og skærer i mig selv”

Podcast: “Min teenagedatter skærer i sig selv”

Selvskade - Har du brug for hjælp til det?

Har jeg brug for en psykolog? Prøv testen og få vores faglige vurdering.

Test dig selv:

Kan du få gavn af psykologhjælp?

Det er normalt at være i tvivl. Prøv testen og få vores faglige vurdering på 1 minut!

Har du brug for hjælp eller vejledning?

Vores medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig.

Telefontider:
Mandag: 10.30-14.30
Tirsdag: 10.00-14.00
Onsdag: 08.00-12.00
Torsdag: 10.00-14.00
Fredag: 9.00-13.00

Vi er rigtig flinke og svarer  hurtigt.

Drejer det sig om opstart, bedes du oplyse dit postnummer og hvorvidt du er medlem af Sygeforsikring “danmark”.

Skriv din besked her:

Vi har tavshedspligt og behandler selvfølgelig din henvendelse fortroligt. Læs vores privatlivspolitik. Der kan gå et øjeblik fra du har sendt, til den er gået igennem. Hav venligst tålmodighed. :-)