# UngTerapi – Psykologhjælp til unge i København og online > UngTerapi ApS er et psykologhus i København, specialiseret i at hjælpe unge (12–35 år) med psykiske udfordringer. Vores autoriserede psykologer, som selv er unge, tilbyder tryg og uformel samtaleterapi, par- og familieterapi samt online-terapi. Vi har over 10 års erfaring, har hjulpet mere end 9.000 unge og afholdt over 70.000 samtaler. Hos os er ventetiden kort og svaretid hurtig (inden for 24 timer) – vi giver ungerabat (15–35 år) og mulige tilskud via Sygeforsikring Danmark. > Klinikken ligger centralt på Vesterbro i København (Kvægtorvsgade 1), og vi tilbyder også online-samtaler for unge i hele landet. Du kan booke tid online eller ringe til sekretæren på 60 80 87 09 (mandag-fredag 11-16). Vi giver gratis afklarende samtaler, hvor vi sammen finder den rette psykolog for dig. Priserne starter fra 1.150 kr. (45 min. med ungerabat), og alle forløb inkluderer gratis adgang til vores selvværdsforløb. --- ## Sider - [Forældre-ung-samtaler](https://ungterapi.dk/ydelse/foraeldre-ung-samtaler/): Forældre-ung-samtaler 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra “danmark” Ingen ventetid Svar inden for... - [Forældresparring](https://ungterapi.dk/ydelse/foraeldersparring/): Forældresparring 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra “danmark” Ingen ventetid Svar inden for... - [7 Øvelser til unge](https://ungterapi.dk/7-oevelser/): UngTerapi Indsigt & Øvelser i 7 Psykiske Udfordringer Praktiske redskaber til at udforske og arbejde med dine egne udfordringer —... - [Test](https://ungterapi.dk/test/) - [Gratis afklarende samtale](https://ungterapi.dk/ydelse/gratis-afklarende-samtale/): Book en gratis, afklarende samtale Hvis bookingsystemet ikke loader, så følg dette link. Sådan finder vi den rigtige psykolog til... - [Psykologhjælp til unge](https://ungterapi.dk/ung/): Psykologhjælp til unge Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Start din rejse mod bedre trivsel med psykologhjælp til unge Det... - [Til forældre](https://ungterapi.dk/foraeldre/): Til forældre Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Er du bekymret for en ung? Det kan være svært at stå... - [Professionel](https://ungterapi.dk/professionel/): Professionel Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og... - [Forælder til ung i terapiforløb](https://ungterapi.dk/foraelderinfo/): Forælder til ung i terapiforløb Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring... - [Kliniklokaler til leje i København](https://ungterapi.dk/om-os/kliniklokaler-koebenhavn/): Kliniklokaler til leje i København Flotte behandlerlokaler Varmt fællesskab Central beliggenhed ved Københavns Hovedbanegård Flotte behandlerlokaler Varmt fællesskab Central beliggenhed... - [Vejrtrækningsøvelser](https://ungterapi.dk/digitale-produkter/vejrtraekningsoevelser/): Vejrtræknings­øvelser Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og... - [20 minutters gratis forsamtale](https://ungterapi.dk/ydelse/gratis-forsamtale/): 20 minutters gratis forsamtale Book en gratis forsamtale Læs 100+ anbefalinger Nogle af vores psykologer tilbyder 20 minutters gratis forsamtale... - [Mandlig Psykolog København](https://ungterapi.dk/ydelse/mandlig-psykolog-koebenhavn/): Mandlig Psykolog København 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra “danmark” Ingen ventetid Svar... - [Psykolog ADHD](https://ungterapi.dk/ydelse/psykolog-adhd/): Psykolog ADHD 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra “danmark” Ingen ventetid Svar inden... - [Psykologsamtaler](https://ungterapi.dk/ydelse/psykologsamtaler/): Psykologsamtaler 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra “danmark” Ingen ventetid Svar inden for... - [Psykolog priser](https://ungterapi.dk/priser/): Psykolog priser Gå til prisliste Læs 100+ anbefalinger Prisliste Individuelle psykologsamtaler Psykologsamtale med ungerabat 1. 150 kr Varighed: 45 min... - [Tilskud](https://ungterapi.dk/priser/tilskud/): Tilskudsordninger Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og... - [Lægehenvisning](https://ungterapi.dk/priser/laegehenvisning/): Lægehenvisning Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og... - [Mød psykologerne](https://ungterapi.dk/om-os/moed-psykologerne/): Mød psykologerne Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge... - [Afdelinger](https://ungterapi.dk/afdelinger/): Afdelinger Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og... - [Akut psykologhjælp](https://ungterapi.dk/ydelse/akut-psykologhjaelp/): Akut psykologhjælp 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra “danmark” Ingen ventetid Svar inden... - [Therapy in english](https://ungterapi.dk/ydelse/therapy-in-english/): Therapy in english Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i... - [Studenterklinik](https://ungterapi.dk/afdelinger/studenterklinik/): Terapi i København – UngTerapis studenterklinik Få terapi hos psykologistuderende som læser kandidat på Københavns Universitet. Terapi til halv pris... - [Tilmeldt](https://ungterapi.dk/afdelinger/studenterklinik/tilmeldt/): 1000 tak! Vi har nu modtaget dit ønske om et forløb hos en af vores studenterterapeuter, og vi kontakter dig... - [Psykolog Holte](https://ungterapi.dk/afdelinger/psykolog-holte/): Psykolog i Holte Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Genveje Er du ung? Er du forælder? Er du professionel? Se... - [Psykolog København](https://ungterapi.dk/afdelinger/psykolog-koebenhavn/): Psykolog i København Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Genveje Er du ung? Er du forælder? Er du professionel? Se... - [Psykolog Aarhus](https://ungterapi.dk/afdelinger/psykolog-aarhus/): Psykolog i Århus Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Genveje Er du ung? Er du forælder? Er du professionel? Se... - [Gratis Psykologhjælp](https://ungterapi.dk/gratis-psykologhjaelp/): Gratis Psykologhjælp 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra “danmark” Ingen ventetid Svar inden... - [Sådan finder du en god psykolog](https://ungterapi.dk/saadan-finder-du-god-psykolog/): Find den rette psykolog Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede... - [Links](https://ungterapi.dk/links/): Links Mød psykologerne Få en gratis, afklarende samtale Online booking Test dig selv: Kan du få gavn af psykologhjælp? Gratis... - [Webinarer](https://ungterapi.dk/webinar/): Webinar Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og... - [Målgrupper](https://ungterapi.dk/maalgrupper/): Målgrupper Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og... - [Hjælp til unge under 15](https://ungterapi.dk/maalgrupper/under-15/): Hjælp til unge under 15 Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring... - [Psykologsamtaler til efterskoleelever](https://ungterapi.dk/maalgrupper/efterskole/): Psykologsamtaler til efterskoleelever Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i... - [Til kommuner](https://ungterapi.dk/maalgrupper/til-kommuner/): Til kommuner og organisationer Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede... - [Onlinekurser](https://ungterapi.dk/digitale-produkter/): Onlinekurser Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og... - [3 mentale boosts - Bliv bedre til at passe på dig selv!](https://ungterapi.dk/digitale-produkter/3-mentale-boosts/): 3 mentale boosts Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i... - [Samarbejdsaftaler](https://ungterapi.dk/maalgrupper/samarbejdsaftaler/): Samarbejdsaftaler med uddannelser Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i... - [Om terapien](https://ungterapi.dk/om-terapien/): Om terapien Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge... - [Selvværdskursus](https://ungterapi.dk/digitale-produkter/selvvaerdskursus/): Selvværdskursus Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og... - [Parterapi](https://ungterapi.dk/ydelse/parterapi/): Parterapi Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Parterapi for unge med kort ventetid Alle par er forskellige og løser derfor... - [Online terapi](https://ungterapi.dk/ydelse/onlineterapi/): Online terapi Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Online psykologsamtaler på en krypteret forbindelse Vi kan hjælpe dig uanset hvor... - [Psykolog anmeldelser og psykolog anbefalinger](https://ungterapi.dk/om-os/anmeldelser/): Psykolog anmeldelser & anbefalinger Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Tilfredshedsmåling Mere end 80% svarer 9 eller 10 på spørgsmålet:... - [Anmeld](https://ungterapi.dk/om-os/anmeldelser/anmeld/): Anmeld UngTerapi Beskriv din oplevelse her Vi er både glade for ros og ris, så du skriver bare hvad du... - [Presse](https://ungterapi.dk/om-os/presse/): Presseomtale 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Ingen ventetid Svar inden for 24 timer 10+... - [Jobs](https://ungterapi.dk/om-os/jobs/): Jobs hos UngTerapi 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra “danmark” Ingen ventetid Svar... - [Tests](https://ungterapi.dk/tests/): Tests Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og... - [I bedste mening](https://ungterapi.dk/boeger/i-bedste-mening/): I bedste mening Af Maja Vain Gilbert, stifter af UngTerapi Udgivet på Gyldendal som hæftet bog, lydbog og e-bog. Bestil... - [Pust ud! Guide til unge i en stresset verden](https://ungterapi.dk/boeger/pust-ud/): Pust ud! Guide til unge i en stresset verden Af Maja Vain Gilbert, stifter af UngTerapi Udgivet på Dansk Psykologisk... - [Bøger](https://ungterapi.dk/boeger/): Bøger Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og... - [Social Stress](https://ungterapi.dk/emne/social-stress/): Social Stress 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra “danmark” Ingen ventetid Svar inden... - [Psykolog mod angst](https://ungterapi.dk/emne/angst/psykolog-mod-angst/): Psykolog mod angst 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra “danmark” Ingen ventetid Svar... - [Ydelser](https://ungterapi.dk/ydelse/): Vores ydelser 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra “danmark” Ingen ventetid Svar inden... - [Podcast](https://ungterapi.dk/podcast/): Podcast Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og... - [Brevkasse](https://ungterapi.dk/brevkasse/): Psykolog brevkasse Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge... - [Selvhad](https://ungterapi.dk/emne/selvhad/): Selvhad Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sådan tager du skridt mod en sundere selvopfattelse Har du nogensinde følt, at... - [Selvmordstanker & selmordsforsøg](https://ungterapi.dk/emne/selvmordstanker/): Selvmordstanker & selmordsforsøg Livslinjen: 70 201 201 Bliv klogere på emnet her (Stor guide) Selvmordstanker og selvmordsforsøg Har du akutte... - [Selvskade](https://ungterapi.dk/emne/selvskade/): Selvskade Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sådan stopper du med at selvskade og får det bedre igen (Stor guide)... - [Selvtillid](https://ungterapi.dk/emne/selvtillid/): Selvtillid Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er selvtillid, og hvordan styrker du den? Selvtillid er ikke noget, man... - [Skam](https://ungterapi.dk/emne/skam/): Skam Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Psykologens guide til skam: Årsager, konsekvenser og behandling Hvad hvis jeg fortalte dig,... - [Skolevægring](https://ungterapi.dk/emne/skolevaegring/): Skolevægring Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Når dit barn ikke vil i skole – og hvad du kan gøre... - [Sorg](https://ungterapi.dk/emne/sorg/): Sorg Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Guide til sorg for unge – Håndtering, følelser og støtte Sorg er en... - [Spiseforstyrrelser](https://ungterapi.dk/emne/spiseforstyrrelser/): Spise­forstyrrelser Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Alt om spiseforstyrrelser – Sådan får du det bedre (Guide) I denne tekst... - [Stofmisbrug](https://ungterapi.dk/emne/misbrug-blandt-unge/stofmisbrug/): Stofmisbrug Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Er dit stofforbrug blevet et problem? Stofmisbrug er et problem, som mange unge... - [Stress](https://ungterapi.dk/emne/stress/): Stress Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er stress hos unge? Stress hos unge kan defineres som en belastningstilstand,... - [Sugardating](https://ungterapi.dk/emne/sugardating/): Sugardating Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sugardating: Hvornår er det usundt? Sådan genkender du problemerne Sugardating kan være fristende... - [Særligt sensitiv](https://ungterapi.dk/emne/saerligt-sensitiv/): Særligt sensitiv Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad betyder det, og hvordan håndterer du det? Har du nogensinde følt,... - [Søvnbesvær](https://ungterapi.dk/emne/soevnbesvaer/): Søvnbesvær Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Døjer du med søvnbesvær? Og hvorfor rammes nogle unge af søvnbesvær? Søvnbesvær kan... - [Traumer](https://ungterapi.dk/emne/traumer/): Traumer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sådan kan du håndtere traumer Traumer kan være forårsaget af en enkelt dramatisk... - [Uddannelsesvalg](https://ungterapi.dk/emne/uddannelsesvalg/): Uddannelsesvalg Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Få hjælp til at håndtere tvivlen om din fremtid At vælge uddannelse kan... - [Uro i kroppen](https://ungterapi.dk/emne/uro-i-kroppen/): Uro i kroppen Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Uro i kroppen – Hvorfor har jeg indre uro? Kroppen og... - [Utilstrækkelighed](https://ungterapi.dk/emne/utilstraekkelighed/): Utilstrækkelighed Book en samtale Læs 100+ anbefalinger “Jeg føler mig utilstrækkelig” Det hele skal se nemt ud, men i virkeligheden... - [Vrede](https://ungterapi.dk/emne/vrede/): Vrede Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Vrede og vredeshåndtering: Sådan kontrollerer du din vrede Vrede er en grundfølelse, men... - [Blog](https://ungterapi.dk/blog/): Blog for unge Her blogger vi om livet som ung, om psykologiske problemstillinger, og om de erfaringer vi gør os,... - [Hovedpine](https://ungterapi.dk/emne/hovedpine/): Hovedpine Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Årsager, behandlinger og stresshåndtering Hovedpine og migræne er noget mange unge oplever, og... - [Hjernerystelse](https://ungterapi.dk/emne/hjernerystelse/): Hjernerystelse Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Symptomer, mentale konsekvenser og bedring Har du svært ved at koncentrere dig efter... - [Hjertebanken](https://ungterapi.dk/emne/hjertebanken/): Hjertebanken Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad forårsager hjertebanken? Forstå angst og stress Har du nogensinde oplevet, at dit... - [Identitet](https://ungterapi.dk/emne/identitet/): Identitet Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Udforskning, udfordringer og støtte i identitetsdannelsen Ungdomsårene er en spændende og udfordrende tid,... - [Koncentrationsbesvær](https://ungterapi.dk/emne/koncentrationsbesvaer/): Koncentrations­besvær Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sådan får du dit fokus igen Når tankerne konstant springer fra den ene... - [Konflikter og konflikthåndtering](https://ungterapi.dk/emne/konflikthaandtering/): Konflikter og konflikthåndtering Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Effektive værktøjer og teknikker Konflikter er en naturlig del af livet,... - [Konflikter med venner](https://ungterapi.dk/emne/konflikter-med-venner/): Konflikter med venner Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad du kan gøre for at redde venskabet At være i... - [Konflikter med forældre](https://ungterapi.dk/emne/konflikter-med-foraeldre/): Konflikter med forældre Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Konflikter i familien: Hvordan forståelse og kommunikation kan forbedre forholdet Konflikter... - [Unge i krise](https://ungterapi.dk/emne/krise/): Unge i krise Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Krisehjælp til unge Krisen rammer ofte pludseligt og kan efterlade en... - [Kønsidentitet](https://ungterapi.dk/emne/koensidentitet/): Kønsidentitet Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er kønsidentitet? Har du nogensinde følt, at du ikke passer ind i... - [Lavt selvværd](https://ungterapi.dk/emne/lavt-selvvaerd/): Lavt selvværd Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sådan får du det bedre med dig selv Utroligt mange unge går... - [LGBTQIA+](https://ungterapi.dk/emne/lgbtqia/): LGBTQIA+ Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Føler du dig udenfor, som om du ikke passer ind i de forventninger,... - [Manglende energi](https://ungterapi.dk/emne/manglende-energi/): Manglende energi Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Symptomer, årsager og behandling I en tid, hvor effektivitet og præstation er... - [Meningsløshed](https://ungterapi.dk/emne/meningsloeshed/): Meningsløshed Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sådan håndterer du følelsen af meningsløshed Meningsløshed er ikke kun en følelse af... - [Misbrug blandt unge](https://ungterapi.dk/emne/misbrug-blandt-unge/): Misbrug blandt unge Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er et misbrug? Og hvornår går man fra afhængighed til... - [Mobning](https://ungterapi.dk/emne/mobning/): Mobning Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Gode råd til udsatte og pårørende Mobning er en alvorlig udfordring, der rammer... - [Nedtrykthed](https://ungterapi.dk/emne/nedtrykthed/): Nedtrykthed Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sådan får du det bedre hvis du føler dig nedtrykt Nedtrykthed kan føles... - [OCD](https://ungterapi.dk/emne/ocd/): OCD Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er OCD? Og hvordan får jeg det bedre igen? Stor guide om... - [Omsorgssvigt](https://ungterapi.dk/emne/omsorgssvigt/): Omsorgssvigt Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Årsager, symptomer og behandling Omsorgssvigt er et alvorligt fænomen, der kan have dybtgående... - [Overgreb og overfald](https://ungterapi.dk/emne/overgreb-og-overfald/): Overgreb og overfald Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvordan overgreb og overfald påvirker dig – Og hvordan du kan... - [Parforholdsproblemer](https://ungterapi.dk/emne/parforhold/): Parforholds­problemer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Har I problemer i parforholdet? Svigt og tillidsbrud er blandt de hyppige årsager,... - [Perfektionisme](https://ungterapi.dk/emne/perfektionisme/): Perfektionisme Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Bliv ven med din indre kritiker Perfektionismen handler ofte om et ønske om... - [Personlig udvikling](https://ungterapi.dk/emne/personlig-udvikling/): Personlig udvikling Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Få glæde, ro og klarhed Personlig udvikling er en rejse, der hjælper... - [Pornoafhængighed](https://ungterapi.dk/emne/misbrug-blandt-unge/pornoafhaengighed/): Porno­afhængighed Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Pornoafhængighed: Symptomer og trin til at genvinde kontrollen Når porno bliver en uundværlig... - [Præstationspres](https://ungterapi.dk/emne/praestationspres/): Præstationspres 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra “danmark” Ingen ventetid Svar inden for... - [Psykisk vold](https://ungterapi.dk/emne/psykisk-vold/): Psykisk vold Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Usynlige sår, dybe ar Psykisk vold er svær at opdage, men dens... - [Psykoser og psykotiske oplevelser](https://ungterapi.dk/emne/psykoser-og-psykotiske-oplevelser/): Psykoser og psykotiske oplevelser Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er en psykose, og hvordan føles det? Psykoser kan... - [Guide til pårørende](https://ungterapi.dk/emne/paaroerende/): Guide til pårørende Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Når én du holder af, har det svært Hvordan finder man... - [Tro og religion](https://ungterapi.dk/emne/tro-og-religion/): Tro og religion Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvordan religion påvirker mental sundhed og identitet Religion og tro kan... - [Seksuelle problemer](https://ungterapi.dk/emne/seksuelle-problemer/): Seksuelle problemer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Årsager, symptomer og behandling Seksualitet og psykologi hænger tæt sammen, men det... - [Selvdestruktiv adfærd](https://ungterapi.dk/emne/selvdestruktiv-adfaerd/): Selvdestruktiv adfærd Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Årsager, symptomer og behandling Har du nogensinde gjort noget, du vidste, ikke... - [Fobier](https://ungterapi.dk/emne/fobier/): Fobier Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er en fobi og hvordan behandles den? Der er meget forskning på... - [Social angst](https://ungterapi.dk/emne/social-angst/): Social angst Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er social angst? Og hvordan bliver jeg mere tilpas i sociale... - [Konflikter på arbejdspladsen](https://ungterapi.dk/emne/konflikter-paa-arbejdspladsen/): Konflikter på arbejdspladsen Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sådan løser I dem og kommer videre Konflikter på arbejdet er... - [Ensomhed](https://ungterapi.dk/emne/ensomhed/): Ensomhed Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er ensomhed og hvordan får jeg det bedre? Kæmpe guide om ensomhed... - [Familieproblemer](https://ungterapi.dk/emne/familieproblemer/): Familieproblemer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Har I konflikter i familien? Når man er ung er der fra de... - [Til forældre](https://ungterapi.dk/emne/til-foraeldre/): Til forældre Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Er du forælder til en ung, du er bekymret for? Læs vores... - [Grænsesætning](https://ungterapi.dk/emne/graensesaetning/): Grænsesætning Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Få større selvrespekt Grænsesætning handler ikke om at være hård, men om at... - [Emne](https://ungterapi.dk/emne/): Samtaleemner Her finder du de samtaleemner, vi kan hjælpe dig med. Genveje: Angst Depression Spiseforstyrrelser Stress A ADHD Afhængighed /... - [ADHD](https://ungterapi.dk/emne/adhd/): ADHD Book en samtale Læs 100+ anbefalinger ADHD – Mere end bare en opmærksomheds­forstyrrelse ADHD er en kompleks tilstand, der... - [Agorafobi](https://ungterapi.dk/emne/agorafobi/): Agorafobi Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er agorafobi? Og hvordan kan det invalidere hele ens liv? Stor guide... - [Generaliseret angst](https://ungterapi.dk/emne/angst/generaliseret-angst/): Generaliseret angst Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad gør man, når bekymringerne begynder at styre ens liv? Generaliseret angst... - [Panikangst](https://ungterapi.dk/emne/angst/panikangst/): Panikangst Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er panikangst? Og hvordan udspiller panikanfaldene sig? Stor guide om panikangst og... - [Sygdomsangst (hypokondri / helbredsangst)](https://ungterapi.dk/emne/angst/sygdomsangst/): Sygdomsangst (hypokondri / helbredsangst) Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Årsager, symptomer og behandling Har du nogensinde mærket en prikken... - [Autisme og autismespektrum-forstyrrelser](https://ungterapi.dk/emne/autisme/): Autisme og autismespektrum-forstyrrelser Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Autisme og behandling For mange er autisme en kompleks og undertiden... - [Bekymringer](https://ungterapi.dk/emne/bekymringer/): Bekymringer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sådan kan du bryde spiralen af bekymringstanker og forbedre din mentale sundhed Bekymringer... - [Belastningsreaktioner](https://ungterapi.dk/emne/belastningsreaktioner/): Belastnings­reaktioner Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Årsager, symptomer & behandling Belastningsreaktioner kan være en naturlig reaktion på langvarig stress,... - [Datingproblemer](https://ungterapi.dk/emne/datingproblemer/): Datingproblemer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Psykologens førstehjælp til et kærlighedsliv på afveje AAAarggh! Alle dem jeg dater er... - [Den indre kritiske stemme](https://ungterapi.dk/emne/indre-kritisk-stemme/): Den indre kritiske stemme Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sådan håndterer du din indre kritiske stemme Har du nogensinde... - [Depression, nedtrykthed og tristhed](https://ungterapi.dk/emne/depression/): Depression, nedtrykthed og tristhed Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er depression og nedtrykhed? Hvordan får jeg det godt... - [Vinterdepression](https://ungterapi.dk/emne/depression/vinterdepression/): Vinterdepression Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Årsager, symptomer og behandling Kender du det, når vinteren rammer, og det føles,... - [Diagnoser](https://ungterapi.dk/emne/diagnoser/): Diagnoser Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Forstå psykiske diagnoser At få en psykisk diagnose kan være en øjenåbner. Denne... - [Eksamensangst](https://ungterapi.dk/emne/eksamensangst/): Eksamensangst Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Læs om eksamensangst og hvordan man overvinder den Der er stor forskel på... - [Eksistentielle problemer](https://ungterapi.dk/emne/eksistentielle-problemer/): Eksistentielle problemer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvordan du kan håndtere livets store spørgsmål Eksistentielle problemer som spørgsmål om... - [Angst](https://ungterapi.dk/emne/angst/): Angst Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er angst? Og hvordan får jeg det bedre igen? Stor guide om... - [Ventelisten](https://ungterapi.dk/ventelisten/): UngTerapis venteliste Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge... - [Mens man venter](https://ungterapi.dk/digitale-produkter/mens-man-venter/): Mens man venter på at få hjælp Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10... - [FAQ](https://ungterapi.dk/om-os/faq/): FAQ Har du nogle spørgsmål til hvordan det er at gå til psykolog, hvad vi laver til samtalerne eller bare... - [Samtykke](https://ungterapi.dk/samtykke/): Samtykke Giv samtykke til at dit barn under 18 år kan modtage psykologhjælp hos os – Det tager kun et... - [Nyttige links](https://ungterapi.dk/nyttige-links/): Nyttige links 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Ingen ventetid Svar inden for 24 timer... - [Forælderens guide til psykoterapi](https://ungterapi.dk/digitale-produkter/foraelderguide/): Forældreguide Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og... - [Min aftale](https://ungterapi.dk/min-aftale/): Min aftale hos UngTerapi 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra “danmark” Ingen ventetid... - [Velkommen til UngTerapi](https://ungterapi.dk/velkommen/): Velkommen til UngTerapi 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra “danmark” Ingen ventetid Svar... - [Forældretest](https://ungterapi.dk/foraeldretest/): Er du i tvivl om dit barn kan få gavn af et samtaleforløb hos en psykolog? Vi har udviklet denne... - [Test: Har jeg brug for en psykolog?](https://ungterapi.dk/test-har-jeg-brug-for-en-psykolog/): Samtaleforløb hos en psykolog Er du i tvivl om du kan få gavn af et samtaleforløb hos en psykolog? Vi... - [Selvværd Test](https://ungterapi.dk/selvvaerd-test/): Prøv vores gratis selvværdstest – og få et klart billede af dit selvværd Er du nysgerrig på, hvordan dit selvværd... - [Den første samtale](https://ungterapi.dk/individuelle-samtaler/): Den første samtale Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i... - [Om os](https://ungterapi.dk/om-os/): Om UngTerapi 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra “danmark” Ingen ventetid Svar inden... - [Forside](https://ungterapi.dk/): Psykolog København med speciale i unge Vi er et fællesskab af ungdomspsykologer, som hjælper unge med at komme i bedre... --- ## Indlæg - [Depression symptomer — tegn du bør kende som ung](https://ungterapi.dk/depression-symptomer/): Hvad er symptomerne på depression — og hvornår er det alvorligt? Læs den ærlige guide til depression symptomer hos unge.... - [Angst symptomer: Tegn på angst og hvad de betyder](https://ungterapi.dk/angst-symptomer/): Hjertebanken, tankemylder, uro i kroppen? Se tegn på angst hos unge — fysiske og psykiske symptomer på angst — og... - [Er mit sunde liv usundt?](https://ungterapi.dk/er-mit-sunde-liv-usundt/): Er mit sunde liv blevet usundt? Når mad og kontrol begynder at fylde for meget Det starter ofte med et... - [Er det ADHD - eller er det mig?](https://ungterapi.dk/er-det-adhd-eller-er-det-mig/): Er det ADHD – eller er det mig? For mange unge kan det være en stor lettelse at få en... - [Hvorfor har jeg Impostor Syndrom?](https://ungterapi.dk/hvorfor-har-jeg-impostor-syndrom/): Hvorfor føler jeg mig ikke god nok – selv når det går godt? Nogle mennesker står et sted i livet,... - [Skal jeg være bekymret for min teenager?](https://ungterapi.dk/skal-jeg-vaere-bekymret-for-min-teenager/): Skal jeg være bekymret for min teenager? Det kan være svært at vide, hvornår teenageforandringer er en naturlig del af... - [Hvorfor kritiserer jeg konstant mig selv?](https://ungterapi.dk/hvorfor-kritiserer-jeg-konstant-mig-selv-forstaa-selvkritik-og-overtaenkning/): Hvorfor kritiserer jeg konstant mig selv? Mange unge og unge voksne kender til en indre stemme, der kommenterer, vurderer og... - [Hvordan stopper jeg med at overtænke?](https://ungterapi.dk/hvordan-stopper-jeg-med-at-overtaenke/): Når tankerne ikke holder pause – om overtænkning og behovet for kontrol Nogle gange kan det føles, som om tankerne... - [Er jeg for kedelig til Instagram?](https://ungterapi.dk/er-jeg-for-kedelig-til-instagram/): Er jeg for kedelig til Instagram? Når sociale medier skaber uro i fællesskabet. Vi taler ofte om sociale medier som... - [Hvordan kommer man over jalousi?](https://ungterapi.dk/hvordan-kommer-man-over-jalousi-naar-vrede-og-frygt-tager-over-i-parforholdet/): Når jalousien tager over i et forhold Jalousi kan føles voldsom. Den kan komme snigende som en uro i kroppen... - [Kan man have for små problemer?](https://ungterapi.dk/kan-man-have-for-smaa-problemer/): Kan man have for små problemer til terapi? Det kan se fint ud udefra. Man passer sit studie. Har venner.... - [Skal jeg altid være en god ven?](https://ungterapi.dk/skal-jeg-altid-vaere-en-god-ven/): Skal jeg altid være en god ven? Om ansvar, grænser og plads til sig selv i venskaber At være en... - [Hvorfor er jeg så usikker?](https://ungterapi.dk/hvorfor-er-jeg-saa-usikker/): Hvorfor er jeg så usikker – og kan man have et sundt forhold, når man tvivler på sig selv? Usikkerhed... - [Sådan håndterer du stress](https://ungterapi.dk/saadan-haandterer-du-stress/): Dette er et webinar, afholdt af psykolog Anna Rosendal Di Pilla. Transskriptionen kan ses nedenfor. Introduktion Jeg tænker egentlig bare,... - [Sådan håndterer du eksamensangst](https://ungterapi.dk/styr-paa-eksamensangst/): Eksamensperioden nærmer sig, og for mange unge betyder det ikke bare øget læsebyrde – men også uro i kroppen, søvnløse... - [Forælder til en ung i mistrivsel](https://ungterapi.dk/foraelder-til-en-ung-i-mistrivsel/): Dette er en gennemgang af Maja Vain Gilberts webinar med titlen “Forælder til en ung i mistrivsel” Inden vi går... - [Hjælp til depression](https://ungterapi.dk/hjaelp-til-depression/): Hjælp til depression: En introduktion til symptomer og behandling Gense webinaret “Vejen ud af depression” af psykolog Iben Thoft Holm.... - [Har jeg brug for en psykolog?](https://ungterapi.dk/har-jeg-brug-for-en-psykolog/): Har jeg brug for en psykolog? Hvordan ved man, om det er tid til at søge hjælp hos en psykolog?... - [Selvværd eller selvtillid?](https://ungterapi.dk/selvtillid-eller-selvvaerd/): Selvtillid eller selvværd? Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid? Når du har læst den her artikel, er du knivskarp... - [Få kontrol over din angst](https://ungterapi.dk/faa-kontrol-over-din-angst/): Gense webinaret “Få kontrol over din angst” her: Der er en transkribtion af webinaret længere nede på siden. Velkommen til!... - [Få bedre selvværd](https://ungterapi.dk/faa-bedre-selvvaerd/): Gense webinaret “Få bedre selvværd” Transskription af webinaret kan ses længere nede på siden. Jeg hedder Maja, og jeg er... - [Stop dine bekymringstanker](https://ungterapi.dk/bekymringstanker/): Gense webinaret “Få styr på dine bekymringstanker” her Transkribtion af webinaret kan ses længere nede på siden. Mit navn er... - [5 gode grunde til at gå til psykolog](https://ungterapi.dk/5-gode-grunde-til-at-se-en-psykolog/): Hvorfor gå til psykolog? Det kan være svært at beslutte sig for at kontakte en psykolog. Pludselig bliver alting så... - [Negative tanker - Når man tænker ting, man ikke burde](https://ungterapi.dk/negative-tanker/): Om negative tanker Når man tænker ting, man ikke burde Jeg læste forleden en artikel i et dameblad, der mente,... - [Forvirret over de store livsvalg?](https://ungterapi.dk/forvirret/): Forleden var jeg i radioen. Selvom jeg selv synes det er lidt blæret, er det dog ikke direkte dét, dette... - [På besøg i Brinkmanns Briks](https://ungterapi.dk/brinkmanns-briks/): Podcast / Radioprogram På besøg i Brinkmanns Briks: Mærk livet – lev som en 18-årig! Lyt til radioprogrammet Maja Vain... - [Jeg dobbelttjekker 30-40 gange...](https://ungterapi.dk/dobbelttjekker/): Podcast: “Jeg dobbelttjekker 30-40 gange... ” Dagens brevskriver føler sig usikker på sit arbejde og har en følelse af, at... - [Anna er mobbeoffer](https://ungterapi.dk/mobbeoffer/): Podcast: Jeg bliver mobbet Lyt til episoden på Spotify eller Apple Podcasts “Jeg får simpelthen så ondt i hjertet når... - [Pårørende til alkoholiker](https://ungterapi.dk/paaroerende-til-alkoholiker/): Podcast: Pårørende til en alkoholiker Lyt til episoden på Spotify eller Apple Podcasts. Min datters svigermor er alkoholiker Brevskriverens datters... - [Er jeg den eneste? (Podcast)](https://ungterapi.dk/er-jeg-den-eneste/): Lyt i din podcast-app Fem modige unge åbner op i en række modige, ærlige og autentiske samtaler med psykolog Maja... - [Om parterapi](https://ungterapi.dk/om-parterapi/): Brevkasse-podcast: Om Parterapi Lyt til episoden på Spotify eller Apple Podcasts. Hvad er parterapi egentlig? Det er emnet vi tager... - [Kan man være alene og glad?](https://ungterapi.dk/alene-og-glad/): Brevkasse-podcast: Kan man være alene og glad? Lyt til episoden på Spotify eller Apple Podcasts. Hvordan har man det godt... - [Josefine får angst, når hun møder sin ekskæreste](https://ungterapi.dk/ekskaereste/): Brevkasse-podcast: Josefine får angst når hun møder sin ekskæreste Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. “Jeg bliver angst... - [Idas kæreste er deprimeret](https://ungterapi.dk/idas-kaereste-er-deprimeret/): Brevkasse-podcast: Idas kæreste er deprimeret Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. Min kæreste har tegn på depression. Hvordan... - [Sofie føler sig tom indeni](https://ungterapi.dk/foeler-mig-tom-indeni/): Brevkasse-podcast: Sofie føler sig tom indeni Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. “Jeg føler mig helt tom indeni”... - [Om at træffe livsvalg i 20'erne](https://ungterapi.dk/livsvalg/): Brevkasse-podcast: Maria er midt i 20’erne og tvivler på de store livsvalg Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify.... - [Jeg har angst](https://ungterapi.dk/jeg-har-angst/): Brevkasse-podcast: Marie: “Jeg har angst“ Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. “Jeg er også begyndt at få små... - [Svært ved at blive gravid](https://ungterapi.dk/svaert-ved-at-blive-gravid/): Brevkasse-podcast: Emilie har svært ved at blive gravid Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. Emilie har svært ved... - [Hvor længe varer et psykologforløb?](https://ungterapi.dk/hvor-laenge-varer-et-psykologforloeb/): Se videoen her (1:55 min) Hvor lang tid varer et forløb hos psykologen? Det er selvfølgelig et vigtigt spørgsmål, men... - [Jeg er ensom](https://ungterapi.dk/jeg-er-ensom/): Brevkasse-podcast: Jeg er ensom – Mød gymnasieeleven Ellen Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. “Jeg føler mig ensom”... - [Cutting og selvskade](https://ungterapi.dk/cutting-selvskade/): Brevkasse-podcast: Jeg græder hver dag og skærer i mig selv Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. Jeg græder... - [Langdistanceforhold](https://ungterapi.dk/langdistanceforhold/): Brevkasse-podcast: Langdistance-forhold Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. Langdistanceforhold kan være rigtig svære at være i for begge... - [Hvordan foregår den første psykologsamtale?](https://ungterapi.dk/foerste-samtale/): Se videoen her (2:29) Hvordan foregår den første psykologsamtale? Når du kommer til den første samtale kan der være mange... - [Hvorfor virker terapi?](https://ungterapi.dk/hvorfor-virker-terapi/): Se videoen her (3:18 min) Virker terapi egentligt? Ja. Det gør det. Og det viser al forskning, at det gør.... - [Drømmestudiet](https://ungterapi.dk/droemmestudiet/): Tema-podcast fra UngTerapi: Ikke kommet ind på drømmestudiet Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. Studiestart: Er du ikke... - [Min kæreste ser nøgenbilleder](https://ungterapi.dk/min-kaereste-ser-noegenbilleder/): Brevkasse-podcast: Min kæreste ser nøgenbilleder Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. Min kæreste ser nøgenbilleder I denne podcast-episode... - [Jeg er bange for hvad folk tænker om mig](https://ungterapi.dk/jeg-er-bange-for-hvad-folk-taenker-om-mig/): Brevkasse-podcast: Jeg er bange for, hvad folk tænker om mig... Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. “Jeg er... - [Anne er ked af sit udseende](https://ungterapi.dk/anne-er-ked-af-sit-udseende/): Brevkasse-podcast: Anne er ked af sit udseende Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. Anne er ked af sit... - [Jeg hader mit liv. Jeg kan ikke mere, jeg vil bare gerne væk nu.](https://ungterapi.dk/hader-mit-liv/): “Jeg hader mit liv. Jeg kan ikke mere, jeg vil bare gerne væk nu... ” Kære Maja Jeg er 14.... - [Jeg har lavt selvværd og dårlig selvtillid](https://ungterapi.dk/lavt-selvvaerd-selvtillid/): Brevkasse-podcast: Jeg har lavt selvværd og dårlig selvtillid Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. “Jeg har et lavt... - [Forkellen på en psykolog, psykiater, psykoterapeut og en coach?](https://ungterapi.dk/psykolog-vs-psykoterapeut/): Hvad er forskellen på en psykolog, psykiater, psykoterapeut og en coach? Er en psykolog bedst for mig? Eller måske er... - [Til forældre: Sådan får du en god snak med din teenager/unge](https://ungterapi.dk/foraeldre-tema/): Brevkasse-podcast: Til forældre: Sådan får du en god snak med din teenager/unge Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify.... - [Kærestesorg](https://ungterapi.dk/kaerestesorg/): Brevkasse-podcast: Kærestesorg Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. “Vores søn på 19 år har mistet sin kæreste og... - [Gruppearbejde](https://ungterapi.dk/gruppearbejde/): Brevkasse-podcast: Gruppearbejde: Marie er træt af de andres dovenskab Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. Marie er helt... - [Min "kæreste" vil flytte sammen med sin veninde](https://ungterapi.dk/kaereste/): Brevkasse-podcast: Min “kæreste” vil flytte sammen med sin veninde Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. Dagens brevskriver står... - ["Min mor skal skilles (igen)"](https://ungterapi.dk/min-mor-skal-skilles-igen/): Brevkasse-podcast: Caroline: Min mor skal skilles (igen) Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. Carolines mor går i chocktilstand... - [Min teenagedatter skærer i sig selv](https://ungterapi.dk/cutting/): Brevkasse-podcast: Tony: Min teenagedatter skærer i sig selv Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. Tony er bekymret fordi... - [Jeg har mistet mine fire bedste veninder](https://ungterapi.dk/jeg-har-mistet-mine-fire-bedste-veninder/): Brevkasse-podcast: Jeg har mistet mine fire bedste veninder Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. I denne episode af... - [Sofie er så usikker på sig selv, at hun har sagt op](https://ungterapi.dk/sofie-er-saa-usikker-paa-sig-selv-at-hun-har-sagt-op/): Brevkasse-podcast: Sofie er så usikker på sig selv, at hun har sagt op Lyt til episoden på Apple Podcasts eller... - [RadioPsykologerne - Vores nye brevkasse-podcast](https://ungterapi.dk/radiopsykologerne/): Vi introducerer en nyhed... Hver lørdag formiddag har jeg et yndlingsritual, jeg ser frem til hele ugen: At sætte mig... - [Min kæreste er deprimeret](https://ungterapi.dk/min-kaereste-er-deprimeret/): “Jeg elsker ham lige meget hvad, men jeg er bange for at gøre ham fortræd ved at sige noget forkert.... - [Festivalguide](https://ungterapi.dk/festivalguide/): Festivalguide: 5 tips til at holde dig munter på festival – på den bæredygtige måde! Northside, Tinderbox, Heartland, Roskilde, Copenhell,... - [Vanens magt](https://ungterapi.dk/vanens-magt/): Vanerne og deres utrolige magt over vores selvforståelse Vi kender alle sammen til det. Vi fik lige set for meget... - [Det der med følelserne...](https://ungterapi.dk/det-der-med-foelelserne/): Hvis jeg fik 25 øre, for hver gang nogle sagde til mig ”jamen jeg kan jo godt se, at det... - [Det uendelige tabu...](https://ungterapi.dk/tabu/): ”Det bekymrede mig om folk troede, at det var hyleri... ” Interview med Caroline på 20 år, om tabuet ved... - [Nå dine mål](https://ungterapi.dk/maal/): Nå dine mål i det nye år Vi er allerede kommet rigtig godt ind i det nye år, og inden... - [Når man ikke kan komme ud af sengen...](https://ungterapi.dk/nedtrykthed-og-uoverskuelighed/): EQ. Siger det dig noget? ... Er det ikke IQ det hedder eller hvad? EQ står for emotionel intelligens, eller... - [Jeg tror, det vil køre mig selv helt ned, hvis jeg skal "stå" for endnu en lang gruppeopgave helt alene...](https://ungterapi.dk/gruppeopgave/): “Jeg tror, det vil køre mig helt ned, hvis jeg skal “stå” for endnu en lang gruppeopgave helt alene... ”... - [Når jeg ser tilbage på det, kan jeg slet ikke forstå, at jeg har handlet, som jeg har gjort.](https://ungterapi.dk/utro/): “Når jeg ser tilbage på det, kan jeg slet ikke forstå, at jeg har handlet, som jeg har gjort” Jeg... - [Jeg er led og ked af, at andre ikke har interesse i mig, eller har lyst til at lære mig at kende](https://ungterapi.dk/led-og-ked/): “Jeg er led og ked af, at andre ikke har interesse i mig, eller har lyst til at lære mig... - [Selvværd, børneopdragelse og præstationskultur](https://ungterapi.dk/selvvaerd-boerneopdragelse-og-praestationskultur/): Jeg har for nyligt opdaget en rigtig spændende bog om sammenhængen forældres opdragelse og følelsen af selvværd og selvstændighed blandt... - [Eksamensangst: historien om en grum skriveblokade midt i specialet...](https://ungterapi.dk/en-historie-om-eksamensangst/): I dette blogindlæg, vil i læse om et meget særligt tilfælde af eksamensangst, jeg i starten havde svært ved helt... - [Hvis bare jeg kunne føle mig god nok som jeg er....](https://ungterapi.dk/god-nok/): “Jeg føler mig ikke god nok som jeg er... ” Vi har fået dette brevkassebrev fra en ung pige, som... - [Jeg tror jeg er ved at udvikle en depression](https://ungterapi.dk/depression-brevkasse/): “Jeg tror jeg er ved at udvikle en depression” Hej Maja Jeg er 18 og lige startet i 3. g... - [Så tag dig dog sammen!](https://ungterapi.dk/saa-tag-dig-dog-sammen/): Så tag dig dog sammen: Når livet er uoverskueligt... I dag skal i møde Jakob (jeg har selvfølgelig ændret hans... - [Jeg har så lavt selvværd, at jeg er sikker på, at jeg ikke er nok for min kæreste](https://ungterapi.dk/jeg-har-saa-lavt-selvvaerd/): “Jeg har så lavt selvværd, at jeg er sikker på, at jeg ikke er nok for min kæreste” Det her... - [Ikke kommet ind på en uddannelse?](https://ungterapi.dk/ikke-kommet-ind-paa-uddannelse/): I går var dagen, hvor studerende blev optaget på en videregående uddannelse. Her fik 64. 