Er mit sunde liv blevet usundt? Når mad og kontrol begynder at fylde for meget
Det starter ofte med et ønske om at passe bedre på sig selv. Mere energi, mere overskud og en følelse af at gøre noget godt for kroppen. Men nogle gange kan det, der begyndte som omsorg, gradvist komme til at fylde mere og mere.
I denne episode af Radiopsykologerne taler psykolog Maja Vain Gilbert med psykolog Charlotte Kjærgård om forholdet til mad, kontrol og den tryghed, som regler og struktur nogle gange kan give.
Episoden tager udgangspunkt i et lytterbrev fra en 21-årig kvinde, som oplever, at hendes interesse for sundhed gradvist er blevet mere styrende, og som spørger: Hvornår ved man, at noget, der begyndte som selvomsorg, er blevet til kontrol?
Du kan lytte til episoden på Apple Podcasts og Spotify.
Når ønsket om at passe på sig selv gradvist bliver til regler
Den unge kvinde beskriver, hvordan hendes interesse for kost og sundhed begyndte som et ønske om at få mere energi og passe bedre på sig selv. Efterhånden begyndte tankerne om mad dog at fylde mere. Måltider blev planlagt i detaljer, og spontane situationer kunne skabe uro og stress.
Hvis hun spiste noget, der ikke passede ind i planen, kunne det udløse dårlig samvittighed og en oplevelse af, at dagen var blevet ødelagt. Samtidig begyndte hun at sige nej til sociale arrangementer, fordi hun ikke vidste, hvad der ville blive serveret.
Det centrale spørgsmål bliver derfor ikke kun, hvad man spiser, men hvornår ønsket om at gøre noget godt for sig selv gradvist bliver til noget, der begrænser friheden.
Hvorfor kontrol over mad kan føles tryg
Et vigtigt perspektiv i episoden er, at kontrolleret eller restriktiv spisning ikke nødvendigvis handler om selvdestruktion. For mange mennesker kan det tværtimod være et forsøg på at skabe tryghed.
Når livet føles uoverskueligt eller præget af usikkerhed, kan struktur omkring mad give en oplevelse af ro og kontrol. På den måde kan reglerne omkring spisning fungere som en copingstrategi, der hjælper med at håndtere noget andet, som føles svært.
Det kan for eksempel være usikkerhed omkring uddannelse, præstationspres, udfordringer i familien eller følelsen af ikke helt at vide, hvilken retning livet bevæger sig i.
Sociale medier, sundhedsidealer og forestillingen om at have styr på livet
Samtalen berører også den rolle, sociale medier kan spille. Mange møder dagligt store mængder information om sundhed, kost og træning, men ikke alt bygger på faglig viden.
Samtidig kan algoritmer gøre det svært at få øje på andre perspektiver. Når man først interesserer sig for sundhed, bliver man ofte præsenteret for mere af det samme.
Derudover kan kontrol over kroppen få en særlig betydning. For mange unge bliver selvdisciplin og evnen til at have styr på sig selv forbundet med succes og styrke.
Samtidig lever mange med en oplevelse af, at de burde have styr på deres liv, træffe de rigtige valg og finde deres vej tidligt. Når virkeligheden føles mere rodet end idealerne, kan behovet for kontrol vokse.
Tegn på at forholdet til mad er begyndt at fylde for meget
Overgangen er sjældent tydelig. For mange udvikler det sig gradvist.
Et tegn kan være, at spontanitet bliver sværere. At sociale aktiviteter begrænses. At der opstår et indre regnskab, hvor bestemte fødevarer skal kompenseres med ekstra motion eller mere restriktiv spisning senere.
Det kan også vise sig som uro eller ængstelighed, hvis planerne ændrer sig.
Når tanker om spisning og kroppen begynder at fylde mere, kan det være hjælpsomt at forstå, at der findes mange forskellige grader af forstyrret spisning, og at lidelsen ikke nødvendigvis handler om bestemte tal eller vægt, men også om hvor meget det påvirker hverdagen og livskvaliteten.
Hvis problemet både føles som en belastning og en tryghed
Noget af det, der kan gøre det svært at ændre mønstrene, er, at de ofte både føles belastende og trygge på samme tid.
Den unge kvinde i brevet beskriver, at hun savner friheden fra tidligere, men samtidig bliver bange ved tanken om at slippe kontrollen. Hvad nu hvis alt bliver kaotisk? Hvad nu hvis reglerne faktisk er det, der får hende til at have det godt?
Netop denne dobbelte oplevelse er genkendelig for mange. For strategien virker ofte på kort sigt. Den dæmper ubehag og skaber en følelse af sikkerhed, hvilket gør det svært bare at give slip.
Hvad kan man være nysgerrig på hos sig selv?
Et af de perspektiver, som psykologerne fremhæver, handler om at lære sine mønstre bedre at kende.
Hvornår fylder tankerne mest? Er der bestemte situationer eller følelser, der går forud? Er der tidspunkter, hvor tankerne fylder mindre?
Det kan også være hjælpsomt at lægge mærke til de situationer, hvor man føler sig mere rolig eller glad. Måske er det, når man er sammen med mennesker, man holder af. Måske når man dyrker interesser, går en tur, læser, ser en serie eller fordyber sig i noget meningsfuldt.
Det handler ikke nødvendigvis om at fjerne ubehagelige følelser, men om gradvist at opdage andre måder at skabe tryghed på.
Når fokus ikke nødvendigvis er maden, men det der ligger bag
Et centralt budskab i episoden er, at det ofte giver mening at interessere sig for det, der ligger bag kontrollen, fremfor kun at fokusere på selve maden.
Mange unge frygter, at de vil blive mødt med bekymring eller krav om straks at ændre deres spisevaner. Men bag de restriktive mønstre findes der ofte noget andet, som kalder på opmærksomhed.
Det kan være utryghed, usikkerhed, præstationspres eller følelsen af at skulle klare det hele selv.
På samme måde kan det være relevant at undersøge, hvordan ens selvfølelse påvirkes, når selvværdet bliver tæt knyttet til præstation og kontrol. Når værdien af én selv afhænger af at gøre alting rigtigt, kan presset hurtigt vokse.
En afsluttende tanke
Mange unge kan genkende følelsen af at ville gøre det rigtige og samtidig opleve, at reglerne gradvist kommer til at fylde mere, end de egentlig ønsker.
Hvis du kan genkende nogle af tankerne fra episoden, er det måske ikke et spørgsmål om at være for disciplineret eller for svag. Det kan også være en anledning til at være nysgerrig på, hvad der egentlig kalder på tryghed, omsorg eller forståelse.
Og nogle gange begynder forandringer netop dér.
