Ensomhed

Er du ensom? (Kæmpe guide til ensomme)

Dette indlæg er for dig, som går rundt med følelsen af ensomhed, og det er baseret på psykologisk forskning og på flere tusinde psykologforløb med unge, der har haft brug for hjælp til at håndtere deres ensomhed.

• “Hvad er ensomhed?“
• “Hvad er symptomerne på ensomhed?“
• “Hvorfor der er en større ensomhed blandt unge?”

De tre grundlæggende strategier til at håndtere ensomheden går vi i dybden med, før vi runder af med en stor guide om vejen ud af ensomhed, og hvad du selv kan gøre for at få det bedre. 

Psykolog Maja Vain Gilbert om ensomhed. (Videoen varer 0:56 min)

Hvad er ensomhed?

Ensomhed er grundlæggende en følelse af dyb ked af det-hed, der opstår, fordi man ikke føler sig som en del af et fællesskab, og mangler nogle vigtige mennesker at dele livet med. Det er en ufrivillig alenehed.

Ensomhed – en stor trussel for urmennesket i os

Ensomhed er meget smertefuldt for os, fordi vi helt ind i vores urmenneskelige biologi er flokdyr, der er indkodet til at søge andre mennesker.

Da vi levede i stenhuler ville vi dø, hvis vi blev udstødt fra gruppen. Derfor er vi udstyret med en masse følelser og psykologiske mekanismer, der skaber et stort ønske om at dele livet med andre.

Faktisk er den uhyggelige sandhed, at ensomhed får ældre mennesker til at dø før tid. Der sker altså noget helt fysisk med vores kroppe, når vi oplever ensomhed og længere tid, og det er noget vi er nødt til at tage meget alvorligt.

De sociale relationer er meget vigtige for os, for det er herigennem vi udvikler os og skaber vores identitet. Allerede helt fra fødslen, udvikler den lille baby stille og roligt en fornemmelse for sig selv, ved at spejle sig i sin mors og fars reaktioner på det.

Op igennem barndommen og teenageårene bliver det for alvor vigtigt, at vi føler os accepteret og som en del af et fællesskab. Vi ændrer på visse aspekter af os selv, hvis vi oplever at det ikke er noget andre kan lide, og udvikler os i retningen af det, vi gerne vil have andre skal tænke om os.

Derfor er det enormt svært for os, når vi oplever at gå igennem livet alene, hvor vi mangler nogle til at reflektere over vores liv med, og i det hele taget nogle, vi ved vil os uanset hvad. At vi er okay, på trods af vores fejl og mangler, er fundamentet for et solidt selvværd, og en følelse vi får, når andre accepterer os på trods af vores dårligere sider.

Selvværdet er dog svært at udvikle alene, for ikke at sige umuligt. Vi har simpelthen brug for at se os selv igennem hinandens øjne, og derigennem vide, at vi er okay som mennesker, uanset hvad. Men den oplevelse af tryghed og accept, oplever vi ikke, når vi bruger det meste af vores tid ufrivilligt alene.

Hvad kan ensomheden skyldes?

Der er mange veje ind i ensomheden, som både kan være en konsekvens af decideret at være blevet lukket ude af andre igennem længere tid, eller at man selv har trukket sig tilbage fra fællesskabet af flere årsager.

Ensomhed kan være opstået i barndommen, måske fordi man har flyttet meget rundt, og har haft svært ved at etablere dybe venskaber. Det kan også være, at man har haft en anderledes baggrund end andre, har følt sig meget usikker eller decideret er blevet mobbet og holdt udenfor.

I ungdomsårene kan ensomheden opstå, hvis man ikke føler man kan være med i fællesskabet, der ofte omhandler fester, alkohol og kæresterier. Det kan også være man trækker sig tilbage fra de andre, fordi man har det svært med sin krop, eller oplever andre svære ting, som f.eks. forældrenes skilsmisse.

Det kan du høre et eksempel på i denne podcast-episode, hvor jeg interviewer gymnasieeleven Ellen, som føler sig ensom.

 

Når man senere starter på en videregående uddannelse, kan mange også ofte føle ensomhed, fordi de er flyttet til en ny by, og derved ikke kender nogen. Når man starter en ny uddannelse, er der mange ting man skal forholde sig til samtidig, som at lære at bo alene, lære hvordan man studerer, og lære hvordan det er at bo i en større by med nye mennesker. Det kan godt være meget overvældende alt sammen, og forårsage at man ikke orker at række ud og skabe nye relationer, selvom man gerne vil.

Uanset hvad, er ensomhed enormt nedbrydende for alle mennesker at opleve. Og et af de helt store problemer med ensomheden er, at den har det med at forstærke sig selv.