943 ansøgere svar på, hvorvidt... - [Hun er helt dopet af piller, og slet ikke sig selv...](https://ungterapi.dk/hun-er-helt-dopet-af-piller-og-slet-ikke-sig-selv/): “Hun er helt dopet af de piller og er slet ikke sig selv... ” Dette brevkassebrev er fra en bekymret... - [4 Myter Om Terapi](https://ungterapi.dk/4-myter-om-terapi/): Hvad er det egentligt, der sker bag de lukkede døre, når man går i terapi? Nu kommer vi til noget,... - [Tanken om at skulle dele mine inderste tanker og følelser med en fremmed skræmmer mig fra vid og sans](https://ungterapi.dk/at-aabne-op-for-foelelser/): “Tanken om at skulle dele mine inderste tanker og følelser med en fremmed skræmmer mig fra vid og sans” Dette... - [Hun er ulykkelig og negativ hele tiden, og intet godt i hendes verden.](https://ungterapi.dk/ulykkelig/): “Hun er ulykkelig og negativ hele tiden og der er aldrig noget godt i hendes verden. ” Brevkassebrev fra en... - [Mit hovede går tit amok, når jeg skal sove](https://ungterapi.dk/tankemylder/): “Er tankemylder farligt? ” Brevkassebrev fra en overtænkende teenager Hej Maja Jeg hedder Sarah, og jeg lider af angst. Jeg... - [Den ultimative eksamensguide](https://ungterapi.dk/eksamensstress-eller-eksamensangst/): Eksamensstress: Den ultimative guide til eksamensangst! Her får du den ultimative eksamensguide! Kalenderen siger slut maj, og det betyder ikke... - [Om selvværd](https://ungterapi.dk/om-selvvaerd-1/): Hvorfor du skal passe på med, at stræbe for meget efter højt selvværd Selvværd er et emne, der gennem de... - [Om slankekure og madkontrol](https://ungterapi.dk/om-slankekure-og-madkontrol/): Vi får det psykisk værre af at gå på slankekure ”Palæo”, ”juice-kur”, ”spis efter din blodtype” og ”LCHF”. Kald det... - [Højtider i familiens skød..](https://ungterapi.dk/hoejtider-i-familiens-skoed/): Det kan være udfordrende for mange unge at komme hjem til familien i højtider som påske eller jul. Påsken nærmer... --- # # Detailed Content ## Sider - Published: 2026-04-15 - Modified: 2026-05-26 - URL: https://ungterapi.dk/ydelse/foraeldre-ung-samtaler/ Forældre-ung-samtaler 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Forældre-ung-samtaler Når dét, der er svært, har brug for flere stemmer i rummet. Uanset hvor selvstændig en ung er blevet, vil forældrene altid være vigtige. Forældrerelationen har i mange år været den unges vigtigste ressource i verden, og har derfor fortsat en enorm indflydelse på den unges trivsel i dag. Dette gør sig endnu mere gældende, når den unge er hjemmeboende og under 18. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Se videoen "om psykologsamtaler hos UngTerapi" Hvad er en forældre-ung samtale? En forældre-ung-samtale varer 75 minutter. Det gør den, fordi vi er flere mennesker i rummet. Flere perspektiver. Flere følelser. Og ofte flere ting, der har stået mellem jer i noget tid. Typisk deltager den unge sammen med én eller begge forældre. Samtalen kan have mange forskellige formål – men fælles for dem alle er, at vi skaber et rum, hvor I kan høre hinanden på en ny måde. Når vi starter et forløb Hvis den unge er under 18 år, vil en forældre-ung samtale altid være en del af starten på et forløb. Ikke fordi forældrene skal “tage over”. Men fordi de stadig er en vigtig del af den unges liv. Her bruger vi tiden på at:forstå både den unges og forældrenes perspektivertale om de udfordringer, der fyldersætte rammen for forløbet sammenDet giver et fælles udgangspunkt – og en oplevelse af, at vi er flere, der arbejder i samme retning. Når noget er svært mellem jer Nogle gange er samtalen nødvendig, fordi noget er gået skævt mellem jer. Måske er der konflikter. Misforståelser. Eller bare en følelse af ikke at nå hinanden. Her kan en forældre-ung samtale være et sted, hvor:I får sagt det, der ellers går i hårdknude derhjemmeI får øje på hinandens intentioner bag ordeneVi sammen finder et sted, I kan bevæge jer hen imodIkke for at finde ud af, hvem der har ret. Men for at forstå hinanden bedre. Når den unge har noget på hjerte Nogle unge går længe med noget, de gerne vil sige til deres forældre. Men ordene kommer ikke rigtigt ud derhjemme. I de situationer kan samtalen blive et trygt sted, hvor den unge – med støtte fra psykologen – får mulighed for at sige det, der er vigtigt. Og hvor forældrene kan lytte på en måde, der måske er svær i hverdagen. Når forældre skal støtte på nye måder En forældre-ung samtale kan også handle om fremtiden:Hvordan kan I som forældre bedst støtte jeres barn? Hvad virker – og hvad gør måske ikke længere? Vi arbejder med:Konkrete redskaber til den ungeHvordan forældre kan bakke op i hverdagenSmå justeringer, der kan gøre en stor forskel Når vi har brug for hele billedet Nogle gange har psykologen brug for at høre forældrenes perspektiv for... --- - Published: 2026-04-15 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/ydelse/foraeldersparring/ Forældresparring 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Forældresparring Når forandringen starter hos de voksne Nogle gange er det ikke den unge, der sidder i stolen, men dem, der står tættest på. Forældresparring er en samtale mellem forældre og psykolog – uden den unge til stede. Og selvom den unge ikke er i rummet, er det stadig dem, det hele handler om. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Se videoen "om psykologsamtaler hos UngTerapi" Når den unge ikke er med – men stadig er i centrum Forældresparring kan være et supplement til et individuelt forløb med den unge. Men det kan også stå alene. Vi har mange forløb, hvor forældre kommer uden deres barn. Det kan være fordi: Den unge ikke har lyst til at gå i terapi Det er svært for den unge at være i et terapirum Eller fordi det faktisk er mest hjælpsomt at starte et andet sted For nogle familier – især med yngre unge – er det netop forældrene, der er nøglen til forandring. Læs mere Et andet fokus end individuel terapi Forældresparring er ikke individuel terapi for forældrene. Vi går ikke ned i arbejdsliv, livshistorie eller alle de andre roller, man har som menneske. Fokus er skarpt. Relationen til den unge – og rollen som forælder. Hvad sker der mellem jer? Hvad virker – og hvad virker ikke? Og hvad kan justeres, så det bliver lettere at være i? Hvorfor kalder vi det sparring? Fordi samtalen har en mere rådgivende karakter. Når den unge ikke er i rummet, kan vi ikke arbejde “begge veje” i relationen. Til gengæld kan vi arbejde meget konkret med: Mønstre i samspillet Måder at reagere på Nye handlemuligheder i hverdagen Vi undersøger sammen: Hvad der sker mellem jer Hvorfor det sker Hvad I kan gøre anderledes Det er ikke hurtige løsninger. Men det er ofte små ændringer, der skaber bevægelse. Book en samtale Find en psykolog At forstå – før man ændrer En vigtig del af forældresparring er at skabe forståelse. For den unge: Hvad er det, de reagerer på? Hvad ligger bag adfærden? Og for jer som forældre: Hvad er det, der gør, at I reagerer, som I gør? For ofte giver det først mening at gøre noget anderledes, når man forstår, hvorfor man gør det, man allerede gør. Et rum, hvor I også må være dem, der har det svært At være forælder til en ung i mistrivsel kan være både frustrerende, magtesløst og ensomt. Forældresparring er også et sted, hvor I må sige det højt. Her er der plads til: Tvivl Afmagt Irritation Behovet for selv at blive støttet Samtalen kan være med én forælder – eller begge. Og nogle gange er det netop i det fælles rum, at man opdager, at man ikke står... --- - Published: 2026-03-30 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/7-oevelser/ UngTerapi Indsigt & Øvelser i 7 Psykiske Udfordringer Praktiske redskaber til at udforske og arbejde med dine egne udfordringer — fra psykologerne i UngTerapi. Fra psykologerne i UngTerapi · Psykologer med speciale i unge 1 At eje problemerne 2 Dilemmaer og valg 3 Uro i kroppen 4 Selvhad og selvbebrejdelse 5 Utydelige mål 6 Konflikter 7 Automatiske tanker En bog fra UngTerapi til de unge Aldrig før har så mange unge opsøgt professionel hjælp til at overkomme deres psykiske udfordringer. Aldrig før har det været så svært for så mange unge at navigere i de forventninger, der konstant møder dem på uddannelsesinstitutionen, i familien, blandt vennerne, i parforholdet — for ikke at glemme de sociale medier. Dette resulterer i, at mange unge ofte føler sig utilstrækkelige i deres liv, og at de hele tiden føler de burde være dygtigere, klogere, smukkere og i det hele taget bare bedre til alt. Denne stræben efter konstant forbedring medfører for mange unge følelsen af et enormt psykisk pres, der kan ende ud i et nedbrud. På overfladen går mange ting godt, men under den lurer et stort følelsesmæssigt kaos. I UngTerapi har vi dedikeret os udelukkende til arbejdet med unge. Vi er unge psykologer, der gennem vores egen erfaring som unge nemmere kan relatere til, hvad det vil sige at være ung i dag. Gennem de sidste år har vi arbejdet med over 1000 unge med over 1000 forskellige problemstillinger — og der er mange fællestræk i de idéer og forestillinger, som mange unge har om livet. I denne e-bog har vi opsamlet udvalgte erfaringer fra samtalerne. Du kan bruge den til at udforske dine egne problemstillinger og måske hjælpe dig selv videre. Du kan også bruge den som en introduktion til nogle af de måder, vi arbejder på. E-bogen er ikke skrevet i fagsprog og er langt mere praksisrettet: vi beskriver en udfordring, hvordan vi arbejder med den, og hvordan du selv kan arbejde med den. Det er vigtigt at sige, at e-bogen ikke kan erstatte samtaleterapi, men kan give dig redskaber til at arbejde med nogle af dine udfordringer selv. Vi håber inderligt, at denne e-bog kan give dig ny viden, vække din interesse og måske endda hjælpe dig videre i dit liv. Rigtig god læselyst — fra psykologerne i UngTerapi Indholdsfortegnelse 1 At eje problemerne Eksternalisering & skyld 2 Dilemmaer og valg Indre og ydre stemmer 3 Uro i kroppen Krop og psyke 4 Selvhad og selvbebrejdelse At have det skidt med at have det skidt 5 Utydelige mål Mirakelspørgsmålet 6 Konflikter Girafsprog & forståelse 7 Automatiske tanker Skemata & kognition Kapitel 1 At eje problemerne Her skriver vi om en ny måde at tale om udfordringer på, der gør dem mere overskuelige og befrier dig fra skyld og skam. Når vi i UngTerapi arbejder med et problem, er det først og fremmest vigtigt for os at se på, hvordan problemet bliver talt om. Vi tror nemlig på, at den måde vi beskriver vores udfordringer på, har stor indflydelse på,... --- - Published: 2025-12-03 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/ydelse/gratis-afklarende-samtale/ Book en gratis, afklarende samtale https://vimeo. com/899440181? fl=pl&fe=sh Hvis bookingsystemet ikke loader, så følg dette link. Sådan finder vi den rigtige psykolog til dig Hos UngTerapi ved vi, at det vigtigste ikke bare er at starte i terapi – men at starte det rigtige sted. Derfor tilbyder vi en gratis afklarende samtale, hvor vi hjælper dig med at finde den psykolog, der passer bedst til dig og det, du står i. Her taler du med en af vores erfarne psykologistuderende, som er vant til at lytte, stille de rigtige spørgsmål og matche dig med den rette psykolog. Samtalen varer ca. 15 minutter og er helt uforpligtende. Hvad taler vi om? Hvad der fylder hos dig lige nu Hvad du håber at få hjælp til Hvilken type psykolog der vil passe bedst til dig Book en gratis afklarende samtale her Hvad hvis jeg er i tvivl om kemien? Det giver rigtig god mening at være i tvivl – relationen til din psykolog er afgørende. I langt de fleste tilfælde vil vi kunne matche dig godt ud fra den afklarende samtale. Hvis der er behov for det, kan vi i nogle tilfælde arrangere en kort forsamtale med psykologen, så du kan mærke kemien, inden du går i gang. Book en gratis afklarende samtale her Vi hjælper dig med at finde den rette psykolog Du kan nemt selv booke en tid online hos en af vores psykologer. Men hvis du er i tvivl om, hvem du skal vælge, hjælper vi dig gerne med en gratis afklarende samtale. Gratis afklarende samtale Du starter med en gratis og uforpligtende samtale med vores sekretær, hvor vi lytter til din situation og hjælper dig med at få overblik. Sammen afklarer vi dine behov og svarer på de spørgsmål, du måtte have. Bliv matchet med den rette psykolog Med udgangspunkt i din situation finder vi psykologen med den rette erfaring og tilgang, der passer til dig. Du slipper for selv at skulle vurdere, hvem der er det rette match. Start dit forløb og få den rette hjælp Når du er klar, starter du dit forløb med din psykolog. Her får du den hjælp, du har brug for - i et trygt rum, hvor der er fokus på udvikling og trivsel. Book en gratis afklarende samtale her --- - Published: 2025-11-27 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/ung/ Psykologhjælp til unge Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Start din rejse mod bedre trivsel med psykologhjælp til unge Det kan være svært at tage det første skridt – især når man ikke helt ved, hvad man går ind til. Måske er du nysgerrig på, hvordan det egentlig foregår, når man taler med en psykolog. Hvad skal man sige? Hvad hvis man ikke kan finde ordene? Og hvem er det overhovedet, man møder? Læs mere Hos UngTerapi gør vi os umage for, at det skal føles trygt og rart at komme her – også selvom det er første gang. Når du kommer til samtale, bliver du mødt af en psykolog, der guider dig stille og roligt ind i rummet og hjælper dig i gang. Der er ikke noget, du skal have styr på på forhånd. Du behøver ikke vide præcis, hvad du vil sige – vi tager det stille og roligt sammen. Er du klar til at tage første skridt? Hvis du ikke helt ved, hvilken psykolog der passer til dig, kan du starte med en gratis og uforpligtende afklarende samtale. Her snakker vi kort sammen og finder ud af, hvad du har brug for – og vi matcher dig med den psykolog, der passer bedst til dig. Hvis du allerede har udset dig én bestemt psykolog, er det selvfølgelig også helt i orden. Det vigtigste er, at det føles rigtigt for dig. Vi er et team af autoriserede psykologer med speciale i unge og ungdomsliv. Det betyder, at vores psykologhjælp til unge er målrettet de særlige behov der kan opstå i ungdomslivet, så vi forstår de udfordringer du står med. Vi tilbyder et trygt og fortroligt rum, hvor du kan få hjælp til alt fra angst og lavt selvværd til stress og ADHD. Hos os er det helt okay at have det svært – vi er her for at støtte dig på din rejse. Hvad kan psykologhjælp til unge hjælpe med? Nogle af dem, der kommer hos os, kæmper med angst eller tankemylder. Andre har det svært med selvværdet, føler sig ensomme, eller har fået en diagnose som fx ADHD og har brug for støtte til at finde vej i det hele. Uanset hvad du selv står med, er du velkommen her – og måske kan det give ro at se, hvad andre unge får hjælp til. Du kan vælge, om du vil komme i vores praksis i København eller tage samtaler online. Vi har samlet alt det praktiske – inkl. priser, hvordan du booker, og hvad du kan forvente – lige her, så du nemt kan komme videre. Og hvis du allerede nu mærker, at du er klar til at tage første skridt, så er det helt okay at springe ud i det. Du behøver ikke have alle svarene på forhånd – du skal bare være dig selv. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Se videoen "Hvordan foregår den første psykologsamtale? " Se hvad vi kan hjælpe dig med Gratis afklarende samtale Lad os hjælpe dig godt igang... --- - Published: 2025-11-27 - Modified: 2026-05-26 - URL: https://ungterapi.dk/foraeldre/ Til forældre Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Er du bekymret for en ung? Det kan være svært at stå på sidelinjen og se en ung mistrives – særligt når man ikke helt ved, hvordan man bedst hjælper. Hos UngTerapi møder vi både unge og deres pårørende med åbenhed, anerkendelse og forståelse. Her kan du finde viden, støtte og konkrete muligheder for at hjælpe den unge videre – uden at stå alene. Læs mere Mange forældre og pårørende står med spørgsmål som: Hvordan har mit barn det egentlig? Skal jeg gøre noget – eller vente og se? Er det bare en fase, eller er der brug for hjælp? Det er helt naturligt at føle sig i tvivl. Når noget er svært, viser det sig ofte forskelligt – måske trækker den unge sig, bliver mere vredladen, sover dårligt, mister lysten til sociale aktiviteter eller begynder at få fysiske symptomer som hovedpine og mavepine. Uanset hvordan det kommer til udtryk, er det vigtigt at tage det alvorligt. Din rolle som forælder eller pårørende Hos UngTerapi tilbyder vi samtaleforløb målrettet unge – og vi har god erfaring med at inddrage forældre og pårørende i det omfang, det giver mening. Du har som forælder mulighed for at tage med til den første samtale, hvor vi i fællesskab vurderer, hvad der passer bedst. Nogle gange starter vi samtalen sammen, andre gange er det bedst, at den unge taler alene. Uanset hvad, er du velkommen til at vente i vores hyggelige venteområde med en kop kaffe, mens samtalen foregår. Her er plads til ro – også for dig. Vi tilbyder desuden individuelle samtaler til forældre og pårørende, der ønsker støtte, sparring eller et trygt rum til egne bekymringer og spørgsmål. Vores psykologer er specialiserede i unge og de særlige udfordringer, der kan følge med ungdomslivet. Det kan være angst, stress, lavt selvværd, ensomhed, depression, selvskade, ADHD eller en generel følelse af at være ved siden af sig selv. Hvis du gerne vil vide mere om nogle af disse udfordringer, har vi samlet information om dem på siden her – så du kan få en bedre forståelse af, hvad den unge måske går igennem. Er du i tvivl om næste skridt? Vi ved, hvor magtesløst det kan føles at stå ved siden af og ønske at gøre noget – og vi ved, at du som pårørende spiller en vigtig rolle i den unges liv. Du behøver ikke have alle svarene, og du skal ikke løse det hele selv. Hvis du har en ung i dit liv, som har brug for støtte, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi har ledige tider, og vi hjælper gerne med at finde den rette psykolog, der matcher den unges behov. Vi tilbyder en gratis og uforpligtende afklarende samtale, hvor vi sammen finder ud af hvad den unge har brug for, og matcher den unge med den rette psykolog. Her er støtte fra forældre og pårørende vigtig, da det nogle gange er netop din opbakning, der gør det muligt at... --- - Published: 2025-11-27 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/professionel/ Professionel Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Til dig som arbejder med unge eller er journalist Hvad passer bedst på dig? Jeg søger viden om et problem Jeg søger et job Jeg er journalist og søger en kilde Jeg er fagperson og vil på kursus om ungdomspsykologi Jeg er behandler og søger et kliniklokale Jeg ønsker at bevilge samtaler til en ung (Er fx sagsbehandler) Jeg ønsker at indgå en samarbejdsaftale med UngTerapi Jeg søger en foredragsholder Jeg har et andet spørgsmål... --- - Published: 2025-11-27 - Modified: 2025-11-27 - URL: https://ungterapi.dk/foraelderinfo/ Forælder til ung i terapiforløb Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Kære forælder Vi har skrevet denne tekst til dig, der har dit barn i samtaleforløb hos os i UngTerapi. Det er rigtig vigtigt, at du orienterer dig i rammerne for samtaleforløbet, så du bedst muligt kan støtte op omkring dit barn i terapien. Har du yderligere spørgsmål, så tag en snak med psykologen. Kontakt os Ofte stillede spørgsmål Til dig, der har dit barn i samtaleforløb hos os Etik Ud over at overholde lovgivningen, har psykologen også en forpligtelse til at handle etisk forsvarligt. Etik er dog altid subjektive overvejelser, hvor psykologen tager de forskellige etiske perspektiver op til vurdering. TillidPsykologen værner meget om klientens tillid til psykologen og det fortrolige rum. Derfor vil psykologen altid indhente samtykke til al udveksling af information fra samtaleforløbet. I tilfælde hvor den unge er under 15 år, eller giver samtykke til videregivelse af informationer til forældre eller andre, vil psykologen kun videregive informationer, der er nødvendige. Når der er kommunikation mellem psykologen og forældrene, bør den unge i de fleste tilfælde blive oplyst om dette, medmindre andet vurderes. Forskellige formål med samtaleforløbetIdet samtaleforløbet omhandler den unge, vil den unges egen agenda og forståelse af forløbet sættes i centrum. Forældrenes perspektiv, er dog også vigtige for psykologen at have med, da det kan give psykologen vigtig viden om den unges situation. Det er generelt vigtigt, at der er enighed om, hvad tiden i samtalerne bruges på. Da dette både er afhængigt af hvad den unge har behov for at tale om, progressionen i samtaleforløbet og pludselige hændelser, kan samtaleemnet være meget forskelligt. Derfor er det vigtigt, at forældre har tillid til psykologens faglighed, og giver plads til det terapeutiske arbejde. Opstår der usikkerheder omkring dette, er det en god idé at bede om en forældresamtale, så samarbejdet kan styrkes. DiagnosticeringEn psykolog diagnosticerer ikke, medmindre de har myndigheden til det i psykiatrien. Psykologen har dog en stor viden om psykiske diagnoser, hvorfor det også er psykologens pligt at give udtryk for en diagnosemistanke, hvis denne er underbygget. Psykologen kan derfor også råde klienten til at undersøges videre i psykiatrien eller ved egen læge. Til dette formål har psykologen mulighed for at gøre brug af forskellige godkendte testredskaber, der kan kvalificere diagnosemistanken. Manglende fremmødeVed for sent afbud, dvs. afbud senere end dagen før samtalen, kl 9, opkræves et afbudsgebyr på samtaleprisen. Det anbefales, at der i mellem forældre, ung og psykolog aftales, at manglende fremmøde rapporteres tilbage til forældrene, hvis samtalerne betales af forældrene. Generelt om samtaleterapi Der er nogle grundlæggende aspekter af samtaleterapien, der er vigtige at være forberedt på, når dit barn starter i forløb hos os. TerapiegnethedDet er vigtigt, at den unge får så meget som muligt ud af samtaleforløbet, og derfor er den unges terapiegnethed meget vigtigt. Her kigger vi særligt på, om den unge har mulighed for at reflektere over... --- - Published: 2025-11-27 - Modified: 2026-06-03 - URL: https://ungterapi.dk/om-os/kliniklokaler-koebenhavn/ Kliniklokaler til leje i København Flotte behandlerlokaler Varmt fællesskab Central beliggenhed ved Københavns Hovedbanegård Flotte behandlerlokaler Varmt fællesskab Central beliggenhed ved Københavns Hovedbanegård Bestil rundvisning Læs 100+ anbefalinger Kliniklokaler til leje i København Nyrenoverede terapilokaler lige ved Københavns Hovedbanegård. Æstetiske og professionelle rammer til dig som er fx. psykolog, psykoterapeut eller behandler. Bestil rundvisning Adresse: Kvægtorvsgade 1, kælderen, 1710 København V Kliniklokaler i professionelle og rolige rammer i et varmt behandlerfællesskab Lej et behandlerrum med central beliggenhed i København – lige ved Københavns Hovedbanegård. Lokalerne er æstetiske og nyrenoverede i sommeren 2021. Vi søger behandlere, fx psykologer i København, psykoterapeuter, coaches eller andre typer behandlere, som har lyst til at være en del af et dejligt fællesskab i smukke omgivelser, med usædvanligt gode muligheder for offentlig transport. Du kommer til at dele adresse med bl. a. psykologhuset UngTerapi, som er et psykologhus med fokus på unge mennesker. Bestil rundvisning Nyrenoverede og æstetiske kliniklokaler Dine klienter vil føle sig velkomne i de smukke og professionelle rammer. Der er fri kaffe og gode transportmuligheder til de hyggelige behandlerrum. Alt hvad du skal gøre er, at møde op, tilbyde dine klienter en god kop kaffe i venteværelset og tage dem med ind til dit behandlerlokale. Naturligvis skal du også rydde op efter dig selv og lukke af hvis du er den sidste der forlader adressen. Da vi er en del behandlere i behandlerfællesskabet, er der også mulighed for kollegial hygge i køkkenet mellem klienterne. Det får du Lejen af lokaler er inkl. kaffe, the, mælk, havremælk, WiFi, vand & varmeMulighed for fuldtidsleje eller deltidsleje efter ønskeAlt er nyrenoveret i sommeren 2021Central beliggenhedUgentlig rengøring af både lokale og fællesarealerVenteværelse med kaffestationTo toiletterFælleskøkken med spisepladser, køleskab og opvaskemaskineHyggelig gård med mulighed for frokost i solskinPrinterfaciliteterAdgang 24/7Alarmsystem med mulighed for vagtudkaldGode transportmuligheder med offentlig transportKøbenhavn H Metro (100 meter væk)København H S-tog (300 meter væk)København H busser (400 meter væk)Mange parkeringspladser i området (Grøn zone) Hvad er inkluderet i lejen? I vores nyrenoverede lokaler lige ved Københavns Hovedbanegård, er følgende inkluderet i lejen: Fri kaffe, the, mælk, havremælk, WiFi, venteværelse, fælleskøkken, toiletter, alarmsystem, vand og varme. Hvad koster det? Vi har mange forskellige prisklasser, afhængigt af lokalestørrelse og hvor meget du lejer. Vores største lokale på 17 m2 koster 7000 kr/md for fuld leje. Lejer du det mindste lokale på ca 7 m2 én fast eftermiddag/aften om ugen fra kl 14, koster det 600 kr/md. Og så er der en masse kombinationer derimellem, så du kan finde noget, der passer til dit behov. Du kan se en oversigt over alle ledige lokaler + priser længere nede på siden. Som behandler har du mulighed for at vælge mellem fuld leje af et lokale, fast heldagsleje eller fast halvdagsleje med skilletidspunkt kl. 14. Er du nysgerrig på mere, så er du meget velkommen til at kigge forbi og opleve lokalerne. Bestil rundvisning Vores behandlerlokaler er velegnede til dig, som er samtalebehandler Dvs. psykolog, psykoterapeut, eller coach, men også traumeterapeut, diætist, psykomotorisk terapeut, clairvoyant, osteopat, energiterapeut, healer, kostvejleder, sundhedsvejleder,... --- - Published: 2025-11-27 - Modified: 2025-11-27 - URL: https://ungterapi.dk/digitale-produkter/vejrtraekningsoevelser/ Vejrtræknings­øvelser Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Få ro i kroppen med det samme Prøv disse øvelser, og mærk straks hvordan der falder ro på tankerne og kroppen. Beroligende åndedræt Denne vejrtrækningsøvelse hjælper dig på kort tid med at få ro på kroppen og tankerne. Indtalt af autoriseret psykolog Maja Vain Gilbert. (3:29 min)https://ungterapi. dk. linux99. curanetserver. dk/wp-content/uploads/2025/11/Beroligende-aandedraet. mp3 Bodyscan Denne øvelse hjælper dig med at komme dybt ned i kroppen og giver en behagelig og afslappet fornemmelse i kroppen. Indtalt af autoriseret psykolog Maja Vain Gilbert. (5:08 min)https://ungterapi. dk. linux99. curanetserver. dk/wp-content/uploads/2025/11/Bodyscan. mp3 Book en samtale Ofte stillede spørgsmål --- - Published: 2025-11-27 - Modified: 2026-05-26 - URL: https://ungterapi.dk/ydelse/gratis-forsamtale/ 20 minutters gratis forsamtale Book en gratis forsamtale Læs 100+ anbefalinger Nogle af vores psykologer tilbyder 20 minutters gratis forsamtale Med en gratis forsamtale får du sat ansigt på psykologen før forløbet, og I får muligheden for – på en uforpligtende måde – at fornemme om I har kemi sammen. Book en gratis forsamtale Ofte stillede spørgsmål Disse psykologer tilbyder 20 minutters gratis forsamtale lige nu Vigtig info om gratis forsamtaler Hvad er en gratis forsamtale? Med en gratis forsamtale får du sat ansigt på psykologen før forløbet, og I får muligheden for – på en uforpligtende måde – at fornemme om I har kemi sammen. Hvad er en gratis forsamtale IKKE? En gratis forsamtale er IKKE terapi. Det kan man ganske enkelt ikke nå på så kort tid. Det skal ses som forberedelse til et reelt psykologforløb. Så hvis du ikke er klar til et psykologforløb eller hvis du ikke har råd, så er det ikke det rette tilbud for dig. Vi kan i stedet henvise til denne oversigt over frivillige rådgivningstilbud, hvor der dog må forventes ventetid. Fordelene ved at starte med en forsamtale Du får sat ansigt på psykologen til at starte medDu kan få en fornemmelse af, om I har kemi sammenDu giver psykologen en overordnet forståelse af din situation før forløbetDet er gratis – 20 minutter. Hvad skal jeg være opmærksom på? Før du booker en gratis forsamtale, bedes du orientere dig i vores priser: Læs vores priser (åbner ny fane)Før du booker en gratis forsamtale, bedes du læse vores tekst om, hvad et psykologforløb er: Læs teksten her (Åbner ny fane)No-show fee på 525 kr. Forsamtalen er gratis, men hvis du ikke møder op eller aflyser for sent (senest kl 9 dagen før), så koster det et no-show fee på 525 kr. Det er ikke alle vores psykologer, som tilbyder gratis forsamtaler. Du kan se hvilke længere nede på denne side. Medlemmer af Sygeforsikring “danmark” kan kun få tilskud fra autoriserede psykologer. 20 minutter er selvfølgelig ikke nok til at nå i dybden med den problemstilling du kommer med. En gratis forsamtale skal ses som en mulighed for at møde psykologen, få sat ansigt på og fornemme jeres kemi sammen, før du beslutter dig for om det er den rette psykolog for dig. Hvis du efter forsamtalen beslutter, at der ikke er det rette match mellem dig og psykologen, kan vi sætte én gratis forsamtale med en anden psykolog op for dig. Vi tilbyder desværre ikke de gratis forsamtaler som online-samtaler. Kun som face-to-face-samtaler. Book en gratis forsamtale Book en gratis forsamtale I øjeblikket er der desværre ikke nogen af vores psykologer som tilbyder gratis forsamtaler. Vi tilbyder derimod gratis afklarende samtaler hvor du kan få hjælp til at blive matchet med den psykolog, vi vurderer vil være det bedste match for dig med den problemstilling du står med. Vi kontakter dig så snart vi har en ledig tid til dig. 1. Dine ønsker til psykolog: Vi har tavshedspligt og behandler selvfølgelig dine oplysninger... --- - Published: 2025-11-27 - Modified: 2026-05-26 - URL: https://ungterapi.dk/ydelse/mandlig-psykolog-koebenhavn/ Mandlig Psykolog København 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Find en mandlig psykolog i København og få tilskud fra Sygeforsikring “danmark” Her på siden kan du finde en mandlig, psykolog i København, som har med kort ventetid. Så hvis du føler, at det vil være nemmest for dig at relatere til en mandlig psykolog, så læs mere her på siden! Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvorfor vælge en mandlig psykolog? Hvis du er en mand der leder efter en terapeut, er det helt fair at have en preference for en mandlig terapeut. Mænd kan være særligt gode psykologer for andre unge mænd, pga: Relatabilitet: Nogle mænd kan føle sig mere trygge ved at tale med en mandlig psykolog, fordi de lettere kan spejle sig i vedkommendes erfaringer og perspektiver. Kommunikation: Nogle mænd oplever, at de har nemmere ved at kommunikere om visse emner med en mandlig psykolog, især hvis det drejer sig om emner, der er mere kulturelt forbundet med maskulinitet. Forventninger: Nogle mænd har forventninger om, at en mandlig psykolog vil have en anden tilgang til terapi, og det kan være en bevidst eller ubevidst årsag til deres valg. Læs mere At vælge en mandlig psykolog kan være en personlig præference for nogle mænd, men det er ikke nødvendigvis det bedste valg for alle. Det vigtigste er at finde en psykolog, som du føler dig tryg ved at åbne op over for, og som kan hjælpe dig med at nå dine mål. Hvis du søger et bredere udvalg af psykologer, så kan du også se listen over alle vores psykologer med ledige tider. Book en samtale Find en psykolog Vi støtter mænd, som søger en mandlig psykolog At gå i terapi kan være et stort skridt, og det er helt forståeligt, hvis du som ung mand er lidt skeptisk. Men det er vigtigt at vide, at terapi ikke er noget, man skal være flov over. Tværtimod er det et tegn på styrke at søge hjælp, når man har det svært. Hvad kan du tale om i terapi? Du kan tale om alt, hvad der bekymrer dig. Det kan være alt fra stress og angst til problemer med venner, familie eller kæreste. Du kan også tale om identitet, seksualitet, fremtidsplaner eller andre personlige udfordringer. DepressionEnsomhedStressFamilieproblemerUro i kroppenParforholdsproblemerUtilstrækkelighedSpiseforstyrrelserSelvmordstanker Book en samtale Se alle samtaleemner Mandlige psykologer i København Leder du efter en dygtig mandlig psykolog i København? Her er et overblik over de mandlige psykologer, som kan hjælpe dig her i UngTerapi. René Zimakoff Indlæser Hvorfor terapi kan være godt for unge mænd Et sikkert rum: Terapi giver dig et trygt rum, hvor du kan udtrykke dine følelser uden at blive dømt. Det kan være svært at tale om sine følelser, især som ung mand, men i terapi... --- - Published: 2025-11-27 - Modified: 2026-05-26 - URL: https://ungterapi.dk/ydelse/psykolog-adhd/ Psykolog ADHD 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sådan får du det bedre ADHD kan være en udfordring, men med den rette behandling og støtte kan unge lære at håndtere deres symptomer. Her lærer du om de vigtigste behandlingsstrategier og hvorfor samarbejdet mellem unge og forældre er en vigtig del af at skabe stabilitet og succes i hverdagen. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Se videoen "Psykologsamtaler hos UngTerapi" Kan du genkende dette? Hvis du nogensinde har følt, at din hjerne er som en fjernbetjening, der konstant skifter kanal, så er du ikke alene. Her er tre ting, du måske genkender ved dig selv, hvis du har ADHD:Du starter på opgaver men har svært ved at færdiggøre dem. Din hjerne hopper fra den ene tanke til den anden som en kanin på speed. Du har svært ved at sidde stille i længere tid. Det føles som om, din krop er fuld af små myrer, der bare vil bevæge sig. Du kan blive meget let distraheret. Selv den mindste lyd kan få dig til at miste fokus, som om nogen pludselig har skruet op for volumen på en radio. Hverdagsudfordringer med ADHD At have ADHD kan gøre hverdagen til en konstant kamp. Forestil dig, at du prøver at navigere gennem en jungle med en flok aber, der hele tiden river i dig og distraherer dig. Skolearbejde, lektier og endda det at lave simple opgaver derhjemme kan føles uoverskueligt. Måske oplever du, at du glemmer aftaler eller ting, du skulle have gjort. Det kan være utroligt frustrerende både for dig og dine forældre. Måske har du svært ved at finde ro til at læse en bog eller lave dine lektier, fordi din hjerne hele tiden springer videre til næste tanke. Book en samtale Find en psykolog Psykolog mod ADHD kan hjælpe med at forstå symptomerne ADHD er meget mere end bare at være uopmærksom. Det er en cocktail af forskellige symptomer, der kan variere fra person til person. En psykolog med speciale i ADHD kan hjælpe unge med at få en dybere forståelse af deres symptomer og hvordan de påvirker hverdagen. Mange oplever udfordringer som koncentrationsbesvær, impulsivitet og en følelse af konstant uro, men det kan være svært at gennemskue, hvordan disse symptomer spiller sammen og påvirker studie, arbejde og sociale relationer. Læs mere Gennem samtaleterapi kan en psykolog hjælpe med at identificere mønstre i adfærden, udvikle strategier til bedre struktur og selvregulering samt arbejde med eventuelle følelsesmæssige udfordringer som lavt selvværd eller frustration. Forståelse af egne symptomer er første skridt mod at håndtere dem på en måde, der giver mere overskud og trivsel i hverdagen. Nogle af de mest almindelige symptomer inkluderer:Impulsivitet: Du kan have svært ved at vente på din tur eller sige ting uden at tænke dem... --- - Published: 2025-11-27 - Modified: 2026-05-26 - URL: https://ungterapi.dk/ydelse/psykologsamtaler/ Psykologsamtaler 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Psykologsamtaler Selvom det efterhånden er blevet meget udbredt at gå til psykolog når man har det svært, er det alligevel vigtigt at få de store ting på plads omkring psykologsamtalen. For hvad er det egentligt, hvorfor virker det, og hvad skal man være opmærksom på? Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Se videoen "om psykologsamtaler hos UngTerapi" Hvad er en psykologsamtale? Helt tørt kan man sige, at en psykologsamtale er en samtale mellem dig og en psykolog. Der findes mange typer af psykologsamtaler, hvor man både kan tale med en psykolog alene (individuel samtale), med forældre (forældre-ung samtale), i par (parsamtale) eller i gruppe (gruppeterapi). Hos os i UngTerapi varer en psykologsamtale 45 – 55 min. , og du vil som regel tale med din psykolog hver eller hver anden uge. Læs mere Det er også meget forskelligt hvor længe du vil have brug for psykologsamtalerne, men en tommelfingerregel er, at du mindst skal gå 5 gange for at regne med at kunne opnå fremskridt. 5 samtaler kan være nok for nogle, men andre har brug for mere end det, alt afhængigt af hvor komplekse udfordringerne er. Alle de praktiske detaljer omkring forløbet skal du tale med din psykolog om, der jævnligt vil gøre status på jeres samtaleforløb, og vurdere hvordan det skal fortsætte fremadrettet. Du får et gratis selvværdskursus med i forløbet En vigtig bonus at kende til er, at alle klienter, som booker et samtaleforløb hos os her i UngTerapi også får gratis adgang til vores online selvværdskursus med 14 videolektioner og 18 øvelser. Vi har fået rigtig god feedback på det kursus fra mange af vores klienter, som har set det som et super vigtigt supplement til terapien. Men okay – nu kender du til de praktiske detaljer omkring en psykologsamtale. Men hvorfor virker det overhovedet? Kan det ikke være lidt abstrakt, at en samtale kan hjælpe med mentale problemer, der kan virke ret komplekse og svære? Book en samtale Find en psykolog Hvorfor virker en psykologsamtale? En psykologsamtale virker, det har vi bevis for. Endda masser af det. Vi ved også at det ofte virker en del bedre end medicin, og at er en langsigtet behandling, som medicin ofte ikke er. Og så er den selvfølgelig langt mere skånsom for kroppen, og udvikler mennesket på måder medicin aldrig vil kunne. Læs mere Hen over de sidste 10 år har vi også i UngTerapi set hvordan psykologsamtaler har kunne hjælpe de mere end 7000 unge, der har været i samtaleforløb hos os, og det bliver ved med at være magisk at vidne, hvordan psykologsamtalen kan transformere mennesket, og skabe en udvikling, der strækker sig langt ud i fremtiden. Så vi er – måske ikke så overraskende – store... --- - Published: 2025-11-27 - Modified: 2026-05-06 - URL: https://ungterapi.dk/priser/ Psykolog priser Gå til prisliste Læs 100+ anbefalinger Prisliste Individuelle psykologsamtaler Psykologsamtale med ungerabat 1. 150 kr Varighed: 45 min Inkl. Selvværdskursus Mulighed for tilskud fra “danmark” Psykologsamtale alm. pris 1. 300 kr Varighed: 45 min Inkl. Selvværdskursus Mulighed for tilskud fra “danmark” Book en psykologsamtale Gratis forsamtale: Nogle af vores psykologer tilbyder indimellem 20 minutters gratis forsamtale. Klippekort: Køb 5 samtaler og spar 200 kr. Gratis selvværdskursus: Når du starter i terapi hos UngTerapi, får du gratis adgang til vores selvværdskursus (Spar 1. 150 kr) Parterapi Parterapi med ungerabat 1. 800 kr Varighed: 75 min Inkl. Selvværdskursus Parterapi alm. pris 2. 000 kr Varighed: 75 min Inkl. Selvværdskursus Par-pakke 12. 500 kr Først én fælles samtale på 75 minutter. Herefter 2 individuelle samtaler – 1 til jer hver. Herefter 5 fælles samtaler på 75 minutter. Inkl. Selvværdskursus Book parterapi Gratis selvværdskursus: Når I starter i parterapi hos UngTerapi, får I begge to gratis adgang til vores selvværdskursus (Spar 1. 150 kr) Samtaler med deltagelse af forældre Forælder-ung-samtale 1. 950 kr Varighed: 75 min Inkl. Selvværdskursus Dobbelttilskud fra “danmark” Forældresparring 1. 950 kr Varighed: 75 min Inkl. Selvværdskursus Dobbelttilskud fra “danmark” Familieterapi 2. 000 kr Varighed: 75 min Inkl. Selvværdskursus Dobbelttilskud fra “danmark” Book samtale med deltagelse af forælder Klippekort: Køb 5 samtaler og spar 300 kr. Gratis selvværdskursus: Når du starter i terapi hos UngTerapi, får du gratis adgang til vores selvværdskursus (Spar 1. 150 kr) Terapi hos psykologstuderende Terapisamtale hos psykologistuderende 400 kr Varighed: 45 min Inkl. Selvværdskursus Terapisamtale hos psykologistuderende (Online) 400 kr Varighed: 45 min Inkl. Selvværdskursus Dobbeltsamtale hos psykologistuderende 600 kr Varighed: 75 min Inkl. Selvværdskursus Forældresparring hos psykologistuderende 600 kr Varighed: 75 min Inkl. Selvværdskursus Parterapi hos psykologistuderende 700 kr Varighed: 75 min Inkl. Selvværdskursus Book samtale hos psykologistuderende Vores studenterklinik holder til i København og tilbyder både fysiske samtaler og online terapi. Alle terapeuter går på sidste del af uddannelsen og har tidligere samtaleerfaring. Læs mere om vores studenterklinik. Gratis selvværdskursus: Når du starter i terapi hos UngTerapi, får du gratis adgang til vores selvværdskursus (Spar 1. 150 kr) Hvad koster en psykolog? Se vores priser her. Vi har hjulpet 9. 000+ unge og familier. Når du starter hos UngTerapi, får du også gratis adgang til vores selvværdskursus. Book en samtale Gå til priser Dine muligheder for lavere pris Gratis afklarende samtale Gratis og uforpligtende. Vi spørger ind til din problemstilling for at forstå hvad du står i. Derefter matcher vi dig med netop den psykolog, som bedst vil kunne hjælpe lige præcis dig. Book en gratis, afklarende samtale > Gratis forsamtale (30 min) Gratis og uforpligtende. Nogle af vores psykologer (ikke alle) tilbyder 30 minutters gratis forsamtale. Her får du sat ansigt på psykologen før forløbet, og I får muligheden for – på en uforpligtende måde – at fornemme om I har kemi sammen. Book en gratis forsamtale > Gratis selvværdskursus Vi har valgt, at alle klienter i UngTerapi får adgang til vores online selvværdskursus. Selvværdskurset er praktisk anlagt med øvelser, så... --- - Published: 2025-11-27 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/priser/tilskud/ Tilskudsordninger Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Se hvem vi samarbejder med her Kan du ikke finde den aktør du ønsker at opnå tilskud igennem, kan du da kontakte os, for at høre hvad mulighederne er. Sygeforsikringen “danmark” Hos UngTerapi kan du få tilskud gennem Sygeforsikringen “danmark“, hvis du er medlem, lever op til de 11 henvisningskriterier og hvis du samtidig vælger en autoriseret psykolog. Hvad er de 11 henvisningsårsager? De 11 henvisningsårsager i “Bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte persongrupper” § 1 – uden de alderskrav, som det offentlige stiller. Er ofre for røveri, vold eller voldtægt Er ofre for trafikulykker eller andre ulykker Pårørende til alvorligt psykisk syge personer Er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom Er pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom Er pårørende ved dødsfald Har forsøgt selvmord Har fået foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge Inden de er fyldt 18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb Har en let til moderat depression Lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD Se bekendtgørelsen på www. retsinformation. dk. I 2024 er de vigtigste tilskudsregler sådan her: 450 kr. pr. samtale: Hvis du er 16 – 25 år og din problemstilling er blandt de 11 henvisningsårsager. (Maksimalt tilskud: 7. 200 kr/år) 300 kr pr. samtale. Hvis du er under 16 år, 26 år eller ældre og din problemstilling er blandt de 11 henvisningsårsager. (Maksimalt tilskud: 7. 200 kr/år) 300 kr pr. samtale. Hvis du er under 26 år, og din problemstilling IKKE er blandt de 11 henvisningsårsager. (Maksimalt tilskud: 2. 400 kr/år) Ovenstående er de mest hyppige blandt UngTerapis klienter. Vær opmærksom på at “danmark” ikke giver tilskud til parterapi. Der er også flere muligheder, og du kan læse alt om de aktuelle satser ved at følge dette link. Vigtig info: Kun vores autoriserede psykologer kan give tilskud. Hvis du ikke kan finde autoriserede psykologer i vores bookingsystem, så kontakt os, så du kan komme på venteliste hos en autoriseret psykolog. Husk at oplyse CPR ved booking, så vi kan indberette samtalerne til Sygeforsikringen “danmark”. Rent praktisk foregår det på den måde, at efter samtalerne indberetter psykologen samtalen til Sygeforsikringen “danmark”, som derefter udbetaler tilskuddet direkte til dig. Hvis du ikke allerede er medlem, kan du melde dig ind her, og blive tilskudsberettiget med det samme. Det er vigtigt at du melder dig ind tidligt, da de skriver: “For det gælder her som for alle andre forsikringer: Man skal forsikre sig, inden skaden er sket. ” Forsikringsselskaber Andre forsikringer der typisk yder tilskud til psykologhjælp er bl. a. Falck, Scandia, SOS, Codan, PFA og andre forsikringsselskaber, som udbyder sundhedsforsikringer. Har du eller din forældre en privat sundhedsforsikring (typisk gennem arbejdet), dækker de ofte op til 10 samtaler hos en psykolog. Tag kontakt til forsikringen, og hør hvad vilkårene er. Vi tilbyder autoriserede... --- - Published: 2025-11-27 - Modified: 2025-12-02 - URL: https://ungterapi.dk/priser/laegehenvisning/ Lægehenvisning Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Har du en lægehenvisning til en psykolog? Her er alt det du skal vide, hvis din læge har henvist dig til psykologhjælp. Lægehenvisning til psykolog – hvad skal jeg vide? Hvis din læge har henvist dig til en psykolog, kan du få tilskud til en psykolog med ydernummer. I UngTerapi kan vi ikke tage imod din lægehenvisning, men vi tilbyder terapi hurtigere og i nogen tilfælde til en lavere pris. Er du mellem 18-24 år med en lægehenvisning i 2023, kan du forvente mere end 6 måneders ventetid i gennemsnit (Kilde). Vælger du UngTerapi, kan du få en tid med det samme (evt. med kort ventetid). Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Vores anbefaling til dig med en lægehenvisning Vi anbefaler dig at du indstiller dig mentalt på, at tage ordenligt fat om dine vanskeligheder. Og at du starter et reelt forløb op hos din psykolog. Vælger du UngTerapi, er der to yderligere fordele: Kortere ventetid Du undgår ventetid på mange måneder i lægehenvisningssystemet. I 2023 er den gennemsnitlige ventetid for unge mellem 18-24 år over 6 måneder. Flere samtaler I lægehenvisningssystemet får du maksimalt bevilget 12 samtaler. Vi har ingen øvre grænse. Book en samtale Find en psykolog Lægehenvisning til psykolog: Find psykolog med ydernummer Ønsker du at bruge din lægehenvisning til at finde en psykolog med ydernummer, kan du gøre det her. Brug din lægehenvisning her Priseksempel: Ti psykologsamtaler I UngTerapi tager vi ikke imod din lægehenvisning, men vi kan til gengæld tilbyde terapi hurtigere og til cirka samme pris. Se hvordan i priseksemplet herunder. Søjle 1: UngTerapi, egenbetaling 13. 