Når tankerne ikke holder pause – om overtænkning og behovet for kontrol
Nogle gange kan det føles, som om tankerne aldrig stopper. Som om hjernen kører i ring – før, under og efter helt almindelige situationer. Man forbereder samtaler, gennemgår dem igen bagefter og forsøger at forudse alt det, der kan gå galt.
Det kan ligne, at man har styr på tingene udefra. Men indefra kan det føles som noget helt andet: uro, anspændthed og en konstant følelse af ikke helt at kunne slappe af.
I denne episode af Radiopsykologerne tager psykologerne fat i netop den oplevelse – med udgangspunkt i et dilemma fra en lytter, der beskriver, hvordan hendes tanker aldrig rigtig holder fri.
Mød psykologerne i episoden
I episoden taler Maja Vain Gilbert med Ida Kring Pagh, som begge arbejder med unge og unge voksnes trivsel i UngTerapi.
Samtalen bevæger sig mellem konkrete erfaringer fra terapirummet og mere generelle refleksioner om, hvorfor overtænkning opstår – og hvad man kan stille op med den.
Lyt til episoden
Her kan du høre hele podcastepisoden:
Du kan lytte til episoden på Apple Podcasts og Spotify
Brevkassen: “Min hjerne holder aldrig fri”
Dilemmaet i episoden kommer fra Filippa på 24 år, som beskriver en hverdag, hvor tankerne konstant er i gang.
Hun forbereder samtaler i detaljer, analyserer dem bagefter og mærker uro i kroppen, hvis noget ændrer sig – selv små ting. Udefra bliver hun set som én, der har styr på det hele, men indeni føles det mere som en konstant anspændthed.
Hun stiller et spørgsmål, som mange kan genkende: Hvornår går refleksion fra at være hjælpsom til at blive overtænkning? Og hvordan stopper man igen, når først det er blevet en vane?
Når refleksion bliver til overtænkning
At tænke over ting er i sig selv ikke et problem. Refleksion kan hjælpe os med at forstå os selv og vores relationer bedre.
Men overtænkning – eller det, man i psykologien også kalder rumination – fungerer anderledes. Her gentager tankerne sig, uden at vi kommer tættere på en løsning. I stedet bliver vi mere urolige, mere fastlåste og ofte også mere selvkritiske.
I episoden bliver overtænkning beskrevet som en form for fejlslagen problemløsning: Man forsøger at tænke sig frem til ro, men ender med det modsatte.
Hvad ligger bag overtænkning?
Overtænkning opstår sjældent ud af ingenting. Den hænger ofte sammen med et ønske om at have kontrol – særligt i situationer, hvor noget føles usikkert.
Det kan for eksempel være i sociale relationer, hvor man gerne vil undgå at blive afvist eller misforstået. Her kan tankerne blive et forsøg på at forberede sig og beskytte sig selv.
Samtidig peger psykologerne på, at overtænkning ofte har rødder i tidligere erfaringer. Måske har man oplevet at blive afvist, kritiseret eller stå udenfor – og derfor forsøger man nu at undgå, at det sker igen.
På den måde giver overtænkningen mening. Den er ikke tilfældig, men en strategi, der har haft en funktion.
Kontrol og det, vi ikke kan styre
En vigtig skelnen i episoden handler om, hvad vi faktisk kan kontrollere – og hvad vi ikke kan.
Nogle problemer kan vi handle på. Hvis vi mangler tid eller overblik, kan vi lave en plan. Men mange af de tanker, der fylder i overtænkning, handler om noget helt andet: hvad andre tænker, hvad der kommer til at ske i fremtiden, eller hvordan vi bliver opfattet.
Det er områder, vi i virkeligheden ikke har kontrol over. Og når vi forsøger alligevel, kan tankerne tage over.
Kroppen følger med tankerne
En central pointe i samtalen er, at kroppen reagerer på vores tanker – også når det, vi forestiller os, ikke er sket.
Hvis vi igen og igen gennemspiller scenarier, hvor noget går galt, reagerer kroppen, som om det sker i virkeligheden. Det kan føre til anspændthed, uro og en følelse af konstant alarmberedskab.
Samtidig tager overtænkningen plads fra noget, vi har brug for: pauser, restitution og ro.
Selvværd og sociale forventninger
Overtænkning hænger ofte sammen med, hvordan vi ser os selv i relation til andre.
Hvis man bærer på en forventning om, at man let kan blive afvist eller gøre noget forkert, giver det mening, at man forsøger at tænke sig frem til den “rigtige” måde at være på. Men det bliver hurtigt en umulig opgave.
I den sammenhæng kan det være hjælpsomt at være nysgerrig på, hvad der sker, når selvværdet er lavt, og hvordan det påvirker måden, man tænker om sig selv og sine relationer på.
Konkrete greb: Når du vil mindske overtænkning
Selvom overtænkning ofte har dybere rødder, kan der også være måder at arbejde med det i hverdagen.
En af de metoder, der bliver fremhævet i episoden, er det, man kalder bekymringstid. Her sætter man bevidst tid af til at bekymre sig – og øver sig i at udskyde tankerne resten af dagen. Det kan skabe en oplevelse af, at tankerne ikke behøver fylde hele tiden.
Derudover kan det være hjælpsomt at arbejde med opmærksomhed, for eksempel gennem simple øvelser, hvor man træner at flytte fokus væk fra tankerne og hen på noget mere konkret – som kroppen eller omgivelserne.
Et andet vigtigt perspektiv er at begynde med kroppen. Når uroen er høj, kan det være svært at tænke sig til ro. Her kan det give mere mening først at berolige kroppen – gennem vejrtrækning, pauser eller noget sanseligt – og derefter forholde sig til tankerne.
Samtidig peger psykologerne på, at vi ikke kan styre, hvilke tanker der opstår. Men vi kan gradvist øve os i, hvordan vi forholder os til dem.
Når overtænkning giver mening
En vigtig pointe i episoden er, at overtænkning ikke bare er noget, der skal “fjernes”.
Den har ofte udviklet sig som en måde at håndtere noget svært på. Derfor giver det mening både at arbejde med konkrete strategier og samtidig være nysgerrig på, hvad overtænkningen forsøger at beskytte én imod.
En mere realistisk forventning til ro
Der findes sjældent en hurtig løsning på overtænkning. Men små ændringer kan gøre en forskel.
Det kan være at opdage, at tankerne ikke behøver styre hele dagen. Eller at mærke, at der er øjeblikke, hvor kroppen falder mere til ro.
Den slags erfaringer kan være et første skridt i en anden retning.
Du er ikke alene med de her tanker
Mange unge og unge voksne oplever perioder, hvor tankerne fylder mere, end de ønsker. Det kan føles ensomt, men det er en genkendelig erfaring.
Hvis du kan spejle dig i Filippas dilemma, er du langt fra den eneste.
Du kan lytte til hele episoden og høre psykologernes refleksioner og perspektiver – måske giver det noget at tænke videre over i dit eget tempo.