Du er ikke alene i ensomheden

Et andet stort problem ved ensomhed er, at langt de fleste undlader at tale om den.

Man fortæller simpelthen ikke, at man er ensom.

En stor undersøgelse over danskernes sundhed fra 2017 viste, at unge mellem 20-24 var den aldersgruppe, der følte sig allermest ensomme. Dermed havde de overhalet gruppen af ældre over 85, der altid har været de meste ensomme. Men i dag er det simpelthen de unge voksne, der i de flestes øjne er dem, der er ude og i livet og være allermest sociale.

Der er flest svært ensomme blandt unge (16 – 24 årige)

 

Kilde: Region Midtjyllands sundhedsprofil, 2017 (Larsen et al., 2018, s. 218)

Det siger desværre noget om, at der er mange flere ensomme unge, end man umiddelbart tror.

Så hvorfor er det så svært at tale om ensomheden?

Hvis vi vender tilbage til urmennesket, er det egentligt ret logisk: Det ligger dybt i os, at vi skal tilhøre en gruppe, og vi vil dermed gå langt for at blive accepteret af andre. Vi er altid ude på at se så godt ud i andres øjne, som muligt.

Men lad os nu sige, at vi af en eller anden grund ikke rigtig tilhørte en gruppe, eller følte at vi rigtigt var accepteret af de mennesker, vi brugte vores tid med. Selvom vi gik og følte at vi var uden for gruppen, ville vi alligevel gøre alt hvad vi kunne for at se attraktive ud for andre.

Det ville jo være socialt selvmord at gøre andre opmærksomme på vores situation. For hvad hvis folk dermed ville tænke ”ej, han har ingen venner – det er nok fordi han er mærkelig”. Så ville alle chancerne for at tilhøre gruppen være definitivt ødelagt.

Ensomhed bærer en dyb skam med sig, fordi den rummer antagelsen om, at man er ensom, fordi man er forkert. Fordi man ikke er værdifuld nok som menneske. Man er ensom, fordi man ikke er god nok. Det er noget af det mest skamfulde, man som menneske kan føle, og det vil man naturligvis ikke have, at andre finder ud af.

I stedet for at fortælle om sin ensomhed til andre, vil man hellere bruge rigtig meget energi på at lade som om, at alt er okay.

Men det er netop det, der spærrer én inde i ensomheden.

Ensomhed som følge af andre problemer

Ensomhed er desværre ofte en ledsager til andre svære fysiske og psykiske lidelser, der kommer til at isolere personen. Uanset om man har fysiske handikap, eller lider af en psykisk diagnose, kan det være rigtig svært at åbne op over for andre, og man kan føle at det er enormt svært at være ude blandt andre.

Derfor er det desværre ret almindeligt, at ensomhed bliver endnu en konsekvens ved tilstande, der i forvejen er svære at håndtere. Som et dobbeltproblem, så at sige. Derfor er det så enormt vigtigt, at man fra start er åben omkring sin egen situation, når man oplever fysiske eller psykiske problemer.

For ensomheden får én til at sidde endnu mere fast i det andet, og gør den anden tilstand endnu svære at komme igennem. Ofte kan ensomheden begynde at fylde endnu mere end det oprindelige, hvis man fx sidder i kørestol eller lider af angst.

Tre måder at håndtere ensomheden på

Alt afhængigt af hvem man er, kan man grundlæggende set håndtere ensomheden på 3 måder:

I den her artikel kigger vi nærmere på, hvordan man bedst håndterer sin ensomhed.

Men inden vi når så langt, skal vi først dykke ned i de tre strategier til at håndtere ensomheden:

Strategi #1: Isolation – Hvor man glemmer, hvordan man er social

Kigger man på første strategi, hvor ensomheden håndteres ved endnu mere social tilbagetrækning, bliver ensomheden meget hurtigt selvforstærkende.

Med tiden vænner man sig simpelthen til at være alene, og det bliver endnu mere svært at være sammen med andre. Vores sociale evner skal nemlig ses som en muskel, der hele tiden skal trænes. Det er derfor vi inden for psykologien kalder vores sociale evner for færdigheder og øver disse færdigheder gennem social træning. Det er nemlig træning, der skal til.

Omvendt er det derfor meget uhensigtsmæssigt, hvis man ikke kommer ud og øver sig på at være social. Man bliver hurtigt mere og mere i tvivl om, hvordan man overhovedet er sammen med andre.

Hvad nu hvis man siger de forkerte ting? Kan man overhovedet finde ud af at gå til fest? Hvordan smalltalker man?

