5 spørgsmål til dig, som står med en psykologisk problemstilling lige nu

Om dine overvejelser og adfærd i forhold til psykologhjælp mens Danmark er lukket ned.

Det tager ca 2 minutter og dine svar betyder utroligt meget for os. ❤️

 

Besvar survey nu

Af psykolog Maja Vain Gilbert, d. 23. marts 2020

Det skal ikke være en hemmelighed, at vi – ligesom de fleste andre selvstændige i landet – har oplevet noget af en stilstand på klinikken, de seneste dage. Vi har set bedre tider, lad os sige det sådan.

Faktisk kan det meget præcist dateres NØJAGTIGT tilbage til den skæbnesvangre onsdag aften for snart 2 uger siden, hvor vores kære Mette F. lukkede det meste af Danmark ned.

Vi klør stadig på med onlinesamtaler, og indimellem kan vi godt tage en ”face to face”-samtale (særligt første samtale), dog med håndsprit, behørig afstand og alle andre foranstaltninger, der nu måtte være.

Men lad mig være HUDLØS ÆRLIG: Vi kan i disse tider, virkelig godt bruge noget mere at rive i!

Ud over at vi pludselig har fået noget mere tid, (som vi snart ikke har haft i flere år) sidder de fleste af os tilbage med en lidt frustrerende følelse:

Vi HAR de kompetencer, som frustrerede, ængstelige, forvirrede, stressede, unge danskere lige nu har brug for, men hvordan kan vi få hjælpen hen til de rette?

Vi ved det godt: Der kan være MANGE grunde til, at man måske ikke lige starter i et psykologforløb lige nu. Usikkerhed får generelt os alle til at holde igen, og vi vil ofte ikke starte nye ting op, så længe vi er usikre på den nærmeste fremtid. Økonomi, sygdom, hele vores socialliv – you name it – usikkerheden er i spil over det hele, og overskuddet til at starte hos psykolog er nok til at overse.

På den anden side kan man sige, at har man virkelig brug for hjælp, ”så er man nød til at passe sin behandling”, som formanden for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen, så smukt sagde forleden. Det går ikke, at man sætter alt på pause, særligt vigtige sundhedsydelser. Man holder jo (forhåbentligt) heller ikke op med at tage sin medicin under corona-krisen, fordi man er presset.

Med lad det nu ligge.

Min pointe er, at vi VIRKELIG har brug for jeres hjælp derude. Vi vil mega gerne vide, hvad I tænker om psykologhjælp i øjeblikket. Vi forbereder os nemlig på, at det her godt kan tage noget tid, og at vi er nødt til at omstille os midlertidigt, hvis det er det, der skal til.

Så derfor beder vi dig, venlige, rare og solidariske medborger/med-krise-kollega om at svare på vores spørgeskema, så vi i disse krisetider kan hjælpe alle bedst muligt!

Vi lover: Det tager 2 minutter, og der er ikke noget bullshit.

Besvar survey nu

 

Af hjertet tak for den tid, du tager til at hjælpe os små selvstændige ❤️

Maja Vain Gilbert og alle psykologerne i UngTerapi