Utilstrækkelighed

Om at føle sig utilstrækkelig

  • Du skal se godt ud.
  • Du skal være dygtig i skolen.
  • Du skal have den helt perfekte kæreste.
  • Du skal slå dig løs til festerne i weekenderne og samtidigt have den perfekte krop.
  • Du skal være et menneske der bruger tid på masser af venner, og samtidigt have tid og overskud til en kæreste.
  • Du skal have et pragende CV, og stadigt styrte igennem din uddannelse.
  • Du skal vide hvad du vil fra start, og du må helst ikke droppe ud eller være skoletræt.

Det hele skal se nemt ud, men i virkeligheden er det svært for de fleste at opfylde, og som ung får man ofte mange problemer med at leve op til livet.

Hvorfor er det så svært at være ung i dag?

At være ung i dag betyder et hav af modsatrettede forventninger, der kan føre til at mange føler sig som en “ung med problemer”.

At være ung i dag betyder at man skal leve op til mange krav, hvor det forventes at man selv finder sin egen vej i livet, selvom mange unge ikke bliver tilbudt den hjælp de har brug for.

Vi lever i en verden hvor vi har uendeligt mange muligheder, hvilket gør at vi som mennesker hele tiden søger efter det, der hele tiden er lidt bedre end det vi har.

Med den nye dating-app “Tinder” går jagten på den eneste ene, hvor man med én eneste bevægelse med pegefingeren kan afgøre, om man måske her har fundet sit livs kærlighed.

Fordi man i dag næsten ejer et par sko i længere tid, end man kan regne med at en kæreste eller et venskab holder, er det svært for unge at træffe vigtige valg, der kan få konsekvenser for fremtiden.

De fleste unge kan få svært ved at have det godt med at binde sig til noget og lukke nogle døre i livet, for hvad nu hvis der rundt om hjørnet lurer en endnu bedre kæreste, en endnu flottere taske, en mere rigtig uddannelse eller en oplevelse man ikke må gå glip af? Når man som ung hele tiden får at vide at man er priviligeret og har alle muligheder i verden, betyder det også at man bør kunne finde ud af sit liv og kun opnå det bedste. Derfor kan det være endnu mere svært være den, der ikke har succes og lever det perfekte liv.

Fordi det kan være svært at tale med andre unge om at man har problemer med at finde ud af sit eget liv, kan man som ung med tiden føle:

  • Stress og uro
  • Ensomhed
  • Depression
  • Angst
  • Lavt selvværd

En generel følelse af utilstrækkelighed

UngTerapi ønsker at udfordre alt det man som ung mener man burde gøre hele tiden. Når livet mere handler om at man “burde” gøre noget, end at man “ønsker” at gøre noget, bliver livet en kamp hvor man konstant kæmper for at være god nok, succesfuld nok og smart nok. At være glad i sit liv handler ikke om konstant at være succesfuld, men om at kunne skelne mellem hvad der er godt for en, og hvad der skal ud af ens liv. At være glad handler bl.a. om at kunne sige fra over for hele verden, når der er behov for det. UngTerapi går derfor i dybden med hvordan unge gennem deres fortællinger kan komme tættere på sig selv, så livet i sidste ende styres af livsværdierne og ikke alt det man som ung føler man bør.

Kontakt os

Har du spørgsmål til om vi kan hjælpe dig, eller ønsker du bare en tid?

Her kan du spørge til alt omkring terapien, og høre om UngTerapi kan hjælpe dig. 

Eller ring 60 80 87 09  

man. & fre. 9-12, ons. 8-11

Book en tid nu