Tanker om akavethed og en følelse af lavt selvværd, kan gøre det meget svært at tage skridtet, og komme ud på den sociale scene igen. Det kan endda udvikle sig til social angst, der fx giver én angstanfald hver gang man er sammen med mange mennesker af gangen, eller præstationsangst, der gør det meget svært at præstere ved en eksamen.

Når man er socialt isoleret, og hele tiden kan sidde og se på andres farverige socialliv på Instagram, bliver man hurtigt en tilskuer til andres liv, og kommer til at overtænke alt man gør, når man er sammen med andre. Det i sig selv, gør det meget svært og akavet at være sammen med andre, og man bliver simpelthen dårligere til det sociale.

Et eksempel kunne være small-talk: Small-talk er i høj grad baseret på, at man intuitivt fornemmer hvad der kunne være godt at tale om, baseret på ens viden om den anden, og den kontekst man er i. Samtidig kræver small-talk en interesse i det andet menneske, der vitterligt skaber en energi, der bærer hele interaktionen. 

Er man meget usikker på, om man gør det rigtigt, bruger man al sin opmærksomhed på at tænke over det næste spørgsmål, og er derfor ikke til stede i samtalen. Dette mærker den anden, og kan føle at man ikke er interesseret i at tale med vedkommende, hvorfor de hurtigt vil afslutte samtalen.

På den måde, er social isolation selvforstærkende, fordi man hurtigt bliver dårligere til at være sammen med andre, og meget oftere får dårlige erfaringer, når man endelig prøver at kontakte andre, hvilket får én til at trække sig endnu mere tilbage.

Strategi #2: Ensomhed bag en facade

At være ensom handler dog ikke kun om, at man ikke har venner eller familie. Den anden strategi til at håndtere ensomhed på er, at man sætter en facade op. Af en eller anden grund, har man fået idéen om, at andre ikke kan lide den man egentligt er, og at man kun kan tilhøre en gruppe, hvis man ændrer sig. Bliver mere sjov, udadvendt, flot, klog, populær osv.

Det kan hurtigt få én til at sætte en facade op over for andre, hvor man også kan bruge de sociale medier til at iscenesætte sig selv på den måde, man tror andre bedre vil kunne lide én.

Det skaber dog en enorm indre stress og et pres om, at man hele tiden skal fremstå perfekt, og at andre ikke må se ens sårbare sider. Man er simpelthen overvåget 24/7 – primært af sig selv – og man føler man skal leve op til et image, ellers vil andre begynde at tage afstand fra én.

Selvom man på ydersiden har et fedt liv med masser af venner, fester og kærester, er man på et kæmpe overarbejde hele tiden. Man er nødt til at kontrollere sig selv konstant, og kan ikke have dårlige dage.

Det kan godt være det lyder ekstremt, men mange unge oplever en mere eller mindre hardcore version af dette, som de ikke kan komme ud af.

For dybest set, skaber det her også en svær følelse af ensomhed, da man fortsat er alene med skyggesiderne af ens tilværelse, og ikke føler at man kan betro nogle alle de ting, man også kæmper med, fordi man nu en gang er menneske.

Man kan derfor godt være ensom blandt andre, og det er ofte langt mere tricky, end den klassiske form for ensomhed, hvor man ikke er social. For den endnu svære at indrømme over for sig selv, og svære for andre at opdage. Den viser sig bare som en følelse af usikkerhed, og en stor angst i maven over, at andre vil afvise én, hvis man stopper med at være morsom, perfekt, smuk eller klog. Når man har det sådan, har man også en stor tendens til at please andre hele tiden, fordi man jo er enormt bange for afvisningen.

Ensomhed kan altså være en rigtig kompleks størrelse, der kan føre mange ekstra problemer med sig. En fællesnævner for de fleste, der længe har følt sig ensomme, er lavt selvværd, da man går alene med sine egne tankemønstre i lang tid.

Når man er alene med sine egne tanker, der ofte handler om at man ikke er god nok til andre/eller en frygt for afvisning, udvikles på sigt nogle negative tankemønstre, der konstant nedgør én selv. Disse tankemønstre kan være utroligt svære at slippe ud af alene.

Strategi #3: Åbenhed over for andre

Åbenhed og ærlighed om sin ensomhed er svært og kræver mod. 

Man kan heldigvis gøre mange forskellige ting for at åbne sig.

Men det skal starte ét bestemt sted:

#1 – Indrøm det over for dig selv

At være opmærksom på sin egen ensomhed, er altid først skridt til at få det bedre. I det hele taget, kan man aldrig få hjælp til et problem, hvis ikke man er opmærksom på, at man faktisk har det.

