Anne Cameron Sinclair 2019-06-27T08:57:37+00:00

Anne Cameron Sinclair

Autoriseret psykolog

Psykolog med speciale i unge, Anne Cameron Sinclair
Book en tid hos Anne Cameron Sinclair nu!

Anne Cameron Sinclair tilbyder:

✔️ Tilskud hos “danmark”
✔️ Dansk og engelsk
✔️ Individuelle samtaler
✔️ Online terapi
✔️ Parterapi
✔️ Forældrepakke
✔️ Forældresparring
✔️ Familieterapi

Anne Cameron Sinclair arbejder bl.a. med disse emner:

Der kan være mange grunde til at opsøge en psykolog. Nogle gange kan et problem overtage så mange af ens tanker og overskygge så meget i ens liv, at man oplever, det har taget magten over én. Andre gange er der bare noget, der nager én, som man trænger til at få løsnet op for.

Hvad end du måtte komme med, er jeg parat til at undersøge det nærmere sammen med dig i en oprigtig og kærlig nysgerrighed som kan give plads til det, der giver dig god energi.​

Jeg vil sammen med dig prøve at skabe et nyt blik på det, du er optaget af. Problemet er ikke en fast del af dig og du kan vriste dig fri og komme tættere på, hvordan du gerne vil leve dit liv. ​

Jeg ser frem til at møde lige præcis dig!​

Min tilgang til terapi​

Det er vigtigt for mig som psykolog og som menneske, at de mennesker, jeg indgår i relation med, er helt trygge ved mig. Jeg sætter en ære i åbenhed og gennemsigtighed.​

Jeg er meget inspireret af den narrative psykologi, hvor man anerkender vigtigheden og effekten af menneskets livshistorie og selvfortælling. En narrativ grundidé er, at problem og person er adskilt og heri ligger der en vej væk fra problemet og henimod at se handlemuligheder. ​

Det er vigtigt for mig at være respektfuld i relationen omkring det arbejde, vi skal lave, som oftest omhandler meget komplekse problemstillinger. Jeg har en oprigtig kærlighed til mennesker og er ikke bange for at tale om det, der virkelig kan være svært. Også selvom du ikke selv kan finde hoved og hale i det. Det skal vi nok gøre sammen. Jeg vil hjælpe dig til at finde frem til meningsgivende forståelser og bringe dig tættere på dine værdier og din fornemmelse af handlekraft.​

Ofte får jeg at vide, at jeg har en smittende ro. Sommetider finder jeg det virksomt at kile pauser ind i vores tempofyldte hverdag ved at gøre ophold i samtalen og tage tid til at mærke kroppens reaktioner på det, der sker.​

Sammen med dig tager jeg ansvar for, at vi taler om det rigtige, så vi ikke spilder tiden, men hele tiden berører det, der er allervæsentligst for dig.​

Nøgleord for min praksis er nysgerrighed, åbenhed, narrativ psykologi, systemisk forståelse, tryghed og glæde.​

Lidt om min baggrund som psykolog:

​Jeg blev færdig som psykolog (cand. psych.) fra KU i 2014 (bachelor fra AU og kandidat fra KU) og er autoriseret ved psykolognævnet i 2017. Jeg er medlem af Dansk Psykologforening.​

Jeg har arbejdet som samtaleterapeut, kriserådgiver, forskningsassistent, familiebehandler, parterapeut, været afdelingsleder af Ung på Linje i Ungdommens Røde Kors, hvor jeg fik meget erfaring med at arbejde med unge – både med de frivillige rådgivere og dem, som ringede ind. Herefter har jeg været i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i fem år, hvor jeg har hjulpet børn i 0-6 års alderen og deres nærmeste voksne gennem bl.a. supervision, rådgivning, udredning og vurdering af behov.​

Jeg har modtaget meget supervision i mit arbejdsliv og vil fortsat få supervision ofte for at kvalitetssikre mit arbejde og opsøge andre perspektiver og mulige veje at gå i de terapeutiske samtaler.​

Ring til os

60 80 87 09

Mandag: 10.15 – 13.00
Tirsdag: 9.00 – 12.00
Onsdag: 14.30 – 17.30
Torsdag: 10.00 – 13.00
Fredag: 10.30 – 13.45

Skriv til os

Har du spørgsmål?

 

Vi har tavshedspligt og behandler selvfølgelig din henvendelse fortroligt.
Læs vores Privatlivspolitik.

COOKIES. Vi bruger dem, så siden fungerer som den skal. Læs mere

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk