Jobs hos UngTerapi

Ledige jobs lige nu

Sidst opdateret d. 27. marts 2024.

Søger du arbejde hos UngTerapi?

I UngTerapi er vi et varmt fællesskab af unge psykologer, som fokuserer på at hjælpe unge mellem 12-30 år. Vores koncept er unge psykologer til unge mennesker, og det centrale fokus for alt hvad vi laver, er en stærk faglighed indenfor ungdomspsykologi.

Vi er et ungt team af cirka 30 psykologer og en administration og vores hovedafdeling ligger i København i nyrenoverede lokaler ved Hovedbanegården. Vi har også mindre afdelinger andre steder i Danmark.

Så hvis du er på jagt efter et psykolog job hvor du gør en reel og mærkbar forskel for andre mennesker, og hvor du kan bringe din stærke faglighed i spil, er UngTerapi det rette sted for dig.

 

UngTerapi er et fællesskab af unge psykologer, som elsker at hjælpe andre unge.

 

Vi bygger på 3 principper:

Specialiseret i unge

Vi arbejder kun med unge.

Vi er en klinik, der kun arbejder med unge og studerende. Vi mener at perioden mellem man er 15-30 år er en af de vigtigste i livet, med mange udfordringer. Og så synes vi bare at unge er vildt seje at snakke med!

Ung til ung

Vi er også unge!

Det gør det nemmere at forstå hinanden. Vi forstår de store valg, du skal til at træffe, og de dilemmaer du er i. Det er uformelt og afslappet at være til samtale hos os, og du kan slappe helt af og føle dig hjemme!

Rabat til unge

Det er dyrt at gå til psykolog.

Vi har gjort hvad vi kan for at sætte priserne så langt ned vi kan, samtidig med at vi ikke går på kompromis med kvaliteten. Vi ønsker at gøre noget ved, at mange unge ikke har råd til at få hjælp.

 

Vores hyggelige lokaler i København

Kliniklokaler til leje i københavn
Har jeg brug for en psykolog?

 

 

Hvorfor skal du vælge UngTerapi?

 

Faglighed

Specialistkurser
Vi er nørder i ungdomspsykologi, dyrker det faglige fællesskab og giver intern supervision.

Fællesskab

Et varmt fællesskab

Du bliver en del af et varmt fællesskab af psykologer, som hjælper hinanden fagligt og holder sociale arrangementer.

En enkel hverdag

En enkel hverdag

Vi har styr på det tekniske så du kan koncentrere dig om at være dygtig terapeut.

Flere klienter

Kort opstartsperiode

Vi er dygtige til at skaffe klienter, så du kan forvente en kortere opstartsperiode end hvis du startede op alene.

Markedsføring

Annoncering

Vi håndterer markedsføring og betaler for annoncering for at fylde din kalender.

Færre udeblivelser

Klienter modtager aftalepåmindelser

Det reducerer mængden af udeblivelser markant.

 

En medarbejder fortæller:

Iben Thoft Holm

Psykolog hos UngTerapi

Ledige stillinger

Ledige psykologjobs lige nu

Sidst opdateret d. 27. marts 2024.

Autoriserede psykologer søges til fastansættelse i fleksible deltidsstillinger i København (Opstart 1 maj 2024)

Vi søger hos UngTerapi autoriserede psykologer, som brænder for at hjælpe unge mennesker, og som har lyst til at være en del af vores dejlige faglige og sociale fællesskab.

Om stillingen

UngTerapi søger autoriserede psykologer til fastansættelse i fleksible 20-timers stillinger med overarbejdsordning, der udløser bonus for ekstra samtaler. Det
betyder, at der er stor mulighed for selv at skræddersy en stilling, der passer til netop dine ønsker og behov.

Som psykolog hos os er din hovedopgave at afholde psykoterapeutiske samtaler med unge i alderen 12-30 år og deres forældre. Vi arbejder ofte med bl.a. selvværd, familieproblematikker, depression, kontrol, angst og præstationspres. Dertil kommer terapirelaterede opgaver som journalskrivning, kalenderføring, koordinering af klienter samt at varetage betaling samt enkelte markedsføringsopgaver. Endvidere er det en fordel, hvis du har erfaring med og lyst til at supervisere ved behov.

Som psykolog hos os vil du få månedlig intern supervision og deltage i vores uddannelse i ungdomspsykologi.

Om dig

  • Du er autoriseret psykolog
  • Du brænder for psykoterapi og elsker at gøre en forskel i dine klienters liv
  • Du er godt forankret i det kliniske arbejde
  • Du brænder for at arbejde med unge og har erfaring hermed
  • Du her gerne erfaring med forældersamarbejde
  • Du har gerne erfaring med og lyst til at supervisere ved behov
  • Du trives i at arbejde selvstændigt
  • Du har lyst til at være en del af et fagligt og socialt fællesskab

Hos os får du

  • Uddannelse i ungdomspsykologi
  • Fleksibilitet og stor indflydelse på dine egne arbejdstider
  • Et fagligt og socialt fællesskab med sociale events og kollegaer der alle brænder for at arbejde med unge
  • Erfaring med at være på en dynamisk psykologklinik hvor vi hele tiden forsøger at skabe de bedst mulige tilbud til unge
  • En administration der hjælper dig med visitation og al indledende klientkontakt, markedsføring, hjemmeside og håndtering af udfordrende sager
  • Et velfungerende IT-setup med krypteret mailsystem, online kalender, online bookingsystem, automatiske samtalepåmindelser til klienterne og processer til betaling.

Om UngTerapi

Vi er et ungt team af 20 psykologer og en administration. Vi har igennem 9 år været en psykologklinik, der udelukkende fokuserer på unge og de udfordringer, man som ung møder i dagligdagen. Derfor er vi blevet rigtig dygtige til det! Vi søger hele tiden at skabe bedre tilbud til de unge og blive dygtigere inden for vores felt bl.a. via løbende opdatering på relevant forskning, supervision og efteruddannelse.

Vores hovedafdeling ligger i hjertet af København i nyrenoverede terapilokaler lige ved Københavns Hovedbanegård.

Læs mere om os på www.ungterapi.dk.

Samtaler afholdes mandag d. 15. april 2024. Ansøgningsfrist er fredag d. 5. april.

Ansøgning + CV og eventuelle spørgsmål sendes til [email protected].

Autoriseret psykolog søges i Aalborg

Din hverdag

Som psykolog hos UngTerapi kommer du til at hjælpe unge og voksne med psykologsamtaler. Det er primært unge mellem 12-30 år samt deres forældre.

Vi er et varmt og fagligt funderet fællesskab af kliniske psykologer, som i øjeblikket søger en autoriseret psykolog i Aalborg til opstart på fuldtid eller deltid (mindst 12 ugentlige samtaler). 

Om dig

  • Du er autoriseret psykolog.
  • Du elsker at gøre en forskel i dine klienters liv.
  • Du er godt forankret i det kliniske arbejde.
  • Du brænder for at arbejde med unge og deres forældre – og har erfaring hermed – også gerne erfaring med forældresamarbejde.
  • Du arbejder meget selvstændigt.
  • Du har allerede et CVR-nummer, eller også er du frisk på at oprette et, samt at sætte dig ind i hvad det vil sige at være selvstændig psykolog.
  • Du er IT-kyndig og kan efter oplæring begå dig godt i nye IT-systemer.

Om UngTerapi

UngTerapi er et fællesskab af psykologer, som brænder for at gøre en forskel for andre unge. Vi er et ungt team af psykologer og en administration med et dejligt fællesskab og højt til loftet.

Læs mere om os på https://ungterapi.dk/om-os/

Praktisk om jobbet og ansøgningen

Vi søger autoriserede psykologer til et freelance samarbejde mellem dig og UngTerapi.

UngTerapi star bl.a. for:

  • Visitation af nye klienter og al indledende klientkontakt.
  • Markedsføring, hjemmeside og annonceudgifter.
  • Et velfungerende IT-setup med krypteret mailsystem, online kalender, online bookingsystem, automatiske samtalepåmindelser til klienterne og processer til betaling.
  • Oplæring.

Opstart sker løbende og ønskes snarest muligt, så skynd dig at sende en ansøgning + CV eller spørgsmål til [email protected]

Søg uopfordret

Uopfordret ansøgning

Vi tager pt. ikke imod uopforderede ansøgninger fra uautoriserede psykologer.

Når det ændrer sig, så vil det fremgå her.

FAQ

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om jobs hos UngTerapi

🔎 Hvilke ledige psykolog job har UngTerapi i øjeblikket?

Vores aktuelle jobopslag fremgår af job-sektionen på vores hjemmeside. Kig forbi og se hvem vi søger lige nu!

💡 Hvorfor skal jeg søge hos UngTerapi?

Vi er et varmt, fagligt fællesskab af unge psykologer, som specialiserer os i unge. Hos os får du et kollegialt fællesskab og faglig udvikling. Vi tager os af det administrative og den indledende klientkontakt, så du kan koncentrere dig om de kliniske samtaler med unge.

😀 Overvejer du en uopfordret ansøgning?

Er det lige dig vi søger, selvom vi ikke var klar over det? I så fald hører vi gerne fra dig. Send os en uopfordret ansøgning + CV. Søger du en stilling som psykolog, så nævn også gerne om du er autoriseret.

🧲 Hvad er rekuttering?

Når en virksomhed skal ansætte de bedst egnede kandidater til deres team eller organisation anvendes rekruttering som et værktøj i udvælgelsesprocessen.