Ja, det kan være meget svært at indrømme, fordi det som sagt er skamfuldt og meget sårbart, men hvis du sætter dig ned og er helt ærlig med dig selv, så tror jeg godt du kender svaret.

#2 – Sig det højt til andre

Det er en kæmpe lettelse, at høre sig selv sige det til andre, selvom det også er meget angstprovokerende. Når du siger det til en udvalgt person, som en ven, en forælder, en søskende, en bedstefar, en nabo, en lærer eller terapeut, får du testet dét, du i tidens løb har været så bange for at teste: Om andre forlader dig, så snart du indrømmer at du ikke føler dig som en del af nogen gruppe.

Og netop dét, er så forfærdeligt vigtigt at få testet. For du vil opdage, at der ikke sker det, du har gået og troet. Der er ingen, der vil grine af dig, eller fortælle dig at det er fordi du er mærkelig. Du vil møde forståelse, omsorg og hjertevarme. Du vil opleve, at andre gerne vil hjælpe dig, fordi du – vil det vise sig – fortjener nøjagtigt lige så meget accept, kærlighed og anerkendelse, som andre.

Bemærk dog, at det er vigtigt, at du udvælger din betroede godt. Altså én, der kan rumme din fortrolighed, en person, der kender dig, og en person, der har tid til at høre på dig. Men dem findes der heldigvis nogle af derude. Kan du ikke komme i tanke om en eneste, du kan betro dig til, så tal med en terapeut om det.

#3 – Kom ud og vær social

Søg frivilligt arbejde, start på en hobby, dyrk dine gamle venskaber, der stadig ligger og lurer. Der er mange forskellige muligheder ind i det sociale. Det kræver bare at du er modig, og tør at springe ud i det.

Der er dog ingen vej uden om – du er simpelthen nødt til det, for at få din sociale muskel gjort sund og smidig igen! Og ja, i starten er det svært, akavet, angstprovokerende og alt muligt andet, men der er ingen vej uden om. Du kan ikke læse dig selv til de perfekte svar i en omgang small-talk, du kan ikke blive dygtig social alene.

Accepter at du vil fejle mange gange, men at du bliver ved, indtil du bliver vildt sej til det!

Video: Bliv bedre til small talk (10:59 min)

Praktiske råd til small talk og hvordan du får en samtale til at glide let og naturligt. Videoen er et uddrag fra UngTerapis online selvværdskursus, der er skræddersyet til unge, der har brug for et selvværdsboost.

Et lille tip er, at du kan stå derhjemme foran spejlet og øve samtaleteknik. Hvad skal du spørge om? Hvordan reagerer du, hvis nogle spørger dig om noget, du ikke kan svare på? Hvordan præsenterer du dig selv selvsikkert? På den måde, kan du godt føle dig lidt mere tilpas, når du skal ud og prøve det rigtigt af.

#4 – Fjern det polerede ydre

Væn dig til at være dig. Sæt dig ned og find ud af, hvad der egentligt er vigtigt for dig i livet, og hvilke værdier du står på mål for.

Hvad synes DU er vigtigt og hvad er dine præferencer?

Kun på den måde, kan du begynde at præsentere den rigtige dig for andre, og ikke hele tiden komme til, at ændre form og farve. Det kan nemlig være rigtig svært at holde ved sig selv, hvis man ikke har tænkt over det på forhånd.

Og ja, jeg ved godt at det er store spørgsmål, som du ikke nødvendigvis kender svaret på. Men så ved du måske, hvad du ikke vil, hvad du ikke er, og hvad du ikke bryder dig om. Lav en ed med dig selv om ikke at overskride dig selv på disse områder.

Desuden kommer du ensomheden til livs, ved at øve dig på at fortælle folk om dine udfordringer, og lader være med at opbygge et perfekt ydre på Instagram.

#5 – Søg hjælp udefra

Der er selvfølgelig flere ting man kan gøre, og rejsen er for manges vedkommende længere, end ”bare lige” at ændre på ovenstående ting. Der er en grund til, at man i lang tid har haft det svært med ensomhed.

Derfor er første skridt for mange, at tage kontakt til en psykolog, de kan få talt det hele igennem med. Det er vigtigt at forstå, hvor ensomheden kommer fra, for at lære at gøre noget andet fremadrettet.

Behandling af ensomhed

 

Vi har hjulpet mere end 7000 unge!

Har du brug for en psykolog?

Ensomhed, lavt selvværd eller noget helt tredje?

Har du brug for psykologhjælp – Få svar på 1 minut!

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om ensomhed

Relaterede emner: