Stine Vesterby

Psykolog

Der kan være mange grunde til at opsøge terapi. Hos de unge, jeg møder, ser jeg som regel et ønske om at leve livet på en anden måde, end de gør i dag. Det ønsker jeg at hjælpe dem bedst muligt med.

Vi lever i dag i et præstationssamfund, der har fokus på, hvad vi kan præstere, og hvordan vi kan gøre os attraktive over for hinanden. I præstationssamfundet oplever mange unge, at der ikke altid er plads til at sætte ord på sine bekymringer og vanskeligheder.

For mig er det først og fremmest vigtigt at skabe et fordomsfrit og trygt terapirum, hvor du kan udtrykke dig på din egen særlige måde uden nogen dømmer, hvad du tænker, føler og siger. Jeg hjælper dig til at udfolde de problemer, du møder, ved at være nærværende og støttende, og jeg tilbyder at bringe nye perspektiver i spil.

Min tilgang til terapi

Jeg henter især inspiration fra narrativ og eksistentiel-fænomenologisk terapi og tænkemåde, og jeg lader mig desuden inspirere af mange års erfaring med meditation og mindfulness.

Samtalerne følger ingen skabeloner eller teknikker. Terapi handler for mig om, at vi sammen udforsker og bliver klogere på dit liv. At vi i fællesskab samler et puslespil ud fra de brikker, du har med, så det bliver tydeligere, hvad der er dine værdier og drømme, og hvad du ønsker dig af livet.

Målet er at hjælpe dig til en større forståelse af dig selv, dine relationer og det, som er vigtigt for dig. Så du herved bliver i stand til at finde din retning og træffe valg i livet. Med andre ord bliver i stand til at finde andre meningsfulde måder at leve livet på.

Uddannelse

Stine Vesterby er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet, og jeg har en bachelorgrad i Psykologi og Socialvidenskab fra Roskilde Universitet. Siden 2014 har jeg arbejdet med terapiforløb og coaching med unge, voksne og par bl.a. hos Psykologvagten, DISPUK og Hartmanns. Herudover har jeg rig erfaring med at studere og arbejde i udlandet.

Stine Vesterby har bl.a. arbejder med disse emner:

  • Depression
  • Stress
  • Angst
  • Selvværd
  • Vrede
  • Sorg
  • Kroniske lidelser
  • Misbrug
  • Parforhold
  • Overgreb
  • Ensomhed
  • Studieproblematikker og eksamensangst

Kontakt os

Har du spørgsmål til om vi kan hjælpe dig, eller ønsker du bare en tid?

Her kan du spørge til alt omkring terapien, og høre om UngTerapi kan hjælpe dig. 

Eller ring 60 80 87 09  

man. & fre. 9-12, ons. 8-11

Book en tid nu