Hvorfor kritiserer jeg konstant mig selv?
Mange unge og unge voksne kender til en indre stemme, der kommenterer, vurderer og retter på næsten alt, man gør. En stemme, der sjældent er tilfreds – og som ofte dukker op både før, under og efter en beslutning.
I denne episode af Radiopsykologerne tager psykolog Maja Vain Gilbert en lytterhenvendelse op sammen med psykolog Josephine Schultz. Samtalen kredser om selvkritik, overtænkning og følelsen af aldrig helt at være god nok.
Artiklen her kan læses selvstændigt, men du kan også lytte med her:
Lyt til episoden her
Du kan finde episoden på Apple Podcasts og Spotify
Brevet: “Er det bare sådan, man er?”
Afsættet for samtalen er en mail fra en ung mand i starten af 20’erne. Han beskriver en hverdag præget af en hård indre stemme, der konstant vurderer hans valg.
Han bruger meget tid på at tænke over, hvad der er det rigtige at gøre, både i forhold til studie, sociale situationer og hvordan han bruger sin tid. Når han har truffet en beslutning, begynder tvivlen ofte bagefter.
Han gennemgår samtaler i detaljer, fortryder små ting og får dårlig samvittighed, hvis han slapper af. Samtidig sidder han med en oplevelse af, at selvkritikken måske er nødvendig – at den er det, der holder ham på sporet.
Men det er også udmattende. Og spørgsmålet melder sig: Er det prisen for at ville gøre det godt?
Når selvkritik føles som en nødvendighed
Noget af det centrale i episoden er den indre splittelse:
På den ene side føles selvkritikken som en drivkraft. På den anden side slider den.
Josephine Schultz peger på, at selvkritik ofte ikke opstår tilfældigt. Den har typisk haft en funktion. For mange er det en måde at forsøge at gøre tingene “rigtigt”, undgå fejl eller holde sig selv i gang.
Problemet er, at det, der engang har hjulpet, ikke nødvendigvis bliver ved med at være hjælpsomt.
Hvor kommer selvkritikken fra?
Selvkritik er ikke noget, vi er født med. Det er noget, vi lærer.
For mange begynder det tidligt. Måske har man oplevet kritik, høje krav eller utryghed. Måske har man som barn haft brug for at “tage sig sammen” for at komme igennem noget svært.
Over tid kan den måde at tale til sig selv på sætte sig fast og blive en automatisk del af ens indre dialog.
Når man begynder at undersøge sine selvkritiske tanker, opdager mange, at de ikke er opstået ud af ingenting, men hænger sammen med tidligere erfaringer og måder at håndtere livet på.
Når selvkritikken mister sin funktion
Selvkritik kan godt virke. Den kan få os op om morgenen, få os til at præstere og holde os i gang.
Men ofte kun på kort sigt.
På længere sigt bliver den en belastning. Den kan føre til tvivl, udmattelse og en oplevelse af aldrig at være i mål. Som psykologerne beskriver det, kan det blive en selvforstærkende spiral: Man presser sig selv men ender med at føle sig dårligere tilpas.
Det er her, mange begynder at mærke, at strategien ikke længere virker.
Kan man motivere sig selv uden selvkritik?
Et vigtigt spørgsmål i episoden er, om man overhovedet kan fungere uden selvkritik.
Mange er bange for, at de vil miste kontrollen, blive dovne eller træffe dårlige valg, hvis de slipper den.
Men psykologerne peger på, at der er forskel på at være motiveret af frygt og af noget, der faktisk betyder noget for en.
Frygt kan være en stærk drivkraft. Den kan få os til at handle hurtigt. Men den er sjældent bæredygtig.
Over tid koster det, både mentalt og fysisk, at leve med et konstant indre pres.
En anden måde at møde sig selv på
I stedet for at gå i kamp med selvkritikken, peger episoden på en anden tilgang: at forsøge at forstå den.
Hvad prøver den egentlig at gøre?
Hvornår opstod den?
Hvad har den hjulpet med tidligere?
Når man begynder at møde sig selv med nysgerrighed frem for modstand, kan der opstå en anden form for bevægelse. Ikke fordi selvkritikken forsvinder med det samme – men fordi forholdet til den ændrer sig.
Små øvelser, der kan være et sted at starte
Der findes ikke en hurtig løsning på selvkritik. Men der er måder at begynde at arbejde med den på.
Forestil dig en ven
Hvordan ville du tale til en, du holder af, hvis de stod i samme situation? Mange oplever, at de er langt mere omsorgsfulde over for andre end over for sig selv.
Skriv din indre dialog ned
Når man får sine tanker ned på papir og læser dem højt, bliver det ofte tydeligt, hvor hård tonen er.
Skriv et alternativ
Prøv at formulere, hvad du ville sige i stedet. Ikke nødvendigvis til dig selv i første omgang, men til en anden i samme situation.
Fælles for øvelserne er, at de handler om at øve nye måder at tale på. Det føles ofte uvant i starten, og det er en del af processen.
Hvorfor det tager tid
Selvkritik er sjældent noget, der er opstået fra den ene dag til den anden. Derfor giver det også mening, at det tager tid at ændre på.
Mange har haft de samme tankemønstre i årevis. Det betyder, at nye måder at tænke og tale på skal gentages igen og igen, før de begynder at føles mere naturlige.
Det er ikke et tegn på, at det ikke virker, hvis det føles svært. Det er en del af arbejdet.
Du er ikke alene
Noget af det, der går igen i arbejdet med selvkritik, er følelsen af at være den eneste, der har det sådan.
Men som episoden også viser, er det langt fra tilfældet.
Hvis du kan genkende noget af det, der er beskrevet her, er du ikke alene. Og der findes måder at arbejde med det på – i dit eget tempo og med den støtte, der giver mening for dig.
