Linnea Rosenkvist Ekblom
Sekretær
Jeg er af den overbevisning, at intet er for stort eller for småt til at snakke om – og lige meget hvad det er, der presser på, så tror jeg, at det altid vil hjælpe at snakke om det. Derfor er det vigtigt og meningsfuldt for mig at være med til at gøre det mere tilgængeligt og overskueligt at finde nogen at snakke med, hvilket er en af grundene til, at jeg er rigtig glad for at arbejde som sekretær hos UngTerapi.
Til dagligt studerer jeg psykologi på Københavns Universitet. Jeg er særligt interesseret i børn og unges udvikling både på et kognitivt og personlighedsmæssigt plan, eftersom der især i denne periode af livet sker utallige fysiske samt psykiske ændringer.
Udover at være sekretær hos UngTerapi er jeg frivillig ungerådgiver i Headspace, hvor jeg fører personlige samtaler og forløb med unge i alderen 12-25 år. Tidligere har jeg været frivillig i Ungdommens Røde Kors i et projekt, der hedder Ung På Linje i knap to år, hvor jeg har været telefonisk samtalepartner for unge i alderen 13-30 år. Herigennem har jeg haft samtaler med unge om emner, som ofte har handlet om ensomhed, kærlighed, seksualitet, krop, psykiske lidelser og familie. Både som frivillig i Headspace og Ung På Linje har jeg modtaget supervision hver anden måned samt deltaget i adskillige kurser, som har fremmet mine evner som samtalepartner og ungerådgiver.