Charlotte Stevang
Psykologistuderende
Jeg tror på at livets erfaringer til tider kan sætte sig i mennesker som uhensigtsmæssige mønstre, som knuder der synes svære at løsne, lige indtil man får fat i den rigtige ende. For mig er terapien en rejse for både klient og terapeut, hvor vi sammen udforsker erfaringer, relationer og tematikker som gør sig gældende i klientens liv, og går nysgerrigt til værks i forståelsen af disse.
Jeg er optaget af at puste liv i ønsker, håb, drømme og værdier som måske er gået i glemmebogen grundet en konfliktfyldt hverdag, hvor man kan være fyldt op af både indre og ydre kampe. Det kan være man kæmper med hjemsøgende traumer, det kan være man døjer med selvværdet, måske føler man sig fastlåst i et uhensigtsmæssigt mønster med sin partner – måske noget helt fjerde?
Jeg er interesseret i det menneske, der sidder bag symptomerne, problemerne og diagnoserne, og jeg anser det for min fineste opgave at skabe et rum, hvor det er trygt at lægge alle de yderste lag fra sig.
Tidligere erfaringer
Jeg har erfaring med individuel samtaleterapi, samt parterapi gennem min praktik på Sexologisk Center på Sygehus Nord, Aalborg. Her har jeg dannet erfaring indenfor sexologiske problemstillinger, samt par-problematikker, oplevelser med tidligere overgreb og hvordan man lever med kroniske diagnoser. Jeg har under hele forløbet modtaget supervision, samt været i supervision specifikt målrettet parterapi.
Ydermere har jeg gennem en periode på 2,5 år været frivillig på værestedet Baglandet. Baglandet er et mødested for voksne, tidligere anbragte og jeg har herigennem stiftet erfaring med mange af de problematikker der melder sig, når der er rod i relationerne og barndommen har været op ad bakke.
Jeg modtager løbende supervision for at kvalitetssikre mit arbejde.
Uddannelse
Charlotte Amalie Stevang læser psykologi (cand.psych) på Aalborg Universitet.
Charlotte Stevang arbejder fra denne adresse:
Vesterå 4, 2. sal,
9000 Aalborg
Har du spørgsmål?
Telefontider
Mandag: 8.30-11.30
Tirsdag: 8.00-11.00
Onsdag: 8.00-11.00
Torsdag: 8.30-9.30 & 15.30-17.30
Fredag: 9.00-15.00
Vi har tavshedspligt og behandler selvfølgelig din henvendelse fortroligt. Læs vores Privatlivspolitik.