000Søjle 2: UngTerapi m. rabat + tilskud, egenbetaling 7. 100Søjle 3: Lægehenvisning, egenbetaling 3. 772,91Søjle 4: UngTerapi m. rabat + tilskud (18-25 år)*, egenbetaling 6. 600I ovenstående eksempel tager vi udgangspunkt i egenbetalingen ved et typisk forløb på ti psykologsamtaler. UngTerapis normale psykolog priser giver en egenbetaling på 13. 000 kr. for 10 samtaler (1. 300 kr. pr. samtale)Lægehenvisningssystemet er næstbilligst med en total egenbetaling på 3772,91 kr. for 10 samtaler. (Første samtale koster 443,63 kr. Efterfølgende samtaler koster 369,92 kr. Læs mere her). Der kan dog være lang ventetid (3+ mdr) og UngTerapi er ikke en del af lægehenvisningssystemet. UngTerapi med rabat + tilskud* er den billigste løsning hvis du er 16 – 25 år, men den kræver lige en kort forklaring. I dette eksempel kombinerer du UngTerapis to rabatmuligheder (klippekort og rabat til unge) med tilskud fra Sygesikring “danmark” og ender med en egenbetaling på blot 6. 600 kr. for 10 samtaler hvis du er 16 – 25 år. Eller på 7. 100 kr. hvis du ikke er 16 – 25 år. OBS: Kun autoriserede psykologer giver ret til tilskud. Vores klippekort med rabat til unge koster 10. 000 kr. for ti samtaler. Hos vores autoriserede psykologer kan du få 10 x 450 kr tilskud hvis du er mellem... --- - Published: 2025-11-27 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/om-os/moed-psykologerne/ Mød psykologerne Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Medarbejdere i UngTerapi Her ser du alle vores medarbejdere Vælg jobtitel ↓ Autoriseret psykolog Kontor Leder Psykolog Sekretær Stifter Studenterterapeut Vælg afdeling ↓ Aarhus Holte København Vælg kalenderstatus ↓ Barsel Ledige tider Lukket kalender Venteliste Vælg samtaleemne(r) ↓ Samtaleemner Abort ADHD Angst Arbejdsrelaterede konflikter: Fx. fyring eller ledelse At man bare har brug for at lufte sine tanker til en udefrakommende At sætte grænser Autismespektrum Bekymringstanker Belastningsreaktioner Cutting Datingproblemer Depression Diagnoser Donorbarn Efterfødselsreaktioner Eksamensangst Eksistentielle problemstillinger Ensomhed Familieproblemer Fastlåsthed og manglende motivation Fertilitetsbehandling Fobier Fødsel (Svære fødselsforløb) Følelser man ikke ved hvor kommer fra (fx. vrede / ked-af-det-hed) Forælder til en ung med problemer Forældreskab Generaliseret angst Graviditet Identitet Indre kritisk stemme Indre uro Introversion (problematikker heraf) Kærlighedsproblemer Kønsidentitet Krise Kronisk sygdom og somatiske symptomer Kulturelle problematikker (fx. minoritetsfølelse / kulturchock / diskrimination) Langvarig hjernerystelse LGBTQ+ Meningsløshed Misbrug Mobning Modløshed Nedtrykthed OCD Omsorgssvigt Opvækstvilkår Overgangen fra ung til voksen Overgreb eller overfald Overvejelser omkring at blive solo-mor Parforhold Pårørende til personer med fysisk eller psykisk sydom Perfektionisme Personlig udvikling Personlighedsforstyrrelser Pornoafhængighed Præstationspres Problemer med at få hverdagen til at hænge sammen Psykisk vold Psykotiske oplevelser Relationelle problemer til forældre Relationelle problemer til fx venner eller familie Religion Særligt sensitiv Seksualitet Seksuelle problematikker Selvdestruktive mønstre Selvhad Selvmordstanker Selvskade Selvtillid Selvværd Skam Skolevægring Social angst Sorg Søvnbesvær Spiseforstyrrelse Stofmisbrug Stress Sugardating Sundhedsangst og hypokondri Svære følelser Sygemelding Tab Tankemylder Tilknytning Traume Tristhed Udbrændthed Uddannelsesvalg Udfordringer ifht at være blevet mor eller far Ufrivillig barnløshed Usikkerhed ifht fremtiden Usikkerhed ifht omverdenens krav og forventninger Utilstrækkelighed Vanskeligheder ved at være til stede i nuet Vold og voldtægtsoffer Vrede og vredeshåndtering Lea Grundahl Benamar Laila McFarlan Cecilie Bagge Pedersen Josephine Schultz Gitte Hovgaard Charlotte Kjærgård René Zimakoff Iben Thoft Holm Åsa Jansson Maja Vain Gilbert Indlæser --- - Published: 2025-11-26 - Modified: 2026-04-14 - URL: https://ungterapi.dk/afdelinger/ Afdelinger Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Se afdelinger Læs 100+ anbefalinger Find din afdeling her Online terapi København Aarhus Holte Middelfart Hillerød Vesterbro Frederiksberg Gentofte Hellerup Lyngby Birkerød Køge Helsingør Roskilde Studenterklinik i København Book en samtale Ofte stillede spørgsmål --- - Published: 2025-11-26 - Modified: 2026-05-26 - URL: https://ungterapi.dk/ydelse/akut-psykologhjaelp/ Akut psykologhjælp 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Psykologhjælp med hurtig opstart Start til psykolog uden ventetid Mere end 20 psykologer at vælge imellem Mulighed for online terapi Vi tilbyder psykologsamtaler med hurtig opstart UngTerapi er et psykologhus med speciale i unge. Du kan booke samtaler online eller kontakte vores administration for at få en hurtig første tid til et psykologforløb. Kom igang nu Ofte stillede spørgsmål Søger du akut psykologisk krisehjælp? Her er alt, du skal vide! Indimellem står man i en krise, der skal løses akut. Hvis du står i en situation, hvor du leder efter et psykologforløb med hurtig opstart, så er du kommet til det rette sted. Et akut terapiforløb begynder så snart vi kan finde tid i kalenderen til dig. Du kan ofte komme til ret hurtigt, men vi kan desværre ikke udelukke at der kan forekomme ventetid. Vi tilbyder både individuelle samtaler og akut parterapi. Ventetid ved lægehenvisning – Spring køen over! Som du måske allerede ved, kan der være flere måneders ventetid til psykologhjælp igennem lægehenvisningssystemet, især hvis du har en henvisning for angst eller depression kan der være lang ventetid. Vi giver dig mulighed for at springe køen over til psykologhjælp gennem henvisningssystemet. Derfor kan du komme markant hurtigere til psykolog. Der er dog en lidt højere egenbetaling, som du kan læse mere om her. Book en samtale Se vores priser Se videoen "Hvorfor virker terapi? " Se videoen "Hvordan foregår den første psykologsamtale? " Hvordan foregår den første psykologsamtale? Der kan være meget at tage stilling til når man starter et psykologforløb op. Her er hvad du kan forvente om første samtale. Hvor hurtigt kan jeg få psykologhjælp? Du kan komme til så snart vi har en ledig tid til dig. Det har vi oftest indenfor få dage. Hvis du har en lægehenvisning, kan du komme hurtigere til psykolog udenom lægehenvisningssystemet hvis du kontakter os direkte eller boooker online. Hvad er det for et gratis mini-kursus I har? Vi har et gratis mini-kursus til dig som endnu ikke er begyndt hos en psykolog. Det hedder “Mens man venter på at få hjælp”. Det er udviklet til dig som venter på at få den første psykologsamtale. Modul 1: Akut psykisk hjælp. Psykisk førstehjælp, som du kan bruge her og nu. Modul 2: Mens du venter. Hold problemet i skak og undgå at det bliver værre. Modul 3: Udvikling. Forberedelse til første psykologsamtale. Du tilmelder dig her på siden og kan få kurset sendt til din email om et øjeblik. Hvilke problemstillinger hjælper I med? Angst, ensomhed, selvværd, krisehjælp, nedtrykthed, selvskade, familieproblematikker og mange andre. Find oversigten over problemstillinger her. Book en samtale Psykologer med ledige tider --- - Published: 2025-11-26 - Modified: 2025-11-27 - URL: https://ungterapi.dk/ydelse/therapy-in-english/ Therapy in english Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Online booking Læs 100+ anbefalinger Therapy in english Therapy for young people 12 – 35 years old English speaking psychologists in Copenhagen Reduced pricing for young people Online booking Our booking system is in danish. You can select the service “Therapy in english”Or just give us a call – we speak englishPhone: (+45) 60 80 87 09 Meet our english speaking psycologists in Copenhagen All our psychologists have a degree from university and are under supervision to make sure, the quality of the therapy is high. Below are listed all our english speaking psychologists in our Copenhagen department. If you click the link, you can find their profile pages (in Danish though). For questions about how to find the right psychologist for you, please contact our secretaries on 60 80 87 09 or kontakt@ungterapi. dk. They are English speaking and very friendly. Online booking How we can help you We help with individual therapy and therapy for couples. We have experience with a wide range of subjects such as: Low self esteem Anxiety Depression Sadness Relationship problems Family issues Loneliness Insufficiency Self harm & cutting Love problems Couples counselling for young people If your situation isn’t related to the list above, we still might be able to help. Just give us a call (60 80 87 09) and ask if we can help you. Online booking About us UngTerapi (YoungTherapy) is a house of psyochologists in Copenhagen, focusing on helping young people. We are all young psychologists and offer therapy in english for english speaking people. Being young ourselves, it’s easier for us to relate to you as a young person, as we know how it feels to be young today. If you are 12 – 35 years old, we offer lower prices, as we are doing our best at keeping a low price while still keeping the quality of the therapy sessions high. We also have a profile at Thales Directory Online booking Pricing See full price list in Danish here. For young people between 15 – 35 years we have reduced prices. You might be able to get a subidy / grantIf you are a member of “Sygesikring Danmark” (A private healthcare insurance in Denmark), you can get 300 DKK subsidy / grant per session. Only sessions at our authorized psychologists are egliable for the subsidy, and we need your CPR number at the booking. You can become a member of Sygesikring Danmark here. The process is that you pay full price, and after the session, your psychologist tells Sygesikring Danmark, that you have been here. After some a while, they pay you the grant directly. Online booking Practical info Address Kvægtorvsgade 1, kælderen, 1710 København V Payment Online during the booking with credit card. Or with MobilePay (85191)Or with bank account transfer: 0400 4019856173International bank transfersSWIFT / BIC: LOSADKKKIBAN: DK6504004019856173 Cancellation policy You can... --- - Published: 2025-11-26 - Modified: 2026-06-26 - URL: https://ungterapi.dk/afdelinger/studenterklinik/ Terapi i København – UngTerapis studenterklinik Få terapi hos psykologistuderende som læser kandidat på Københavns Universitet. Terapi til halv pris uden ventetid. Pris: 400 kr (45 min) Sted: Vesterbro i København Book en tid hos vores studenterterapeuter Vi kontakter dig så snart vi har en ledig tid til dig. 1. Dine ønsker til studenterterapeut: Rikke Svane Pedersen Anna Queck Indlæser Vi har tavshedspligt og behandler selvfølgelig dine oplysninger fortroligt. Læs vores privatlivspolitik her. --- - Published: 2025-11-26 - Modified: 2025-11-26 - URL: https://ungterapi.dk/afdelinger/studenterklinik/tilmeldt/ 1000 tak! Vi har nu modtaget dit ønske om et forløb hos en af vores studenterterapeuter, og vi kontakter dig hurtigst muligt. Du er meget velkommen til at tilmelde dig vores gratis kursus nedenfor. Hjælp os med at blive bedre! Din mening betyder rigtig meget for os, og alle svar bliver læst grundigt! --- - Published: 2025-11-26 - Modified: 2026-05-26 - URL: https://ungterapi.dk/afdelinger/psykolog-holte/ Psykolog i Holte Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Genveje Er du ung? Er du forælder? Er du professionel? Se videoen "Psykologsamtaler hos UngTerapi" Psykolog i Holte Vi har hjulpet 7. 000+ unge! Psykologhjælp i Holte til dig som er ung. Vi er 20+ unge psykologer som har speciale i unge, og du får rabat hvis du er 18 – 35 år. Central beliggenhed i Holte. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Psykologer i Holte med speciale i unge Flotte anmeldelser! Læs 100+ udtalelser her! Kort ventetid. Du skal have mulighed for at få psykologhjælp så hurtigt som muligt. Medlem af Dansk Psykolog Forening. Så du kan være sikker på høj kvalitet i terapien. Specialiseret i at hjælpe unge. Hos UngTerapi hjælper vi kun unge, og vi er rigtig dygtige til det. Vi er selv unge psykologer. Og vi ved selv hvad det vil sige at være ung i dag. Ungdomsvenlige priser. Priserne er sat så langt ned som muligt, uden at vi går på kompromis med kvaliteten. Læs mere Det kan være overvældende at være ung i dag. Tankerne kan føles kaotiske, følelserne svære at styre, og presset fra både skole, sociale medier, venner og familie kan tynge. Hos UngTerapi i Holte er vi her for at støtte unge mennesker, når livet føles allermest udfordrende. Vi har specialiseret os i at hjælpe unge og deres forældre gennem samtaleterapi, og vi møder hver enkelt med forståelse, faglighed og respekt. Vores psykologer er selv unge og forstår derfor de komplekse krav og forventninger, som unge står over for i dag. Som medlemmer af Dansk Psykolog Forening er vi forpligtede til høj faglig kvalitet – og vores mål er at gøre en reel forskel for dem, der kommer hos os. Hos UngTerapi i Holte får du en tryg, fortrolig og professionel ramme til at finde fodfæste, uanset hvor i livet du står. Book en samtale Psykologer med ledige tider Psykolog Holte: UngTerapi støtter unge og deres forældre i Holte Ungdomsårene kan være både spændende og udfordrende – en tid med store følelser, svære beslutninger og mange forandringer. Hos UngTerapi i Holte forstår vi, hvor komplekst det kan være at navigere i denne livsfase. Derfor tilbyder vi specialiseret psykologhjælp til unge og deres forældre, tilpasset de udfordringer, man møder fra teenageårene og op gennem 20’erne. Læs mere Mange unge oplever alt fra skolepres og sociale konflikter til identitetskriser og psykisk mistrivsel. Vi hjælper med at skabe klarhed og balance i en ofte kaotisk tid. Hos os møder du psykologer, der har erfaring med netop unge – og som ved, hvor vigtigt det er at blive mødt med forståelse, nærvær og faglig indsigt. Vi arbejder med unge i alderen 15 til 35 år og tilpasser vores tilgang til den enkeltes behov. Hvad enten det handler om studievalg, selvværd, relationer eller psykiske udfordringer, står vi klar i Holte til at støtte og guide – både unge og deres forældre. Psykologsamtaler til unge Parterapi Forældre-ung-samtaler Familieterapi Samtaler med forældre En gratis første samtale Book en samtale... --- - Published: 2025-11-26 - Modified: 2026-05-26 - URL: https://ungterapi.dk/afdelinger/psykolog-koebenhavn/ Psykolog i København Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Genveje Er du ung? Er du forælder? Er du professionel? Se videoen "Psykologsamtaler hos UngTerapi" Psykolog i København Vi har hjulpet 7. 000+ unge! Psykologhjælp i København til dig som er ung. Vi er 20+ unge psykologer som har speciale i unge, og du får rabat hvis du er 18 – 30 år. Central beliggenhed lige ved Københavns Hovedbanegård. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Psykologer i København med speciale i unge Flotte anmeldelser! Læs 100+ udtalelser her! Kort ventetid. Du skal have mulighed for at få psykologhjælp så hurtigt som muligt. Medlem af Dansk Psykolog Forening. Så du kan være sikker på høj kvalitet i terapien. Specialiseret i at hjælpe unge. Hos UngTerapi hjælper vi kun unge, og vi er rigtig dygtige til det. Vi er selv unge psykologer. Og vi ved selv hvad det vil sige at være ung i dag. Ungdomsvenlige priser. Priserne er sat så langt ned som muligt, uden at vi går på kompromis med kvaliteten. Central beliggenhed. Lige ved Halmtorvet, Hovedbanegården og København H Metro. Nemt at finde hvis du er i København og søger en psykolog. Læs mere Når livet som ung bliver udfordrende, når tankerne virker uoverskuelige, og følelserne svære at håndtere, er det vigtigt at vide, at der er hjælp at hente. De unge møder i dag høje forventninger, og som stiller helt særlige krav til dem både fra samfundet, sociale fællesskaber, det online univers og familier. Hos UngTerapi er vi dedikerede til at støtte unge i København gennem disse tider. Vores tilgang er unik, vores erfaring er dyb, og vores forpligtelse til at hjælpe er ubetinget. Vi er specialiseret i at hjælpe unge mennesker, og har stor erfaring med psykologtimer til unge og forældre til unge. Vi er medlem af Dansk Psykolog Forening, så du kan være sikker på at kvaliteten er i top hos UngTerapi. Vi er et team af unge psykologer i København, og ved hvad det vil sige at være ung i dag samt hvilke udfordringer der kan opstå. Book en samtale Psykologer med ledige tider Psykolog København: UngTerapi støtter unge og deres forældre i København Vi forstår, at teenage- og ungdomsårene er en turbulent tid, fyldt med en række udfordringer, sygdomstilstande og overgangsperioder. Vores psykologhjælp til unge i København er en unik mulighed for unge, der kan hjælpe med at adressere de mange udfordringer, de står over for. Læs mere Fra akademisk stress og sociale udfordringer til familiedynamikker og psykiske problemer tilbyder vi den støtte og vejledning, som unge i København kan have brug for. Vores praksis er specialiseret til at arbejde med unge mennesker. I alderen 15 til 30 år står man overfor en række valg, præget af identitetsdannelse, uddannelsesvalg, og sociale pres. Hos UngTerapi sidder vores psykologer i København klar til at hjælpe unge og deres forældre, fordi vi ved, at denne fase af livet er en svær og afgørende tid. Vi tilbyder psykologhjælp til forskellige målgrupper med hver deres behov. Vi tager udgangspunkt i... --- - Published: 2025-11-26 - Modified: 2026-05-26 - URL: https://ungterapi.dk/afdelinger/psykolog-aarhus/ Psykolog i Århus Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Genveje Er du ung? Er du forælder? Er du professionel? Se videoen "Psykologsamtaler hos UngTerapi" Psykolog i Århus Vi har hjulpet 7. 000+ unge! Psykologhjælp i Aarhus til dig, som er ung. Vi er ungdomspsykologer, som har speciale i unge, og du får rabat, hvis du er 18 – 30 år. Central beliggenhed i Aarhus, mulighed for tilskud fra Sygeforsikring “danmark” og kort ventetid! Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Psykologer i Århus med speciale i psykologhjælp til unge Flotte anmeldelser! Læs 100+ udtalelser her! Kort ventetid. Du skal have mulighed for at få psykologhjælp så hurtigt som muligt. Medlem af Dansk Psykolog Forening. Så du kan være sikker på høj kvalitet i terapien. Specialiseret i at hjælpe unge. Hos UngTerapi hjælper vi kun unge, og vi er rigtig dygtige til det. Vi er selv unge psykologer. Og vi ved selv hvad det vil sige at være ung i dag. Ungdomsvenlige priser. Priserne er sat så langt ned som muligt, uden at vi går på kompromis med kvaliteten. Læs mere Hvis du er ung, og oplever, at livet er udfordrende – hvis tankerne kører derudaf og følelserne er svære at håndtere, så er det vigtigt at vide, at der er hjælp at hente. I dag er det svært at være ung, og der er mange krav fra både samfundet, skole, forældre og ikke mindst sig selv. UngTerapi er et psykologhus hvor vi fokuserer netop på at hjælpe unge mennesker og deres familier. Med mere end 7. 000 tidligere forløb, kan vi med stolthed fortælle, at rigtig mange unge allerede har fået hjælp af vores psykologer. Vi har kort venteliste og hvis du er medlem af Sygeforsikring “danmark”, har du mulighed for at få tilskud når du vælger en autoriseret psykolog. Vi er medlem af Dansk Psykolog Forening så du kan være sikker på at kvaliteten er i top hos os. Vi ved alt om, hvad det vil sige at være ung i dag, og hvordan man sætter ind med de rette løsninger, når livet er svært. Book en samtale Psykologer med ledige tider Psykolog Århus: UngTerapi støtter unge og deres forældre i Aarhus Ungdomsårene er en tid med mange forandringer, både kropsligt og socialt, og det er en livsperiode, hvor de fleste eksperimenterer med deres identitet og handlemønstre. Det kommer der både gode og knap så gode erfaringer ud af. Læs mere Der er mange unge i Aarhus, som gennem tiden har fået gavn af psykologhjælp hos en af vores ungdomspsykologer – hjælp til at få støtte, nye perspektiver og få øje på bedre handlemuligheder i en svær situation. Ensomhed, angst, stress, lavt selvværd og mange andre problemstillinger er noget, vi har hjulpet unge med. Vi fokuserer på at hjælpe 12 – 30 årige unge med alle de svære situationer, man kan stå i, når man er ved at udvikle sig fra barn til voksen. Gratis afklarende samtale Psykologsamtaler til unge Parterapi Samtaler med forældre Familieterapi Book en samtale Find en... --- - Published: 2025-11-26 - Modified: 2026-04-07 - URL: https://ungterapi.dk/gratis-psykologhjaelp/ Gratis Psykologhjælp 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Gratis Psykologhjælp Gratis psykologiske værktøjer, udviklet af vores psykologer Forsamtale: Gratis Forsamtaler i København 20 minutters indledende psykologsamtaleEn god introduktion til terapi, en introduktion til din historie og at I sammen kan mærke kemien før forløbet rigtig begynder. Test: Kan du få gavn af psykologhjælp? Har jeg brug for en psykolog? Få vores faglige vurdering på 1 minut. Start testen Webinar: Gratis webinarer om psykologiske emner Vi afholder løbende webinarer om psykologiske emner, fx angst, selvværd og stress. Webinarerne er gratis og giver dig viden og værktøjer til at komme i bedre trivsel. Se kommende webinarer Gratis E-bog: Indsigt og øvelser i 7 psykiske udfordringer Få vores bedste fifs og øvelser til, hvordan du håndterer 7 typer problemstillinger:At løsrive problemerne fra sig selvDilemmaer og valgUro i kroppenSelvhad og selvbebrejdelseUtydelige målKonflikter og konflikthåndteringAt arbejde med sine tankerFå E-Bogen sendt til din indbakke nu! Du springer samtidig med på vores inspirationsmails. Fornavn E-mail Content E-bogSelvværdskursusPerfektionismekursus Podcast: RadioPsykologerne, vores brevkasse-podcast Lyt med når de to ungdomspsykologer, Maja Vain Gilbert og Charlotte Kjærgård, tager læserbreve op fra vores unge lyttere. Vi tager både små og store dilemmaer op, og vi er klar til at hjælpe dig uanset om det er et venindedilemma, vredeshåndtering eller et voldeligt forhold, du bakser med. Lyt til podcast Artikel: Har du brug for en psykolog? Hvornår er det gavnligt at opsøge psykologhjælp? Det har vi skrevet en stor og grundig artikel om. Læs artiklen Mini-kursus: Mens man venter på at få hjælp Et gratis minikursus til dig, som endnu ikke er begyndt hos en psykolog. Kurset er både velegnet til dig som overvejer et forløb og til dig som venter på din første samtale. Modul 1: Akut psykisk hjælpModul 2: Mens du venterModul 3: UdviklingStart Blog: Seneste blogindlæg Sådan håndterer du stress Sådan håndterer du eksamensangst Forælder til en ung i mistrivsel Gå til bloggen Test: Test dit selvværd Test dig selv – Hvordan står det til med dit selvværd? Du får svar med det samme, og testen tager ca. 1½ minut. Start selvværdstesten Kursus: Forælderens guide til psykoterapi Et kursus til dig som er forælder til en ung med behov for mental støtte eller psykologhjælpUdviklet specielt til forældre11 afsnitOver 2,5 timers lydkursusStart Guide og video: Før den første samtale i dit forløb Om de overvejelser du kan have, før du booker den første samtale hos en psykolog. Læs guide og se video Test til forældre: Har min teenager brug for psykologhjælp? Hvornår der er tale om almindelige teenagekvaler, og hvornår det er tegn på mere alvorlige problemer hos den unge? Start forældretesten Artikel: Sådan vælger du den rette psykolog Når du først har besluttet dig for at finde en psykolog, er det vigtigt, at du vælger den, som... --- - Published: 2025-11-26 - Modified: 2025-11-26 - URL: https://ungterapi.dk/saadan-finder-du-god-psykolog/ Find den rette psykolog Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sådan finder du en god psykolog En god psykolog er en, du kan have tillid til og være tryg ved Når du først har besluttet sig for at finde en psykolog, er det rigtig vigtigt, at du vælger den helt rigtige. En god psykolog er en, du er tryg ved og som er fagligt stærk. Det kan have været en lang proces at komme frem til, at du har brug for at tale med en psykolog. Derfor er det helt afgørende, at du får en god oplevelse hos den psykolog du vælger. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Vigtige overvejelser for dig, som leder efter en dygtig psykolog 1) Du skal føle dig tryg ved psykologen Når du pejler dig ind på de forskellige psykologer, er det først og fremmest vigtigt, at du føler dig tryg ved:Psykologens beskrivelse af sig selvPsykologens erfaringBilledet som psykologen har valgt at præsentere sig selv med. Det er vigtigt at du kan forestille dig, at have en fortrolig samtale med denne person, og føler dig tryg ved tanken. Måske ligger der en video af psykologen på hjemmesiden, hvor du kan høre vedkommende snakke, og derved få en fornemmelse af personen. Husk – er du i tvivl, kan du altid ringe eller skrive til psykologen, og derved få uddybet om personen er den rigtige for dig. 2) Mandlig eller kvindelig psykolog? Hvilken alder? Har du har en holdning til om det skal være en kvinde eller mand? Særligt i forbindelse med parterapi kan det gøre en stor forskel, at begge parter føler sig helt trygge ved behandlerens køn, så ingen føler sig forfordelt eller overset. Du kan også overveje, om du ønsker at tale med en ældre psykolog med stor livserfaring, eller om du føler dig mere har lyst til at tale med en yngre psykolog. 3) Behandlingsform Psykologer kan bruge meget forskellige terapiformer eller former for behandling. Overvej med dig selv, om det er vigtigt for dig at vide hvordan psykologen arbejder, og evt. høre lidt om hvad psykologen mener vil virke for dig i samtalerne. For nogle er det rigtig vigtigt at have indblik i den måde, psykologen styrer og strukturerer samtalerne. Andre ikke går så meget op i det. Har du brug for at vide noget om psykologens psykologiske udgangspunkt, kan du de fleste steder læse om det på hjemmesiden. Ellers kan du skrive til psykologen og spørge, eller eventuelt få en snak om det til den første, indledende samtale – de fleste psykologer elsker at fortælle om dette :)Det er vigtigt at du lytter til dig selv, så du kan slappe af i samtalerne. 4) Psykolog, psykoterapeut eller en helt tredje type behandler? Der er mange forskellige faggrupper, der arbejder med samtaler, men dem der er mest fremtrædende på dette felt er psykologer og psykoterapeuter. Hvad er forskellen så? Helt kort kan... --- - Published: 2025-11-26 - Modified: 2025-11-28 - URL: https://ungterapi.dk/links/ Links Mød psykologerne Få en gratis, afklarende samtale Online booking Test dig selv: Kan du få gavn af psykologhjælp? Gratis psykologiske værktøjer Bestil bogen: Pust ud! Guide til unge i en stresset verden Om UngTerapi Samtaleemner Mini-kursus: Mens man venter på at få hjælp Test dit selvværd Læs blogindlæg Til forældre --- - Published: 2025-11-26 - Modified: 2025-11-26 - URL: https://ungterapi.dk/webinar/ Webinar Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Gå til webinarer Læs 100+ anbefalinger Kommende webinarer Lige nu har vi ikke nogen planlagte webinarer. Se tidligere webinarer Tidligere afholdte webinarer De er tilgængelige som videooptagelse og transkribtion --- - Published: 2025-11-26 - Modified: 2025-11-26 - URL: https://ungterapi.dk/maalgrupper/ Målgrupper Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad passer bedst på dig? Ung Jeg er ung mellem 12 - 30 år Forælder Jeg er forælder til en ung Professionel Arbejder med unge / Journalist Vi tilbyder også: Hjælp til unge under 15 I UngTerapi tilbyder vi også terapi til unge mellem 12-14 år Hjælp til efterskoleelever Når du går på en efterskole, og har behov for psykologhjælp Samarbejdsaftaler Uddannelsesinstitutioner og virksomheder kan oprette samarbejdsaftaler med os. Kommuner Repræsenterer du en kommune eller en anden organisation, som vil bevilge samtaleforløb til en ung? --- - Published: 2025-11-26 - Modified: 2025-11-26 - URL: https://ungterapi.dk/maalgrupper/under-15/ Hjælp til unge under 15 Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Samtaleterapi til unge under 15 år I UngTerapi tilbyder vi også terapi til unge mellem 12-14 år, men dette er dog ikke vores primære målgruppe. Terapi til unge mellem 12-14 år er til normale priser, og er altså uden vores rabat til 15-30-årige. Bemærk også at vi ikke tager unge ind, som yngre end 12 år. Dette betyder ikke, at du den unge under 15, ikke vil kunne få en masse brugbart ud af et samtaleforløb hos os, der er bare nogle vigtige ting at vide, før du beslutter dig for selv at starte i samtaleforløb, eller sende din ung afsted. For at kunne få et succesfuldt terapiforløb hos os, er det vigtigt, at den unge: Har evnen til at reflektere over sine tanker og handlinger Selv oplever de problemer, der ligger til grund for samtaleforløbet Gerne vil tale med en psykolog Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Selvreflektion Hjerneforskningen peger på, at vores såkaldte højere hjerneprocesser primært finder sted i frontallappen, der sidder forrest i hjernen, under panden. Denne del af hjernen er først færdigudviklet i en alder af 25, og derfor er det meget naturligt, at unge – særligt dem under 15 år – kan have vanskeligt ved at reflektere over dem selv. Derfor kan der være grundlæggende udfordringer ved, at starte op i samtaleterapi hos en psykolog, hvis hovedopgave er at hjælpe den unge med at reflektere over mange forskellige aspekter af livet. Læs mere Det er derfor enormt vigtigt, at du som forælder gør dig nogle overvejelser om dit barn er klar til samtaleterapi, eller om der skal søges andre veje. Dette kan vurderes ved at tænke over, hvor mange af de mere dybere snakke du, som forældre, eller andre voksne, kan have med dit barn, og om dit barn har kunne ”følge med” i dette. Vurderer du, at den unge ikke er klar til samtaleterapi, er en anden mulighed, at det er jer, forældre, der går til forældresamtaler hos en psykolog, hvor i herigennem kan lære at håndtere jeres barns udfordringer. Book en samtale Find en psykolog Den unges oplevelse Den unges oplevelse af problemerne og ønsket om at tale med en psykologDet kan nogle gange ske, at forældre og ung har ret forskellige oplevelser af, hvad der eksisterer af problemer, og om der overhovedet er problemer. Man kan som forældre dermed være meget bekymret på sit barns vegne, og have et stærkt ønske om, at den unge skal have noget hjælp. Før der søges psykologhjælp, kan det dog være vigtigt at tale med den unges lærere på skolen, og evt. andre nære voksne, der også har et indblik i den unges liv. Her kan der nemlig være mange forskellige perspektiver, der kan hjælpe én med at kvalificere egne perspektiver. Læs mere Er der dog enighed om, at psykologhjælp kunne være godt for den... --- - Published: 2025-11-26 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/maalgrupper/efterskole/ Psykologsamtaler til efterskoleelever Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Kom i bedre trivsel mens du er på efterskole At gå på efterskole At gå på efterskole kan får mange være en helt fantastisk mulighed for, at udvikle sig i den retning, de ønsker. Man har måske været fastholdt af nogle dårlige mønstre i sin folkeskoletid, og ønsker at komme ud af sine vante roller. Måske man ikke føler man er blevet set som den, man er, eller måske man bare har brug for at komme lidt væk hjemmefra. Uanset hvad, oplever rigtig mange unge, at de blomstrer op på efterskolen, og får venner for livet. Her lærer man hvordan man lever et mere selvstændigt liv væk fra forældrene, og hvordan man klarer mange udfordringer selv. Det er også her, at mange begynder at opdage, hvad der er vigtigt for dem i livet, hvem der er, og hvad deres drømme er for fremtiden. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Unge med tidligere udfordringer I UngTerapi er vi af ovenstående årsager, rigtig begejstrede for 1 år eller 2 på en efterskole, og hvad den kan gøre for et ungt menneske. Det er dog vigtigt også at tale om de unge, der af forskellige årsager, kan have det svært, og hvordan de klarer sig på efterskolen. Overordnet set, er et ophold på en efterskole rigtig godt for de fleste unge. MEN – og her kommer det vigtige – de unge, der har nogle udfordringer med sig i bagagen, skal fortsat hjælpes på efterskolen. Læs mere Det er en udbredt forståelse, at mange af de tidligere udfordringer vil forsvinde, når den unge starter på en efterskole, fordi de havde meget med den gamle skole at gøre. Og det er der selvfølgelig også noget i. Men det er ikke alle problemer, der forsvinder ud i den blå luft – særligt ikke, hvis det har været nogle problemer, der har stået på over en længere periode. Har den unge fx oplevet mobning på den gamle folkeskole, kan den unge på sigt have taget mobningen til sig. Dette betyder, at selvom mobberne er væk på den nye efterskole, kan den unge stadig kæmpe med efterdønninger af mobninger, som lavt selvværd, angst for social kontakt osv. Og sådan noget går, for de flestes vedkommende, ikke væk af sig selv. Så selvom problemet er opstået ifm. folkeskolen, eller andre elementer i den unges liv, skal der arbejdes på, at de ikke bæres med over på den nye efterskole. Vores tilbud til efterskoleelever Almindelige psykologsamtaler Onlinesamtaler på efterskolen eller derhjemme Tæt samarbejde med efterskolen og forældrene, og deltagelse i netværksmøder. Kontakt maja@ungterapi. dk for at høre mere. Book en samtale Find en psykolog Isolation på efterskolen Efterskolen skal derfor ses som et sted, der byder de unge rigtig mange muligheder for, at starte på en frisk. Men for at den unge kan have ordentlige forudsætninger for dette, skal den unge... --- - Published: 2025-11-26 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/maalgrupper/til-kommuner/ Til kommuner og organisationer Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Repræsenterer du en kommune eller en anden organisation, som vil bevilge samtaleforløb til en ung? Kontakt administrationen: Telefon: 60 80 87 09 Mail: kontakt@ungterapi. dk Skal du sende fortrolige oplysninger? Læs hvordan du sender os en sikker mail. Her er processen: 1) Kontakt vores administration og beskriv problemstillingen og hvor mange samtaler I ønsker at bevilge. 2) Vi finder den rette psykolog og sætter samtalen i kalenderen. 3) Send faktureringsoplysninger: Antallet af samtaler, CVR-nummer, evt. EAN-nummer til elektronisk fakturering. 4) Vi fakturerer og afholder samtalerne. Tlf. 60 80 87 09 kontakt@ungterapi. dk --- - Published: 2025-11-26 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/digitale-produkter/ Onlinekurser Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Gå til onlinekurser Læs 100+ anbefalinger Online kurser Her ser du oversigten over de onlinekurser, vi tilbyder Selvværdskursus /wp-content/uploads/2025/10/Intro-hd-1. mp4 Skræddersyet til unge, der har brug for et bedre selvværd! Se introvideoen her (1:40) Læs mere Webinarer Vi holder løbende webinarer om psykologiske emner, fx. angst, selvværd, stress og mange andre spændende emner. Læs mere 3 mentale boosts – bliv bedre til at passe på dig selv – 50 kr Dette mini-kursus giver dig værdifulde lektioner om håndtering af bekymringer og nederlag, samt hvorfor pleasing er usundt og hvordan du bliver bedre til at aflæse andre mennesker. Læs mere 3 veje til at sige nej til præstationen – 35 kr Et minikursus i lydformat, der handler om hvordan du kan sige fra over for præstationspresset. Læs mere Mens man venter på at få hjælp Et gratis minikursus til dig, som endnu ikke er begyndt hos en psykolog. Læs mere Forælderens guide til psykoterapi Et kursus til dig som er forælder til en ung med behov for mental støtte eller psykologhjælp. Læs mere --- - Published: 2025-11-26 - Modified: 2025-11-26 - URL: https://ungterapi.dk/digitale-produkter/3-mentale-boosts/ 3 mentale boosts Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Køb kurset for 50 kr Læs 100+ anbefalinger 3 mentale boosts – Bliv bedre til at passe på dig selv! Dette mini-kursus giver dig værdifulde lektioner om håndtering af bekymringer og nederlag, samt hvorfor pleasing er usundt og hvordan du bliver bedre til at aflæse andre mennesker. 3 videolektioner med 25 minutters video. Mobiloptimerede øvelsesark, du kan skrive i. Overskuelige lektioner Videoundervising ogøvelsesark du kan skrive i. Kontinuerlig adgang Ja. Du har kontinuerlig adgang til kurset,og du kan se det igen og igen. Professionel platform Du kan se kurset på både desktop, tablet og mobil. Køb kurset for 50 kr Din underviser: Maja Vain Gilbert “Vi kan virkelig komme langt i livet ved at lære balancen mellem at rumme og acceptere vores til tider syrede psyke, og samtidig vide hvornår vi skal steppe op og arbejde på os selv. Det er nok den gave, jeg allerhelst vil give. “ Maja Vain Gilbert Autoriseret psykolog, stifter og leder af UngTerapi. Lektionsplan Lektion 1: Bekymringstanker (7:54 min)Øvelsesark: Skriv ned, Bekymringstimen & Rum bekymringerne. Lektion 2: At fejle (8:24 min)Øvelsesark: Bearbejdning af nederlag. Lektion 3: Pleasing og mentalisering (8:17 min)Øvelsesark: Mentalisering og Tolkning af andre. 3 mentale boosts er til dig, som Gerne vil lære at bekymre dig mindreHar brug for at få mere ro i hovedetVil have mod til at springe ud i nye udfordringerGerne vil være mindre ængstelig for at lave fejlPleaser for megetGerne vil lære at mærke dig selv bedreHar en tendens til at fejltolke andreOfte tror at andre tænker negativt om dig Du lærer at Få mere ro i hovedetHåndtere bekymringerne om aftenenKontrollere sindet ved at give slipFå et mere afslappet forhold til tankerneBlive modigereFejl og nederlag er vejen til succesGive dig selv omsorg, når nederlaget gør ondtUdtrække læring fra nederlagForstå andre menneskers handlinger, tanker og følelserPleasing undergraver dit selvværdTænke i alternative forklaringer Handelsbetingelser Køb kurset for 50 kr --- - Published: 2025-11-26 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/maalgrupper/samarbejdsaftaler/ Samarbejdsaftaler med uddannelser Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Vores ydelser Læs 100+ anbefalinger Samarbejdsaftaler med uddannelser Forebyggelse af elevfrafald UngTerapi er et psykologhus, som samarbejder vi med en række ungdomsuddannelser. Vi er specialiserede i at hjælpe unge mellem 15-30 år. Vores aftaler består primært af kortere psykologforløb til elever, der mistrives af forskellige årsager. Derudover tilbyder vi oplæg til eleverne om mental sundhed på studiet, samt supervision og rådgivning til studievejledere, elev-coaches og mentorer. Desuden får studievejlederne mulighed for at give elever gratis adgang til vores online selvværdskursus, efter behov. Hvorfor er det en god ide med en samarbejdsaftale? Vi ved fra vores mange samtaler med unge, at et psykologforløb kan være en afgørende og fastholdende faktor, for elever på kanten af gymnasiet – Elever som i en kritisk periode af deres liv hjælpes til at fastholde skolegang, og få sit afgangsbevis. Når elever i stedet dropper ud, er det dyrt – både socialt og økonomisk. Vores samtaler med eleverne hjælper eleverne med at navigere og at finde ressourcer i deres eget liv, samtidig med at vi hjælper til fastholdelse på uddannelsen. Som et ekstra forebyggende tiltag giver vi også eleverne gratis adgang til vores selvværdskursus. Vi samarbejder bl. a. med Det Fri Gymnasium Gefion Gymnasium Frederikssund produktionsskole DIS – Danish International Students Mange danske kommuner Vil du vide mere? Kontakt Maja Vain Gilbert | Leder af UngTerapi Mail: maja@ungterapi. dk Telefon: 28 11 99 11 maja@ungterapi. dk Tlf. 28 11 99 11 Om UngTerapi UngTerapi er et psykologhus med speciale i unge, som har hjulpet mere end 7. 000 unge. Da vi udelukkende arbejder med unge mellem 15-30 år, er vi virkeligt skarpe på de mangeartede problemstillinger, som kan opstå i overgangen fra barn til voksen. Desuden er vi selv unge psykologer, og vi ved fra de unge, at det betyder meget, at få hjælp fra en, som selv ved hvad det vil sige at være ung i dag. Selvom at alle mennesker er forskellige, drejer langt de fleste problematikker sig om stress, angst, depression, selvværdsproblemer, ensomhed og familieproblemer, som vi efterhånden er blevet rigtig gode til. Læs mere De seneste år har vi set, hvordan at landets unge har fået det markant værre, og COVID-19 har bestemt ikke hjulpet på det. Vores indtryk er, at stort set alle uddannelsesinstitutioner – alt fra efterskoler, højskoler til gymnasier, voksenuddannelser og produktionsskoler – har brug for hjælp til at imødekomme de unges udfordringer. Som ekstern aktør, har vi mulighed for at skærpe blikket på de unge, og de udfordringer vi skal hjælpe med, uden at have “aktier” i andre aspekter af skolens omstændigheder, der nogle gange kan besværliggøre løsninger. Vi er i UngTerapi specialiseret i de unge, og det er det, vi kan: Vi har rigtig meget viden at byde ind med, og et stort ressourcekatalog at trække på. Dette kan være alt fra en stor psykologstab, til specialiseret erfaring, masser af efteruddannelse og et højt... --- - Published: 2025-11-26 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/om-terapien/ Om terapien Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Vores ydelser Læs 100+ anbefalinger Om terapien Oversigt over de forskellige terapeutiske retninger inden for psykologien I UngTerapi arbejder vi ”eklektisk” Det betyder at psykologerne hver især kan arbejde forskelligt, men også at hver psykolog ofte trækker på mange forskellige retninger i sin egen terapi. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Oversigt Hvad er vores overordnede terapeutiske tilgang? I UngTerapi arbejder vi ”eklektisk”, hvilket først og fremmest vil sige, at psykologerne hver især kan arbejde forskelligt, men også at hver psykolog ofte trækker på mange forskellige retninger i sin egen terapi. Forskningen har tydeligt vist, at alle de store terapiretninger virker, og at det der skaber den største forandring i terapien egentligt er noget helt andet. Det handler nemlig i bund og grund om alliancen – altså klienten og terapeutens interne relation. Det er altså enormt vigtigt, at psykologen arbejder på at bygge et tillidsfuldt, respektfuld og omsorgsfuldt forhold op til dig, som klient, så du kan føle dig tryg i rummet. Psykoterapi har nemlig ikke nogen værdi, hvis ikke du kan slappe af i rummet, forstår hvad terapeuten mener, og i det hele taget bryder dig om mennesket, der sidder over for dig. For den der skaber forandringen, er dig, og det kan du kun gøre, hvis du har tillid til, at den der skal guide dig i forandringen, gør det rigtige for dig. Psykologerne i UngTerapi er dygtige, og kan derfor godt tage mange forskellige tilgange i brug. De tilgange, der tages i brug, handler ofte om hvilken problematik det er, eller hvilket slags menneske du er. Nogle terapeutiske retninger virker bare bedre for nogle, end andre, og det er derfor terapeutens opgave, at skræddersy terapien lige til dig. Hvad er narrativ terapi? Narrativ terapi arbejder primært med fortællinger. Ideen er, at menneskets identitet er sammensat af mange forskellige historier, der er opstået i løbet af livet. Når vi har det svært, er nogle af disse fortællinger negative og begrænsende. Det terapeutiske arbejde består dermed i, at man skal nuancere fortællingerne, omfortolke og blive mere nuanceret på sit eget liv. For at blive et helt menneske, der skaber mening i tilværelsen, handler det i den narrative tilgang også om, at kende sine værdier, og få hjælp til at leve efter dem. Læs mere om narrativ terapi her. Hvad er kognitiv terapi? Kognitiv terapi har tankerne som udgangspunkt. Tankerne opfattes som den primære kilde til vores psykiske velvære. Når vi har det skidt, er det fordi at vi har kognitive forvrængninger, hvor vi af forskellige grunde opfatter verden mere negativ, end den er. Arbejdet består her i at blive klar over sine tankemønstre, hvordan de påvirker kroppen, følelserne og handlingerne, og hvordan man får ændret på det. Kognitiv terapi er særligt god til mere øvelsesbaseret terapi, hvor man bl. a. kan få ”lektier for” til næste terapisamtale. Læs mere om kognitiv terapi her. Hvad er metakognitiv terapi?... --- - Published: 2025-11-26 - Modified: 2025-11-28 - URL: https://ungterapi.dk/digitale-produkter/selvvaerdskursus/ Selvværdskursus Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Køb kurset for 1. 150 kr Læs 100+ anbefalinger Se introvideoen her (1:40) Selvværdskursus Skræddersyet til unge, der har brug for et bedre selvværd! Selvværdskurset er praktisk anlagt med øvelser, så du får reel erfaring med at forbedre dit selvværd. 14 videolektioner med 75 minutters video. 18 øvelsesark der hjælper dig med at forbedre dit eget selvværd. Tilfredshedsgaranti: Tilfreds eller pengene tilbage. Ingen spørgsmål. Gratis til klienter hos UngTerapi: Er du i forløb hos vores psykologer, får du et gratis link til dette kursus. Har du købt kurset før du starter, modregner vi. Køb kurset for 1. 150 kr Kurset er baseret på erfaringerne fra 7. 000+ psykologforløb! Hvad får jeg ud af det her kursus? Du lærer de vigtigste strategier til at overvinde lavt selvværd. Du lærer hvordan du står ved dig selv og hvordan du hver dag kommer tættere på at være den person, du virkelig ønsker at være her i livet. Overskuelige lektioner Videoundervising ogøvelsesark du kan skrive i. Kontinuerlig adgang Ja. Du har kontinuerlig adgang til kurset,og du kan se det igen og igen. Professionel platform Du kan se kurset på både desktop, tablet og mobil. Din underviser: Maja Vain Gilbert “Vi kan virkelig komme langt i livet ved at lære balancen mellem at rumme og acceptere vores til tider syrede psyke, og samtidig vide hvornår vi skal steppe op og arbejde på os selv. Det er nok den gave, jeg allerhelst vil give. “ Maja Vain Gilbert Autoriseret psykolog, stifter og leder af UngTerapi. Om Maja Maja har igennem de sidste 10 år hjulpet mange unge til et højere selvværd, gennem psykologsamtaler og terapiforløb. Maja er en energisk og entusiastisk underviser, som smitter med sin gode energi, hver gang hun formidler et budskab. Maja stiftede psykologhuset UngTerapi i 2014 fordi hun ville skabe et psykologhus, KUN til unge. Det blev til en bragende succes, og i dag er vi et team på 20+ unge psykologer, der alle brænder for at hjælpe unge! Maja er universitetsuddannet psykolog, er autoriseret af psykolognævnet, og specialist i psykoterapi. Hun er også forfatter til flere bøger om mistrivsel blandt unge. Du får altså en underviser med masser af praktisk erfaring, som ved hvad der virker – og hvad der ikke virker! Tidligere kursister siger Jeg er meget mere i kontakt med mine drømme, fordi jeg har fundet tilbage til mine værdier, og det der betyder noget for mig og gør mig glad. Det har jeg, fordi jeg har genvundet troen på mig selv, og lysten til livet. – Caroline, 16 årJeg vil varmt anbefale kurset, både fordi det var rigtig godt at følge i løbet af de seks uger, men specielt også fordi at jeg stadig bruger det, og kan se videoerne og lave øvelserne, når jeg har brug for at blive mindet om, at jeg godt kan få et højt selvværd. – Simon, 23 årJeg er blevet langt... --- - Published: 2025-11-26 - Modified: 2026-06-23 - URL: https://ungterapi.dk/ydelse/parterapi/ Parterapi Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Parterapi for unge med kort ventetid Alle par er forskellige og løser derfor konflikter på hver sin måde. Det der dog er problematisk for et par, er når strategierne til konfliktløsning optrapper konflikten, fordi dét der fungerer for den ene, ikke nødvendigvis giver mening for den anden. De første overvejelser om parterapi Parterapi kan ofte lede tankerne hen på klichéerne fra amerikanske film, hvor der sidder en febrilsk psykolog og prøver at skille et heftigt diskuterende midaldrende par fra hinanden, mens fornærmelser kastes ud i rummet som håndgranater. Sådan er det heldigvis sjældent. Det er tid til at skille sig af med myterne, og opdage hvordan parterapi kan gøre underværker for unge som gamle og nye som gamle par! Ligemeget hvor i parforholdet man befinder sig og hvad ens historie er sammen, møder man nye udfordringer, der til tider kan være uoverskuelige. Derfor er kunsten i et lykkeligt parforhold engang imellem at stoppe op og lade andre udefra kigge ind. Man tror ofte at et par artikler om parforhold kan gøre arbejdet for én, men det kan faktisk være forbløffende svært at tune sig ind på de rigtige kanaler. Det er dét, en psykolog kan hjælpe med. Istedet for at ofre parforholdet, er det måske bedre at ofre lidt tid i kalenderen og give en parsamtale en chance? Book jeres første samtale Ofte stillede spørgsmål Hvorfor virker parterapi? De fleste par som har prøvet at være i parterapi siger ofte, at de er overraskede over hvor meget nyt de lærte om den anden, fordi de rent faktisk lyttede. Ofte skal der er en “forstyrrelse” til for at få partere i et fasttømret mønster til at blive bevidst om det mønster de netop er kørt fast i. Derfor kan det gøre underværker for et par at tale med en tredje person udefra, om det man har forsøgt at tale om så mange gange derhjemme. Læs mere At få en psykolog til at lytte til ens problemer i parforholdet handler ikke om, at en person udefra skal komme og afgøre hvem der har ret og skælde en af parterne ud for noget. Det er både umuligt som udefrakommende, men også destruktivt. Psykologens fornemste opgave under parsamtalen er at hjælpe parret til at lytte til hinanden ved bl. a. selv at vise hvordan man kan være nysgerrig på, hvad den anden siger. Ved at få øje på hinandens intentioner bag handlingerne ved bl. a. at spørge ind til dem på en ikke-dømmende måde, sænkes paraderne hurtigt, og der er mulighed for en konstruktiv snak. I parterapien arbejdes der også mere dybdegående med at lære hinanden at kende udfra hinandens værdier, ønsker for livet samt styrker og svagheder der ofte går langt tilbage i barndomsoplevelser. At få hinanden til at lytte til dét der er allemest vigtigt og sårbart for én selv, skaber ofte stor respekt og anerkendelse, og mange rykker sågar tættere på hinanden. Book jeres første samtale Hvad fokuserer man på i parterapien? Parterapi tager... --- - Published: 2025-11-26 - Modified: 2026-05-26 - URL: https://ungterapi.dk/ydelse/onlineterapi/ Online terapi Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Online psykologsamtaler på en krypteret forbindelse Vi kan hjælpe dig uanset hvor du befinder dig. Alle par er forskellige og løser derfor konflikter på hver sin måde. Det der dog er problematisk for et par, er når strategierne til konfliktløsning optrapper konflikten, fordi dét der fungerer for den ene, ikke nødvendigvis giver mening for den anden. Hvad er onlineterapi egentlig for noget? Hvordan foregår det rent praktisk? Hvilke fordele og ulemper er der ved onlinesamtaler frem for “almindelige psykologforløb? Er der nogen problemstillinger, det er særligt godt for? Hvad skal jeg være opmærksom på? Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om, hvad online terapiforløb er, og hvordan det kan hjælpe dig. Hvad er online terapi? Online terapi er psykogsamtaler som foregår online, over telefonen eller computeren og gerne med video. I dag er teknologien klar til at man kan have helt almindelige samtaleforløb online, og derfor bliver onlineterapi mere og mere udbredt. 3 fordele ved online terapi Fleksibilitet: Samtalerne kan foregå når som helst og hvor som helst. Du behøver ikke at bekymre dig om at pendle til en terapeuts kontor eller at finde tid i din travle hverdag. Tilgængelighed: Samtalerne er tilgængelige for alle, uanset hvor du bor. Du behøver ikke at bo i nærheden af en terapeut for at få den hjælp, du har brug for. Effektivitet: Online terapi er nogle af de mest grundigt undersøgte former for digital terapi. Forskningen viser ret entydigt, at de hjælper både børn, unge og voksne, som lider af angst eller depression. Forskningen peger faktisk også på, at den digitale behandling er lige så virksom, som når terapien foregår med fysisk fremmøde. I ét studie virker behandlingen tilmed stadig, når den gennemføres på egen hånd uden en psykolog tilknyttet. Book online terapi Ofte stillede spørgsmål Forskningsresultater Men virker det overhovedet, og hvorfor kan det være en god idé at vælge den løsning? Man kan måske godt i starten være lidt skeptisk overfor online terapi. For handler samtaler ikke om, at sidde overfor et rigtigt menneske, og have en intens samtale? Går der ikke en masse tabt ved online terapi? Det interessante omkring online terapi er, at forskning ret entydigt peger på, at onlineterapi er MINDST ligeså effektivt, som en almindelig “analog” psykologsamtale! Og online terapi er altså ikke bare noget, der virker, det virker nogle gange BEDRE end de almindelige psykologsamtaler, vi kender. Læs mere Det er bl. a. fordi, at nogle mennesker godt kan føle, at en almindelig psykologsamtale kan være for intens i øjeblikket. Nogle gange, kan samtalen over tlf. være mere afslappet, fordi man sidder veltilpas i sine egne omgivelser. Samtidig kan man sagtens kommunikere gennem toneleje og kropssprog, fordi teknologien er blevet så god, at man kan fornemme hinanden ret godt over et webcam. Man kan altså få en række fordele ved online terapi. I bund og grund handler det bare om, at man skal turde springe ud i det. Hvem kan det særligt være smart for?... --- - Published: 2025-11-25 - Modified: 2026-02-16 - URL: https://ungterapi.dk/om-os/anmeldelser/ Psykolog anmeldelser & anbefalinger Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Tilfredshedsmåling Mere end 80% svarer 9 eller 10 på spørgsmålet: Hvor sandsynligt er det, at du vil anbefale UngTerapi til en ven? Anmeld UngTerapi Se videoen "Anbefalinger af UngTerapi" Læs vores 141 anbefalinger “Korte ventetider og gode søde psykologer. ” – Kvinde, 20 år “Dejligt at I er specialister i unge. ” – Kvinde, 24 år “Meget dygtige psykologer, hvor det er tydeligt, at de møder unge mennesker i de problemstillinger, som vi nu engang har. ” – Mand, 24 år “Jeg har allerede anbefalet jer til en ven. Mest pga. kort ventetid og unge psykologer der forstår unge mennesker. ” – Pige, 25 år “Godt koncept, gode priser, gode omgivelser, og stort udvalg af psykologer. ” – Mand på 27 år “God psykolog. Kort ventetid. ” – Mand, 23 år “Det er nemt og hurtigt at komme i kontakt med en autoriseret psykolog, hvilket gør UngTerapi meget unikt. ” – Kvinde, 26 år “Jeg har gode erfaringer med den psykolog jeg snakker med. Hun er rigtig dygtig og hjælper mig meget. ” – Kvinde, 25 år “Jeg har flere gange fået hjælp til meget forskellige problemer, og har hver gang følt mig taget seriøst. ” – Kvinde, 25 år “Har mange venner med lignende udfordringer, og jeg er glad for mine psykolog samtaler. ” – Pige, 18 år “Det var utrolig nemt at komme igennem med næsten ingen ventetid. At finde en psykolog kan godt være meget uoverskueligt men UngTerapi var utrolig hjælpsomme og de fandt hurtigt en psykolog som passede til mig. “ – Pige, 19 år “Min psykolog har virkelig hjulpet mig mentalt med fremskridt i mit liv. ” – Pige, 17 år “Det er en fin klinik. Smilende sted. Gode psykologer! ” – Pige, 19 år “Behageligt miljø, central placering og meget imødekommende. Kan på det varmeste anbefale UngTerapi. ” – Mand på 28 år “Kan klart anbefale Sibéal til alle. Jeg har gået hos hende i nogle måneder, og kan mærke en klar forskel på selv-accept og overblik over mine problemer. “ – 19-årig pige “Jeg har været igennem et længere forløb med psykolog Zhino som har hjulpet mig med at bearbejde sorger og angst samt finde mere mening i min hverdag. Aldrig har jeg følt mig så tryg og hørt og jeg er så taknemmelig for den ydelse som hende og klinikken yder. ” – Kvinde på 17 år “Jeg vil gerne anbefale Lea Benamar. Hun kommer med gode input og er rigtig god til at tjekke ind undervejs med, om hvordan man har det med ting og om man får det ud af sessionen, man gerne vil have. ” – Kvinde på 22 år. “Hey! ! Jeg kan anbefale UngTerapi fordi det er rigtig rart at få hjælp fra terapeuter der er lidt tættere på en aldersmæssigt end så mange andre steder. ” – Dreng på 17 år “Jeg har Simone Kristensen, jeg har problemer som jeg føler ingen i min omkreds forstod... --- - Published: 2025-11-25 - Modified: 2025-11-25 - URL: https://ungterapi.dk/om-os/anmeldelser/anmeld/ Anmeld UngTerapi Beskriv din oplevelse her Vi er både glade for ros og ris, så du skriver bare hvad du tænker. Vi har tavshedspligt og behandler selvfølgelig din henvendelse fortroligt. Læs vores privatlivspolitik. Der kan gå et øjeblik fra du har sendt, til den er gået igennem. Hav venligst tålmodighed. :-) --- - Published: 2025-11-25 - Modified: 2026-02-05 - URL: https://ungterapi.dk/om-os/presse/ Presseomtale 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Ingen ventetid Svar inden for 24 timer 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Ingen ventetid Svar inden for 24 timer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Vi optræder ofte i medierne for at bringe nuancer og perspektiv ind i debatten. Er du journalist? Journalister prioriteres højt! Er du journalist, forsøger vi at give dig kort svartid og grundige svar. Vi forstår, at du skal møde deadlines og vi gør os umage for at levere materiale, der egner sig godt til artikler og andet pressemateriale. Vi har i tidens løb snakket med en hel del journalister, og synes altid det er super fedt. Det er primært psykolog, leder og stifter, Maja Vain Gilbert, der svarer på henvendelser, der for det meste omhandler unges psykologiske udfordringer, men hun kan sagtens bruges til andre ting også! Kontakt Maja hvis du gerne vil samarbejde om noget pressemateriale. Maja@ungterapi. dk Maja tlf. 28 11 99 11 Pressefotos Download pressefotos Download pressekit med billeder i høj opløsning. Der er ikke copyright på, så de kan frit benyttes. Benyttes billederne i artikler eller andre steder på internettet, vil vi sætte stor pris på, hvis du linke med fotocredit til https://ungterapi. dk. Download pressekit her Oversigt over vores optrædender i medierne Politiken: Psykolog taler med unge: »Jeg oplever, at det er eksploderet fuldstændigt. Det er kommet på steroider det seneste halvandet år« (07-11-2025)DR: DR testede Danmarks nye chatbot: Kunne fortælle børn om cutting og selvmord (26-08-2025)B. T: Slut med varme og ferie: Her er psykologens tip til at komme gennem efteråret (18-08-2025)TV2 Go’ Aften Live: Unges trivsel på retræte (02-05-2025) Læs mere Politiken: Diagnosemanien er en del af mistrivselskrisen (Kronik, 03-04-2025)TV2 Echo: Da hun græd under sex, vidste hun at 10 år med hemmeligheder var slut (01-03-2025)TV2 Echo: Børn og unge går med knive: – Jeg tør godt bruge den, fortæller 16-årig (06-12-2024)Ugeskriftet: Den er gal med de unges trivsel (Anmeldelse på 5/5 af bogen I Bedste Mening, d. 25-11-2024)ALT for damerne: Som psykolog oplever Maja det igen og igen: ”Flere møder op for at få en bestemt diagnose” (25-11-2024)ALT for damerne: Tessa kom ind i mit liv og ændrede alt, da jeg følte mig allermest alene og sårbar (24-11-2024)Weekendavisen: Timetervippen (Boganmeldelse af I bedste mening, 01-09-2024)Politiken: Psykolog: Efter 10 års samtaler med unge står det for mig soleklart, at rigtig mange unge lider under uopnåelige forventninger til tilværelsen (Kronik, 31-08-2024)Radio Nova: Du kan IKKE blive til alt, hvad du ønsker (23-08-2024)Kristeligt Dagblad: Man skal være både sund, klog, god og hurtig: Vi lever i “burdernes” tid (23-08-2024)P1 Kulturen: Myterne om det gode liv (12-08-2024)Berlingske: Psykolog reagerer på »nyt fænomen«: Forældre møder op for at få en bestemt diagnose til deres barn (Kronik, 05-07-2024)Politiken: »Jeg tror, at mange unge stadig har svært ved at tale om deres følelsesmæssige tilstand – særligt over for deres venner« (24-05-2024)Weekendavisen: Det terapeutiserede liv (12-04-2024)DR P3: Ingen morgenmad og heftigt træningsprogram: Hver fjerde ung er ikke... --- - Published: 2025-11-25 - Modified: 2026-03-17 - URL: https://ungterapi.dk/om-os/jobs/ Jobs hos UngTerapi 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer Ledige stillinger Søg uopfordret Søger du arbejde hos UngTerapi? Ledige jobs lige nuAktuelt søger vi ikke nye medarbejdere. Når det ændrer sig, vil det fremgå her. Læs om uopfordrede ansøgningerI UngTerapi er vi et varmt fællesskab af unge psykologer, som fokuserer på at hjælpe unge mellem 12-30 år. Vores koncept er unge psykologer til unge mennesker, og det centrale fokus for alt hvad vi laver, er en stærk faglighed indenfor ungdomspsykologi. Vi er et ungt team af cirka 30 psykologer og en administration og vores hovedafdeling ligger i København i nyrenoverede lokaler ved Hovedbanegården. Vi har også mindre afdelinger andre steder i Danmark. Så hvis du er på jagt efter et psykolog job hvor du gør en reel og mærkbar forskel for andre mennesker, og hvor du kan bringe din stærke faglighed i spil, er UngTerapi det rette sted for dig. Ledige jobs lige nu UngTerapi er et fællesskab af unge psykologer, som elsker at hjælpe andre unge Vi bygger på 3 principper: Speciale i unge Vi arbejder kun med unge. Vi er en klinik, der kun arbejder med unge og deres forældre. Vi mener at perioden mellem man er 12 – 35 år er en af de vigtigste i livet, med mange udfordringer. Og så synes vi bare at unge er vildt seje at snakke med! Ung til ung Vi er også unge! Det gør det nemmere at forstå hinanden. Vi forstår de store valg, du skal til at træffe, og de dilemmaer du er i. Vi gør vi meget ud af, at samtalerne er uformelle, og at du kan slappe helt af. Hos os føler du dig hjemme! Rabat til unge Det er dyrt at gå til psykolog. Vi har gjort hvad vi kan for at sætte priserne så langt ned vi kan, samtidig med at vi ikke går på kompromis med kvaliteten. Vi ønsker at gøre noget ved, at mange unge ikke har råd til at få hjælp. Vores hyggelige lokaler i København Hvorfor skal du vælge UngTerapi? Faglighed SpecialistkurserVi er nørder i ungdomspsykologi, dyrker det faglige fællesskab og giver intern supervision. Fællesskab Et varmt fællesskabDu bliver en del af et varmt fællesskab af psykologer, som hjælper hinanden fagligt og holder sociale arrangementer. En enkel hverdag En enkel hverdagVi har styr på det tekniske så du kan koncentrere dig om at være dygtig terapeut. Flere klienter Kort opstartsperiodeVi er dygtige til at skaffe klienter, så du kan forvente en kortere opstartsperiode end hvis du startede op alene. Markedsføring AnnonceringVi håndterer markedsføring og betaler for annoncering for at fylde din kalender. Færre udeblivelser Klienter modtager aftalepåmindelserDet reducerer mængden af udeblivelser markant. En medarbejder fortæller Jeg er så heldig at være på en arbejdsplads, hvor jeg hver dag er omgivet af psykologer, som brænder... --- - Published: 2025-11-25 - Modified: 2025-11-25 - URL: https://ungterapi.dk/tests/ Tests Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Gå til tests Læs 100+ anbefalinger Bliv klogere på dig selv – prøv en af vores psykologiske tests Psykologisk test Har du brug for psykolog? Lavt selvværd? Ensomhed eller noget helt tredje? Få vores faglige vurdering på ét minut! Start testen Psykologisk test Test dit selvværd Test dig selv – Hvordan står det til med dit selvværd? Du får svar med det samme, og testen tager ca. 1½ minut. Start testen Psykologisk test Har min teenager behov for psykologhjælp? Er du i tvivl om, hvor bekymret du skal være for dit barn? Prøv testen og få vores vurdering. Start testen --- - Published: 2025-11-25 - Modified: 2025-11-26 - URL: https://ungterapi.dk/boeger/i-bedste-mening/ I bedste mening Af Maja Vain Gilbert, stifter af UngTerapi Udgivet på Gyldendal som hæftet bog, lydbog og e-bog. Bestil hos Saxo Bestil hos Bog & Ide Læs et uddrag Prøvelyt “I bedste mening er en bog, jeg har brygget på i 4 år. Den er en samling af alle mine erfaringer og tanker om den mistrivsel, mange unge desværre oplever i dag, og derfor er den super vigtig. Bogen er skrevet med den største respekt for de unge, forældrene, og alle de andre voksne, men understreger også at vi skal til at gøre noget ved mistrivslen nu! ” Maja Vain Gilbert Ungdomspsykolog “En utroligt indsigtsfuld bog” Ugeskrift for lægerDer er mange forskellige holdninger til og forklaringer på, hvorfor unge i dag har det så svært. Sociale medier, curlingforældre, diagnosekultur og præstationspres med mere får på skift skylden for ungdommens tilstand. Men når man lytter til, hvad de unge selv fortæller, er deres historier langt mere komplekse og ofte båret frem af ambitiøse idealer om, hvordan et liv bør leves. Idealerne har rod i en række historiske bevægelser i samfundet, som vi fortæller de unge om med de bedste intentioner, uden at vide at idealerne kan skabe mistrivsel senere. Bogen giver et indblik i, hvad seks forskellige unge i terapirummet fortæller om deres mistrivsel, og perspektiverer disse oplevelser til idealer og strukturer i samfundet. Psykolog Maja Vain Gilbert giver forslag til, hvordan de voksne kan tage fat for at skabe en forandring med mere trivsel. Vi er nemlig som samfund nødt til at tage et opgør med de tårnhøje ambitioner for livet, vi som voksne kommer til at videregive de unge – også selvom det er i bedste mening. Se Gyldendals opslag på LinkedIn Prøvelyt til lydbogen her https://ungterapi. dk. linux99. curanetserver. dk/wp-content/uploads/2025/11/I-bedste-mening-proevelyt. mp3 Bog & Ide Saxo Læseprøve fra bogen Maja Vain GilbertI bedste mening – Når myterne om det gode liv skaber mistrivsel hos unge (Gratis uddrag)© Maja Vain Gilbert & Gyldendal, 2024Forside: Christine Clemmensen1. e-bogsudgave, 2024ISBN 978-87-02-39199-2Denne bog er beskyttet i medfør af gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder f. eks. at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node. gyldendal. dkEn del af Gyldendal-gruppenIndledningEn gruppe blinde mænd hørte, at et mærkeligt dyr, kaldet en elefant, var blevet bragt til byen. Af nysgerrighed sagde de: ”Vi må undersøge og lære dyret at kende ved hver især at røre ved den fra forskellige sider. ”Således undersøgte de alle sammen dyret. Den første blinde mand, hvis hånd landede på snablen, sagde: ”Dette væsen ligner en tyk slange. ” For en anden, hvis hånd nåede dens øre, virkede dyret som en slags vifte. En tredje, hvis hånd rørte dens ben, sagde, at elefanten var som en træstamme. Den mand, der lagde sin hånd på dens store mave, sagde, at elefanten mindede om en mur. Ham, der følte dens hale, beskrev den som et reb. Den sidste mærkede på dens tand og erklærede, at elefanter er hårde... --- - Published: 2025-11-25 - Modified: 2025-11-25 - URL: https://ungterapi.dk/boeger/pust-ud/ Pust ud! Guide til unge i en stresset verden Af Maja Vain Gilbert, stifter af UngTerapi Udgivet på Dansk Psykologisk Forlag Bestil bogen Læs et uddrag “Denne her bog har jeg skrevet i mit hoved rigtig mange gange, før den endelig blev nedfældet. Det er SÅ vigtigt for mig at fortælle unge derude, at langt de fleste svære oplevelser er normale, og at ingen skal være bange for sig selv. Vi kan virkelig komme langt i livet ved at lære balancen mellem at rumme og acceptere vores til tider syrede psyke, og samtidig vide hvornår vi skal steppe op og arbejde på os selv. Det er nok den gave, jeg allerhelst vil give. ” Maja Vain Gilbert Ungdomspsykolog Guide til unge i en stresset verden. Der er op- og nedture til alle. Men det kan godt blive lidt lettere at håndtere – og der er mange gode veje for dig at gå. Forstå dig selv, og find din egen vej. Tanker og følelser hænger sammen. Tanker holder os fast i følelserne og forlænger dem – særligt de negative. Overtænkning, selvkritik og negative spiraler. Følelserne løber af med os, og de er både kloge, tilfældige, vigtige og forstyrrende. Sådan er livet. Men det gælder om at sortere i følelserne, lytte til nogle og lukke ørerne for andre. Rumme dem. Læs mere Der er en masse ting, man burde hele tiden: Se godt ud, træne, have mange venner, feste, tjene penge og få gode karakterer. Samfundets idéer om unges liv og præstationer kan give stress og pres. Men du kan lære at være kritisk overfor kravene, håndtere dem og finde ind til dine egne værdier. Don’t get me wrong. Ungdommen har altid været et svært sted i livet. Der er op- og nedture til alle. Men det kan godt blive lidt lettere at håndtere – og der er mange gode veje for dig at gå. PUST UD! er første skridt. Hør Maja fortælle om bogen /wp-content/uploads/2025/11/Pust-ud-Bekymringstanker-Portrait. mp4 Læs hvad andre siger om Pust Ud: --- - Published: 2025-11-25 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/boeger/ Bøger Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Gå til bøger Læs 100+ anbefalinger Vi udgiver bøger om ungdomspsykologi til unge, forældre og fagpersoner I bedste mening Når myterne om det gode liv skaber mistrivsel blandt unge Forfatter: Maja Vain Gilbert | Udgivet på Gyldendal i 2024 Læs mere om bogen Pust ud! Guide til unge i en stresset verden Forfatter: Maja Vain Gilbert | Udgivet på Dansk Psykologisk Forlag i 2023 Læs mere om bogen --- - Published: 2025-11-25 - Modified: 2026-05-26 - URL: https://ungterapi.dk/emne/social-stress/ Social Stress 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Social Stress: Når du føler, du skal være med hele tiden Føler du, at du hele tiden skal være med og præstere socialt? Læs om social stress og hvordan du lærer at sige nej og finde ro i dit eget tempo. Har du nogensinde følt, at du er nødt til at være en del af alt, hvad der sker? At du skal være med på fester, i gruppesamtaler, på sociale medier – hele tiden? Følelsen af at du konstant skal præstere i dine relationer, være tilgængelig og hele tiden være den, der siger og gør de rigtige ting, kan hurtigt føre til social stress. Det er en stress, som ikke nødvendigvis handler om skole eller arbejde, men om, hvordan du agerer i relationer til andre, og hvordan du hele tiden føler, at du skal leve op til forventninger fra dem omkring dig. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er social stress? Social stress kan beskrives som følelsen af at være presset til at være til sted i andres liv på en måde, der kræver, at du hele tiden præsterer. Det handler ikke kun om at møde op – det handler om at gøre det rigtige, være ”den rigtige ven”, ”den rigtige kæreste”, ”den sjove”, ”den sociale”. Du føler måske, at du skal være med til alt, selv når du er træt eller ikke har lyst. Det kan også handle om at skulle leve op til bestemte idealer – måske føler du, at du skal være ”den perfekte ven”, ”den perfekte datter eller søn”, den perfekte elev. Læs mere Denne form for stress kan være svær at opdage, fordi den ikke nødvendigvis føles som stress i starten. Men over tid kan det fylde så meget, at du føler, du mister dig selv i jagten på at opfylde andres forventninger. Denne form for stress er ofte forbundet med FOMO – frygten for at gå glip af noget. Hvordan føles social stress? Social stress er ofte forbundet med en række følelser og tanker, der kan være svære at håndtere. Mange unge beskriver hvordan de kan føles sig overvældet og udmattet, fordi de føler sig presset til at sige ja til mange aktiviteter med vennerne hele tiden. Dette giver naturligt en uro i kroppen og en følelse af at man ikke kan slappe af – heller ikke når man endelig er alene, og har besluttet sig for en hjemmedag. Her beskriver mange at det kan være svært at være til stede i sit eget liv, da ens tanker hele tiden kredser sig om, hvad andre laver, og om man bør være med. Dette leder naturligt også mange til at overtænke og bekymre sig meget om vennerne hele tiden. Bekymringer omkring hvorvidt man er... --- - Published: 2025-11-25 - Modified: 2026-05-26 - URL: https://ungterapi.dk/emne/angst/psykolog-mod-angst/ Psykolog mod angst 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Bliv klogere på emnet her (Stor guide) Hos UngTerapi har vi specialiseret os i at hjælpe unge, der kæmper med angst. Derfor finder du ydelsen psykolog mod angst hos UngTerapi. Vores erfaringer viser, at angst kan påvirke mange aspekter af livet – lige fra daglige aktiviteter til større livsbeslutninger. Vi har allerede hjulpet over 7. 000 unge med at få det bedre, og vi er her for at støtte dig gennem hele processen. Du kan læse mere om angst og symptomerne her. Men hvordan foregår angstbehandling hos os? Her får du et indblik i vores arbejdsmetoder og hvordan vores psykologer skræddersyr et forløb, der passer præcist til dig. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Psykolog mod angst: En indledende samtale i trygge rammer Vores første skridt er altid at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor du kan føle dig set og hørt. Angst kan føles overvældende og isolerende, men du skal vide, at du ikke står alene. De indledende samtaler handler om at forstå, hvad der udløser din angst, og hvordan den har udviklet sig. Vi tager os tid til at lære dig at kende – din livshistorie, dine udfordringer, og de specifikke situationer, der skaber angst. For eksempel kunne en situation fra skole, arbejde eller sociale relationer være en udløsende faktor, som vi sammen arbejder med at bearbejde. Kognitiv adfærdsterapi mod angst: Sådan arbejder vores psykologer En af vores centrale tilgange er kognitiv adfærdsterapi (KAT). Det er en veldokumenteret behandlingsform, der hjælper dig med at ændre de tanke- og handlemønstre, der holder angsten fast. Mange unge der kommer ind til os oplever, at deres angst stammer fra automatiske tanker om, at tingene vil gå galt eller at de vil fejle i sociale sammenhænge. Vores psykologer hos UngTerapi vil hjælpe dig med at identificere disse negative tankemønstre og udfordre dem. Gennem praktiske øvelser lærer du at stille spørgsmålstegn ved tankerne og finde alternative, mere realistiske og konstruktive måder at tænke på. I stedet for at lade katastrofetankerne styre, oplever vi hurtigt, at dem der er i behandling hos os, gradvist begynder at få mere kontrol over tid. Eksponering mod angst: Sådan bruger vores psykologer det Eksponering er en afgørende del af at overvinde angst, og er en metode som vi benytter hos UngTerapi. Det betyder, at vi i fællesskab udfordrer de situationer, det skaber angsten, trin for trin. Sammen laver vi en form for “angsttrappe”, hvor vi gradvist bygger op mod de større udfordringer. Dette kan f. eks. være at tage i skole eller deltage i sociale sammenhænge hvis man lider af social angst. Dog vil vi altid starte med små skridt, og derfra arbejde os fremad i et tempo der er komfortabelt, men samtidig stadig udfordrende. For... --- - Published: 2025-11-24 - Modified: 2026-04-15 - URL: https://ungterapi.dk/ydelse/ Vores ydelser 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Ydelser Læs om vores ydelser, og find ud af, hvordan vi kan hjælpe dig Psykologsamtaler Gratis afklarende samtale Vi spørger ind til din problemstilling for at forstå hvad du står i. Derefter matcher vi dig med netop den psykolog, som bedst vil kunne hjælpe lige præcis dig. Læs mere Psykologsamtaler 1:1 terapeutiske samtaler med en uddannet psykolog. Læs mere Parterapi Parterapi handler om at skabe forståelse og afstemme forventninger med hinanden. Læs mere Familieterapi Familieterapi er en form for terapi, der fokuserer på relationerne og dynamikken inden for familien. Psykologen arbejder sammen med hele familien for at identificere og løse problemer, forbedre kommunikationen og fremme forståelsen og støtten mellem familiemedlemmerne. Læs mere Online terapi Psykologsamtaler på en krypteret internetforbindelse. Læs mere Samtaler med forældre Læs mere om forælder-ung-samtaler, forældresparrende samtaler og familieterapi. Læs om forælder-ung-samtalerLæs om forældresparring Therapy in english Therapy with an english speaking psychologist. Read more Gratis forsamtaler 20 minutters indledende samtale med en psykolog uden beregning. Læs mere Bøger I bedste mening Når myterne om det gode liv skaber mistrivsel blandt ungeForfatter: Maja Vain GilbertUdgivet på Gyldendal i 2024Læs mere Pust ud! Guide til unge i en stresset verdenForfatter: Maja Vain GilbertUdgivet på Dansk Psykologisk Forlag i 2023Læs mere Online kurser Selvværdskursus Skræddersyet til unge, der har brug for et bedre selvværd! Læs mere Webinarer Vi holder løbende webinarer om psykologiske emner, fx. angst, selvværd, stress og mange andre spændende emner. Læs mere 3 mentale boosts – bliv bedre til at passe på dig selv – 50 kr Dette mini-kursus giver dig værdifulde lektioner om håndtering af bekymringer og nederlag, samt hvorfor pleasing er usundt og hvordan du bliver bedre til at aflæse andre mennesker. Læs mere 3 veje til at sige nej til præstationen – 35 kr Et minikursus i lydformat, der handler om hvordan du kan sige fra over for præstationspresset. Læs mere Mens man venter på at få hjælp Et gratis minikursus til dig, som endnu ikke er begyndt hos en psykolog. Læs mere Forælderens guide til psykoterapi Et kursus til dig som er forælder til en ung med behov for mental støtte eller psykologhjælp. Læs mere Andre ydelser Kurser til fagpersoner En kursusrække for dig som har stor interesse for unges trivsel. Læs mere Akut psykologhjælp Hurtig hjælp til dig, som søger en akut psykolog. Læs mere Angstbehandling Behandling af angst og ængstelighed gennem terapi. Læs mere Stressbehandling Behandling af stress gennem psykologsamtaler. Læs mere Behandling af depression Behandling af depression gennem psykologsamtaler. Læs mere Behandling af spiseforstyrrelser Psykologsamtaler der hjælper dig, som lider af en spiseforstyrrelse. Læs mere Behandling af ADHD Psykologsamtaler der hjælper dig, som er ramt af ADHD. Læs mere Find en autoriseret psykolog Hvis du vælger en psykolog med... --- - Published: 2025-11-21 - Modified: 2026-01-15 - URL: https://ungterapi.dk/podcast/ Podcast Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Gå til podcast episoder Læs 100+ anbefalinger RadioPsykologerne – En brevkasse-podcast Hvordan overkommer man lavt selvværd? Jeg har mistet mine fire bedste veninder. Hvad skal jeg gøre? Jeg er bange for hvad andre tænker om mig... Hvad gør jeg, når min datter er begyndt at cutte? RadioPsykologerne er en ny brevkasse-podcast til alle og enhver, der interesser sig for hvordan psyken er indrettet, og hvordan man kan håndtere alle mulige situationer i livet. I vores brevkasse er der plads til alle problematikker. Emnerne spænder helt fra et venindedilemma til en tung depression. Du behøver ikke at have det meget svært for at skrive til os. Vi vil gøre dig klogere på dig selv og din omverden, så du får mulighed for at gøre det bedste for dig og andre. Apple Podcasts Lyt på Apple Podcasts Spotify Lyt på Spotify Hvem er RadioPsykologerne? Maja Vain Gilbert Det vigtigste du nok skal vide er, at jeg eeeelsker at formidle psykologisk viden ud til alle, der gider at lytte, og at jeg VIRKELIG mener at der mangler kvalificeret og tilgængelig psykologisk viden, så vi ikke går og brænder inde med alt muligt hele tiden. Vi er alle indrettede med komplekse psyker, der konstant løber om hjørner med os – og vi kan desværre ikke løbe fra den. Derfor kan vi lige så godt lære den bedre at kende. Som person er jeg driftig, sprudlende og glad, og vil selv sige, at jeg har en ret let og uformel måde at være psykolog på. Jeg er bare mega stolt af, at vi har fået RadioPsykologerne ud i æteren, og synes du lige bør tjekke det ud ? Desuden er jeg er autoriseret psykolog, og har i over 5 år arbejdet med psykoterapi og har stiftet UngTerapi Vis mindre Vis mere Læs mere om Maja Charlotte Kjærgaard Kunne det ikke være fedt, hvis vi bare siger det, som det er? Uden omsvøb, uden et fancy psykologsprog med gloser, som ingen fatter alligevel. Min største mission her i livet er at gøre dig klogere på dig selv og i et sprog som vi alle forstår. Jeg er til evig tid nysgerrig på, hvordan netop du opfatter verden. Og på en kærlig og nærværende måde sætter jeg spørgsmålstegn ved den måde du vælger at opfatte din omverden på, de valg du træffer og den måde, du vælger at leve dit liv på. RadioPsykologerne er det perfekte bud på formidling af faglig og kvalificeret psykologisk viden og et smugkig ind i det terapeutiske rum, hvor vi udforsker problemstillinger fra netop din hverdag. Som I vil opleve er omsorgsfuldt nærvær, empati og autencitet nøgleordene bag mit engagement i RadioPsykologerne. Og jeg glæder mig til at vi lyttes ved. Vis mindre Vis mere Læs mere om Charlotte Har du selv et dilemma, et problem eller et emne, vi kan tage op? Vi vil elske at høre fra dig! DU... --- - Published: 2025-11-21 - Modified: 2025-11-21 - URL: https://ungterapi.dk/brevkasse/ Psykolog brevkasse Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Gå til brevkasse indlæg Læs 100+ anmeldelser Brevkasse for unge Har du noget på hjertet, men ved ikke hvem du skal spørge? Har du brug for et andet perspektiv? Intet er for stort eller småt – skriv et brevkassebrev til psykolog Maja Vain Gilbert her! Indsend dit brevkassebrev til podcast@ungterapi. dkSkriv dit brevkassebrev. Vær gerne konkret og giv eksempler når du beskriver dit dilemma. OBS: Dit brev bliver besvaret i vores brekasse-podcast, RadioPsykologerne. Du kan skrive til podcast@ungterapi. dk for at få råfilen så snart vi har optaget den, der kan nemlig gå et stykke tid fra vi har optaget episoden, til den udgives. Gå til brevkasse indlæg Tjek også vores brevkasse-podcast, RadioPsykologerne Læs tidligere svar: --- - Published: 2025-11-20 - Modified: 2026-06-18 - URL: https://ungterapi.dk/emne/selvhad/ Selvhad Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sådan tager du skridt mod en sundere selvopfattelse Har du nogensinde følt, at du ikke er god nok, eller at du ikke fortjener kærlighed og succes? Selvhad er en smertefuld følelse, mange oplever, men det er muligt at bryde fri af det. I denne guide lærer du, hvad selvhad er, hvorfor det opstår, og hvordan du kan arbejde med at ændre de negative tanker, der holder dig tilbage. Læs mere Har du nogensinde kigget dig selv i spejlet og tænkt: “Jeg hader, hvad jeg ser”? Eller følt, at du ikke er god nok, uanset hvor hårdt du prøver? Selvhad er noget, mange unge oplever på et tidspunkt i deres liv. Det er en følelse af at være utilstrækkelig, dum, eller én der ikke fortjener at blive elsket. Det kan føles som en tung byrde, der sidder fast i dit sind og forhindrer dig i at have det godt i din egen krop og med dig selv. Men hvad er selvhad egentlig, hvorfor opstår det, og hvad kan du gøre for at komme ud af det? Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er selvhad? Slår man Selvhad op i ordbogen, står der “had til sig selv”Selvhad kan være en voldsom følelse, er og mere end ”bare” utilfredshed med sig selv. På samme måde som at had er et stærkt ord at bruge om følelser for andre, er ordet ”selvhad” også et stærkt ord at bruge om følelserne omkring sig selv. Selvhad handler grundlæggende set om at have stærkt negative tanker og følelser om sig selv. Det kan være, at man ser på sine fejl og mangler i stedet for dine styrker. Man kan føle man ikke er god nok, og at ingen forstår én. Det kan også føles som om, man ikke fortjener kærlighed, opmærksomhed eller succes. Book en samtale Find en psykolog Hvordan føles selvhad? Selvhad kan føles på mange måder. Her er noget af det mest almindelige, man kan føle: Lav selvtillid: Man kan føle sig usikker på sig selv, på sine evner og på sine relationer. Man kan tvivle på, om man er god nok i skolen, blandt venner eller som søn/datter/søster. Kritik af krop: Måske kigger man på sig selv og føler, at man ikke ser godt nok ud. Det kan være ens tænder, hår, vægt, eller måske man bare er overbevist om, at man aldrig vil kunne leve op til de idealer, der er omkring én. Følelse af at være utilstrækkelig: Man sammenligner sig selv med andre og føler, at man aldrig kan gøre det godt nok. Man ser sine venner eller influencers på sociale medier og føler, at de er perfekte, mens man selv er en kæmpe fiasko. Træthed og opgivenhed: Når man føler meget selvhad, bliver man naturligt træt og fysisk udmattet. At være plaget af bekymringer og tunge, negative tanker, er en stor byrde at kæmpe sig igennem, og selvom det måske ikke kan ses udadtil, bruger man rigtig meget energi på det. Læs mere... --- - Published: 2025-11-20 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/emne/selvmordstanker/ Selvmordstanker & selmordsforsøg Livslinjen: 70 201 201 Bliv klogere på emnet her (Stor guide) Selvmordstanker og selvmordsforsøg Har du akutte selvmordstanker lige nu? Ring til Livslinjen på tlf. 70 201 201 eller Kontakt nærmeste psykiatriske skadestue -> Selvmord er for mange enormt svært at tale om, fordi det medfører så mange svære følelser på én gang. Har du selv forsøgt selvmord, kan du have oplevet, at du måske ikke kan tale med andre om det, fordi de bliver for kede af det eller bange, når du nævner det. Og du vil ikke gøre folk kede af det, og du føler måske ikke du kan svare på den lavine af spørgsmål, der stilles, så du tier stille. Men du skal tale om det, og andre skal lytte. For du må ikke gå med det selv, for så får du det aldrig bearbejdet ordentligt, og chancerne for at du måske forsøger selvmord igen, er større. Læs mere Måske du ikke selv forstår, hvorfor du føler eller har følt en træng til at afslutte livet, men uanset hvad, har du det bestemt ikke godt, og har brug for hjælp hurtigst muligt. Du kan måske have en følelse af, at livet bare er for svært. I mange år har du kæmpet for at holde dig oven vande, og lige lidt har det hjulpet. Det hele er stadig svært, og alene tanken om at det skal fortsætte i mange år endnu, er uoverskuelig. Du kan misunde folk, der dør, og længes efter den ro, du tror der vil være, når du ikke er her mere. For det er bare det, du ønsker: Ro. Ro fra hele verden, ro fra dit eget hoved. Tanker som, at det er til alles bedste, at du dør, florerer måske også. Længe har du oplevet, hvordan din familie plages af dine problemer, og bekymrer sig uafbrudt for dig. Du har måske oplevet, hvordan din mor er gået ned med stress, eller din far har fået en depression, af ren og skær overbelastning af situationen. Måske du kan tænke, at det hele ville være nemmere, hvis ikke du var her. Men det bliver det ikke. Et selvmord er ikke at løse problemerne, men at give op, uden at du behøver det. For livet kan godt ændre sig, og du kan godt få det godt. Og derudover, er der absolut ingen af din familie eller venner, der i deres vildeste fantasi ville mene, at det ville være bedre, hvis du ikke var her. Tværtimod vil alt blive sværere, og savnet til dig vil fylde stort resten af livet. Du må ikke give op på livet, hvis ikke for din egen skyld, så for din omgivelsers skyld. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Du er ikke alene På klinikken har vi efterhånden talt med rigtig mange unge, der har selvmordstanker, eller forsøgt selvmord. Og alle har kunne få hjælp, på den ene eller anden måde. Så snart man beslutter sig for at vende skuden og søge hjælp, vil man langsomt få energien til... --- - Published: 2025-11-20 - Modified: 2026-06-16 - URL: https://ungterapi.dk/emne/selvskade/ Selvskade Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sådan stopper du med at selvskade og får det bedre igen (Stor guide) Vi har allerede hjulpet 7. 000+ unge med at få det bedre, og du kan også lære at håndtere dine følelser på en mere hensigtsmæssig måde. Læs hvordan her på siden! Læs mere Du mærker den velkendte følelse af en afgrundsdyb ked af det hed, nærme sig igen. Det er følelsen af, at der er en lavine på vej. Et kaos, du ikke kan undslippe. Men hvorfor nu? Hvorfor føler du dig så magtesløs over for følelserne? Du ved det ikke, og det er også lige meget. For du ved hvad du skal gøre, for at få det bedre. Selvom du godt ved, det ikke er godt, og at din mor vil blive ked af det igen, føler du det som eneste udvej. Det er bedre, end det andet. Det er det eneste, der kan få følelserne til at stoppe for et øjeblik, og måske du kan få kontrollen tilbage... Desværre har rigtig mange unge prøvet at selvskade for at få det bedre indeni. Er du én af dem, skal du vide, at du godt kan få hjælp til at takle dine følelser på en bedre måde. Former for selvskade De almindeligste former for selvskade er cutting, hvor man skærer i sig selv med et barberblad (som regel på arme og lår), at brænde sig selv eller at slå sig selv på forskellige måder. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Årsager til selvskade På samme måde, som vi alle er forskellige mennesker, kan der være mange individuelle årsager til, at man selvskader. Det mest almindelige er dog, at man selvskader, fordi man forsøger at tage kontrollen over sit følelsesliv, der ellers er kaotisk. Hvis en psykisk smerte er blevet for uudholdelig, kan man føle det som en stor lettelse at føle fysisk smerte, fordi man for en stund ikke behøver at tænke over sit eget indre kaos. At få en pause fra sit kaotiske indre følelsesliv kan være afgørende for at få en hverdag, der fungerer, og man kan opleve selvskaden som et effektivt afbræk fra “sig selv”. Derfor er selvskadende adfærd også noget man kan blive meget afhængig af. Læs mere Efter et par gange, bliver det ikke så grænseoverskridende at påføre sig selv smerte, og man kan derfor komme til at gøre det oftere og mere intenst. For nogle kan det blive så hverdagsagtigt, at man ligefrem har lagt det ind i sin morgenrutine, hvor man fx lige kan nå at skære i sin arm, inden man går i skole, for at man føler sig klar til at komme ud af døren. Book en samtale Find en psykolog Tryghed ved selvskade Fordi det er en måde at regulere sine følelser på, selvskader man som regel mere i dårligere perioder, end når det går bedre. Omvendt er det ikke givet, at man holder op med at selvskade, fordi livet går bedre i perioder. Selvskade kan nemlig også blive tvangspræget,... --- - Published: 2025-11-20 - Modified: 2026-06-18 - URL: https://ungterapi.dk/emne/selvtillid/ Selvtillid Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er selvtillid, og hvordan styrker du den? Selvtillid er ikke noget, man får fra den ene dag til den anden, men med små skridt kan du opbygge det over tid. I denne artikel får du konkrete tips til, hvordan du kan arbejde med din selvtillid, og hvorfor det er vigtigt at tro på dig selv. Selvtillid – Hvordan bygger man det, og hvorfor er det vigtigt? Er du nogensinde i tvivl om, hvad du kan, eller føler du, at du ikke helt lever op til dine egne forventninger? Det er helt normalt at have perioder, hvor man tvivler på sig selv. Men når tvivlen bliver ved, kan det føre til lav selvtillid, som kan påvirke både din hverdag og dit mentale velvære. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er selvtillid og hvad er selvværd? Selvtillid og selvværd er to begreber, som ofte bliver forvekslet, men de betyder ikke det samme. At forstå forskellen kan hjælpe dig med at arbejde med dem på en konstruktiv måde. Selvtillid handler om din tro på, at du kan udføre specifikke opgaver. Det kan være, at du er god til at spille et instrument, klare en opgave i skolen eller præstere på en sportsbane. Selvtillid er situationel – du kan føle dig meget selvsikker i én situation, men usikker i en anden. Selvværd derimod, handler om, hvordan du ser på dig selv som menneske. Det er den grundlæggende følelse af, at du er værdifuld, uanset hvilke fejl du måtte lave, eller hvordan du klarer dig i bestemte situationer. Godt selvværd betyder, at du accepterer dig selv og ikke lader ydre faktorer diktere din værdi som person. Læs mere om forskellen på selvværd og selvtillid. Book en samtale Find en psykolog Hvorfor kan man have lav selvtillid? Lav selvtillid er noget, mange unge oplever, og der kan være flere årsager til, at du føler dig usikker. Det er vigtigt at forstå, at lav selvtillid ikke betyder, at du er mindre værd. Det er en følelse, der kan ændres, hvis du arbejder med den. Her er nogle af de mest almindelige årsager: Sammenligning med andre I en tid, hvor sociale medier er en stor del af vores liv, er det nemt at føle sig utilstrækkelig, når vi ser på, hvad andre laver. Men det er vigtigt at huske, at de fleste kun deler de bedste øjeblikke, og at vi aldrig ser det hele billede. Tidligere erfaringer og afvisning Har du oplevet at blive afvist eller ikke være god nok til noget? Sådanne oplevelser kan have en langvarig effekt på din selvtillid, især hvis de ikke er blevet bearbejdet. At fejle er en del af livet, men når vi ikke lærer at håndtere det, kan det føre til, at vi tvivler på os selv. Perfektionisme og høje krav Hvis du har meget høje krav til dig selv og føler, at du altid skal præstere på et bestemt niveau, kan det føre til konstant stress og tvivl. Det kan blive... --- - Published: 2025-11-20 - Modified: 2026-06-18 - URL: https://ungterapi.dk/emne/skam/ Skam Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Psykologens guide til skam: Årsager, konsekvenser og behandling Hvad hvis jeg fortalte dig, at skam faktisk kan være en god ting? Selvom skam ofte forbindes med smerte og selvkritik, spiller den en afgørende rolle i vores sociale liv. Uden skam ville vi måske ikke tage hensyn til andres følelser eller tilpasse os de normer, der gør samfundet velfungerende. Men hvornår bliver skam destruktiv, og hvordan kan vi lære at håndtere den på en sund måde? Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er skam? Skam er en kompleks og dyb menneskelig følelse, som opstår, når vi oplever, at vi ikke lever op til vores egne eller andres forventninger. Det handler ikke nødvendigvis om at have “gjort” noget forkert, men snarere om at have en oplevelse af, ikke at være god nok som det menneske man er. Skam er nært forbundet med følelser som: pinlighed, flovhed og forlegenhed, og på et spektrum af skamfulde følelser kan vi finde: generthed og ydmygelse. Skam kan variere i intensitet og udtryk, og selvom det ofte forbindes med en følelse af utilstrækkelighed, kan det også opstå i situationer, hvor vi føler os dømt eller misforstået af andre, hvilket gør det til en følelse, der både er personlig og socialt betinget. Skammen skaber en impuls til at skjule vores forkerthedsfølelse for andre, og på den måde kan den få os til at afskære os kontakt fra andre mennesker. Skammen kan derfor skabe en trang til at trække sig tilbage, gemme sig væk og blive usynlig, i ønsket om ikke at blive set af andre. Skam, skyld og flovhed – hvad er forskellen? Skam, skyld og flovhed er tre beslægtede følelser, men de adskiller sig ved, hvordan vi oplever dem, og hvad de får os til at gøre. Skam er en følelse af at være forkert som person – det er en oplevelse af, at der er noget grundlæggende galt med os. Skam er ofte forbundet med ønsket om at gemme sig eller trække sig fra andre. Skyld derimod handler ikke om, hvem vi er, men om, hvad vi har gjort. Når vi føler skyld, oplever vi, at vi har handlet forkert, og vi får en indre trang til at rette op på fejlen eller undskylde. Flovhed adskiller sig fra både skam og skyld ved at være en mere kortvarig og overfladisk følelse – vi føler os pinligt berørte over en situation, men det går typisk hurtigt over, især hvis andre reagerer venligt eller humoristisk. Et eksempel på forskellen kan være, at hvis du siger noget uhøfligt til en ven og bagefter fortryder det, vil du sandsynligvis føle skyld og få lyst til at undskylde. Hvis du i stedet falder på gaden foran en gruppe mennesker, vil du måske føle dig flov i øjeblikket, men hurtigt ryste det af dig. Men hvis du gennem hele livet har fået at vide, at du aldrig er god nok, kan du udvikle en dybere følelse af skam, som får dig til at tvivle... --- - Published: 2025-11-20 - Modified: 2026-06-18 - URL: https://ungterapi.dk/emne/skolevaegring/ Skolevægring Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Når dit barn ikke vil i skole – og hvad du kan gøre Skolevægring kan være en stor belastning for hele familien. Når barnet nægter at gå i skole, kan det skabe frustration, bekymring og usikkerhed om, hvad der er det rigtige at gøre. I denne artikel får du konkrete råd til, hvordan du kan støtte dit barn, samarbejde med skolen og skabe en tryg vej tilbage til en stabil skolegang. Skolevægring: Hvordan kan vi hjælpe den unge tilbage i skole? Skolevægring har de seneste år været stigende i Danmark, hvor man mener at mellem 5-10% af alle skolebørn på et tidspunkt vil opleve en form for skolevægring. Samtidig er skolevægring et komplekst problem, der kræver tid at sætte sig ind i, samtidig med at det hurtigt kan sætte en hel familie under pres. Men hvad er skolevægring egentlig? Hvad er årsagerne? Og hvordan kan man få hjælp? Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er skolevægring? Skolevægring betyder, at man har meget svært ved at tage i skole – ikke bare en gang imellem, men regelmæssigt. Det kan være, at man føler sig utryg, bange eller decideret syg, når man tænker på skolen. For nogle betyder det, at de undgår at tage af sted over flere dage, uger eller måneder. For andre kan det være en daglig kamp at få sig selv ud af døren om morgenen. Det er vigtigt at forstå, at skolevægring ikke handler om, at den unge “bare” er doven eller ikke gider gå i skole. Det er ofte et tegn på, at noget dybere ligger bag – noget, der gør skolen til et ubehageligt eller endda skræmmende sted. Book en samtale Find en psykolog Hvad kan være årsagen til skolevægring? Der kan være mange forskellige årsager til, at en ung person vælger at undgå skolen. Ofte hænger det sammen med følelser som angst, stress eller problemer i skolen eller derhjemme. Her er nogle af de mest almindelige årsager: 1. Angst og bekymringer Mange unge kæmper med angst. Det kan være social angst, hvor de er bange for at blive dømt af andre, eller præstationsangst, hvor de frygter at fejle. De yngre børn kan have separationsangst, hvor de ikke vil være adskilt fra deres forældre eller hjem. 2. Problemer med sociale relationer Mobning eller konflikt med klassekammerater kan få skolen til at føles som et truende og ubehageligt sted. Det kan også være at der er et generelt svært miljø på skolen, der er ubehageligt at være i. For nogen kan det være så belastende, at de simpelthen ikke kan holde ud at være der. 3. Stress og pres Skolearbejde, eksamenspres og forventninger kan føre til en følelse af overvældelse, uoverskuelighed og at man ikke kan klare det. Hvis den unges oplevelse af skolen er forbundet med pres, kan man derfor vælge at blive hjemme for at undgå den følelsesmæssige belastning. 4. Lavt selvværd Hvis en ung ikke føler sig god nok i skolen, måske fordi man ikke klarer... --- - Published: 2025-11-20 - Modified: 2026-06-18 - URL: https://ungterapi.dk/emne/sorg/ Sorg Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Guide til sorg for unge – Håndtering, følelser og støtte Sorg er en naturlig, men ofte smertefuld reaktion på tab – uanset om det er tabet af en person, et kæledyr eller en vigtig relation. For unge kan sorg føles overvældende og kompleks, da det er en tid med både følelsesmæssige og fysiske udfordringer. Denne guide hjælper dig med at forstå de forskellige aspekter af sorg og tilbyder praktiske råd til at håndtere den. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er sorg? Sorg er en naturlig reaktion på tab, uanset om det er tabet af en nærtstående person, et kæreste, en relation, eller sågar et kæledyr, der har stor betydning for én. Det er en følelse, der kan ramme alle, uanset alder, og den manifesterer sig på forskellige måder afhængigt af individet og situationen. Man kan derfor føle sorg i mange forskellige situationer. Det kan være ved dødsfald, skilsmisse, flytning til en ny by, eller endda ved at miste et job eller en drøm. Sorg er altså ikke kun forbundet med død; det er en kompleks følelse, der kan opstå, når noget vigtigt ændrer sig eller forsvinder fra ens liv. Mange taler om sorg som hjemløs kærlighed, fordi man har en længsel efter at forbinde sig til noget, der er tabt i ens liv. Når det mere specifikt handler om et menneske, kan man sige at man ikke længere har mulighed for at give kærlighed til et menneske, man har behov for at elske. Hvordan kan sorg føles? Sorg viser sig ofte som følelser af tristhed, tomhed eller meningsløshed. Det kan dog sagtens se ud på andre måder, hvor både vrede og angst også kan blive forstærket når man føler sorg. Alt dette afhænger meget af hvordan man normalt reagerer som menneske. For nogle kan det også være en fysisk smerte, som en trykken for brystet, en følelse af ikke at kunne trække vejret, kvalme, tyngde i maven eller en svimmelhed. Vrede ifm. sorg er ofte en underbelyst følelse, som mange føler skyld og skam over at føle. Men vreden er naturlig, fordi der først og fremmest kan være en stor vrede mod verden over tabet af personen. Vreden kan også være vendt indad som bebrejdelser over at man ikke har gjort nok for at forhindre tabet, og der kan også komme mange uforløste følelser op omkring personen, der først nu ser dagens lys, fordi det tidligere var for svært at bringe op. Sorg kan også være ledsaget af en stor skyldfølelse, særligt hvis det omhandler en tragisk bortgang, hvor man kan føle skyld over at være i live, mens den anden ikke længere er i live, kan fylde meget. Skyld kan også komme i kølvandet på følelser af vrede man kan have omkring den person man har mistet, fordi det føles forkert og amoralsk at være vred på nogen, der fx ikke er her mere. Identitetstab kan også være en stærk følelse omkring tabet, hvor det føles som om man mister... --- - Published: 2025-11-20 - Modified: 2026-06-16 - URL: https://ungterapi.dk/emne/spiseforstyrrelser/ Spise­forstyrrelser Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Alt om spiseforstyrrelser - Sådan får du det bedre (Guide) I denne tekst forsøger vi at nuancere og tage nogle lidt andre perspektiver, end man måske plejer at læse, for bedre at kunne forstå, hvad der sker med et spiseforstyrret sind. “Uden spiseforstyrrelsen er jeg ingenting”For nogle lyder det måske skørt, at en spiseforstyrrelse kan være en identitet, men det er sådan mange spiseforstyrrede oplever det. Hvor andre er gode til sport, eller er klassens populære pige, kan den spiseforstyrrede føle, at hun/han i det mindste er god til at sulte sig selv. Læs mere En spiseforstyrrelse udvikles derfor i høj grad i et indre miljø af lavt selvværd, hvor man forsøger at gøre sig værdig i andres øjne, for at fortjene omgivelsernes opmærksomhed. Forvirringen over hvem man er, er altoverskyggende, og ønsket om at passe ind er stort. Spiseforstyrrelsen kan derfor gå ind og redde den spiseforstyrrede fra alle de problemer og bekymringer, der ellers er i livet, og skærpe fokus meget ensidigt på vægt og kalorier. Alt andet lukkes ude. Når man tænker over det, er det ikke så mærkeligt, at stort antal unge, særligt piger, bruger madkontrol som en strategi til at passe ind i et fællesskab, når vi lever i et samfund med meget stort fokus på kroppen. Mange spiseforstyrrede oplever i den første periode at blive rost for at have tabt sig, eller for at blive mere veltrænet. Krop og vægt er for mange et tilbagevendende emne, der fylder meget både socialt og personligt, hvor det giver høj status at have styr på vægten. Men det er vigtigt at forstå, at det ikke blot er samfundsnormer, der holder spiseforstyrrelsen i gang, når den først er introduceret i livet. Der er nemlig rigtig mange selvforstærkende faktorer, der kan gøre det enormt svært at komme ud af selv. De 4 typer spiseforstyrrelser De 4 anerkendte former for spiseforstyrrelser er:Anoreksi: Manglende spisning. Bulimi: Manglende spisning og overspisningsperioder efterfulgt af opkast. Ortoreksi: Overdrevent fokus på træning. BED (binge eating disorder): Overspisning af store mængder mad. BED er først for nyligt blevet anerkendt i det officielle diagnosesystem (I USA, endnu ikke i Europa). Der er efterhånden bred anerkendelse af dets eksistens. Fælles for alle fire typer spiseforstyrrelse, er et ønske om kontrol, særligt fordi man på det tidspunkt i livet, sygdommen opstår (primært i ungdomsårene), oplever en svær og stressende periode. Centralt for mange spiseforstyrrede er et ønske om at håndtere svære følelser, der ellers ikke kan overskues eller rummes, og en søgen efter identitet. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Spiseforstyrrelser og angst Langt de fleste spiseforstyrrede oplever høje niveauer af angst, så snart der indtages mad. Angsten kan i mange tilfælde bygge sig op længe, inden et måltid, og i tilfælde af overspisning og bulimi kan angsten lettes ved overspisningsepisoderne. Fælles for dem er, at amygdala, som er hjernens angstcenter, er overaktivt ifm. mad, hvilket gør at mad ikke længere er nydelse, men tværtimod et redskab til at regulere angsten op... --- - Published: 2025-11-20 - Modified: 2026-06-19 - URL: https://ungterapi.dk/emne/misbrug-blandt-unge/stofmisbrug/ Stofmisbrug Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Er dit stofforbrug blevet et problem? Stofmisbrug er et problem, som mange unge kan komme i berøring med, og det kan være svært at skelne mellem normalt forbrug og misbrug. I denne artikel får du indsigt i, hvordan misbrug opstår, og hvornår du bør søge hjælp. Læs om de tidlige tegn på misbrug, og hvordan psykologhjælp kan være afgørende for at finde en vej ud af problemerne. Læs mere Stofmisbrug er et emne, som mange unge i løbet af ungdommen kommer i berøring med – enten personligt eller i deres omgangskreds. I dag kan man nemt finde både hash, kokain og MDMA til fester, og det kan i nogle miljøer virke ret normalt at bruge. For nogle starter det med at være en sjov måde at slappe af på, mens det for andre hurtigt kan udvikle sig til et problem. Men hvordan ved du, hvornår det går fra at være et “normalt forbrug” til et rigtigt misbrug? Og hvornår skal du kontakte en psykolog for hjælp? Lad os tage et kig på, hvad stofmisbrug egentlig er, hvordan det udvikler sig, og hvordan du kan få hjælp, hvis du føler, at det begynder at tage overhånd. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er et stofmisbrug? Først og fremmest er det vigtigt at forstå, hvad der menes med stofmisbrug. Et ”stofmisbrug” handler om, at du bruger stoffer på en måde, der skader dig selv eller dem omkring dig. Det kan være fysiske skader, som fx problemer med helbredet, men det kan også være psykiske konsekvenser som angst, depression eller problemer med at tænke klart. Men hvornår er det så et misbrug, og hvornår er det “bare” et forbrug? Når noget “bare” er forbrug Der er også stor forskel på at bruge stoffer fra tid til anden og at udvikle et misbrug. At tage et stof til en fest eller i en situation, hvor du føler dig afslappet, er ikke nødvendigvis misbrug – medmindre det begynder at påvirke din hverdag eller dit helbred. ”Forbrug” kan være en gang imellem uden negative konsekvenser – fx at tage et glas alkohol ved en fest, ryge en joint til en koncert, eller tage en pille for at slappe af en sjælden gang. Men hvis du begynder at bruge stoffer ofte, og de begynder at fylde mere og mere i dit liv, er det vigtigt at stoppe op og reflektere over, hvad det betyder for dig. Når noget er et stofmisbrug Stofmisbrug er, når du mister kontrollen over, hvordan og hvornår du bruger stoffer, og når det begynder at påvirke dit liv på en negativ måde. Her er nogle tegn på, at du kan være på vej ind i et misbrug:1. Tanker og handlinger er centreret om stoffetHvis du bruger meget tid på at tænke på stoffet, finde på måder at skaffe det på, eller bruge det selvom du ved, det ikke er godt for dig, kan det være et tegn på misbrug. 2. Du øger dosen for at... --- - Published: 2025-11-20 - Modified: 2026-06-19 - URL: https://ungterapi.dk/emne/stress/ Stress Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er stress hos unge? Stress hos unge kan defineres som en belastningstilstand, der opstår, når ydre krav fra omgivelserne eller indre krav fra personen selv overstiger personens ressourcer. Stress hos unge er en reaktion på en ubalance mellem krav og ressourcer. Symptomerne kan både være fysiske, psykiske, adfærdsmæssige og kognitive. Stress hos unge: Flere og flere unge oplever pres og belastning Et stadig stigende antal børn og unge rammes af stress og en grundlæggende følelse af pres i livet. Selvom flere og flere unge faktisk oplever stress i dag, bruger vi stadig ordet til at betegne noget lidt andet. Ordet stress bruges ofte om mange forskellige tilstande. Den måde vi bruger det på, dækker både over når vi føler os pressede, ikke kan overskue noget, er forvirrede eller frustrerede. Den kliniske form for stress er lidt anderledes. Oplever du egentlig stress, kan det for eksempel føles sådan:Du har svært ved at finde ro, og hjertet banker konstant hurtigtDet er svært at sove ordentligt, og appetitten er også ændretDu har nemt ved at glemme ting og bliver hurtigt forvirretDu kan opleve at få pludselige følelsesudbrud, som du har svært ved at styreDu får ondt i hovedet og kan opleve synsforstyrrelserSelv små ting kan virke uoverskuelige Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Biologien bag stress hos unge: Løb! Løven kommer! For at starte i biologien, betegnes stress hos unge som den tilstand, kroppen er i, når den er i alarmberedskab. Vores krop er bygget sådan, at hvis den opfatter en trussel, vil stresshormonet cortisol blive pumpet rundt i kroppen, hvilket aktiverer en masse processer. Noget af det stresshormonet aktiverer i forbindelse med stress hos unge, er blandt andet vores sympatiske nervesystem, der har til opgave at gøre os kampklare. Vi bliver ekstra fokuserede, vores fordøjelse går i stå, vi bliver vågne, blodet strømmer til musklerne, og hjertet banker hurtigere. Vi er klar til at løbe fra løven! Læs mere Det er smart, men når der ikke er nogen løve, kan stress blive problematisk. Vores hjerne kan have startet alle disse processer, fordi den rent faktisk tror, at der er fare på færde, selvom der ikke er det. Det skyldes, at vi har snydt hjernen ved at forestille os noget farligt, eller når vi bekymrer os meget over noget. Det gør som udgangspunkt ikke noget at vores krop forbereder sig på kamp, hvis ikke der er en kamp. Når vi fx skal til eksamen, kan det være smart at være tilpas nervøs, da cortisol faktisk øger vores præstation på den korte bane. Problemet opstår, når stressen bliver langvarig og udvikler sig til en kronisk tilstand. Når vores krop udsættes for for meget cortisol igennem længere tid, kan den ikke længere regulere hormonniveauet ordentligt, og det bliver nemmere og nemmere for kroppen at frigive hormonet. Vi oplever altså pludseligt og uden grund, at vi får hjertebanken og svedige håndflader, uden at vide præcist hvorfor. Hvad er stress? Stress kan defineres som en belastningstilstand, der opstår, når... --- - Published: 2025-11-20 - Modified: 2026-06-19 - URL: https://ungterapi.dk/emne/sugardating/ Sugardating Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sugardating: Hvornår er det usundt? Sådan genkender du problemerne Sugardating kan være fristende for unge, der søger økonomisk støtte eller opmærksomhed, men det kan også udviske grænserne for, hvad der er sundt i en relation. Når penge og gaver er i spil, kan det være svært at skelne mellem ægte forbindelse og økonomisk transaktion. Denne artikel udforsker de emotionelle risici ved sugardating og hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på dine følelser. Læs mere Sugardating betyder, at en person (ofte en, der er ældre og har penge) tilbyder økonomisk støtte til en yngre person, ofte i bytte for selskab, dateaftaler eller seksuelt samvær. Mange unge kan være nysgerrige på konceptet, og nogle vælger at sugardate af forskellige årsager. Men hvad sker der, når grænsen mellem økonomisk støtte og personlige relationer bliver udvisket? Og hvordan kan man være sikker på, at man ikke ender med at føle sig udnyttet eller presset? I denne artikel tager vi et kig på sugardating og de underliggende problemer, der kan opstå, samt hvorfor det er så vigtigt at være opmærksom på sig selv og sine egne følelser. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er sugardating? Sugardating handler i bund og grund om, at en person tilbyder økonomisk støtte – penge, gaver, oplevelser eller andre materielle ting – til en anden person, som i mange tilfælde er yngre. Det kan være en form for “forhold”, hvor den ene person søger efter opmærksomhed og selskab, og den anden tilbyder økonomiske fordele i bytte. For eksempel kan det være en mand eller kvinde, der tilbyder en ung person penge for at tilbringe tid sammen, gå ud at spise eller rejse sammen. Nogle gange er forholdene mere formelle og “aftalebaserede”, mens andre kan være mere uformelle og præget af en slags gensidig forståelse. Det lyder måske som en win-win situation: Den ene får penge, den anden får selskab og opmærksomhed. Men som med alt andet, kan der være skjulte følelser og konsekvenser. Hvorfor tiltrækker sugardating nogle unge? Der er mange grunde til, at nogle unge vælger at blive involveret i sugardating. Nogle gør det af økonomiske årsager – de ønsker at få penge eller gaver, fordi de måske føler, at de ikke har råd til at opretholde en bestemt livsstil. Andre søger måske opmærksomhed eller spænding og kan blive tiltrukket af idéen om at blive forkælet. Lad os sige, at du er studerende og kæmper med at få økonomien til at hænge sammen. En “sugar daddy” eller “sugar mommy” kan tilbyde dig penge til at betale for din bolig eller studiebøger. For nogle virker dette som en hurtig løsning på et økonomisk problem. For andre kan det være en måde at få bekræftelse og opmærksomhed, især hvis man føler sig ensom eller usynlig i sine sociale kredse. Nogle unge, der sugardater oplever ikke komplikationer, hverken økonomisk eller følelsesmæssigt, men det er samtidig ikke unormalt at dét at finde rundt i en sugardating-relation kan være svær, og til tider direkte skadelig... --- - Published: 2025-11-20 - Modified: 2026-06-19 - URL: https://ungterapi.dk/emne/saerligt-sensitiv/ Særligt sensitiv Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad betyder det, og hvordan håndterer du det? Har du nogensinde følt, at verden omkring dig er mere intens, end den er for andre? At lyde, lys og følelsesmæssige situationer påvirker dig dybere? Hvis du kan genkende det, er du måske en af de mange, der er særligt sensitive. I denne artikel dykker vi ned i, hvad det vil sige at være særligt sensitiv, hvorfor det sker, og hvordan du kan håndtere det for at få det bedre i din hverdag. Særligt sensitiv Har du nogensinde følt, at du er mere opmærksom på verden omkring dig end de fleste andre? Måske bliver du hurtigt overvældet af larm, stærkt lys eller følelsesmæssige situationer? Måske mærker du hurtigt, hvis stemningen i et rum ændrer sig, eller du bliver meget berørt af andres følelser. Hvis det lyder bekendt, kan du være en af de mange unge, der oplever at være særligt sensitiv. Men hvad betyder det egentlig at være særligt sensitiv? Og hvordan kan man håndtere det, hvis man føler sig lidt mere “på vagt” end andre? Læs med, så ser vi nærmere på, hvad det handler om, og hvordan du kan få det bedre. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad betyder det at være særligt sensitiv? At være særligt sensitiv betyder ikke nødvendigvis, at du er overfølsom eller at noget er "forkert" med dig. Det er en måde, din hjerne og krop reagerer på omgivelserne. Nogle mennesker reagerer mere intenst på indtryk – som lyde, lys, dufte eller stemninger – og det er helt naturligt for dem. Inden for psykologien bruger man ikke termen ”særligt sensitiv” som en tilstand i sig selv, da begrebet kan rumme rigtig mange ting, der endnu ikke er nok viden omkring. Mange fortæller dog at de er mere følsomme overfor fx sanseindtryk, end andre er, hvilket godt kan indikere at man er ekstra sensitiv. Læs mere Hvis du er særligt sensitiv, kan du måske også opdage, at du reagerer stærkere på følelsesmæssige oplevelser. Du mærker måske ting meget dybere, både når du er glad, men især når du er ked af det eller stresset. Det betyder ikke, at der er noget galt med dig, men at du simpelthen er mere opmærksom på verden omkring dig, og måske bliver hurtigere overvældet Book en samtale Find en psykolog Hvordan kan det føles? Her er nogle eksempler på, hvordan det kan føles at være særligt sensitiv: Lyd og sanseindtryk Du kan finde det svært at koncentrere dig i et højlydt miljø, som i klassen eller på en koncert, fordi lydene føles "for meget". Det kan også være, at du bliver irriteret eller træt af for meget lys, varme eller lugte. Et eksempel fra en ung: "Jeg kan ikke være i et rum med meget støj, som når folk taler højt og flere snakker samtidig. Jeg føler mig simpelthen så overvældet, og det bliver som om, lydene bliver forvrænget og svært at håndtere. " Emotionelt overvældet Du reagerer måske kraftigere på andres... --- - Published: 2025-11-20 - Modified: 2026-06-19 - URL: https://ungterapi.dk/emne/soevnbesvaer/ Søvnbesvær Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Døjer du med søvnbesvær? Og hvorfor rammes nogle unge af søvnbesvær? Søvnbesvær kan have en stor indvirkning på dit liv, både fysisk og mentalt. Men ved at forstå de underliggende årsager og anvende nogle enkle teknikker, kan du finde veje til at få den søvn, du fortjener. I denne artikel får du tips og råd, som kan hjælpe dig med at få bedre nætter. Søvnbesvær: En usynlig fjende for mange unge Forestil dig, at du ligger i din seng og stirrer op i loftet, mens tankerne kører rundt som en hamsterhjul. Det er en virkelighed for mange unge i Danmark. Faktisk lider omkring 15-20% af unge af søvnbesvær. Det er en usynlig fjende, der sniger sig ind i vores liv og påvirker os på måder, vi måske ikke engang er klar over. Søvnbesvær er ikke bare irriterende; det kan være direkte skadeligt for både krop og sjæl. Når man ikke får nok søvn, bliver det sværere at koncentrere sig, og humøret kan tage en ordentlig dykker. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvordan føles det at kæmpe med søvnbesvær? At kæmpe med søvnbesvær kan føles som at være fanget i en ond cirkel. Du er træt hele dagen, men når natten kommer, kan du bare ikke falde i søvn. Du vender og drejer dig, prøver forskellige stillinger og tæller får, men intet virker. Du kan måske endda have udviklet en dyb frygt for at lægge dig til at sove, hvilket kan påvirke hele din dag negativt. Den manglende søvn kan gøre dig irritabel og følelsesmæssigt ustabil. Små problemer kan føles som store kriser, og du kan føle dig overvældet af stress og angst. Mange (skjulte) årsager til søvnbesværDer kan være rigtig mange årsager til at lide af søvnbesvær. Disse årsager kan bl. a være Dårlig søvnhygiejne Dårlig søvnhygiejne kan have en betydelig negativ indvirkning på søvnkvaliteten. For eksempel kan uregelmæssige søvntider, hvor man går i seng og vågner på forskellige tidspunkter hver dag, forskellige steder at sove og dårlig udluftning forstyrre kroppens naturlige døgnrytme. Desuden kan indtagelse af koffein eller tunge måltider om aftenen samt en ubehagelig soveomgivelse gøre det svært at falde i søvn og forblive i søvn. Skærmbrug: Skærmbrug før sengetid kan alvorligt påvirke søvnen, da det udsætter øjnene for blåt lys, som hæmmer produktionen af melatonin, det hormon der hjælper med at regulere søvn. Når unge bruger deres telefoner, tablets eller computere lige før de skal sove, kan det gøre det sværere at falde i søvn og forringe søvnkvaliteten. Desuden kan den mentale stimulation fra sociale medier eller spil holde hjernen aktiv, hvilket gør det endnu sværere at slappe af og finde ro til at sove. Bekymringstanker Bekymringstanker kan føre til søvnbesvær ved at skabe en konstant mental aktivitet, der gør det svært at slappe af og falde i søvn. Når man er optaget af bekymringer, kan deres hjerner forblive aktive, hvilket forhindrer dem i at nå den nødvendige dybe søvn. Desuden kan bekymringer øge niveauet af kortisol, et hormon... --- - Published: 2025-11-20 - Modified: 2026-06-19 - URL: https://ungterapi.dk/emne/traumer/ Traumer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sådan kan du håndtere traumer Traumer kan være forårsaget af en enkelt dramatisk hændelse eller af langvarig stress. Uanset årsagen kan traumer have dybe, langvarige effekter på dit liv. I denne artikel vil vi dykke ned i, hvordan traumer føles, og hvordan de kan påvirke både dine følelser og din adfærd. Vi vil også forklare, hvorfor det er vigtigt at søge professionel hjælp for at bearbejde traumatiske oplevelser. Læs mere Traumer er et ord, der bruges til at beskrive en oplevelse, der er så ubehagelig eller skræmmende, at den har en dyb indvirkning på en persons liv. . For nogle kan det være noget, der sker en enkelt gang, som et uheld, et voldsomt skænderi eller et pludseligt tab. For andre kan traumer være noget, der bygger sig op over tid – måske en periode med mobning, misbrug eller langvarig stress. Det er ikke kun de store, dramatiske hændelser, der kan forårsage traumer. Små, gentagne begivenheder kan også skabe en stor følelsesmæssig belastning, som kan følge med i mange år. I denne artikel vil vi tale om, hvordan traumer føles, hvordan de kan påvirke din hverdag og dit liv, og hvorfor det er så vigtigt at få hjælp – især fra en psykolog – når du kæmper med noget, der har rødder i fortiden. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er traumer egentlig? Traumer er en følelsesmæssig reaktion på en voldsom eller skræmmende hændelse, der forstyrrer din følelse af sikkerhed og kontrol. Det kan være alt fra en ulykke til overgreb eller et voldsomt skænderi, men det kan også være mere subtile oplevelser, som for eksempel følelsen af at blive ignoreret eller nedgjort over tid. Traumer handler ikke kun om den hændelse, der sker, men om hvordan du oplever den, og hvordan din hjerne og krop reagerer på den. Det er muligt, at du måske ikke engang føler dig mærket af en oplevelse i øjeblikket – men over tid kan det samle sig og begynde at påvirke din tankegang, dine følelser og din adfærd. Book en samtale Find en psykolog Eksempler på traumer Selvom der findes faste definitioner for hvornår noget er et traume, kan traumer og oplevelserne af dem være vidt forskellige. Derfor får du her nogle eksempler på, hvordan traumer kan opstå af nogle ret forskellige oplevelser i dit liv. Bilulykke Forestil dig, at du som barn har været med i en bilulykke, hvor du ikke selv fik alvorlige skader, men du har set en forælder eller en søskende blive kørt væk i ambulancen. Selv om du måske ikke har været fysisk skadet, kan oplevelsen af at være vidne til en traumatisk hændelse, hvor du har følt dig hjælpeløs, føre til vedvarende angst, flashbacks eller frygt for at køre bil senere i livet. Hvordan det påvirker dig: Du kan få svært ved at stole på trafikken og kan udvikle en frygt for at køre eller være passager i en bil. Det kan også udløse generel angst eller PTSD, især hvis... --- - Published: 2025-11-20 - Modified: 2026-06-23 - URL: https://ungterapi.dk/emne/uddannelsesvalg/ Uddannelsesvalg Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Få hjælp til at håndtere tvivlen om din fremtid At vælge uddannelse kan føles som en stor beslutning, og mange unge oplever tvivl undervejs. Hvilken vej er den rigtige? Hvad hvis jeg vælger forkert? Hvis du stiller dig selv disse spørgsmål, er du langt fra alene. I denne artikel ser vi på, hvorfor tvivlen opstår, og hvordan du kan finde klarhed i dit valg. Læs mere De fleste unge vil på et eller andet tidspunkt stå overfor et valg i forhold til uddannelse. Mange vil opleve at stå på en skillevej, hvor der er flere muligheder – og mange spørgsmål. Hvilken retning skal jeg vælge? Er jeg overhovedet på den rigtige vej? Og hvad nu hvis det, jeg vælger, ikke er det rigtige for mig? Hvis du genkender disse spørgsmål, så skal du vide at du langt fra er alene om at have disse tanker. Faktisk er det noget, de fleste unge oplever på et eller andet tidspunkt. Og det giver god mening, da uddannelsesvalget på mange måder er en stor beslutning. Men selvom det er en stor beslutning, så behøver den ikke være så overvældende, som den måske virker. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvilket valg er det rigtige? Måske har du altid vidst, hvad du gerne vil – men nu er du begyndt at tvivle? Eller måske er du helt på bar bund, og føler, at der er så mange muligheder, at du ikke kan vælge én uden at gå glip af de andre? Vi lever i en tid, hvor mulighederne er mange med talrige forskellige uddannelser at vælge imellem. På den ene side kan dette opleves som en fordel, da det giver mulighed for at specialisere sig i lige præcis dét felt, som virker allermest meningsfuldt og spændende. Samtidig kan de mange muligheder skabe et pres for at vælge den ”rigtige” uddannelse. For når der mange valgmuligheder, hvilken en er så det helt rigtige? Er det A, B eller måske C? Eller hvad med D? For mange unge fører dette til en frygt for at vælge ”forkert” - og denne frygt kan både give anledning til mange tanker, men også følelser af tvivl og usikkerhed. Hvor kommer tvivlen fra? Tvivlen kan opstå af mange forskellige grunde og kan både blive udløst og forstærket af ydre og et indre pres. Det ydre pres handler om omverdens forventninger. Disse kan både komme fra et samfund, der ofte italesætter unge og uddannelse og vigtigheden af, at man bidrager som samfundsborger. For andre kan presset også komme fra venner eller familie, der måske har forventninger til, at man starter på en uddannelse, og måske ligefrem inden for noget bestemt. Det ydre pres kan for mange gøre det svært at mærke efter, da det kan mudre ens egen mavefornemmelse og sætte gang i tvivlstanker. Det indre pres handler om ens egne forventninger til sig selv. Måske føler du dig i forvejen usikker og er bange for, at du ikke træffer det rigtige valg? Der... --- - Published: 2025-11-20 - Modified: 2026-06-17 - URL: https://ungterapi.dk/emne/uro-i-kroppen/ Uro i kroppen Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Uro i kroppen – Hvorfor har jeg indre uro? Kroppen og psyken er tæt forbundne. Når vi ikke har det godt psykisk, påvirker dette derfor i høj grad vores krop. Her kan du læse om indre angst og konstant uro i kroppen, og du lærer at forstå fænomenet ved at blive klogere på Den Kognitive Diamant. Der er også 3 gode øvelser, til dig, som oplever indre uro. I vores behandlingssystem, er vi vant til en markant opdeling mellem kroppen og psyken. Der findes massører, fysioterapeuter, kiropraktorer m. fl. til de kropslige skavanker, og psykologer, psykoterapeuter m. fl. til, at behandle de psykiske problemer. Men man kan ikke adskille tingene så simpelt. Alt hænger nemlig sammen i én enhed, som mere forskning tyder på, og vi skal derfor til at tænke mere holistisk (helhedsorienteret,) i vores tilgang til os selv. Læs mere Dette mener vi også er vigtigt i UngTerapi, hvor vi bl. a. arbejder med, flere forskellige tilgange til kroppen. De har alle tilfælles, at de bygger på en antagelse om, at det der sker i psyken, påvirker kroppen og omvendt. Et eksempel på dette kan være, at de fleste kan have en tendens til at spænde op i skuldrene, ved en følelse af utilpashed. Man kan også opleve at have ondt i maven, hvis man er nervøs for noget. Man kan dog også opleve det mere ekstremt. I forbindelse med psykiske problemer, kan nogle fx opleve kroniske mavesmerter, ondt i hovedet, permanente fordøjelsesproblemer mm. Mange ved ikke, at der er en psykisk forbindelse til de fysiske symptomer, og får det derfor aldrig behandlet. Ud over det generelle ubehag ved de forskellige fysiske gener, kan den kropslige utilpashed, også være med til at fastholde én, i de psykiske udfordringer, man oplever. For at forstå hvordan dette hænger sammen, kan man kigge på den kognitive diamant. Inden for den kognitive psykologi, forstår man mennesket, som værende sammensat af 4 forskellige aspekter: Tanker, følelser, adfærd og krop. Når man udsættes for en situation, reagerer man altså med alle aspekter på én gang. Et eksempel kan være, at man spiser noget god mad. Indtagelsen af den gode mad, kan få én til at tænke ”sikke en lækker bøf”, og måske få én til at føle sig lidt gladere. Maden kan ligeledes få én til at føle sig veltilpas i kroppen, man trækker måske vejret lidt dybere mens man spiser den, og endelig kan adfærden blive mere munter – man skænker sig måske et glas vin. Et andet eksempel kan være, hvis man bliver overfuset på cykelstien. Den umiddelbare reaktion er ofte forskrækkelse, som er en kropslig reaktion. Man kan derudover tænke, ”åh nej, hvad sker der? ”, og føle sig forvirret, mens man vælger at stå af cyklen. Disse eksempler illustrerer en pointe, der måske kan virke banal, men som er vældig overset, når man taler om behandlingen af psykiske problemer. Kroppen er altid med. Alt hvad man oplever i løbet af dagen,... --- - Published: 2025-11-20 - Modified: 2026-06-23 - URL: https://ungterapi.dk/emne/utilstraekkelighed/ Utilstrækkelighed Book en samtale Læs 100+ anbefalinger "Jeg føler mig utilstrækkelig" Det hele skal se nemt ud, men i virkeligheden er det svært for de fleste at opfylde, og som ung får man ofte mange problemer med at leve op til livet. Læs mere Du skal se godt ud. Du skal være dygtig i skolen. Du skal have den helt perfekte kæreste. Du skal slå dig løs til festerne i weekenderne og samtidigt have den perfekte krop. Du skal være et menneske der bruger tid på masser af venner, og samtidigt have tid og overskud til en kæreste. Du skal have et pragende CV, og stadigt styrte igennem din uddannelse. Du skal vide hvad du vil fra start, og du må helst ikke droppe ud eller være skoletræt. Det hele skal se nemt ud, men i virkeligheden er det svært for de fleste at opfylde, og som ung får man ofte mange problemer med at leve op til livet. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvorfor er det så svært at være ung i dag? At være ung i dag betyder et hav af modsatrettede forventninger, der kan føre til at mange føler sig som en “ung med problemer”. At være ung i dag betyder at man skal leve op til mange krav, hvor det forventes at man selv finder sin egen vej i livet, selvom mange unge ikke bliver tilbudt den hjælp de har brug for. Vi lever i en verden hvor vi har uendeligt mange muligheder, hvilket gør at vi som mennesker hele tiden søger efter det, der hele tiden er lidt bedre end det vi har. På Tinder går jagten på den eneste ene, hvor man med én eneste bevægelse med pegefingeren kan afgøre, om man måske her har fundet sit livs kærlighed. Eller måske ikke. Læs mere Fordi man i dag næsten ejer et par sko i længere tid, end man kan regne med at en kæreste eller et venskab holder, er det svært for unge at træffe vigtige valg, der kan få konsekvenser for fremtiden. De fleste unge kan få svært ved at have det godt med at binde sig til noget og lukke nogle døre i livet, for hvad nu hvis der rundt om hjørnet lurer en endnu bedre kæreste, en endnu flottere taske, en mere rigtig uddannelse eller en oplevelse man ikke må gå glip af? Når man som ung hele tiden får at vide at man er priviligeret og har alle muligheder i verden, betyder det også at man bør kunne finde ud af sit liv og kun opnå det bedste. Derfor kan det være endnu mere svært være den, der ikke har succes og lever det perfekte liv. Fordi det kan være svært at tale med andre unge om at man har problemer med at finde ud af sit eget liv, kan man som ung med tiden føle:StressDepressionEnsomhedNedtrykthedAngstLavt selvværdPerfektionisme Book en samtale Find en psykolog En generel følelse af utilstrækkelighed UngTerapi ønsker at udfordre alt det man som ung mener man... --- - Published: 2025-11-20 - Modified: 2026-06-23 - URL: https://ungterapi.dk/emne/vrede/ Vrede Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Vrede og vredeshåndtering: Sådan kontrollerer du din vrede Vrede er en grundfølelse, men hvordan lærer man at styre den, når den opstår? I denne artikel dykker vi ned i, hvordan vrede fungerer, hvordan den kan eskalere, og hvordan du kan bruge effektive teknikker til at få kontrollen tilbage, før den styrer dine handlinger. Vi kender det alle. Vreden, der koger op indeni og får os til at sige eller gøre ting, vi bagefter fortryder. Det er som om, vi mister kontrollen, og alt, hvad vi har arbejdet på at opbygge i en relation, pludselig trues af den eksplosive kraft, vreden kommer med. Vrede er en naturlig følelse, men hvad gør du, når den bliver for meget og begynder at styre dig, i stedet for at du styrer den? Læs mere I denne artikel vil vi dykke ned i, hvordan vrede fungerer, hvordan den opstår, og hvordan du kan få kontrol over den, før den styrer dine handlinger. Vi kigger på, hvordan dine tidlige oplevelser i familien kan forme, hvordan du håndterer vrede, og hvad der sker, når den ikke bliver udtrykt på en sund måde. Vi vil også se på, hvordan vrede kan påvirke dine relationer, og hvorfor det nogle gange er svært at udtrykke det, du virkelig føler, som måske er sorg eller frustration. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvorfor bliver vi vrede? Vrede er en grundfølelse – ligesom glæde, tristhed og frygt. Den opstår som en reaktion på noget, vi oplever som en trussel, en uretfærdighed eller noget, der går imod vores værdier eller behov. Vrede er altså i sig selv ikke nødvendigvis noget negativt. Faktisk er vrede ofte en indikator på, at noget er galt, og at vi har et behov for at ændre på noget. Forestil dig for eksempel, at du har arbejdet hårdt på et projekt i skolen, og så får du en dårlig karakter, selvom du føler, at du har gjort dit bedste. Du bliver vred, fordi du føler, det er uretfærdigt, og måske føler du også frustration over, at du ikke blev anerkendt for din indsats. Denne vrede er helt naturlig. Det er din krop og dit sind, der prøver at fortælle dig, at noget ikke er, som det burde være, og at du måske skal reagere på det. Når vrede går ud af kontrol Men hvad sker der, når vreden bliver for stor, eller når den ikke bliver udtrykt på en sund måde? Vrede, som ikke bliver håndteret ordentligt, kan hurtigt komme ud af kontrol. Den kan eskalere og føre til handlinger, du ikke ønsker – som at råbe, sige grimme ting, eller måske endda blive fysisk voldelig. På den måde bliver vreden en destruktiv kraft, der kan skade dig selv og dem omkring dig. Lad os fx antage at du har haft en dårlig dag i skolen. Din lærer har været kritisk overfor dig, og du føler, at din indsats ikke bliver værdsat. Derhjemme bliver du konfronteret med, at dine forældre ikke støtter... --- - Published: 2025-11-20 - Modified: 2025-11-26 - URL: https://ungterapi.dk/blog/ Blog for unge Her blogger vi om livet som ung, om psykologiske problemstillinger, og om de erfaringer vi gør os, når vi hjælper unge med de udfordringer man kan stå i som ung. God læselyst! --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-17 - URL: https://ungterapi.dk/emne/hovedpine/ Hovedpine Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Årsager, behandlinger og stresshåndtering Hovedpine og migræne er noget mange unge oplever, og det kan have en stor indvirkning på både hverdagen og mental sundhed. I denne artikel får du indsigt i, hvorfor du kan få hovedpine, hvordan stress spiller en rolle, og hvad du selv kan gøre for at mindske smerterne. Vi gennemgår også mulige behandlinger, der kan hjælpe, samt hvordan en psykolog kan støtte dig i at håndtere stressrelaterede symptomer. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hovedpine og Migræne Er du en af dem, der ofte får hovedpine eller migræne? Så er du ikke alene. Mange unge oplever at have hovedpine en gang imellem, men for nogle kan det blive noget, de kæmper med regelmæssigt. Hvis du er én af dem, der føler, at hovedpinen ikke rigtig vil slippe, så kan der være mere på spil, end du måske tror. Hvad er hovedpine og migræne egentlig? Hovedpine kan være alt fra en let, irriterende dunken til en stærk, udmattende smerte, der gør det svært at koncentrere sig eller være social. Migræne er en mere intens form for hovedpine, og det kan føles som en bankende smerte på den ene side af hovedet. Nogle gange kommer migræne sammen med kvalme, lysfølsomhed og en generel følelse af at være helt ude af sig selv. Hvorfor får unge hovedpine og migræne? En af de største årsager til, at unge kan få hovedpine ofte, er stress. Og det er måske ikke så overraskende, for som ung, er der masser af pres på. Skole, sociale medier, venskaber, job og alle de forventninger, du måske føler, du skal leve op til – det kan virkelig tage på kræfterne! Stress kan ændre på mange ting i kroppen, og hovedpine er en af de måder, det kan komme til udtryk på. Når vi er stressede, spænder vi op i kroppen – især i nakke og skuldre. Den spænding kan udløse hovedpine. Og hvis du oplever meget stress over længere tid, kan det føre til kronisk hovedpine eller migræne. Hvad kan det betyde for dig som ung? Hovedpine og migræne er ikke bare ubehagelige; de kan faktisk have en stor indvirkning på dit daglige liv. Hvis du har hovedpine ofte, kan det gøre det svært at koncentrere sig i skolen, på arbejdet eller når du hænger ud med venner. Det kan også gøre dig træt og irritabel, hvilket kan påvirke dine relationer. Hvis du har migræne, kan det betyde, at du mister flere dage i skolen eller arbejde, og det kan være frustrerende, fordi du føler, du går glip af noget vigtigt. På sigt kan det gøre, at du føler dig endnu mere stresset, fordi du ikke når de ting, du gerne vil. Hvorfor er hovedpine et stresstegn? Når vi taler om stress, betyder det ikke kun at være “overvældet” eller føle sig presset i en kort periode. Det handler også om, hvordan kroppen reagerer på langvarig belastning. Når du er stresset, frigiver din krop hormoner som adrenalin og kortisol,... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-17 - URL: https://ungterapi.dk/emne/hjernerystelse/ Hjernerystelse Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Symptomer, mentale konsekvenser og bedring Har du svært ved at koncentrere dig efter en hjernerystelse? Oplever du hjernetåge, træthed eller humørsvingninger? Læs, hvordan en hjernerystelse kan påvirke din psyke, og hvordan du bedst kommer dig. Du har egentligt ikke tænkt så meget over det, siden det skete. Du slog dig jo bare på køkkenskabet, stødte sammen med en modspiller eller gled på isen. Men alligevel kan du begynde at mærke, at noget er markant anderledes for dig. Læs mere Nogle mærker straks at de har fået en hjernerystelse, mens det for andre er noget, der kommer mere snigende. Fordi hovedet kan reagere så forskelligt på de hårde stød, er det svært at sige hvad der præcist skaber hjernerystelser, og hvorfor nogle hurtigt kommer sig, mens det for nogle kan blive en kronisk tilstand. Hjernerystelser er ikke kun noget, der påvirker kroppen – de kan også have langvarige mentale konsekvenser – og dét lægger du nok ikke mærke til med det samme. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvordan hjernerystelsen kan føles i starten Forestil dig, at du er ude og spille fodbold, og så tager du et uheldigt sammenstød med en modspiller. Du falder til jorden, og det gør lidt ondt, men du rejser dig hurtigt op. Du føler dig måske lidt svimmel, men tænker, at det snart går over. Du fortsætter måske at spille, eller du tager hjem og slapper af. Men i timerne og dagene efter, begynder du at mærke, at noget ikke er, som det plejer. Læs mere Pludselig har du svært ved at koncentrere dig i skolen, eller du får problemer med at huske små ting. Din mobil og din computer, som plejer at være din bedste ven, virker næsten overvældende at kigge på. Du bliver hurtigt træt, selv når du bare prøver at holde fokus i et par timer. Det er her, du begynder at indse, at det ikke bare er en kortvarig rystelse – det er noget, der måske tager længere tid at komme sig over, end du først troede. Book en samtale Find en psykolog Mentale eftervirkninger, som du måske ikke forstår med det samme Når du først rammes af en hjernerystelse, kan du opleve en hel række mentale udfordringer, som er svære at forstå. Her er nogle af de mest almindelige, som mange unge oplever, og som man ikke altid forstår i starten: Koncentrationsbesvær Du sidder i skolen og prøver at følge med i undervisningen, men dine tanker flakker konstant. Hver gang du prøver at fokusere på noget, ser det ud til, at dit sind flygter et andet sted hen. Det er som om, din hjerne har en dårlig forbindelse til det, du prøver at koncentrere dig om. Læs mere om koncentrationsbesvær. Hukommelsesproblemer Du glemmer ting, som du plejer at have styr på. Måske glemmer du, hvad du lige har læst i en bog, eller du kan ikke huske, hvad du lavede i går. Det føles som om din hjerne er “tåget” og ikke helt... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-17 - URL: https://ungterapi.dk/emne/hjertebanken/ Hjertebanken Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad forårsager hjertebanken? Forstå angst og stress Har du nogensinde oplevet, at dit hjerte pludselig banker hurtigt under en stressende situation eller før en vigtig begivenhed? Hjertebanken er almindeligt, og selvom det kan være ubehageligt, er det som regel harmløst. I denne artikel udforsker vi årsagerne til hjertebanken, især hvordan stress og angst kan udløse det, og giver dig tips til at håndtere det. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hjertebanken: Når dit hjerte slår hurtigt, og du bliver nervøs Har du nogensinde oplevet, at dit hjerte pludselig begynder at hamre hurtigt? Måske under en eksamen, før et vigtigt opkald, eller mens du står foran en stor mængde mennesker? Måske oplever du hjertebanken på mærkelige tidspunkter, hvor du tænker at du egentligt har det fint, og ikke kan forstå hvorfor hjertet hamrer sådan? Læs mere Hjertebanken kan være rigtig ubehageligt, og det kan få dig til at føle, at der er noget galt med dig. Men vidste du, at det faktisk er ret almindeligt, og at det oftest ikke betyder noget alvorligt? I denne artikel kigger vi nærmere på, hvordan hjertebanken føles, hvorfor det sker, og hvad du kan gøre, hvis det bliver for meget. Vi ser også på, hvordan stress og angst kan være årsager til hjertebanken, og hvordan du kan håndtere det – både selv og med hjælp fra en psykolog. Hvordan føles hjertebanken? Hjertebanken føles som om dit hjerte slår meget hurtigere, stærkere eller mere uregelmæssigt end normalt. Det kan føles som et pludseligt bump i brystet, og du kan næsten “høre” dit hjerte slå, selvom du ikke er i nærheden af noget, der kunne forårsage det. Nogle beskriver det som at føle, at hjertet hopper eller ryster i brystet. For andre føles det som om, de har løbet en maraton, selvom de bare sidder stille. Det kan fx være at du mærker hjertebanken før en vigtig fremlæggelse, i stressede situationer, når du bliver nervøs fordi du tænker på noget bestemt, eller måske bare ud af det blå. Hvorfor får man hjertebanken? Hjertebanken opstår, når dit hjerte begynder at slå hurtigere eller mere intensivt end normalt. Der kan være flere årsager til det, og de fleste er helt naturlige og ikke farlige. Her er nogle af de fysiologiske årsager til, at det kan ske:1. Kroppens naturlige stressresponsNår du er i en situation, hvor du er nervøs, bange eller stresset, aktiveres kroppens ”kamp-eller-flugt-respons”. Dette er et system, som evolutionært har hjulpet os med at reagere hurtigt på farer. Når denne respons er aktiveret, frigives stresshormoner som adrenalin, som får dit hjerte til at slå hurtigere for at forberede dig på at handle hurtigt. Det er faktisk det samme system, der gør, at du kan reagere hurtigt på fare, f. eks. når du ser en bil komme imod dig. 2. Fysisk aktivitetHvis du lige har trænet eller løbet op ad en bakke, kan dit hjerte begynde at slå hurtigere for at pumpe mere blod rundt i kroppen og give dig den energi,... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-17 - URL: https://ungterapi.dk/emne/identitet/ Identitet Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Udforskning, udfordringer og støtte i identitetsdannelsen Ungdomsårene er en spændende og udfordrende tid, hvor mange unge begynder at stille de store spørgsmål om deres identitet. Hvem er jeg? Hvor hører jeg til? I denne periode sker der en intens udvikling, hvor de unge udforsker deres interesser og værdier. Men identitetsdannelse er ikke altid let – usikkerhed, pres og indre konflikter kan opstå. Ungdommen er en tid med forandringer, udforskning og selvfølgelig, identitetsdannelse. Identiteten udvikler sig i løbet af hele livet, men det er især i ungdomsårene, at denne udvikling tager fart. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er identitet? Identitet handler om, hvordan vi ser os selv, vores værdier, interesser, og hvordan vi forstår vores plads i verden omkring os. For eksempel, hvis du er én, der elsker at spille musik og være sammen med venner, kan disse aspekter af din personlighed og interesser være en del af din identitet. Udforskning og udvikling i ungdommen Ungdommen er en tid med intens udforskning og eksperimenteren. Det er her unge begynder at stille spørgsmål ved hvem de er, og hvad de ønsker at opnå i livet. For eksempel, hvis du er en ung person, der tidligere har følt dig tiltrukket af videnskab, men nu begynder at udforske dine kreative talenter inden for kunst eller musik, er det en del af din identitetsdannelse og udforskning. Book en samtale Find en psykolog Udfordringer Selvom ungdommen er en spændende tid med masser af muligheder, kan den også være fyldt med udfordringer. Ungdom kan også betyde en grundlæggende følelse af usikkerhed, pres fra gruppen, og en udforskning af tilhørsforhold. For eksempel kan du som ung opleve pres fra dine venner eller samfundet om at følge en bestemt sti i livet, selvom det ikke nødvendigvis er, hvad du ønsker for dig selv. Mens nogle unge navigerer disse udfordringer med lethed, kan andre støde på vanskeligheder undervejs. Læs mere Her er nogle eksempler på de typer udfordringer, man som ung kan opleve:Usikkerhed og forvirring: Mange unge oplever en følelse af usikkerhed og forvirring omkring, hvem de er, og hvad de ønsker at opnå i livet. De kan være i tvivl om deres interesser, værdier og fremtidsmål. Pres fra jævnaldrende og samfundet: Unge kan føle sig under pres fra deres jævnaldrende og samfundet generelt om at passe ind i bestemte normer eller følge en bestemt sti i livet. Dette pres kan føre til følelsen af at være fanget i en identitetskrise. Identitetskonflikter: Nogle unge kan opleve konflikter mellem forskellige dele af deres identitet, såsom deres kulturelle baggrund, seksuelle orientering eller personlige værdier. Disse konflikter kan forårsage indre spændinger og forvirring. Selvværd og selvtillid: Problemer med selvværd og selvtillid er også almindelige blandt unge. De kan føle sig utilstrækkelige eller uværdige på grund af sammenligning med andre eller negative selvbilleder. Book en samtale Psykologer med ledige tider Hvordan forældre kan hjælpe Forældre spiller en vigtig rolle i deres børns identitetsdannelse. Ved at være støttende, lyttende og åbne kan forældre hjælpe deres børn... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-17 - URL: https://ungterapi.dk/emne/koncentrationsbesvaer/ Koncentrations­besvær Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sådan får du dit fokus igen Når tankerne konstant springer fra den ene idé til den næste, kan det føles som om, du aldrig rigtig kan få fat i noget. Koncentrationsbesvær er mere end bare en lille distraktion – det kan påvirke din daglige funktion og få dig til at føle dig overvældet. Men der er hjælp at hente. I denne artikel deler vi konkrete strategier til at håndtere koncentrationsbesvær og få mere kontrol over din opmærksomhed. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Når tankerne flyver som sommerfugle Har du nogensinde følt, at dine tanker flyver rundt som sommerfugle i vinden? Det kan være svært at holde fokus, når hjernen hele tiden springer fra den ene tanke til den anden. Forestil dig at sidde i klassen og prøve at koncentrere dig om en matematikopgave, men så begynder du at tænke på, hvad du skal spise til frokost, eller hvad dine venner laver i weekenden. Når dine venner taler til dig, oplever du pludselig at zone ud af samtalen, for derefter at vende tilbage, uden at have hørt det sidste der blev sagt. Læs mere Generelt kan det være som om din hjerne har sin egen fjernbetjening, men at en anden skifter kanal hele tiden, uden for din kontrol. Den konstante mentale støj kan gøre det næsten umuligt at fokusere på én ting ad gangen. Det føles som om, du altid er lidt bagud, altid prøver at indhente noget, du ikke helt kan få fat i. Og det kan være virkelig frustrerende. Den indre kamp: Følelser og selvopfattelse Koncentrationsbesvær kan være som en konstant støj i baggrunden af dit liv, der gør det svært at fokusere. Når du lider af koncentrationsbesvær, kan det føles som en konstant kamp indeni. Du vil gerne præstere godt i skolen, være en god ven og tage ansvar, men det er som om din hjerne arbejder imod dig. Det kan føre til følelser af utilstrækkelighed og lavt selvværd, fordi du måske begynder at tro, at der er noget galt med dig. Denne indre kamp kan også gøre dig mere følelsesmæssigt sårbar. Du kan blive hurtigere irriteret eller ked af det, fordi det hele bare føles som for meget at håndtere. Samtidig er det også svært for dig at fokusere længe nok på dine følelser og tanker for at prøve at finde hoved og hale i dem, fordi koncentrationsbesværet gør det svært for dig at zoome ind på noget i lang tid af gangen. Alle disse udfordringer kan i sidste ende føre til en ond cirkel af selvkritik og skam. Book en samtale Find en psykolog Hvordan koncentrationsbesvær påvirker dine relationer Når man kæmper med koncentrationsbesvær kan det generelt være svært at navigere i det sociale rum, særligt når der er mange indtryk på samme tid. Når opmærksomheden konstant flakker, kan det være udfordrende at lytte aktivt til hvad en ven siger, hvilket kan få vennen til at føle sig overset eller uvigtig. Desuden kan koncentrationsbesvær føre til glemsomhed, som... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-17 - URL: https://ungterapi.dk/emne/konflikthaandtering/ Konflikter og konflikthåndtering Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Effektive værktøjer og teknikker Konflikter er en naturlig del af livet, men hvordan vi håndterer dem, kan afgøre, om de skaber vækst eller problemer i vores relationer. I denne artikel giver vi dig effektive værktøjer til at håndtere konflikter konstruktivt. Fra aktiv lytning til empatiske samtaler – find ud af, hvordan du kan løse konflikter på en måde, der gavner både dig og dine relationer. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Konflikter og konflikthåndtering Konflikter er uundgåelige. De opstår i alles personlige liv, på arbejdspladsen og i de nære relationer. Disse konflikter kan have en stor effekt på den mentale trivsel, da de ofte fremkalder en masse negative følelser såsom frustration, vrede, sorg og angst. Disse følelser kan, hvis ikke håndteret rigtigt, danne grundlag for en ond cirkel af dårlig kommunikation, svære følelser, mindre mentalisering (evnen til at forstå sig selv og andre indefra), og således resultere i dårlige beslutninger. Alle mennesker kommer i konflikter. Dette er ganske naturligt, når man hele tiden bevæger sig i mange forskellige sociale sammenhænge. Konflikter kan både være udtryk for områder, hvor to mennesker handler ud fra forskellige værdisæt, og måder at tænke på, men kan også være et produkt af misforståelser i kommunikationen. Læs mere Der er ikke mange, der bryder sig om konflikter, men de rummer faktisk potentialer for, at de involverede parter, kan komme tættere på hinanden, og lære at få respekt for hvad hinanden sætter højt. Man kan også lære utroligt meget om sig selv gennem konflikter, hvis man vel og mærket kan navigere i dem. Det er altså ikke konflikterne i sig selv, der kan være problematiske, men derimod den måde, man håndterer dem på. Et eksempel på uhensigtsmæssig konflikthåndtering, kan være en undgåelsesadfærd, hvor man gør alt for ikke at komme i konflikter. Denne strategi virker ofte, idet man ikke kommer i konflikter, men kan have store konsekvenser for andre områder af ens liv. Man kan fx føle sig nødsaget til at finde sig i, at ens grænser bliver overskredet, og at man i det hele taget ikke føler sig respekteret. Er man typen, der helst bevæger sig uden om konflikter, har man måske bemærket, hvordan dette over tid kan skabe en mindreværdsfølelse. Man kan dog også ligge i den anden grøft, og være noget mere konfliktsøgende. Her oplever man tit, at man pludselig ender i store konfrontationer med sine nærmeste, uden at forstå, hvordan dette er sket. Konflikterne kan hurtigt blive meget følelsesladede og intense, hvor man ender med at være ked af det og vred. Dette kan også ofte føre til brud med venner og familiemedlemmer. Her er der desuden også stor risiko for, at konflikterne skaber en negativ selvforståelse, da man med tiden har fået meget kritik. Man kan som følge af dette, føle sig indebrændt og vred på omverdenen, og hurtigt tænke at ingen bryder sig om én. Konflikters eskalering kan ofte spores tilbage til et fundament af misforståelser og dårlig kommunikation. Når kommunikationsvejene bryder... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-17 - URL: https://ungterapi.dk/emne/konflikter-med-venner/ Konflikter med venner Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad du kan gøre for at redde venskabet At være i konflikt med venner kan være følelsesmæssigt drænende, og det kan føles som om alting er på spil. Hvis du står i en sådan situation, er det vigtigt at handle konstruktivt for at finde en vej ud af konflikten. Denne artikel giver dig indsigt i, hvordan du kan håndtere konflikter, forstå årsagerne bag problemerne og finde løsninger, så du kan redde og styrke dit venskab. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvordan føles det at være i konflikt med venner? Det kan føles som om hele verden falder sammen, når man er i konflikt med sine venner. Pludselig er alt usikkert, og man føler sig ensom og forvirret. Man kan opleve en knude i maven, søvnløse nætter og en konstant bekymring for, hvad der vil ske næste gang, man ser dem. Tankerne kan køre i ring, og man kan have svært ved at koncentrere sig om noget som helst andet. Måske begynder man at tvivle på sig selv og tænke: ‘Er det mig, der er noget galt med? ’ eller ‘Hvorfor kan vi ikke bare have det godt igen? ’ Det er helt naturligt at føle sig overvældet og trist, når man står midt i en konflikt med sine venner. Men husk, at det er muligt at finde en vej ud af konflikten og genopbygge forholdet. Hvorfor opstår relationelle problemer blandt venner? Relationelle problemer og konflikter blandt venner kan opstå af mange forskellige årsager. Nogle gange kan det skyldes noget så simpelt som en misforståelse eller en uheldig kommentar. Andre gange kan det være dybere liggende problemer, som har bygget sig op over tid. En konflikt kan nemt komme ud af kontrol, hvis følelserne er intense. Når vi føler rigtig mange ting, og især er sårede over noget der er sket, kan vi have meget svært ved at se andres perspektiver og vi kommer hurtigt til at tillægge andre dårlig intentioner, hvilket bare forværrer konflikten. Har man en tendens til at handle impulsivt på sine umiddelbare følelser og indskydelser, kan det hurtigt gå endnu mere galt, og en konflikt bliver pludselig endnu mere voldsom og uoverskuelig. Det er vigtigt at forstå, at konflikter ofte opstår, fordi vi alle har forskellige baggrunde, forventninger og måder at håndtere følelser på. For eksempel kan en enkelt ven føle sig såret af noget, som en anden ven slet ikke lagde mærke til. Kommunikation er nøglen til at forstå hinanden bedre og undgå, at små problemer vokser sig store. Book en samtale Find en psykolog Typiske årsager til konflikter og problemer i venskaber Den mest almindelige årsag til konflikter mellem venner handler om simple misforståelser. Fordi vi er mennesker, der ofte har svært ved at se ud over vores egne perspektiver, er det naturligt at vi hele tiden kommer til at tillægge andre forkerte motiver og tanker bag dét, de gør. Denne type konflikter kan dog hurtigt afværges igen, hvis man hurtigt får talt med hinanden... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-17 - URL: https://ungterapi.dk/emne/konflikter-med-foraeldre/ Konflikter med forældre Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Konflikter i familien: Hvordan forståelse og kommunikation kan forbedre forholdet Konflikter mellem unge og forældre er ikke ualmindelige, især når man gennemgår ungdomsårene og forsøger at finde sin egen identitet. Misforståelser og manglende kommunikation kan skabe stor frustration. I denne artikel ser vi på, hvad der kan forårsage konflikter mellem unge og forældre, og hvordan man kan arbejde hen imod en mere åben og forstående dialog for at forbedre relationen. Læs mere “Ej, du skal da bare sige pyt! ”“Det er da ikke så slemt! ”“Det skal du da bare løse ved at gøre ____”Kender du det? Det kan godt være de her ting bliver sagt af forældrene i et godt hjerte, men det kan alligevel for én til at føle sig misforstået, ikke lyttet til og måske endda svigtet, hvis man hører det ofte. Kommunikationen mellem ung og forældre kan nemlig godt være svær, og kan i værste fald munde ud i store problemer i relationen. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Når kommunikationen går galt Kommunikation er grundlaget for enhver sund relation, men det kan ofte gå galt mellem unge og deres forældre. Det kan f. eks. ske, når en ung person føler, at deres forældre ikke forstår dem, eller når de føler, at forældrene altid kritiserer dem. Denne form for misforståelse kan skabe afstand og frustration. Det er vigtigt at sige, at det er meget normalt at især unge mellem 13-20 år kan synes det er svært at tale med sine forældre. Relationen er nemlig i gang med at transformere sig, hvor forældrene gradvist ikke længere bestemmer så meget over den unge, og den unge skal blive mere ligeværdig. Der vil derfor altid være svære perioder med mange misforståelser, men for nogle unge og forældre kan det ende i et udmattende konfliktmønster, hvor man slet ikke kan tale sammen til sidst. Hvad skaber konflikter mellem unge og forældre? Konflikter mellem unge og forældre kan have mange årsager. En af de mest almindelige er forskellen i perspektiver. Unge er i gang med at finde deres egen identitet og ønsker mere frihed, mens forældrene måske stadig ser dem som børn, der har brug for vejledning og beskyttelse. Nogle forældre kan endda blive mere obs på de unge, end de var tidligere, da de er meget opmærksomme på alt dét, de gerne vil vejlede dem i. Dette kan føre til store frustrationer, hvis den unge ikke vil tale med forældrene om dette. Den unge kan omvendt føle at være blevet snydt for frihed, og at forældrene ikke stoler på den unge og vil blande sig hele tiden. Derudover kan det være, at forældrene selv gennemgår svære perioder i deres liv, som gør dem mindre i stand til at være støttende. Hvis forældrene er stressede på grund af arbejde eller personlige problemer, kan det resultere i en manglende tilstedeværelse og opmærksomhed, som de unge har brug for. Book en samtale Find en psykolog Når det er svært at tilgive Nogle gange er... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-17 - URL: https://ungterapi.dk/emne/krise/ Unge i krise Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Krisehjælp til unge Krisen rammer ofte pludseligt og kan efterlade en følelse af kaos og forvirring. For unge kan det være svært at navigere i de følelsesmæssige udfordringer, der følger med en krise. Hvad gør du, når du føler, at du ikke kan håndtere presset? Denne artikel ser på, hvordan psykologhjælp kan give dig støtte, værktøjer og forståelse, så du bedre kan bearbejde og håndtere svære perioder i livet. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er en krise, og hvordan opleves den? “Jeg blev hylet totalt ud af den, og stod bare helt forstenet. Jeg ved ikke en gang hvor længe jeg stod der, men tror jeg stod der længe, ind til min ven fik øje på mig, og trak mig med ham”En krise kan være virkelig mange forskellige ting, og er også ret individuel. Nogle mennesker oplever meget sjældent at være i krise i livet, mens andre oplever det med jævne mellemrum. Grundlæggende set er en krise en situation, hvor ens normale evner til at håndtere problemer og stress bliver overvældet. Det kan føles som om verden falder sammen, og at det er umuligt at finde en vej ud. Læs mere En krise kan derfor være forårsaget af alt fra dødsfald og dybt traumatiske episoder, til krise i parforholdet, forældrenes skilsmisse, dumpede eksamener og store konflikter med vennerne. Når man er i krise, kan det føles som om, man er fanget i en tornado af kaos og forvirring. Alting kan virke håbløst, og det kan være svært at se en løsning på problemerne. De følelser, der følger med en krise, kan være meget intense og overvældende. Kendetegn ved at være i krise Når man er i krise, kan man opleve rigtig mange forskellige følelser og tanker. Det er meget normalt både at føle sig overvældet, angst, deprimeret eller vred. Tankerne kan køre i ring, og det kan være svært at koncentrere sig om andet end det, der udløste krisen. Mange oplever at de kan sidde fast i chokket over dét, der udløste krisen, og at det kan være svært at nå til bearbejdningsfasen, fordi man hele tiden kæmper med at benægte dét der er sket. Tanker som “det kan ikke passe at det her sker for mig! ”, eller “hvad nu hvis man stadig kan ændre på det? ” kan gøre at det kan tage tid at komme længere i tankerækken, fordi det første og fremmest er svært at acceptere omstændighederne. Fysiske symptomer kan også opstå, såsom søvnproblemer, ændringer i appetitten, hovedpine eller maveproblemer. Det kan føles som om, kroppen reagerer på samme måde som sindet, hvilket yderligere kan forværre krisen. Årsager til kriser hos unge Der kan være mange årsager til, at man som ung oplever en krise. For mange kan faglige forventninger og pres i skolen være en stor kilde til stress, hvilket i sidste ende kan udløse kriser, hvis man dumper eksamener eller ikke får de ønskede karakterer på sit eksamensbevis. Konflikter med vennerne, brud med... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-17 - URL: https://ungterapi.dk/emne/koensidentitet/ Kønsidentitet Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er kønsidentitet? Har du nogensinde følt, at du ikke passer ind i samfundets kønsnormer? Kønsidentitet er mere end bare et biologisk køn, og det handler om, hvordan du føler dig på et dybere plan. For mange unge kan det være en lang og kompleks rejse at finde ud af, hvor de står. I denne artikel ser vi på, hvordan man kan begynde at forstå og udforske sin egen kønsidentitet. Hvad betyder kønsidentitet? Kønsidentitet handler om hvordan du oplever og føler dit eget køn. Det er en indre følelse, der kan være i overensstemmelse med, hvordan andre ser dig, eller det kan være noget helt andet. For nogle mennesker passer deres følelse af køn fint sammen med det biologiske køn, de blev tildelt ved fødslen, mens andre måske føler sig mere som det modsatte køn, begge køn, eller slet ingen af delene. Tænk på kønsidentitet som en farverig palet med mange nuancer. Du behøver ikke kun at vælge mellem blå eller lyserød; der er mange forskellige farver og kombinationer, du kan være. Nogle eksempler på kønsidentiteter inkluderer cis-kønnet, transkønnet, non-binær, genderqueer, og mange flere. Det er helt normalt at tage tid til at finde ud af, hvad der føles mest rigtigt for dig. Heteronormativitet: En liiidt gammeldags opfattelseHeteronormativitet er en opfattelse, der antager, at alle mennesker er heteroseksuelle og identificerer sig med det køn, de blev tildelt ved fødslen. Denne opfattelse kan være ret begrænsende og ekskluderende, fordi den ikke tager højde for den mangfoldighed af kønsidentiteter og seksuelle orienteringer, der findes. Forestil dig, at verden kun havde to slags is: vanilje og chokolade. Heteronormativiteten ville sige at alle elsker vanilje, og hvis du kan lide chokolade eller noget helt andet, er det forkert. Men verden er fuld af mange forskellige isvarianter, og det samme gælder for kønsidentitet og seksuel orientering. Ved at holde fast i en heteronormativ opfattelse, overser vi den smukke og komplekse virkelighed, hvor folk kan være lige præcis, hvem de er. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvorfor kønsidentitet bliver vigtigt når man er ung Når man er ung, er man ofte i gang med at finde ud af hvem man er, og hvad man står for. Det er en tid fyldt med forandringer og selvopdagelse, og derfor bliver kønsidentitet for mange en vigtig del af denne rejse, fordi det handler om at forstå sig selv på et dybere plan. Fordi ungdom handler meget om at opdage sin egen seksualitet, bliver kønsidentitet automatisk ekstra vigtig og sårbar at forstå. Mange unge beskriver hvordan de i flere år har vidst at de havde det anderledes med deres kønsidentitet, end andre, men at det for alvor begyndte at blive svært at træde frem med i ungdommen. Læs mere I teenageårene er man naturligt mere sårbar over for andres meninger, og det er enormt vigtigt at blive anerkendt og accepteret af fællesskabet. Det er meget almindeligt at være bange for at blive udstødt af andre, hvis man fortæller dem at man føler... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-17 - URL: https://ungterapi.dk/emne/lavt-selvvaerd/ Lavt selvværd Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sådan får du det bedre med dig selv Utroligt mange unge går rundt og har et lavt selvværd. Grundlæggende set betyder det, at man ikke synes at man er lige så værdifuld som andre mennesker, og at man føler at alt det man siger og gør enten er dårligere eller dummere, end hvad andre gør. Læs mere Tænker du sådan her? “Når jeg siger noget i timen, lyder det altid lidt dummere end når andre siger noget. ”“Mine veninder / venner er pænere end mig. ”“Jeg må knokle mere end andre i skolen, da jeg ellers ikke dur til det”“Jeg ser sjældent lige så godt ud som mine veninder / venner til fester”“Når jeg ser mig selv i spejlet, bliver jeg altid lidt ked af det”“Jeg arbejder hårdt for at andre ikke skal opdage, at jeg ikke er lige så god / klog / smuk som dem”Hvis du kan svare ja til flere af disse sætninger, kan det tyde på at du har lavt selvværd. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Frygten for at blive “afsløret” Har man lavt selvværd, føler man sig konstant bagud i forhold til andre... Kendetegnet ved lavt selvværd er at man ofte handler ud fra en frygt om, at andre skal opdage at man ikke er noget værd. Man læser derfor ikke lektier, fordi man glæder sig til at fremlægge og vise hvad man kan – man gør det af frygt for at andre skal nedgøre én for sin dumhed. Hele forskellen ligger i den konstante følelse af at skulle leve op til nogle krav der føles uendelige, frem for at gøre ting af ren og skær nysgerrighed, interesse og lyst. Læs mere Derfor arbejder mange rigtig hårdt, hvilket ofte giver sig til kende i perfektionisme, hvor hver forkerte detalje kan fælde og afsløre én. Alting skal derfor være i orden, og det er svært at hvile i sig selv, og tanken om at man nok skal klare det hele fint. Problemet er at forestilligen om at være bagud på point ikke aftager jo dygtigere man bliver til noget, men vil fortsat vil være der ligemeget hvor pæn man er, dygtig man bliver i skolen eller hvor god en kæreste man bliver. Følelsen af aldrig at slå til er der stadig, på trods af den store indsats. Test dit eget selvværd Test dig selv – Hvordan står det til med dit selvværd? Du får svar med det samme, og testen tager ca. 1½ minut. Start testen nu! Hjernen er konstant på overarbejde At være så meget på overarbejde både fysisk og psykisk er enormt belastende – særligt for psyken – og det er ikke usædvanligt at føle sig træt og udmattet det meste af tiden. Det er hårdt for hjernen at tænke så mange tanker der nedgør én selv hele tiden, og processen binder utroligt meget mental energi, der kunne have været brugt andre steder. Det kan derfor være endnu mere svært at overskue sit eget liv... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-17 - URL: https://ungterapi.dk/emne/lgbtqia/ LGBTQIA+ Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Føler du dig udenfor, som om du ikke passer ind i de forventninger, samfundet har til dig? Måske har du oplevet at føle dig anderledes, forvirret eller som om du ikke passer ind i de traditionelle køns- og seksualitetsnormer. At lære om LGBTQIA+ kan hjælpe dig med at forstå, at du ikke er alene – og at det er helt okay at være, som du er. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad betyder LGBTQIA+? At forstå, hvad LGBTQIA+ betyder, kan være en hjælp for unge, der føler sig forvirrede omkring deres kønsidentitet og seksualitet. Kender du dét der med at få en klump i maven, hver gang du skal klæde om til idræt? Eller at alt dit tøj skal sidde løst og være baggy, så andre ikke kan se dine kropsformer? Måske du også kender til ubehaget ved at være med i en samtale om dating og kærester, fordi du er bange for at nogle skal opdage den forvirring og skam du føler? Så kan det tyde på, at det er ekstra vigtigt for dig at læse med her på siden. Book en samtale Find en psykolog Forklaring af LGBTQIA+ LGBTQIA+ er en paraplybetegnelse, der favner en bred vifte af identiteter og oplevelser, der ofte er underrepræsenterede eller misforståede i samfundet. LGBTQIA+ betyder Lesbian: Bruges om kvinder som er tiltrukket af andre kvinder. Gay: Bruges om mænd som er tiltrukket af andre mænd. Men kan også bruges som en paraplybetegnelse for alle, som er tiltrukket af sit eget køn. Bisexual: Biseksuelle mennesker er tiltrukket af både mænd og kvinder. Biseksualitet kan nogen gange blive misforstået som et pit stop på vejen til at blive homoseksuel, men det er det ikke. Selvom seksuelle identiteter kan skifte over tid, er biseksualitet sin egen identitet. Transgender: En betegnelse for alle personer, hvis kønsidentitet ikke matcher det køn de har fået fra fødslen. Det kan inkludere transkvinder (Kvinder som blev født som hankøn), transmænd (mænd som blev født som hunkøn) og nonbinære personer (som har været han- eller hunkøn ved fødslen)Queer / Questioning: Denne betydning kan være forskellig alt efter hvem du snakker med. Oftest bruges det om Queer, som er en paraplybetegnelse, der kan referere til næsten alle i LGBTQIA+-miljøet. Mange foretrækker Queer, fordi det føles altomfavnende. At være queer handler ikke om dit fysiske køn eller din kønsidentitet, men om begge dele. Q kan også referere til Questioning – det er enhver som udforsker sin kønsidentitet eller køn. Intersex: Interseksuelle mennesker er født med både mandlige og kvindelige kromosomer. Intersex personer er ikke trans, men deres identiteter er ofte udskammet – ligesom mange andre i LGBTQIA+-miljøet. Asexual: Aseksuelle mennesker føler ikke nogen seksuel tiltrækning overhovedet. De kan stadig føle romantisk tiltrækning, så de kan være på dates, være i faste forhold eller blive gift. De kan også vælge at deltage i seksuelle aktiveteter eller kun at have sex på visse betingelser. Aseksualitet er et spektrum, så der er ikke nogen “rigtig” måde at være... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/emne/manglende-energi/ Manglende energi Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Symptomer, årsager og behandling I en tid, hvor effektivitet og præstation er i højsædet, oplever mange mennesker en følelse af konstant træthed og energimangel. Denne tilstand kan spænde fra en mild følelse af udmattelse til en gennemgribende træghed, der hæmmer både arbejdsindsats og livskvalitet. Men hvad er årsagerne til dette energitab, og hvad kan vi gøre for at genvinde balancen? Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Manglende energi i hverdagen: Hvordan føles det? Manglende energi kan føles som en konstant træthed, der aldrig rigtig forsvinder, uanset hvor meget man sover. For eksempel kan det være svært at komme ud af sengen om morgenen, selv efter en lang nats søvn. En anden måde det kan mærkes på, er gennem en manglende evne til at koncentrere sig. Unge kan opleve, at de har svært ved at holde fokus i skolen eller på arbejdet, hvilket kan føre til frustration og manglende præstation. Måske man endda kan føle at man ofte mangler de rigtige ord og hurtigt glemmer ting. Læs mere Endelig kan manglende energi også føles som en generel uoplagthed og mangel på motivation. Selv simple opgaver kan føles overvældende, og man kan miste interessen for aktiviteter, man ellers plejede at nyde. Alt dette kan være tegn på en generel energimangel, og at kroppen af én eller anden årsag lukker ned for visse funktioner i kroppen, fordi den forsøger at kompensere for noget, der belaster den. Konsekvenser af manglende energi i hverdagen Konsekvenserne af energimangel kan være vidtrækkende og påvirke mange aspekter af livet. For eksempel kan det være svært at deltage i sportsaktiviteter eller andre fysiske aktiviteter, hvilket kan føre til en dårligere fysisk form og lavere selvværd. I skolen eller på arbejdet kan manglende energi føre til lavere præstationer, da det kan være svært at koncentrere sig og være produktiv. Dette kan igen føre til øget stress og selvkritik. Socialt kan manglende energi også have konsekvenser. Man kan fx føle sig for træt til at tage ud med vennerne eller deltage i sociale arrangementer, hvilket kan føre til isolation og en følelse af ensomhed. Manglende energi kan give langsigtede mentale konsekvenser På lang sigt kan konstant manglende energi have alvorlige mentale konsekvenser. En vedvarende følelse af træthed og uoplagthed kan føre til nedtrykthed og depression, da det kan være svært at finde glæde og motivation i hverdagen. Selvkritik og lavt selvværd er også almindelige konsekvenser, da man måske føler, at man ikke lever op til ens egne eller andres forventninger. Dette kan skabe en negativ spiral, hvor manglende energi fører til selvkritik, som igen forværrer energimanglen. I nogle tilfælde kan alvorlig energimangel og de medfølgende mentale problemer føre til angst og andre psykiske lidelser, hvilket gør det endnu sværere at bryde ud af den negative cyklus. Book en samtale Find en psykolog Årsager til manglende energi hos unge Der kan være mange forskellige årsager til manglende energi når man er ung. For mange unge er det normalt at løbe meget stærkt i livet,... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-17 - URL: https://ungterapi.dk/emne/meningsloeshed/ Meningsløshed Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sådan håndterer du følelsen af meningsløshed Meningsløshed er ikke kun en følelse af at være ked af det; det kan være en dyb usikkerhed om, hvad der giver livet værdi. Læs videre for at lære, hvordan du kan forstå årsagerne til meningsløshed og få konkrete råd til at finde retning igen. Når alt føles meningsløst – og hvordan du kan komme videre Kender du den følelse, hvor du vågner op og ikke rigtig ved, hvad du skal gøre med dig selv? Hvor ting, du plejede at glæde dig til, pludselig ikke betyder noget, og hverdagens små opgaver føles som en kæmpe byrde? Den der følelse af, at ingenting rigtig giver mening? Det er følelsen af meningsløshed. For mange unge er det en følelse, der rammer i perioder, og nogle gange er den en følelse, man lige kan ryste af sig. Så hvad gør man, når man føler, at verden omkring én er lidt... flad? Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er meningsløshed egentlig? Meningsløshed føles ofte som om man mister forbindelsen til det, der normalt giver ens liv retning og formål. Det kan være små ting – som at have svært ved at finde glæde i de ting, der normalt gør en glad. Eller større ting – som at føle, at ens liv ikke rigtigt har noget mål, og at man bare går gennem dagene uden at forstå, hvorfor. Det kan pludselig være, du føler at skolearbejdet er spild af tid. For hvorfor skal man egentligt præstere? Det kan også være du mister interessen for sociale aktiviteter, hvor interaktionen med andre kan føles overfladisk og ligegyldig. Det kan også være du bliver i tvivl om fremtiden, for hvad lever man egentligt for? Hvad skal man med livet? Er det bare en fase? Det er helt normalt at have perioder, hvor livet føles meningsløst. Måske er du midt i et kaotisk skoleår og føler dig presset på alle fronter. Måske har du oplevet noget, der har rystet dig – et venskab, der gik i stykker, et forhold, der sluttede, eller noget i din familie, der ikke føles helt rigtigt. Det kan alt sammen bidrage til en følelse af at stå på et stillestående punkt, hvor du ikke rigtig kan finde retning. Men selvom meningsløshed er noget, vi alle kan føle fra tid til anden, kan det også være et tegn på noget, der er lidt dybere. Hvis du oplever det over en længere periode, og det begynder at påvirke din hverdag, kan det være en god idé at reflektere lidt over, hvad der egentlig ligger bag. Book en samtale Find en psykolog Hvorfor føler man meningsløshed? Ungdomsårene er en tid, hvor man begynder at udforske, hvem man virkelig er. Det er en periode fyldt med forandringer, hvor man lærer at forstå sig selv, sine interesser og sin plads i verden. Samtidig står man over for en masse valg og usikkerhed – både om fremtiden og om hvem man er i nuet. Det er... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-16 - URL: https://ungterapi.dk/emne/misbrug-blandt-unge/ Misbrug blandt unge Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er et misbrug? Og hvornår går man fra afhængighed til misbrug? Kæmper du med at: Bruge snus for at kunne falde i søvn? Drikke alkohol alene for at slappe af eller forbedre dit humør? Prioritere computerspil så meget, at venskaber lider under det? Hvis du genkender dig selv i disse scenarier, kan det være tegn på en begyndende afhængighed eller misbrug. Misbrug blandt unge er et alvorligt problem, der kræver opmærksomhed og handling. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Definition af misbrug blandt unge Alle kan blive afhængige af noget. Nogle kan være mere disponerede for det af forskellige årsager, men alle kan ende i et misbrug, fordi det i sidste ende er en måde af håndtere noget der er svært i livet. Det er derfor vigtigt at vide, at man SAGTENS kan føle at man har “styr” på mange områder af livet, men samtidig også have et afhængighedsproblem. Nogle gange kan misbruget være dét, der gør at man kan balancere andre områder af sit liv, selvom balancegangen mellem kontrol og at miste den bliver en svære og svære balancegang. Man behøver altså ikke være “gået i hundene” for at have et misbrug, og det er altafgørende at man er villig til at se ærligt på sig selv og erkende sin misbrugsproblematik før noget andet. Læs mere Misbrug og afhængighed er komplekse tilstande, der kan påvirke både det fysiske og psykiske velbefindende. Misbrug refererer til den skadelige brug af stoffer eller aktiviteter, der kan føre til alvorlige sundhedsproblemer og negative konsekvenser i ens liv. Afhængighed er faktisk en psykisk sygdom, der karakteriseres ved en ukontrollabel trang til at fortsætte med en bestemt adfærd eller stofbrug, på trods af de skadelige konsekvenser. Afhængighed kan udvikle sig over tid og påvirker hjernens belønningssystem, hvilket gør det svært at stoppe med den afhængige adfærd. Det kan være både fysisk og psykisk, og det kræver ofte professionel hjælp at komme ud af. Hvornår bliver forbrug til misbrug hos unge? At skelne mellem forbrug og misbrug kan være en udfordrende opgave, da grænsen ofte er flydende og afhænger af individuelle omstændigheder. Tog jeg coke fordi jeg er afhængig, eller var det fordi andre gjorde det? Man kan dog sige at forbrug bliver til misbrug, når det begynder at have en negativ indvirkning på ens livskvalitet, relationer, og daglige funktioner. Det er altså ikke kun mængden, men også formålet og konsekvenserne af forbruget, der spiller en rolle. Hvis forbruget bruges som en flugt fra problemer eller fører til fysisk, psykisk eller social skade, kan det være et tegn på misbrug. Oplever man fx at at forbruget gentagne gange bliver negativt for ens liv, som at man fx får abstinenser hvis ikke man tager snus, eller mister kontrollen alt for meget, når man er fuld, men at man ikke føler man kan gøre noget ved det, kan der være tale om en afhængighed. Man skal også være opmærksom på om forbruget mest af alt handler om at... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-17 - URL: https://ungterapi.dk/emne/mobning/ Mobning Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Gode råd til udsatte og pårørende Mobning er en alvorlig udfordring, der rammer mange unge. Det handler ikke kun om ord eller handlinger, men også om de usynlige ar, det kan efterlade. Uanset om det er fysisk, psykisk eller digitalt, har mobning en dybtgående effekt på både selvværd og relationer. I denne artikel finder du ud af hvad der skal til for at bryde den onde cirkel. Mobning: Når ordene rammer hårdere end man tror Mobning er desværre ikke et nyt fænomen. Det er en adfærd, hvor én eller flere gentagne gange nedgør, udelukker eller på anden måde skader en anden person – både fysisk og psykisk. Og ja, det er udbredt blandt unge. Ifølge undersøgelser har op mod hver femte ung oplevet mobning i en eller anden form. Mobning er ikke bare “drillerier” – det kan føles som et angreb på ens værdi som menneske. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvordan opleves mobning? Mobning kan vise sig på mange måder. Det kan være direkte og åbenlyst, som når nogen råber grimme ting eller øgenavne efter én, eller mere subtilt, som når man konsekvent bliver udeladt fra gruppen på Snapchat eller ikke bliver inviteret til fester. Mobning findes også i en digital form, hvor mobberen f. eks. sender hadefulde beskeder. Uanset formen føles mobning som en konstant påmindelse om, at man ikke er “god nok”. Læs mere At blive mobbet kan føles som at være fanget i en ond drøm, hvor man ikke kan vågne op. Forestil dig, at du går i skole og hele tiden er bange for, hvad der sker i frikvarteret. Vil nogen grine af din madpakke? Vil nogen “komme til” at skubbe dig på gangen? Og når du kommer hjem, stopper det ikke – for så er der måske en gruppechat, hvor du kan se, at folk snakker om dig bag din ryg. For mobberen kan handlingerne nogle gange virke små og ufarlige, som en joke der “bare var for sjov”. Men for modtageren føles det som at få små sår hver dag, som aldrig får lov at hele. Hvorfor er det vigtigt at få hjælp? Mobning er ikke noget, der bare går over. Når man bliver mobbet, påvirker det ens selvværd, sociale relationer og i sidste ende ens mentale sundhed. For nogle kan det føre til angst, depression eller massiv ensomhed, der kan vare ved længe efter, at mobningen stopper. At forstå, hvad mobning er, og søge hjælp, handler om at bryde denne onde cirkel og finde en vej ud, hvor man ikke længere skal føle sig mindre værd. Hvordan er det at være pårørende? Som forælder eller ven til én, der bliver mobbet, kan det være hjerteskærende at se på. Man vil så gerne hjælpe, men det er ikke altid let at finde de rigtige ord. Mange unge føler sig flove over at fortælle, at de bliver mobbet. Det kan efterlade forældre med en følelse af magtesløshed og frustration. Hvad kan man selv gøre? Som ung,... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-05-26 - URL: https://ungterapi.dk/emne/nedtrykthed/ Nedtrykthed Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sådan får du det bedre hvis du føler dig nedtrykt Nedtrykthed kan føles som en mørk sky, der følger én uanset hvor man går. Men hvad er tegnene på, at være nedtrykt og hvordan kan man hjælpe? I denne artikel ser vi på de mest almindelige tegn på nedtrykthed og tilbyder praktiske råd til at støtte unge i at finde balance og få den hjælp, de har brug for. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvordan føles nedtrykthed i hverdagen? Forestil dig, at du er sammen med dine venner, og alle griner og har det sjovt. Men selvom du smiler udadtil, føler du dig tom indeni. Når du ligger i sengen om natten, vender og drejer du dig, mens tankerne raser rundt i dit hoved, og søvnen føles som en fjern drøm. At være alene kan føles som en dyb kløft af ensomhed, hvor hver time trækker sig ud som en uendelighed. Læs mere Nedtrykthed kan komme snigende som en tyngende tåge, der gør det svært at trække vejret frit. Det kan være svært at koncentrere sig i skolen, og selv de mindste opgaver kan føles uoverkommelige. Uanset hvor du er, eller hvem du er sammen med, kan nedtrykthed få dig til at føle dig isoleret og ude af stand til at finde glæde i de ting, du plejede at elske. Kort- og langsigtede konsekvenser af nedtrykthed På kort sigt kan nedtrykthed føre til søvnløshed, manglende energi og koncentrationsbesvær. Det kan påvirke dine præstationer i skolen og gøre det svært at opretholde sociale relationer. Du kan også føle dig mere irritabel og frustreret og føle at alt kan være håbløst. På lang sigt kan vedvarende nedtrykthed føre til alvorligere mentale helbredsproblemer som depression og angst. Det kan påvirke din evne til at fastholde et job eller gennemføre en uddannelse. I parforholdet kan det skabe afstand og misforståelser, og det kan også påvirke dine relationer til familie og venner. Når nedtryktheden ligger som en tung sky over dig, kan den komme i mellem dig og dine nærmeste, hvilket i sidste ende kan skabe en ond spiral af tilbagetrækning og isolation. Årsagerne bag nedtryktheden Nedtrykthed kan have mange årsager, og det er vigtigt at forstå, hvad der ligger bag for at kunne håndtere det rigtigt. For nogle kan det skyldes ubearbejdede traumer, som stadig påvirker dem under overfladen. Det kan være en svær barndom, mobning eller andre traumatiske oplevelser, der stadig kaster skygger over livet. Andre oplever nedtrykthed på grund af problemer på vigtige områder af livet, såsom konflikter i familien, pres i skolen, utilfredshed med krop og udseende eller problemer i sociale relationer. Vedvarende nedtrykthed kan også opstå, fordi man kan have svært ved at håndtere svære og tunge følelser og har en tendens til at gemme dem væk i stedet for at bearbejde dem. Endelig kan nedtrykthed også være et symptom på en anden psykisk lidelse, såsom angst eller bipolar lidelse. Forskellen mellem nedtrykthed og depression Det er vigtigt at skelne mellem nedtrykthed... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-17 - URL: https://ungterapi.dk/emne/ocd/ OCD Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er OCD? Og hvordan får jeg det bedre igen? Stor guide om OCD Tænk tilbage på din barndom, hvor du måske ikke måtte træde på stregerne på fortovet, eller havde små ritualer, som skulle sikre, at alt var i orden. For nogle bliver sådanne tanker og handlinger mere alvorlige og udvikler sig til OCD. Denne lidelse kan tage kontrol over dit liv, men heldigvis er der måder at få hjælp på. Læs videre for at forstå, hvad OCD er, og hvordan du kan begynde at få styr på det. Læs mere – Var døren virkelig låst ordentligt? – Kom der måske bakterier ind under neglene, da jeg rørte ved gelænderet? – Burde jeg lige tælle alle ærterne på tallerknen, så intet dårligt sker? Selvom det kan lyde skørt, kender vi alle sammen til denne tankegang – også selvom vi måske ikke vil indrømme det. Det stammer nemlig fra det man kan kalde “magisk tænkning”, som er en logik alle børn naturligt i løbet af deres barndom stifter bekendtskab med. Måske du selv som barn ikke måtte gå på stregerne på fortovet, kun måtte røre de hvide felter ved fodgængerovergangen eller skulle sige godnat til din mor 2 gange, for at være sikker på at der ikke skete din mor noget. Denne tankegang er egentligt den samme bag OCD, det er blot ikke længere en del af et udviklingstrin i barndommen, men en psykisk lidelse, man kan have meget svært ved at komme ud af. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er OCD? OCD står for Obsessive Compulsive Disorder, eller obsessiv-kompulsiv lidelse på dansk. OCD er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Disse tanker og handlinger er ofte uønskede og forårsager betydelig angst eller ubehag. For at blive diagnosticeret med OCD, skal symptomerne være til stede i mindst to uger og have en negativ indvirkning på din hverdag. Det er vigtigt at forstå, at OCD ikke bare er at være meget ordentlig og perfektionistisk; det er en alvorlig psykisk lidelse, der kræver behandling. Hvordan føles OCD? At leve med OCD kan føles som en konstant kamp mod dine egne tanker. Du kan opleve intense følelser af angst og frygt, selvom du ved, at dine tanker ikke er rationelle. Det kan føles som om, at din hjerne er fanget i en endeløs ond cirkel af tvangstanker og tvangshandlinger. Mange beskriver det som en følelse af at miste kontrollen over deres eget sind. Det kan være ekstremt udmattende, både fysisk og mentalt, da den konstante stress og angst kan påvirke ens evne til at fungere normalt i hverdagen. Book en samtale Find en psykolog OCD – Forskellen på tvangstanker og tvangshandlinger Tvangstanker er uønskede og påtrængende tanker, billeder eller impulser, der gentagne gange dukker op i tankerne. Disse tanker kan være meget ubehagelige og ofte skræmmende. For eksempel kan du konstant frygte, at noget frygteligt vil ske med dig eller dem, du elsker, du kan være bange for at blive udstødt af venner, eller... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-17 - URL: https://ungterapi.dk/emne/omsorgssvigt/ Omsorgssvigt Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Årsager, symptomer og behandling Omsorgssvigt er et alvorligt fænomen, der kan have dybtgående konsekvenser for dem, der oplever det. I denne artikel vil vi udforske, hvad omsorgssvigt er, hvor udbredt det er, og hvordan det påvirker både de berørte og deres pårørende. Vi vil også se på, hvorfor det er vigtigt at søge hjælp, og hvilke skridt man kan tage for at komme videre. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er omsorgssvigt? Omsorgssvigt dækker over situationer, hvor en person, ofte et barn, ikke modtager den nødvendige omsorg, opmærksomhed eller tryghed fra forældre eller andre voksne. Det kan tage mange former, herunder fysisk, psykisk eller emotionel forsømmelse, og det kan også omfatte overgreb. Fysisk omsorgssvigt kan være mangel på mad, tøj eller et trygt hjem, mens psykisk omsorgssvigt ofte handler om mangel på kærlighed, støtte og opmærksomhed. Hvor udbredt er omsorgssvigt? Omsorgssvigt er mere udbredt, end mange tror. Ifølge undersøgelser fra WHO oplever millioner af børn verden over omsorgssvigt hvert år. I Danmark anslås det, at flere tusinde børn lever i hjem, hvor de ikke får den nødvendige omsorg. Omsorgssvigt forekommer i alle samfundslag og påvirker mennesker uanset baggrund. Det er dog vigtigt at huske, at selv voksne kan opleve omsorgssvigt, fx i parforhold eller fra nære relationer. Hvordan opleves omsorgssvigt? Omsorgssvigt kan føles som en dyb ensomhed eller manglende værdi. For børn kan det give en følelse af ikke at være elsket eller set. Dette kan resultere i lavt selvværd, angst, depression og svært ved at stole på andre. Hos voksne kan tidligere oplevelser af omsorgssvigt give udfordringer i relationer og skabe følelsen af aldrig at være god nok. Hvorfor er det vigtigt at få hjælp? Konsekvenserne af omsorgssvigt kan være livslange, men med den rette hjælp er det muligt at hele. At tale med en terapeut eller en støttegruppe kan hjælpe med at bearbejde traumer, bryde negative mønstre og opbygge selvværd. Hjælp er vigtigt for at forhindre, at omsorgssvigt går i arv, da det ofte kan påvirke, hvordan man selv giver omsorg til sine egne børn eller nære. Hvordan er det at være pårørende? For pårørende kan det være hårdt at se en elsket person lide under konsekvenserne af omsorgssvigt. Man kan føle sig magtesløs, frustreret eller skyldig over ikke at kunne gøre nok. Det er vigtigt at huske, at det bedste, man kan gøre, er at være støttende, lyttende og tålmodig. Det kan også være en god ide at opmuntre personen til at søge professionel hjælp. Hvad kan man selv gøre? Hvis du har oplevet omsorgssvigt, er det første skridt at anerkende det og tillade dig selv at føle de følelser, der kommer op. At søge støtte hos venner, familie eller en terapeut kan være afgørende. Det kan også hjælpe at arbejde med selvkærlighed f. eks. ved at skrive dagbog, meditere eller dyrke aktiviteter, der bringer dig glæde. Hvad indebærer terapeutisk behandling? Terapeutisk behandling for omsorgssvigt fokuserer ofte på at bryde gamle mønstre og skabe nye, sunde relationer. En terapeut... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-17 - URL: https://ungterapi.dk/emne/overgreb-og-overfald/ Overgreb og overfald Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvordan overgreb og overfald påvirker dig – Og hvordan du kan heale Har du været udsat for et overgreb eller et overfald? Du er ikke alene. Det er helt naturligt at føle sig rystet og overvældet efter en sådan oplevelse. I denne artikel deler vi, hvordan overgreb og overfald kan påvirke din følelsesmæssige sundhed og hvordan du kan tage skridt mod at hele. Læs videre for at få indsigt i, hvad du kan gøre for at bearbejde traumer og få den rette støtte. Læs mere Overgreb og overfald er ord, der ofte bruges, men som kan være svære at forstå, medmindre man selv har oplevet det. Hvis du har været udsat for noget, der har føltes som et overgreb eller et overfald, kan det være en overvældende og skræmmende oplevelse. I dette blogindlæg vil vi forklare, hvad overgreb og overfald er, hvordan det kan påvirke dig både på kort og lang sigt, og hvad du kan gøre for at få det bedre. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er et overgreb og et overfald? Overgreb og overfald refererer til situationer, hvor en anden person påfører dig fysisk eller psykisk skade. Selvom begge begreber handler om at blive overfaldet på en eller anden måde, er der forskel på, hvad de betyder. Overgreb: Et overgreb sker, når nogen træder over dine grænser på en uacceptabel og skadelig måde. Det kan være fysisk, men det kan også være psykisk eller seksuelt. Overgreb er ikke altid synlige, og nogle gange kan de være svære at identificere med det samme. Eksempler på overgreb kan være manipulation, trusler, eller udnyttelse. Overfald: Et overfald er et direkte fysisk angreb, hvor nogen slår, skubber eller på anden måde påfører dig fysisk skade. Hvordan føles det lige efter et overgreb eller overfald? Efter et overgreb eller overfald kan du opleve en række følelser, som du måske ikke helt forstår med det samme. Mange beskriver en slags “choktilstand,” hvor det er svært at forstå, hvad der lige er sket. Choktilstanden kan føles som følelsesmæssig afstand, hvor du ikke helt kan bearbejde, hvad der er sket. Du kan føle, at alt sker i slowmotion, eller at det hele virker uvirkeligt. Det er almindeligt at føle sig lammet, skræmt og forvirret. Fysiske reaktioner som rysten, hurtig vejrtrækning, kvalme og svimmelhed er også normale. Kroppen går i alarmberedskab, og du kan føle, at du ikke har kontrol over dine egne reaktioner. Mange mennesker oplever også skam og skyld, selvom det er den angribende persons handlinger, der har forårsaget skaden. Du kan føle, at du burde have gjort noget anderledes. Det er vigtigt at forstå, at ingen – uanset situationen – fortjener at blive udsat for et overgreb eller overfald. Overgreb begået af en person, man kender Når et overgreb bliver begået af en person, man kender, som en ven, en partner eller et familiemedlem, kan det være ekstra svært at håndtere. Du har måske stolet på denne person, og deres handlinger bryder den... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-17 - URL: https://ungterapi.dk/emne/parforhold/ Parforholds­problemer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Har I problemer i parforholdet? Svigt og tillidsbrud er blandt de hyppige årsager, når parforholdet kommer i krise. Læs mere om parforholdsproblemer og få hjælp til en sundere og mere kærlig relation gennem parterapi. Kender du det her... ? Vi går konstant og snerrer af hinanden... Han begynder at råbe hele tiden... Småting bliver hurtigt kæmpestore... Vi har ikke nok sex... Måske er vi vokset fra hinanden? Vi laver aldrig noget sammen, og vi deler ikke interesser... Listen med udfordringer i et parforhold kunne snildt været blevet MEGET længere. For lige så skønt som det er at have fundet én, man gerne vil dele livet med, lige så svært kan det også være. Det kan faktisk være helt enormt svært. Vi mennesker har det generelt bedre i livet, når vi har nogle at dele det med. Vi har dog samtidig en ganske naturlig tendens til at søge mod vores egne behov, og i den søgen, ser vi ikke altid hvad den anden har behov for. At kunne få et velfungerende parforhold op og køre, er som en avanceret dans i mellem to individer, der både skal kunne indleve sig i hinanden, forstå hinandens baggrunde, acceptere og rumme hinanden, lægge bånd på egne svære følelser og nogle gange se bagom hinandens adfærd. Derfor er det ikke underligt, at alle parforhold kommer i kriser, og nogle gange kan have brug for professionel hjælp til at komme videre. Podcast om parterapi Lyt til episoden på Spotify eller Apple Podcasts. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Kærester med skyggesiderne Din kærestes spændende sider kan efter et stykke tid blive ... Egentligt bare pisseirriterende ... Når vi forelsker os i vores partner, er det fordi de vækker noget helt særligt i os. Vi fascineres af noget de kan, som vi måske ikke selv mestrer, og vi oplever at vi magnetisk bliver draget hen til et menneske, vi faktisk ikke kender. Selvsikkerhed, kan vi senere irriteres af overdreven selvpromovering Ydmyghed, kan vi senere irriteres af manglende selvtillid Ro, kan vi senere irriteres af passivitet og manglende handling Humor, kan vi senere irriteres af rapkæftethed Intelligens, kan vi senere irriteres af bedrevidenhed og arrogance Læs mere For eksempel: Er man blevet draget af sin partners evne til at hvile i sig selv, kan man senere irriteres grænseløst over partnerens ligegyldighed over for andre. Sagen er nemlig den, at vi ikke bare kan få den gode side, uden den såkaldte ”skyggeside”. Det hele hænger sammen, og vi overser det ubevidst i starten, fordi vi forblændes af vores eget behov for at projicere alverdens fantastiske egenskaber over på vores udkårne. Når luften dog er gået lidt af ballonen, vil det dog gå op for os alle, at vi også har købt den anden siden af medaljen, hvilket vi skal bruge resten af livet på at rumme og acceptere. Book en samtale Find en psykolog Hvis bare du ændrede dig liiidt... Ville du blive ved med at være sammen med din kæreste, hvis... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-17 - URL: https://ungterapi.dk/emne/perfektionisme/ Perfektionisme Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Bliv ven med din indre kritiker Perfektionismen handler ofte om et ønske om at få anerkendelse fra andre for at få det godt med os selv. Det betyder at man ofte dømmer sig selv meget hårdt og konstant er meget selvkritisk. Jeg anstrenger mig virkelig, men føler aldrig at det er godt nok! Jeg er bange for at prøve nye ting, fordi jeg frygter at klare mig dårligt! Hvis jeg begår fejl, kan andre ikke lide mig! Hvis det er dig, så kunne det tyde på, at du er perfektionist. Læs mere Og det er der altså ikke noget galt i at være... men det kan virkelig være hårdt! Og det kan gøre det svært at være tilfreds med sig selv og de ting, man gør. Unge mennesker er under et stort pres fra omverdenen. De skal arbejde hårdt og målrettet, de skal klare sig godt, de må ikke være dovne eller brokke sig. De skal leve et spændende liv, være sociale, se ud på den rigtige måde, skille sig ud og samtidig passe ind. Mange unge har svært ved at trives under det store pres, de er under. Det er der ikke noget overraskende i, for det er godt nok svært at leve op til alle de krav! Og for en del unge bliver tanken om at skulle leve op til alle kravene svær at lægge fra sig. De gør alt, hvad de kan, for at gøre alting så godt som overhovedet muligt. Men pludselig føles ”godt” ikke længere godt nok. De skal være endnu bedre, dygtigere, klogere. De skal være perfekte. Perfekte elever for deres lærere, perfekte børn for deres forældre, perfekte venner for deres venner... Problemet er bare, at det ikke er muligt. Og hvad sker der så, når man ikke kan leve op til den umulige standard, man kommer til at sætte for sig selv? Man føler sig som en fiasko. Mange unge stifter bekendtskab med perfektionismen i takt med, at de vokser op. For nogen sker det måske i løbet af folkeskolen, når de begynder at få karakterer for deres præstationer. For andre sker det måske i gymnasiet, når de finder ud af, at det ikke er alle, der er lige meget en del af fællesskabet. Så begynder man at gøre, hvad man kan, for at sikre sig den anerkendelse, man har brug for. Også selvom det måske bliver på bekostning af ens trivsel og selvværd. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er perfektionisme? Perfektionisme er karakteriseret ved at have meget høje standarder og ofte urealistiske mål for sig selv. Det er også kendetegnet ved en høj grad af selvkritik og en stor frygt for at begå fejl. Med andre ord får perfektionismen dig til at stille meget høje krav til dig selv, og når du så (af gode grunde) ikke kan leve op til de krav, bliver du vred på dig selv og føler dig som en fiasko. Perfektionismen handler ofte om et ønske om at... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-18 - URL: https://ungterapi.dk/emne/personlig-udvikling/ Personlig udvikling Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Få glæde, ro og klarhed Personlig udvikling er en rejse, der hjælper dig med at opdage, hvem du er, og hvem du gerne vil være. Denne artikel guider dig gennem de første skridt på vejen mod at blive den bedste version af dig selv. Hvem er du egentlig og hvem vil du gerne være? Hvis du er ung, er der en god chance for, at du har stillet dig selv de spørgsmål. Personlig udvikling handler om at finde ud af, hvem man er, hvad man vil, og hvordan man kan vokse og blive den bedste version af sig selv. Det er en rejse, som ikke altid er lige fremad – der vil være op- og nedture, udfordringer, du ikke havde regnet med, og sejre, der får dig til at føle, at du er på toppen af verden. Men det er også en af de mest spændende rejser, du kan begive dig ud på! Læs mere Så hvordan starter man egentlig den her rejse? Og hvordan kan en psykolog hjælpe dig med at blive klogere på dig selv, når du føler dig lidt “lost”? Lad os tage et kig på, hvordan personlig udvikling ser ud, og hvad du kan gøre for at komme i gang – både på egen hånd og med støtte fra en psykolog. Men lad os lige starte med basics: Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er personlig udvikling? Personlig udvikling handler om at udvikle sig på både indre og ydre plan. Det kan være alt fra at lære nye færdigheder, blive bedre til at håndtere sine følelser, finde ud af, hvad man vil med livet, og få mere selvtillid – ja, selv det at lære at sige “nej” til ting, der ikke gør én glad, er en form for personlig udvikling. Det er en proces, hvor du hele tiden lærer mere om dig selv og om verden omkring dig. Lad os tage et par eksempler Mødet med nye mennesker Du starter måske et nyt studie, en ny sport, eller en ny hobby. I begyndelsen er du nervøs, måske lidt usikker på dig selv. Men efter nogle uger begynder du at føle dig mere tilpas, du lærer at kommunikere bedre med folk, du lærer dig selv at kende i nye situationer. Du er vokset. Håndtering af følelser Du opdager, at du bliver rigtig stresset før eksamener. Tidligere reagerede du måske med panik og frygt, men nu prøver du at tage et skridt tilbage og bruge mindfulness eller lavere forventninger til dig selv for at mindske presset. Det er en form for personlig udvikling, fordi du har lært at håndtere en svær situation på en sundere måde. Opbygning af selvtillid Du har måske i lang tid følt dig usikker på dig selv, men du beslutter dig for at tage små skridt mod at ændre det. Du begynder at tage ansvar for dine handlinger, stå ved dine meninger, og du lærer at acceptere dig selv, som du er. Det handler ikke... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-18 - URL: https://ungterapi.dk/emne/misbrug-blandt-unge/pornoafhaengighed/ Porno­afhængighed Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Pornoafhængighed: Symptomer og trin til at genvinde kontrollen Når porno bliver en uundværlig del af din hverdag, kan det have alvorlige konsekvenser for din mentale sundhed og dine relationer. Hvis du føler, at pornoen er ved at tage kontrol over dit liv, og du ikke kan stoppe, kan det være et tegn på afhængighed. Denne artikel giver dig værktøjerne til at genkende pornoafhængighed og tilbyder praktiske råd til, hvordan du kan få hjælp til at håndtere det. Er du blevet fanget i pornoens verden? – Sådan håndterer du pornoafhængighed I dagens digitale verden er porno lettere tilgængeligt end nogensinde før. Mange mennesker ser porno som noget helt normalt og har måske set det, eller hørt om det, fra en ung alder. For de fleste er det bare noget, man ser i ny og næ – en form for underholdning eller udforskning af egen seksualitet. Men for nogle kan det udvikle sig til noget, der er sværere at styre. Det kan begynde som nysgerrighed, men for nogle bliver det hurtigt til noget mere – en afhængighed. Så hvad er pornoafhængighed egentlig, hvordan kan man skelne mellem normalt forbrug og afhængighed, og hvad kan man gøre ved det, hvis man føler, at man har mistet kontrollen? Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er pornoafhængighed? Kort sagt handler pornoafhængighed om, at man har svært ved at stoppe med at se porno, selvom det begynder at påvirke ens liv negativt. Det kan være, at du bruger så meget tid på at se porno, at det går ud over dit arbejde, dine studier, dine relationer eller din mentale sundhed. Pornoen fylder så meget, at du måske ikke længere kan koncentrere dig om andre ting – du føler dig som om, du er fanget i en cirkel af gentagne vaner, du ikke rigtig kan bryde. Det kan også være, at du konstant søger mere ekstremt indhold for at få samme “kick”. Denne form for afhængighed kan udvikle sig langsomt og være svær at opdage, men den kan have en stor effekt på, hvordan du ser på dig selv og dine relationer. Book en samtale Find en psykolog Hvordan skelner man mellem normalt forbrug og afhængighed? Der er stor forskel på at se porno en gang imellem og at være afhængig af det. Hvordan kan du så vide, om du er på vej til afhængighed? 1. Tid og kontrol Hvis pornoen begynder at tage for meget tid, og du føler, du mister kontrollen over, hvor meget du ser, kan det være et tegn på afhængighed. For eksempel, hvis du oprindeligt så porno én gang om ugen, men nu gør det dagligt, og det er svært at stoppe, selvom du gerne vil, er det et rødt flag. 2. Påvirkning på hverdagen Er du begyndt at prioritere at se porno frem for andre aktiviteter, som du plejede at synes var sjove eller interessante? Har det påvirket dit arbejde, dine studier eller dine sociale relationer? Hvis du begynder at afsætte tid til... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-05-26 - URL: https://ungterapi.dk/emne/praestationspres/ Præstationspres 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sådan får du ro på igen Har du nogensinde følt, at du skulle leve op til andres eller dine egne høje forventninger – og at presset nærmest sugede energien ud af dig? Præstationspres er en følelse, mange kender, uanset om det drejer sig om skole, arbejde, sport eller sociale medier. Det kan være en stærk drivkraft, der motiverer os til at yde vores bedste, men det kan også blive en byrde, der skaber stress, usikkerhed og frygt for at fejle. Læs mere Er du nogensinde blevet overvældet af følelsen af, at du skal være *perfekt*? At du skal præstere, være smart, smuk, social, produktiv og samtidigt have kontrol over alt i dit liv? Du er ikke alene. Mange unge i dag kæmper med præstationspres, og det er ikke kun noget, der sker i skolen – det er noget, der kan ramme på mange områder af livet, fra skolen til sociale relationer, til det digitale liv, til fitness og på arbejdet. Men hvordan føles præstationspres, hvad kommer det af, og hvad kan man gøre for at mindske presset på sig selv? Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvordan føles præstationspres? Præstationspres kan føles som en vægt på dine skuldre, der ikke går væk. Typisk kan det opleves som bekymringstanker, følelser af utilstrækkelighed, en hård selvkritik eller noget, der i sidste ende kan udvikle sig til stress eller angst. Bekymringstanker om fremtiden Hvad hvis du ikke får det job, du ønsker? Hvad hvis du ikke er god nok til at komme ind på din drømmeuddannelse? Hvordan skal du kunne følge med alle de andre, der virker som om de har styr på det? Følelse af utilstrækkelighed Du føler måske, at du ikke er god nok, selvom du har prøvet dit bedste. Når du ser andre klare sig bedre, kan det få dig til at tvivle på dig selv. Det er som om du aldrig rigtig når op til de standarder, du har sat for dig selv. Stress og angst Den konstante frygt for at fejle kan gøre dig stresset og nervøs. Det kan føre til fysisk og psykisk udmattelse, og i værste fald kan det udvikle sig til angst eller depression. Selvkritik Du begynder at klandre dig selv for alt, du ikke gør perfekt. Denne selvkritik kan skabe en følelse af, at du ikke er værdifuld nok – hvad du end opnår, er ikke godt nok. Book en samtale Find en psykolog Hvordan kan præstationspres påvirke din hverdag? Du har en stor opgave i skolen, og du vil gøre det perfekt. Du bruger flere dage på at forberede dig, og når du endelig afleverer opgaven, føler du dig lettet – men også nervøs. Hvad hvis det ikke er godt nok? Hvad hvis du... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-18 - URL: https://ungterapi.dk/emne/psykisk-vold/ Psykisk vold Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Usynlige sår, dybe ar Psykisk vold er svær at opdage, men dens konsekvenser kan være ødelæggende. Den manipulerer, kontrollerer og nedbryder – ofte uden at efterlade fysiske spor. Mange oplever skam og tvivl på sig selv, men psykisk vold er aldrig din skyld. Læs med og forstå, hvordan du kan genkende, håndtere og få hjælp til at bryde fri fra skadelige relationer. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Psykisk vold: Skader uden synlige mærker Psykisk vold kan være svær at opdage, fordi den ikke efterlader synlige mærker, ligesom fysisk vold gør. Alligevel kan virkningen være mindst lige så skadelig. Psykisk vold er, når en person forsøger at kontrollere, manipulere eller nedbryde en anden person ved at bruge ord, trusler eller handlinger, der får den anden til at føle sig mindre værd, usikker eller bange. Det kan ske i alle typer relationer – uanset om det er i et romantisk forhold, mellem venner eller i familien. Book en samtale Find en psykolog Hvordan psykisk vold kan se ud Psykisk vold kan se ud på mange måder. Det kan være konstant kritik, hån eller nedgørelse, eller hvis en person får dig til at tvivle på dine egne tanker og følelser. Det kan også være kontrol over, hvad du laver, hvem du taler med, og hvordan du tilbringer din tid. Hvis du føler, at du skal leve op til noget, du ikke ønsker eller kan, kan det også være tegn på psykisk vold. En anden form for psykisk vold er isolation – eksempelvis hvis nogen prøver at få dig til at vælge dem frem for dine venner og familie, så du langsomt bliver isoleret fra dine nærmeste. Det kan også være trusler om, hvad der vil ske, hvis du ikke gøre som personen ønsker, f. eks. at vedkommende vil afslutte relationen. Book en samtale Psykologer med ledige tider Kærlighed eller kontrol? En af de mest komplekse aspekter ved psykisk vold er den ambivalens, der ofte karakteriserer relationen. Den person, der udøver volden, kan skifte mellem at være kærlig og kontrollerende, hvilket skaber forvirring, og gør det svært at forstå, at der faktisk er tale om vold. Den udsatte person kan føle sig meget tæt knyttet til vedkommende, og der kan være tale om en person, som man både holder meget af og føler sig afhængig af, på trods af det man udsættes for. Ambivalensen kan få den udsatte til at tvivle på, hvad der er normalt i en relation, og den kan skabe et behov for at dække over den person, der udøver volden, så andre ikke vil tænke dårligt om vedkommende. Find en psykolog Ofte stillede spørgsmål Hvordan psykisk vold kan påvirke dig Psykisk vold kan have store konsekvenser for din mentale sundhed. Det kan føre til lavt selvværd, angst, depression og en følelse af at være fanget. Hvis du konstant bliver kritiseret eller manipuleret, kan du begynde at tvivle på dine egne evner og føle at du ikke er god nok og ikke... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-18 - URL: https://ungterapi.dk/emne/psykoser-og-psykotiske-oplevelser/ Psykoser og psykotiske oplevelser Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er en psykose, og hvordan føles det? Psykoser kan være skræmmende – Det kan hjælpe at tale med nogen for at få en bedre forståelse. På denne side kan du lære mere om psykoser, deres årsager og hvordan du kan få den rette hjælp. Har du nogensinde følt, at verden omkring dig pludselig virker helt anderledes, som om tingene ikke giver mening, eller at dine tanker ikke længere føles som dine egne? For nogle mennesker er disse oplevelser noget, de går igennem – måske uden at forstå, hvad der sker. Hvis du har haft oplevelser, hvor du har følt dig “ud af kontakt” med virkeligheden, eller at du har hørt eller set ting, som andre ikke kunne se eller høre, kan du have været tæt på, hvad man kalder psykose. Læs mere Men hvad betyder psykose egentlig? Hvordan føles det at være i en psykose? Og hvad kan man gøre, hvis man oplever det? I det her indlæg vil vi tale om psykoser og psykotiske oplevelser, hvordan de kan påvirke dig, og hvordan du kan få hjælp, hvis du føler, at du mister forbindelsen til virkeligheden. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er en psykose? En psykose er en tilstand, hvor en person mister kontakten med virkeligheden. Det betyder, at man begynder at opfatte verden på en måde, der ikke stemmer overens med, hvad andre mennesker oplever. En psykose kan være forårsaget af mange forskellige ting – det kan være en mental sygdom som skizofreni, en reaktion på stress eller traumer, stofmisbrug, eller det kan ske i forbindelse med en fysisk sygdom eller en hjerneskade. Under en psykose kan man opleve vrangforestillinger (tanketilstande, der ikke er virkelighed), hallucinationer (at høre eller se ting, der ikke er der), og en forvrænget opfattelse af virkeligheden. Hvordan føles det at være i psykose? At være i psykose kan være både skræmmende og forvirrende. Din opfattelse af virkeligheden bliver ændret, og det, du oplever, kan føles helt virkeligt – selvom det ikke er det. Eksempler på det kan være, at:Høre stemmer, der ikke er der: Du kan begynde at høre stemmer, som ikke er virkelige. Det kan være, at du hører folk tale om dig eller til dig, selvom der ikke er nogen omkring dig. Stemmerne kan være kritiske, anklagende eller endda venlige, men de føles som om de kommer udefra, ikke fra dig selv. Det kan føles som om, du bliver “overvåget” eller kontrolleret af noget, du ikke kan se. Se ting, der ikke er der: Du kan begynde at se ting, som andre mennesker ikke kan se. Måske ser du mennesker eller genstande, der ikke eksisterer i virkeligheden. Det kan være små lys, farver, eller billeder, der pludselig dukker op for øjnene af dig. Vrangforestillinger (urealistiske tanker): En anden del af psykose kan være vrangforestillinger, hvor dine tanker og overbevisninger ikke stemmer overens med virkeligheden. For eksempel kan du tro, at du bliver forfulgt af en skjult organisation, eller at... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-18 - URL: https://ungterapi.dk/emne/paaroerende/ Guide til pårørende Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Når én du holder af, har det svært Hvordan finder man egentligt ud af, om én man holder af har det svært? Skal man blande sig eller lade være? Og hvis man skal gøre noget, hvad skal man så gøre? Her kan du læse om hvordan du vurderer om nogle har det svært, hvilke spørgsmål og dilemmaer der ofte er omkring det, og hvordan du hjælper på den bedst mulige måde. Du har måske gået med bekymringen i lang tid, eller også er tanken netop opstået:Har min ven / kæreste / kollega / familiemedlem det svært, og bør jeg gøre noget for at hjælpe? Læs mere De fleste der kan genkende disse tanker ved også, at det hurtigt kan føles lidt overvældende og håbløst at tænke på. For hvis man virkelig skal følge tankestrømmen til ende, skal man måske til at gøre nogle ting, man absolut ikke finder behagelige. Det er nemlig super sårbart at tage denne slags emner op, og tanken om at blive afvist kan nemt afskrække os til at gøre noget. Derfor lukker mange disse bekymringer ned, ind til de måske vokser sig så store, at de til sidst ikke kan undgås. Og måske man aldrig åbner dem op igen, og blot håber på at det hele er gået væk. Men det er vigtigt at reagere på mistrivselstegn hos vores nære, og at vi tør hjælpe og støtte dem på vejen mod bedring. Derfor er det først og fremmest vigtigt at du reflekterer over, hvorfor du tror at vedkommende har det dårligt, og lærer at kigge efter de vigtigste ting. At finde ud af, om nogle har det svært, kan kræve en vis følsomhed og opmærksomhed. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Vær opmærksom på disse tegn Ændringer i adfærd Vær opmærksom på eventuelle ændringer i adfærd, såsom tilbagetrækning, irritabilitet, overdreven tristhed eller nervøsitet. Social tilbagetrækning Vær opmærksom på om vedkommende ikke længere deltager lige så meget i sociale arrangementer, og/eller virker fjern, trist eller træt ved sociale sammenkomster. Tab af interesse Hvis din ven pludselig mister interessen for ting, de plejede at nyde, eller trækker sig tilbage fra sociale aktiviteter, kan det være et tegn på, at de har det svært. Udtrykte bekymringer eller følelser Hvis din ven udtrykker bekymringer, tristhed, angst eller andre følelser, så tag dem seriøst og vær åben for at lytte. Svigtende skole- eller arbejdspræstation Bemærk eventuelle ændringer i din vens præstationer i skolen eller på arbejdet, herunder fald i karakterer, manglende fremmøde eller udfordringer med opgaverne. Fysiske symptomer Vær opmærksom på eventuelle fysiske symptomer, din ven kan opleve, såsom hovedpine, maveproblemer eller generel træthed, som kan være relateret til deres mentale helbre Søvn- og spisemønstre Bemærk eventuelle ændringer i din vens søvn- og spisemønstre. Forstyrrelser i disse områder kan indikere, at noget er galt. Selvskadende adfærd Vær opmærksom på tegn på selvskadende adfærd, såsom skæresår, brændemærker eller andre fysiske skader. Book en samtale Find en psykolog Skal jeg sige noget direkte? Hvis... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-18 - URL: https://ungterapi.dk/emne/tro-og-religion/ Tro og religion Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvordan religion påvirker mental sundhed og identitet Religion og tro kan bringe mening og håb til mange, men for andre kan det også medføre pres og usikkerhed. I denne artikel undersøger vi, hvordan tro kan skabe både indre ro og mentale udfordringer, og hvad man kan gøre ved det. Tro og religion fylder generelt ikke så meget for en almindelig dansk ung, da Danmark er et forholdsvist sekulært land, der ikke går så meget op i kirken. På verdensplan er det dog en lidt anden historie, hvor religion og tro er noget, mange mennesker har en stærk forbindelse til. For nogle giver det liv mening og retning, mens det for andre kan være kilden til tvivl, konflikt og pres. I mange kulturer spiller tro en stor rolle i at forme, hvordan man ser på sig selv, verden og sin plads i livet. Læs mere Fordi tro og religion ikke fylder så meget i Danmark, kan man især som ung føle sig alene, hvis man kommer fra et hjem hvor tro og religion fylder mere. Her kan man ofte føle sig alene og måske udskammet, når man gerne vil tale om det. Men som med så mange andre ting i ungdomsårene, er tro og religion vigtige emner at kunne tale om, fordi man måske oplever tvivl eller problemer med det. For hvad sker der, når troen ikke længere giver ro, men derimod skaber stress, forvirring eller endda mindreværd? Hvordan påvirker religion vores mentale sundhed – både positivt og negativt? I denne artikel vil vi se på, hvordan tro og religion kan påvirke vores psyke, hvordan det kan skabe problemer med identitet, og hvornår man måske skal søge hjælp fra en psykolog. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Troens positive indvirkning på den mentale sundhed Tro og religion kan have en meget positiv indvirkning på vores mentale velvære. Mange mennesker finder styrke, trøst og håb gennem deres tro, især i svære tider. Det kan give en følelse af formål, samhørighed og en større mening med livet. 1. Tryghed og håb i svære tider Når man står overfor udfordringer som sygdom, tab eller personlige kriser, kan troen være en kilde til trøst. Man tror måske på en højere magt, der har kontrol over ens liv, og det kan give en følelse af, at der er en større plan – at tingene måske sker af en grund. Det kan også give en følelse af håb om, at svære perioder vil ende, og at der er en fremtid fyldt med muligheder og mening. Har man fx mistet en nær pårørende, kan man finde trøst i tanken om at livet efter døden betyder, at man vil genforenes med den afdøde på et senere tidspunkt. 2. Fællesskab og støtte Mange religiøse fællesskaber tilbyder et stærkt netværk af støtte, hvor man kan dele deres liv, bønner og bekymringer. Den sociale støtte og følelse af at høre til kan have en enorm positiv indflydelse på mental sundhed. Det kan reducere... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-18 - URL: https://ungterapi.dk/emne/seksuelle-problemer/ Seksuelle problemer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Årsager, symptomer og behandling Seksualitet og psykologi hænger tæt sammen, men det er ikke altid noget, vi taler åbent om. Seksuelle udfordringer kan påvirke både dit selvværd og din mentale trivsel, men de behøver ikke stå alene. I denne artikel undersøger vi sammenhængen mellem psyke og seksualitet, og hvordan du kan få hjælp til at håndtere vanskeligheder. Har du nogensinde tænkt over, at seksualitet og psykologi hænger sammen? Eller at dit følelsesliv og tanker kan påvirke dit forhold til sex? Det er noget, vi måske ikke altid snakker så meget om, men det er vildt vigtigt at forstå, især når vi er i gang med at finde ud af, hvem vi er seksuelt. Men lad os lige starte ved det helt grundlæggende. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er seksuel udvikling egentlig? Seksuel udvikling handler nemlig om, hvordan vi vokser og lærer om os selv og vores seksualitet gennem livet. Det begynder fra en tidlig alder, når vi begynder at opdage, hvad vi kan lide, hvordan vi reagerer på andres berøring, og hvordan vi føler os tiltrukket af andre. Seksuel udvikling er meget mere end bare at have sex – det handler om at forstå sin krop, sin identitet, sine følelser og sine grænser. I teenageårene, hvor du typisk begynder at få mere styr på dine følelser, begynder din seksualitet at ændre sig. Det er her, du får de første erfaringer med, hvad der føles godt – både fysisk og følelsesmæssigt. Du kan opleve, at du er nysgerrig på sex, måske får du din første kæreste, eller du begynder at få stærkere følelser af tiltrækning og begær. Psyken og seksualiteten Mange tror, at sex kun handler om krop og fysiske reaktioner, men i virkeligheden er din psyke, dine følelser og dine tanker dybt forbundet med din seksualitet. For eksempel, hvis du er stresset, ked af det eller har lav selvtillid, kan det påvirke, hvordan du har sex – og hvordan du nyder det. Din mentale tilstand spiller en stor rolle i, om du føler dig afslappet og tryg i situationen, eller om du føler dig usikker og fjern fra det, der sker. Tænk på det som et perfekt samspil mellem krop og sind: Hvis du føler dig godt tilpas med dig selv og har positive tanker om sex, er chancerne for, at du nyder det meget større. Men hvis du er fyldt med usikkerhed, frygt eller angst, kan det være svært at finde glæde i seksuelle oplevelser. Book en samtale Find en psykolog Seksuelle udfordringer Det er MEGET almindeligt at støde på udfordringer, når det kommer til sex. Selvom det i film og serier ser skønt og let ud, har vi alle perioder, hvor tingene ikke helt spiller, uanset om vi har en kæreste eller er alene. Læs mere Selvom seksuelle udfordringer er normalt, særligt i teenageårene, er det vigtigt at være opmærksom på det, hvis udfordringer vokser sig større, og bliver noget der skaber større mistrivsel. Seksuelle udfordringer kan nemlig,... --- - Published: 2025-11-19 - Modified: 2026-06-18 - URL: https://ungterapi.dk/emne/selvdestruktiv-adfaerd/ Selvdestruktiv adfærd Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Årsager, symptomer og behandling Har du nogensinde gjort noget, du vidste, ikke var godt for dig – og alligevel ikke kunne stoppe? Selvdestruktiv adfærd kan være alt fra overspringshandlinger til usunde relationer og selvskade. Det føles ofte som en ond cirkel, der er svær at bryde. Men hvorfor sker det, og hvordan kan vi ændre det? I denne artikel dykker vi ned i årsagerne bag selvdestruktiv adfærd – og giver dig redskaberne til at stoppe den. Selvdestruktiv adfærd: Hvordan man kan komme til at sabotere sig selv – og hvordan man stopper det Kender du det? Du har en dårlig dag, du føler dig overvældet eller trist, og du reagerer ved at gøre noget, du senere fortryder. Måske trækker du dig fra vennerne, overspiser, overskrider dine egne grænser eller gør noget helt femte, du ved ikke er god for dig. Det kan være en ond cirkel, der virker næsten umulig at bryde. Dette er hvad vi kalder selvdestruktiv adfærd. Men hvad er det egentlig? Hvordan opstår det? Og vigtigst af alt – hvordan kommer man ud af den? Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er selvdestruktiv adfærd? Selvdestruktiv adfærd handler om at gøre ting, som skader dig selv – både fysisk og mentalt – ofte uden at det er noget, du bevidst vælger at gøre. Det kan være vaner eller adfærd, der gør det sværere at nå dine mål eller føre dig længere væk fra det, der egentlig gør dig godt. Overspringshandlinger: Du udskyder vigtige opgaver, selvom du ved, at det vil stresse dig mere på sigt. Overdreven selvkritik: Du er hård ved dig selv, hvilket kan føre til lavt selvværd. Undgåelse: Du trækker dig væk fra sociale situationer eller problemer, fordi du ikke kan overskue dem, hvilket gør, at du føler dig mere ensom eller isoleret. Usunde relationer: Du bliver i et forhold, der ikke er godt for dig, fordi du ikke føler, du fortjener noget bedre. Selvskadende adfærd: Det kan være at bruge stoffer, spise for meget eller for lidt, selvskade, træne for meget eller drikke for meget. Som regel starter man med at gøre disse ting for at lindre følelsen af stress, angst eller smerte, men på lang sigt ender de ofte med at forstærke de problemer, du oprindeligt forsøgte at undgå. Book en samtale Find en psykolog Hvordan kan man komme til at udvikle selvdestruktiv adfærd? Selvdestruktive mønstre opstår sjældent fra én enkel hændelse. De er ofte resultatet af en opbygning af oplevelser, følelsesmæssige reaktioner og dårlige copingstrategier. Et eksempel kan være at du har haft en dårlig dag i skolen, hvor du har lavet en fejl eller ikke fået den karakter, du havde håbet på. Læs mere Du føler dig skuffet, og i stedet for at bearbejde den følelse på en sund måde – måske ved at tale med en ven eller tage en pause – vælger du i stedet at spise usundt eller tabe dig, fordi du føler, at du på den måde kan “kontrollere”... --- - Published: 2025-11-14 - Modified: 2026-06-16 - URL: https://ungterapi.dk/emne/fobier/ Fobier Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er en fobi og hvordan behandles den? Der er meget forskning på området, og fobier kan heldigvis GODT behandles. På denne side lærer du om fobier og du kan også finde en dygtig behandler. Fobi og angst Fobier er i familie med angst på den måde, at man er angst for noget meget specifikt. Forskellen på, om man er almindeligt bange for noget, eller lider af en decideret fobi, ligger i hvor intens ens følelse af angst er, når man nærmer sig skrækobjektet. Fobier er i familie med angst på den måde, at man er angst for noget meget specifikt. Læs mere Forskellen på, om man er almindeligt bange for noget, eller lider af en decideret fobi, ligger i hvor intens ens følelse af angst er, når man nærmer sig skrækobjektet som man har en fobi for. Det er meget almindeligt at være bange for forskellige ting, og det skal vi mennesker sådan set også være. Det vigtigt at vi tager vare på os selv og ser ting an, før vi kaster os ud i dem. Men lider vi af en fobi, vil vi opleve det som meget invaliderende, når det står på. Typiske tegn på en fobiVed en fobi oplever man, at angsten sidder i hele kroppen, og kan give stærk hovedpine, kvalme, svimmelhed og flimren for øjnene. At være i kontakt med sit skrækobjekt giver typisk også åndenød, galoperende puls og svedige håndflader. Er man fobisk, kan man også opleve, at man lang tid før, man skal i kontakt med skrækobjektet, bliver nervøs og får ondt i maven. Man tager sig måske mange forholdsregler for, at man ikke kan komme til at møde en edderkop, eller at man ikke kommer til at få kontorpladsen tæt på vinduet. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvorfor opstår en fobi? Fobier opstår, fordi hjernen laver en association mellem en bestemt genstand/situation, og følelsen af angst. Af en eller anden grund, koder hjernen noget bestemt ind som farligt, og noget man derfor fremadrettet skal forsøge at gøre alt for at undgå. Årsagerne til forbierne ligger derfor i fortidens oplevelser, hvor man typisk har haft en stærk negativ erfaring med skrækobjektet. Måske man som barn faldt ned fra en høj gynge, eller at man blev låst inde på toilettet. Læs mere Men man kan også blive fobisk af indirekte oplevelser, som når man i en film har set nogle styrte ned med et fly, eller bliver låst inde i en kasse. Forældre kan også overføre deres egne forbier til deres børn, og dermed kan børnene arve en forbi gennem dem. Når barnet oplever sin forældres intense frygt for noget særligt, forbindes det automatisk med angst i barnets hjerne. Skal fobien behandles? Det er meget forskelligt, hvor invaliderende man oplever sine fobier. Har man en meget specifik fobi for særligt lange slanger, er det måske ikke så presserende at behandle, da man sandsynligvis ikke møder ret mange af dem på sin vej. Er man på jungletur... --- - Published: 2025-11-14 - Modified: 2026-06-16 - URL: https://ungterapi.dk/emne/social-angst/ Social angst Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er social angst? Og hvordan bliver jeg mere tilpas i sociale sammenhænge? ”Åh nej, der står 5 fra klassen og snakker lige ved toiletterne... Hvad nu hvis de spørger mig om min weekend? Eller regner med at jeg har noget spændende at sige? Det kan jeg slet ikke overskue! Jeg må væk, hurtigt! ” Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er social angst? Social angst er den mest udbredte form for angst, ud over generaliseret angst, og den har hver dag en stor hæmmende effekt på rigtig mange mennesker verden over. Social angst kan vise sig ved angst for at deltage i events med flere andre mennesker, som fester og fødselsdage, gruppemøder eller spontane forsamlinger ved kaffeautomaten. Ofte kan blot tanken om, at man skal til en fest trigge angsten, og mange med social angst aflyser derfor ofte sociale begivenhed. Læs mere Er man ramt af social angst, er man som regel overfokuseret på, hvad andre mon tænker om én. Katastrofetanken, som altså er den værst tænkelige tanke, er at andre grundlæggende set, ikke bryder sig om én, og vil komme til at afvise én. Dette gør, at man bliver overopmærksom på sig selv i det sociale rum, og overanalyserer selv det mindste, man gør. Det kan være alt fra det tøj, man har på, til hvordan man går, til om man var sød/sjov/hensynsfuld nok, til hvilken emoji man sender over Messenger. Men er alt social angst det samme? Man kan selvfølgelig lide af social angst i mange forskellige grader, og alle kan blive ængstelige og nervøse, når de skal tale foran mange mennesker fx. skelnen mellem, hvorvidt man kan være ramt af social angst er, ved at kigge på, om man er meget urealistisk i sine sociale bekymringer, og om det gentager sig ved de specifikke sociale events. Kendetegnet ved angst er, at man OVERVURDERER truslen af det, man står over for, samtidig med at man UNDERVURDERER sine egne ressourcer og kompetencer. Hvordan føles social angst? I tilfældet med social angst betyder det, at man har en tendens til at tro, at truslen ved det sociale, altså chancerne for, at folk vil afvise én, er langt større, end de i virkeligheden er. Samtidig undervurderer man sine egne sociale evner, og tror at man hurtigt vil gøre sig selv til grin fx . Denne systematiske måde, at opfatte det sociale som langt mere truende, end det er, og samtidig ikke mene, at man har meget at stå imod med, gør at man automatisk trækker sig fra rigtig mange situationer, fordi man selvfølgelig ikke har lyst til at ende i sit katastrofe-scenarie, nemlig at blive afvist og forkastet af andre. Derfor virker det i situationen som det rigtige at gøre, at skynde sig i en anden retning, hvis man kan se, at der står en gruppe fra klassen og taler længere nede af gangen, fordi man ikke har lyst til at opleve de massive følelser af angst, det kan give, når... --- - Published: 2025-11-14 - Modified: 2026-06-16 - URL: https://ungterapi.dk/emne/konflikter-paa-arbejdspladsen/ Konflikter på arbejdspladsen Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sådan løser I dem og kommer videre Konflikter på arbejdet er ikke unormale, men de kan være både drænende og svære at håndtere. Heldigvis findes der metoder til at løse dem. Udforsk, hvordan du kan få større klarhed og finde balancen igen, så arbejdet føles godt. Kender du dét der med at du undgår visse personer på dit arbejde, fordi i altid har en lidt negativ tone i mellem jer? Eller at du ikke tør at sige din mening over for din chef, fordi vedkommende tit tager ting personligt? Måske kender du til dét der med at have ondt i maven på arbejdet, fordi du er bange for at gøre ting forkert, og tit føler at andre mener du ikke gør det godt nok? Så skal du nok læse med her. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Årsager til konflikter på arbejdspladsen Det kan være enormt svært at være i konflikt med nogen på sit arbejde. Vi bruger utroligt mange af vores vågne timer på at være på arbejde, og da arbejdet er kilden til vores indtægt og at resten af vores liv fungerer, SKAL det bare være et sted, der er rart for os at være. Vi kan nemlig ikke bare forlade arbejdet, når det ikke er rart at være der, og folk vi kan have det svært med, er vi nødt til at arbejde sammen med dagen efter igen. På arbejdet er vi derfor i højere grad nødt til at lære at løse konflikterne på gode måder, da det ellers hurtigt kan ende ret ubehageligt for os, hvor vores økonomi også kommer i fare. Læs mere Konflikter på arbejdspladsen kan opstå af mange forskellige årsager. En almindelig årsag er forskelle i arbejdsmetoder eller -mål. Når kollegaer har forskellige måder at løse opgaver på, kan det føre til misforståelser og spændinger. En anden årsag kan være dårlig kommunikation. Manglende klarhed i opgaver og forventninger kan føre til frustration og konflikter. Personlige forskelle, som værdier, personligheder og arbejdsstile, kan også spille en stor rolle i at skabe konflikter. Man kan også have kommunikationsproblemer med sin chef, eller generelt føle sig dårligt behandlet, ikke set eller belønnet nok for sin indsats. Book en samtale Psykologer med ledige tider Hvordan konflikter på arbejdet kan påvirke dig At være i konflikt på arbejdet kan være ekstremt belastende. Det kan føre til følelser af vrede, uretfærdighed og isolation. Når du er i konflikt med din chef, kan det føles som om, du konstant er under overvågning, og at dine præstationer altid bliver kritiseret. Følelser af at blive misforstået og frygt for at blive fyret eller sanktioneret kan også være overvældende. Læs mere Denne angst kan påvirke din mentale og fysiske sundhed, samt din motivation og produktivitet på arbejdet. Når man er presset på denne måde, kan det være svært at have en konstruktiv tilgang til konflikten, hvor man tager initiativ til en ærlig og åben samtale. I stedet kommer mange til at feje konflikten under... --- - Published: 2025-11-14 - Modified: 2026-06-16 - URL: https://ungterapi.dk/emne/ensomhed/ Ensomhed Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er ensomhed og hvordan får jeg det bedre? Kæmpe guide om ensomhed – Alt hvad du skal vide om hvordan du igen føler dig forbundet til andre! Er du ensom? (Kæmpe guide til ensomme) Dette indlæg er for dig, som går rundt med følelsen af ensomhed, og det er baseret på psykologisk forskning og på flere tusinde psykologforløb med unge, der har haft brug for hjælp til at håndtere deres ensomhed. “Hvad er ensomhed? ““Hvad er symptomerne på ensomhed? ““Hvorfor der er en større ensomhed blandt unge? ”De tre grundlæggende strategier til at håndtere ensomheden går vi i dybden med, før vi runder af med en stor guide om vejen ud af ensomhed, og hvad du selv kan gøre for at få det bedre. Læs mere Du er på Instagram og føler at alle andre lever de mest fantastiske liv, mens du selv sidder og spilder din tid alene... Du har svært ved at være med i snakken i skolen, mens andre taler om festen i lørdags. Eller måske du ofte er sammen med venner, men alligevel føler du en ensomhed sammen med dem. Klumpen i maven vokser, men du forsøger alligevel at være med. Du har så mange ting du ønsker at dele med andre, men som tiden går, bliver det bare svære at vide, hvor du skal starte. Du fortæller derfor ikke noget. De vil sikkert også synes du er dum. Alt forbliver ved det gamle. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er ensomhed? Ensomhed er grundlæggende en følelse af dyb ked af det-hed, der opstår, fordi man ikke føler sig som en del af et fællesskab, og mangler nogle vigtige mennesker at dele livet med. Det er en ufrivillig alenehed. Ensomhed – en stor trussel for urmennesket i os Ensomhed er meget smertefuldt for os, fordi vi helt ind i vores urmenneskelige biologi er flokdyr, der er indkodet til at søge andre mennesker. Da vi levede i stenhuler ville vi dø, hvis vi blev udstødt fra gruppen. Derfor er vi udstyret med en masse følelser og psykologiske mekanismer, der skaber et stort ønske om at dele livet med andre. Læs mere Faktisk er den uhyggelige sandhed, at ensomhed får ældre mennesker til at dø før tid. Der sker altså noget helt fysisk med vores kroppe, når vi oplever ensomhed og længere tid, og det er noget vi er nødt til at tage meget alvorligt. De sociale relationer er meget vigtige for os, for det er herigennem vi udvikler os og skaber vores identitet. Allerede helt fra fødslen, udvikler den lille baby stille og roligt en fornemmelse for sig selv, ved at spejle sig i sin mors og fars reaktioner på det. Op igennem barndommen og teenageårene bliver det for alvor vigtigt, at vi føler os accepteret og som en del af et fællesskab. Vi ændrer på visse aspekter af os selv, hvis vi oplever at det ikke er noget andre kan lide, og udvikler os i retningen af... --- - Published: 2025-11-14 - Modified: 2026-06-17 - URL: https://ungterapi.dk/emne/familieproblemer/ Familieproblemer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Har I konflikter i familien? Når man er ung er der fra de tidlige teenageår en naturlig løsrivelsesproces i gang fra forældrene, hvor man begiver sig ud på sin identitetsrejse, i en søgen efter sig selv. Denne løsrivelse ender aldrig rigtigt, men forandrer sig konstant gennem livet. Familien er dér du vokser op, og tilbringer dine første 18 år – om du vil det eller ej. Mange unge tror at de kan komme af med problemerne i familien, når de er flyttet hjemmefra. Læs mere Dette kan man også til dels – eller man kan i hvert fald få de små skænderier, irriterende bemærkninger og strenge blikke på afstand, og måske formå at bygge noget mere konstruktivt op sammen. Dette er dog desværre ikke tilfældet for mange, der oplever at familieproblemerne fortsætter, blot på en anden måde end før. Mange unge mærker særligt til dette omkring højtiderne og ved fødselsdage. Man kan have en oplevelse af, at selvom man virkelig føler at man har udviklet sig, og er kommet langt i sit eget nye, spændende, selvstændige liv, bliver man slået tilbage til sin gamle rolle, så snart man træder ind af døren i barndomshjemmet. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Løsrivelse Når man er ung er der fra de tidlige teenageår en naturlig løsrivelsesproces i gang fra forældrene, hvor man begiver sig ud på sin identitetsrejse, i en søgen efter sig selv. Denne løsrivelse ender aldrig rigtigt, men forandrer sig konstant gennem livet. Efterhånden som man hele tiden udvikler nye syn på verden og sig selv, kommer ens familie derfor også til at stå i forskellige lys. Læs mere Det kan være man opdager, at personer man tidligere har glorificeret, egentlig ikke indeholder alt det skønne man troede. Der kan derfor være meget vrede forbundet med det nye voksen-perspektiv man nu besidder over for sin familie. Ting man før lod ske, uden at tænke videre over det, stiller man nu spørgsmålstegn ved, og måske stiller man sig endda i opposition. Alt dette er ganske fint og naturligt for de fleste unge. Man skal jo løsrive sig og blive selvstændig. Book en samtale Find en psykolog Familiemønstre Alle familier består af familie-mønstre, som de har bygget op gennem årene. Dette betyder at alle i familien har særlige pladser, roller og sågar også forskellig status, der gør det mere legitimt for nogle at handle på en bestemt måde, end andre i familien. Læs mere Måske er lillebroren “favoritten” hos alle, og får ikke stillet de samme krav som resten? Måske skal moren beskyttes fra bekymringer, fordi hun har en rolle, hvor hun hele tiden er særligt sårbar? Måske er storesøsteren hende, der tager sig af alle de andre, når de har det skidt? Alle disse forskellige roller gør, at nogle handlinger falder nogle i familien mere naturligt end andre, hvorfor man også forventer forskellige ting af hinanden. Familie-mønstre er derfor ikke til at komme uden om, og florerer i alle familier. Dog kan man opleve,... --- - Published: 2025-11-14 - Modified: 2026-06-17 - URL: https://ungterapi.dk/emne/til-foraeldre/ Til forældre Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Er du forælder til en ung, du er bekymret for? Læs vores guide til forældre, og lær at hjælpe din teenager bedst muligt. Har du gennem længere tid været bekymret for dit barn? – Gennemgår dit barn en svær tid, og er du usikker på om du kan hjælpe tilstrækkeligt? – Er du forælder til en ustyrlig teenager eller måske en ung, som lukker sig inde? – Har dit barn givet udtryk for, at det har brug for at tale med nogle udenfor barnets omgangskreds? Hvis du kan genkende nogen af disse tanker, så læs med på denne side. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Dit barns komplicerede identitetsskabelse Er dit barn/teenager mellem 12-20 år, kan du være sikker på at det befinder sig midt i en særlig vigtig periode i sit liv. Med hjernens modning følger en forøget bevidsthed omkring sig selv, hvem man er, og hvordan ens omgivelser opfatter én. Herudover begynder det omkringliggende samfund at stille flere krav om at den unge selv skal træffe en masse valg, og i stigende grad selv stå til ansvar for sine egne beslutninger. Læs mere At navigere i dette komplicerede landskab, kan være rigtig svært for mange unge. Der er konstant mange ting på spil, og det er de helt små marginaler, der kan få alting til at ændre sig fra den ene dag til den anden. At skabe sin egen identitet er en løbende proces, der aldrig ender. Men særligt i teenageårene lægges et vigtigt fundament, hvor den unge skaber grundlæggende antagelser om sig selv, som det ofte tager med sig langt ind i voksenlivet. Dette er grundlæggende ideer om hvilken slags person man er. Er man fx sådan én, ting godt kan lykkedes for, eller er man ulykkesfuglen? Er man ham den seje alle beundrer, eller er man hende den usynlige ovre i hjørnet? Alle disse livslange ideer om hvem man er, grundlægges i teenageårene. Lyt til vores podcast Lyt i din podcast app Book en samtale Psykologer med ledige tider Normale “teenage-kvaler” eller alvorligere problemer? Alle får “blå mærker” i løbet af ungdomsårene, og heldigvis ender langt de fleste også med at finde vej gennem junglen. Som forælder er det vigtigt, at du bruger din viden omkring dit barn til at vurdere, om dine bekymringer for dit barn skal tages alvorligt. Man kan ikke objektivt sige, hvorvidt et særligt problem er alvorligt eller ej, da det er dit barns oplevelse af problemet, der er afgørende. Læs mere Derfor er det vigtigt, at du som forældre ikke kommer til at bagatalisere, men i stedet forholder dig undersøgende til hvad dit barn kommunikerer ud. Til denne vurdering kan det være en god idé at tænke over disse spørgsmål:Hvad siger dit barn selv? Hvordan beskriver det sine problemer? Hvor godt plejer dit barn at være til at håndtere vanskeligheder i sit liv? Plejer det selv at have en god føling på hvad der foregår i dets liv, eller har det en tendens... --- - Published: 2025-11-14 - Modified: 2026-06-17 - URL: https://ungterapi.dk/emne/graensesaetning/ Grænsesætning Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Få større selvrespekt Grænsesætning handler ikke om at være hård, men om at beskytte dit mentale helbred og selvrespekt. Hvis du ofte overskrider dine egne grænser, kan det føre til stress og følelsen af at miste kontrollen over dit liv. I denne artikel lærer du, hvordan du kan udvikle stærke grænser, så du kan være ærlig over for både dig selv og andre, hvilket skaber sundere relationer og et bedre mentalt helbred. Grænsesætning er altafgørende for dit mentale helbred I en verden, der konstant stiller krav og forventer fleksibilitet, er evnen til at sætte grænser blevet mere væsentlig end nogensinde før. Dette gælder især for unge og deres forældre, som står over for unikke udfordringer i dagens digitale og hurtigt skiftende samfund. Læs mere Grænsesætning handler ikke om at starte konflikter med andre; det er derimod et værktøj til at fremme autonomi og selvrespekt. Misforståelsen om at relationer styrkes ved at efterkomme andres ønsker, kan på lang sigt føre til en ophobning af uforløste følelser og stress på grund af overbelastning og undertrykkelse af egne behov. Dette skyldes primært en manglende kommunikation omkring, hvad vi individuelt finder acceptabelt og bæredygtigt inden for rammerne af vores relationer. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvorfor er det svært at sætte grænser? At sætte grænser er en vigtig del af at opbygge sunde relationer, beskytte vores mentale og følelsesmæssige velvære og fremme vores selvrespekt. Men for mange unge kan det være en udfordrende opgave at lære at sætte grænser og stå fast på dem. Dette kan der være mange grunde til. Frygt for afvisning og konflikter Unge er naturligt mere sårbare over for andres meninger, da fællesskab er en aføgrende del af ungdommens identitetsdannelse. Man ønsker at blive accepteret og værdsat af sine jævnaldrende og føler frygt for at blive afvist eller udelukket, hvis man siger nej eller sætter grænser. Denne frygt kan føre til, at man undgår at sætte grænser for ikke at skabe konflikter eller miste venskaber. Det er her vigtigt at forstå, at grænsesætning ikke nødvendigvis fører til konflikter. Tværtimod kan det bidrage til at skabe klare forventninger og forståelse mellem parter i en relation, hvilket er fundamentalt for tillid og ærlighed. Lavt selvværd og selvtillid Ungdommen er en tid med usikkerhed og eksperimenteren med identitet. Hvis man har lavt selvværd eller føler sig usikker på sig selv, kan man have svært ved at tro på sin ret til at sætte grænser. Man kan føle, at ens behov og ønsker ikke er vigtige eller værdige nok til at blive respekteret af andre. Manglende færdigheder i kommunikation og konflikthåndtering At sætte grænser kræver gode kommunikations- og konflikthåndteringsfærdigheder. Mange unge har endnu ikke udviklet disse færdigheder fuldt ud og kan føle sig usikre på, hvordan de skal udtrykke deres behov og ønsker på en respektfuld og effektiv måde. Book en samtale Psykologer med ledige tider Konsekvenserne af manglende grænsesætning Manglende grænsesætning er for mange ofte kilde til konstant stress og mistrivsel. Ved hele tiden at... --- - Published: 2025-11-11 - Modified: 2026-06-23 - URL: https://ungterapi.dk/emne/ Samtaleemner Her finder du de samtaleemner, vi kan hjælpe dig med. Genveje: Angst Depression Spiseforstyrrelser Stress A ADHDAfhængighed / MisbrugAngstAngst – AgorafobiAngst – EksamensangstAngst – FobierAngst – Generaliseret angstAngst – PanikangstAngst – Social angstAngst – SygdomsangstAnoreksiArbejdsrelaterede konflikterAt man har brug for at lufte sine tanker til en udefrakommendeAutisme og autismespektrumforstyrrelser B BekymringstankerBelastningsreaktionerBED (Binge eating disorder)Bulimi C Cutting D DatingproblemerDepressionDiagnoser E EksamensangstEksistentielle problemstillingerEnsomhed F FamilieproblemerFastlåsthed og manglende motivationFobierForælder til en ung med problemerFødsel (Svære fødselsforløb / rolle som nybagt mor)Følelser man ikke ved hvor kommer fra (fx. vrede / ked-af-det-hed) G Generaliseret angstGraviditet / abort / forældreskabGrænsesætning H HovedpineHjernerystelseHjertebankenHypokondri I IdentitetIndre kritisk stemmeIndre uroIntroversion J K KoncentrationsbesværKonflikterKonflikter med vennerKonflikter mellem unge og forældreKonflikter på arbejdspladsenKonflikthåndteringKriseKronisk sygdom og somatiske symptomerKropslig uroKulturelle problematikker (Fx. minoritetsfølelse / kulturchock / diskrimination)Kærlighedsproblemer / parforholdKønsidentitet L Lavt selvværdLGBTQIA+ M Manglende energiMeningsløshedMigræneMisbrugMobningModløshed N Nedtrykthed O OCDOmsorgssvigtOpvækstvilkårOrtoreksiOvergangen fra ung til voksenOverfaldOvergreb P PanikangstParforholdsproblemerPerfektionismePersonlig udviklingPersonlighedsforstyrrelserPornoafhængighedPræstationspresProblemer med at få hverdagen til at hænge sammenPsykisk voldPsykotiske oplevelserPårørende til personer med fysisk eller psykisk sygdom Q R Relationelle problemer til forældreRelationelle problemer til vennerReligion S SeksualitetSeksuelle problematikkerSelvdestruktiv adfærdSelvhadSelvmordstankerSelvskadeSelvtillidSelvværdSkamSkolevægringSocial angstSorgSpiseforstyrrelserStofmisbrugStressSugardatingSundhedsangstSvære følelserSygdomsangstSygemeldingSærligt sensitivSøvnbesvær T TabTankemylderTilknytningTraumeTristhedTro U UdbrændthedUddannelsesvalgUdfordringer ifht at være blevet mor eller farUro i kroppenUsikkerhed ifht fremtidenUsikkerhed ifht omverdenens krav og forventningerUtilstrækkelighed V Vanskeligheder ved at være til stede i nuetVinterdepressionVold og voldtægtsofferVrede og vredeshåndtering W X Y Z Æ Ø Å I UngTerapi arbejder vi med mange forskellige problemstillinger Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at man ikke behøver “at have problemer” i sit liv, før det kan være gavnligt at se en psykolog. Det er helt ok at bruge det som et rum til personlig udvikling eller at man kommer for at lufte sine tanker til en udefrakommende. Det er der rigtig mange unge, som gør. Vi behandler temaet om hvorvidt dine problemer er “store nok” i denne artikel. Når det er sagt, er der selvfølgelig også mange unge, som kommer til os med en eller flere problemstillinger, de har brug for hjælp til. Kan du genkende dig selv? Hvis du kan relatere til nogen af de ovenstående problematikker, er du meget velkommen til at læse de uddybende tekster om problemstillingerne, møde vores psykologer (det gør du her), tjekke vores priser eller booke en tid online. Kan du ikke genkende dig selv? Kan du ikke kan relatere til et eller flere af ovenstående temaer, så er du meget velkommen til at høre nærmere ved at tage kontakt til os. Bare ring eller skriv – Så lytter vi til din problemstilling, og vurderer om det er inden for rammerne af, hvad vi kan hjælpe dig med. Hvis det er tilfældet, hjælper vi dig gerne i gang med et forløb hos en psykolog med erfaring inden for din problematik. Hvis din situation ikke er noget, som vi er de rette til at hjælpe dig med, så guider vi dig selvfølgelig videre i systemet. Det vigtigste er, at du får den rigtige hjælp til den situation, du står i. --- - Published: 2025-11-11 - Modified: 2026-06-16 - URL: https://ungterapi.dk/emne/adhd/ ADHD Book en samtale Læs 100+ anbefalinger ADHD – Mere end bare en opmærksomheds­forstyrrelse ADHD er en kompleks tilstand, der påvirker både adfærd og neurologi, og dens virkning kan ses både hos børn og voksne. For at kunne håndtere ADHD bedst muligt, er det essentielt at forstå dens symptomer og hvordan den påvirker hverdagen. Denne guide giver dig en dybdegående forståelse af ADHD, og hvad der skal til for at få den rette støtte og behandling. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål ADHD: En guide til forståelse, symptomer og næste skridt ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en neurologisk og adfærdsmæssig tilstand, der påvirker både børn og voksne. Med en stadig stigende vien om ADHDs virkninger, er det vigtigt man har en dyb forståelse af hvad ADHD er, hvordan det manifesterer sig, og hvilke skridt man kan tage for at sikre den bedste støtte og behandling. Hvad er ADHD? ADHD er kendetegnet ved mønstre af uopmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet, som påvirker en persons funktion i hverdagslivet. Udfordringer med opmærksomhed, organisering, tidsforvaltning, og at holde fokus på opgaver, er almindelige aspekter af tilstanden. Det er dog vigtigt at understrege at ADHD ikke blot er en adfærdsmæssig udfordring, men en neurobiologisk tilstand, som påvirker adskillige aspekter af en persons liv. Derfor er ADHD en tilstand, der har påvirket personen siden fødslen, og er ikke blot udfordringer man oplever midlertidigt eller inden for en afgrænset periode. Symptomer på ADHD Symptomer på ADHD kan variere betydeligt fra person til person, men generelt inkluderer de:Problemer med at holde fokus på en opgaveHyppige skift mellem igangværende aktiviteterGlemsomhed i dagligdagenUdfordringer med organisering og prioriteringTendens til at have svært ved stabile relationerFølelse af indre rastløshedTendens til dårlig følelsesreguleringFor unge kan disse symptomer resultere i en svær skolegang, sociale udfordringer, lavt selvværd, grænsesøgende adfærd og mange konflikter i hjemmet. ADHD kan kræve professionel hjælp Mens det kan være fristende at selv-diagnosticere eller diagnosticere ens barn uofficielt, er det afgørende at involvere en professionel. En psykolog eller læge vil kunne foretage en grundig undersøgelse for at afgøre, om symptomerne stemmer overens med diagnosen ADHD. Denne proces omfatter ofte en undersøgelse af tidligere adfærd, en samtale med forældre eller pårørende og brug af standardiserede evalueringsskemaer. Andre lignende udfordringer ved ADHDDen professionelle diagnosticeringsproces sikrer, at andre mulige årsager til symptomerne, såsom indlæringsvanskeligheder, angst eller depression, bliver overvejet. Dette aspekt er særligt vigtigt, da symptomer på ADHD ofte også kan være symptomer på generel mistrivsel, hvor koncentrationsevnen er svækket som følge af en indre følelsesmæssig uro. Siden ADHD centrerer sig om udfordringer med dét vi kalder de ”eksekutive funktioner”, der også påvirkes når vi har det svært af mange andre årsager, er det enormt vigtigt at undersøge årsagerne til de nuværende udfordringer grundigt først. Her er det vigtigt at tage udgangspunkt i, at langt de fleste mennesker adfærd er en reaktion på noget vanskeligt i omgivelserne, snarere end at det skyldes en neurologisk defekt. Konteksten for problemerne er derfor det første, der grundigt skal undersøges, før man viderehenviser til en udredning i psykiatrien.... --- - Published: 2025-11-11 - Modified: 2026-06-16 - URL: https://ungterapi.dk/emne/agorafobi/ Agorafobi Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er agorafobi? Og hvordan kan det invalidere hele ens liv? Stor guide om agorafobi og behandlingsmuligheder. Hvad er agorafobi? Agorafobi er en type angstlidelse, der kan have en invaliderende effekt på dem, der lider af det. Det kan være en overvældende og konstant frygt for åbne rum, store menneskemængder eller situationer, hvor det føles umuligt at undslippe. Selvom agorafobi ofte forbindes med frygten for at forlade hjemmet, er det mere nuanceret end bare dét. Mange unge oplever agorafobi som en frygt for at være i situationer, hvor de ikke føler sig trygge, og hvor hjælpen kan synes uden for rækkevidde, hvis angsten skulle tage overhånd. Agorafobi kan udspille sig i forskellige formater Angsttilstanden agorafobi kan vise sig i mange former. Nogle unge kan opleve det som en frygt for at være alene hjemme, mens andre kan frygte offentlige transportmidler, supermarkeder eller koncerter. Selv en gåtur i parken kan føles overvældende. Det handler ikke nødvendigvis om stedet, men om frygten for de uforudsigelige situationer, der kan opstå, når man ikke føler sig “sikker”. Derfor er der ikke et entydigt svar på, hvornår agorafobi opstår, det er et individuelt forløb, hvor ikke to forløb nødvendigvis er ens. Hvordan føles agorafobi? Når man lider af agorafobi, kan kroppen reagere fysisk, som om den er i fare, selvom man ikke er i en egentlig farlig situation. Hjertet kan slå hurtigt, man kan få svedige hænder, opleve svimmelhed eller føle en trykken for brystet. Mange beskriver følelsen som at miste kontrollen eller være på kanten af at besvime. Typiske tegn på agorafobi:HjertebankenSvedig hænderSvimmelhedTrykken for brystetFølelse af kontroltabDisse fysiske symptomer kan opstå i forskellige situationer, og de er ofte så ubehagelige, at mange vælger at undgå dem helt. Men når man begynder at undgå flere og flere situationer, kan ens verden langsomt blive mindre, og man begrænser sig selv enormt meget. Mange unge med agorafobi isolerer sig mere og mere, hvilket kan føre til en følelse af ensomhed og frustration. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Sådan kan psykologer og terapi hjælpe med agorafobi Hos Ung Terapi har vi stor erfaring med at hjælpe unge, der oplever angsttilstande som blandt andet agorafobi. Vores psykologer har derfor kendskab til, hvor udfordrende og angstprovokerende denne lidelse kan være, og vi er her for at støtte dig hele vejen. Læs mere Vi arbejder sammen med dig for at forstå, hvad der trigger angsten, og hvordan vi kan skabe strategier til at mindske den over tid. En vigtig del af behandlingen kan være eksponeringsterapi, hvor vi hjælper dig med langsomt at udsætte dig selv for de situationer, der føles uoverskuelige – men altid i et tempo, der føles rigtigt for dig. Vi arbejder også med at styrke dine ressourcer, så du føler dig mere rustet til at håndtere de situationer, der tidligere har føltes truende. Dette kan inkludere teknikker til at regulere dit åndedræt og dine tanker, så du føler større kontrol over din angst. Bekæmp agorafobi – Du er ikke alene... --- - Published: 2025-11-11 - Modified: 2026-06-16 - URL: https://ungterapi.dk/emne/angst/generaliseret-angst/ Generaliseret angst Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad gør man, når bekymringerne begynder at styre ens liv? Generaliseret angst er en psykisk lidelse, der ofte er svær at få øje på, fordi bekymringerne kan virke almindelige. Men når de bliver vedvarende og overvældende, kan de have en stor indvirkning på dit velbefindende. Læs med her og få indsigt i, hvordan du kan få hjælp til at håndtere generaliseret angst. Hvad er generaliseret angst? Generaliseret angst er en tilstand med vedvarende bekymringer, som giver en mere eller mindre konstant følelse af indre uro. Mange oplever i perioder at være nervøse eller ængstelige, hvilket i sig selv er fuldstændig normalt, men hvis man oplever at blive overvældet af bekymringer dagligt eller flere gange ugentligt, er der muligvis tale om generaliseret angst. Den generaliserede angst adskiller sig fra eksempelvis social angst, der er relateret til specifikke sociale situationer, eller panikangst hvor angsten opstår akut og uden forudgående varsel. Med generaliseret angst vil bekymringerne være persisterende og ikke nødvendigvis være relateret til noget bestemt, såsom de øvrige angstformer. Og netop fordi at den generaliserede angst ikke er møntet på noget specifikt, så kan det være vanskeligt i første omgang at identificere, at det er en decideret angstlidelse der er tale om. Af samme grund kan det være vanskeligt at skelne generaliseret angst fra de mere ”normale” bekymringer, da de ofte kan synes subtile og hverdagsagtige. Kendetegnet ved bekymringerne er dog, at der ikke er nogen objektiv grund til at bekymre sig og at de er ude af proportioner med hvordan tingene forholder sig i virkeligheden. Når generaliseret angst bliver til en psykisk lidelse er bekymringerne og den indre uro så udtalt, at de går ud over ens daglige funktionsniveau. Det kan blive vanskeligere at udføre dagligdagsopgaver og det går måske ud over ens koncentrationsevne og relation til andre mennesker. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Symptomer på generaliseret angst Når man har generaliseret angst, så vil man ofte opleve, at ens hjerne konstant er på overarbejde. Det er som at have en konstant baggrundsstøj og en uro, der aldrig giver slip. Forestil dig, at du konstant er på vagt over for potentielle faretruende situationer, også selvom, der ikke er nogen umiddelbar fare til stede. Læs mere Hverdagssituationer kan føles uoverskuelige, fordi tankerne kredser om alle de potentielle ting, der kunne gå galt. Dette kan gøre, at de ting der engang forekom nemme og umiddelbare kan opleves som uoverskuelige. Og man bekymrer sig for om alle de ting man går og frygter rent faktisk vil ske. Når man går og bekymrer sig meget, så vil det også have en indflydelse på følelseslivet, og bekymringerne kan trigge følelser af eksempelvis angst, frygt og måske ked-af-det-hed. Mange med generaliseret angst vil også opleve udtalte kropslige symptomer, som er reaktioner på en hjerne, der konstant er overaktiveret. Disse kropslige symptomer kan blandt andet vise sig ved de ”klassiske” angstsymptomer såsom hjertebanken, åndenød og svimmelhed. Imidlertid kan den generaliserede angst også bære præg af mere flygtige kropslige symptomer... --- - Published: 2025-11-11 - Modified: 2026-06-16 - URL: https://ungterapi.dk/emne/angst/panikangst/ Panikangst Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er panikangst? Og hvordan udspiller panikanfaldene sig? Stor guide om panikangst og behandlingsmuligheder. Hvad er panikangst? Panikangst er en form for angstlidelse, hvor man oplever tilbagevendende, uventede panikanfald. For mange unge kan disse anfald være overvældende og skræmmende, og de kan opstå pludseligt uden nogen tydelig udløser. Panikanfald kan føles som om, man mister kontrollen over sin krop og sine tanker, og angsten kan hurtigt eskalere til en frygt for, at noget alvorligt vil ske. Selvom panikanfald ofte varer få minutter, kan det føles som en evighed, når man står midt i dem. Mange beskriver det som en altomfattende oplevelse, hvor kroppen reagerer voldsomt fysisk, selvom der ikke er nogen reel fare til stede. Dette gør panikangst særligt udfordrende, da det kan føles som om, at angsten kommer ud af det blå. Og man kan mellem forekomsten af en række anfald ikke abstrahere fra tanken om, hvornår det næste anfald mon kommer. Hos Ung Terapi har vi erfaring med at hjælpe unge, der kæmper med panikangst. Vi står klar til at hjælpe dig med at finde vejen ud af panikangsten og skabe en hverdag, hvor du føler dig tryg og i kontrol. Du kan læse mere om vores tilgang til behandling af angst her. Hvordan føles panikangst? Panikangst kan udspille sig på mange forskellige måder. Det er ikke usædvanligt at tro, at man er ved at få et hjerteanfald eller en alvorlig fysisk sygdom, når man står midt i et anfald, da symptomerne kan være så intense. Typisk vil man opleve nogle af følgende symptomer under et panikanfald:Tegn på panikangstPludselige anfald af intens frygt uden nogen tydelig årsagHurtig hjertebanken eller uregelmæssig pulsÅndedrætsbesvær eller en følelse af at blive kvaltSvimmelhed eller følelse af at besvimeRysten eller svedetureKvalme eller maveproblemerKuldegysninger eller hedetureBrystsmerter eller trykken for brystetFølelse af uvirkelighed eller at være adskilt fra sin kropPrikken og stikken samt følelsesløshed i kroppenEn stærk trang til at flygte fra situationenFor mange kan frygten for at opleve et nyt panikanfald føre til en konstant vagtsomhed. Denne frygt kan resultere i, at man begynder at undgå situationer, hvor man tidligere har oplevet anfald, eller hvor man tror, det kan ske igen. Det kan betyde, at man undgår offentlige steder, sociale situationer eller endda forlader sit hjem. Denne undgåelse kan forstærke angsten og skabe en ond cirkel, hvor frygten for panikangst styrer ens liv. Panikangst kan opstå af flere årsager Der er flere årsager til at panikangst kan opstå. Hvert forløb er ikke ens, og det vil være meget individuelt, hvorfor det opstår hos visse personer. Stress eller traumatiske oplevelser: Store livsændringer, tab, eller tidligere traumatiske oplevelser kan udløse panikangst. Arvelighed: Panikangst kan være genetisk disponeret og løbe i familier. Overfølsomhed over for kropslige fornemmelser: Mange med panikangst er særligt opmærksomme på små kropslige forandringer, som de tolker som farlige. Frygt for gentagelse af panikanfald: Efter at have oplevet ét panikanfald, kan frygten for at få endnu et anfald i sig selv udløse nye anfald. Miljømæssige faktorer: Opvækst i... --- - Published: 2025-11-11 - Modified: 2026-06-16 - URL: https://ungterapi.dk/emne/angst/sygdomsangst/ Sygdomsangst (hypokondri / helbredsangst) Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Årsager, symptomer og behandling Har du nogensinde mærket en prikken i armen eller opdaget en ny skønhedsplet og straks tænkt det værste? Måske googlet symptomerne og hurtigt overbevist dig selv om, at det kunne være noget alvorligt? For nogle bliver denne frygt for sygdom en altoverskyggende del af livet – en konstant bekymring, der aldrig helt slipper sit greb. Hvad er det, og hvordan opleves det? Sygdomsangst, også kaldet hypokondri eller helbredsangst, er en psykisk tilstand, hvor man oplever en vedvarende frygt for at have en alvorlig sygdom, f. eks. kræft eller defekt i hjertet eller hjernen. Ofte uden at der er grund til bekymringen og til trods for, at undersøgelser hos en læge ikke viser tegn på sygdom. Denne frygt kan blive så dominerende, at den påvirker ens dagligdag og står i vejen for, at man kan gøre ting, man egentlig har lyst til (eks. være social, dyrke fritidsaktiviteter, tage til koncerter). For personer med sygdomsangst kan mindre fysiske fornemmelser som hovedpine og træthed blive tolket som et tegn på en alvorlig sygdom. F. eks. kan en person med sygdomsangst opdage en lille knude i huden eller en ny skønhedsplet og overbevise sig selv om, at det er kræft, blive angst og søge yderligere tegn på symptomer og/eller søge behandling. Angst og bekymring kan føre til, at personen hyppigt søger information om sygdomme online eller opsøger læger og undersøgelser, selv om ingen problemer bliver fundet. Dette skaber ofte en ond cirkel, hvor angsten for sygdom bliver selvforstærkende. Hvordan er det at være pårørende? At være pårørende til en person med sygdomsangst kan være udfordrende. Det kan være svært at forstå den konstante frygt for og bekymring om sygdom, især når ingen fysisk lidelse kan påvises. Pårørende kan føle sig magtesløse og frustrerede, da de ofte ser personen lide, men ikke kan finde en direkte løsning. Det er vigtigt at udvise tålmodighed og støtte, samtidig med at man opfordrer til at søge professionel hjælp. Hvad kan man selv gøre? Det er helt normalt at have bekymringer om sit helbred, men hvis du oplever, at disse bekymringer påvirker dit liv negativt, kan du ud over at søge hjælp gøre disse ting selv:Søg fakta, ikke frygt: Det kan være fristende at søge på nettet for at finde svar, men ofte kan det føre til flere spørgsmål og bekymringer. Prøv i stedet at tale med en sundhedsfaglig person. De kan give dig et klart billede og hjælpe med at berolige dine bekymringer. Del dine tanker: At tale med venner eller familie om dine bekymringer kan være en stor lettelse. Det kan hjælpe dig med at se tingene fra en anden vinkel og minde dig om, at du ikke er alene i dine tanker. Sæt grænser: Overvej at begrænse din tid brugt på sociale medier eller sundhedsrelaterede søgninger. I stedet kan du finde sunde aktiviteter, der bringer glæde og distraktion – om det er sport, kreative projekter eller at tilbringe tid med venner. Tag... --- - Published: 2025-11-11 - Modified: 2026-06-16 - URL: https://ungterapi.dk/emne/autisme/ Autisme og autismespektrum-forstyrrelser Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Autisme og behandling For mange er autisme en kompleks og undertiden misforstået tilstand. Denne artikel giver et klart billede af, hvad autisme indebærer, hvordan det manifesterer sig, og hvordan samtaleterapi kan være en nøgle til at hjælpe både personer med autisme og deres pårørende til at forstå og tackle de udfordringer, der følger med diagnosen. Hvad er autisme, og hvordan behandler vi det? Autisme er ikke kun en diagnose; det er en livslang, neurologisk udviklingsforstyrrelse, der påvirker, hvordan personer opfatter verden og interagerer med andre. For familier og individer kan forståelsen af autisme være forbundet med både udfordringer og stærke følelser. Dette blogindlæg sigter mod at tilbyde en dybere indsigt i, hvad autisme præcist er, dets symptomer, og hvordan det adskiller sig fra andre former for mistrivsel. Men vigtigst vil vi udforske hvordan samtaleterapi kan være en værdifuld behandlingsmetode. Hvad er autisme? Autisme, også kendt som autismespektrumforstyrrelse, dækker over en bred vifte af tilstande karakteriseret ved udfordringer med social interaktion, kommunikative evner samt begrænsede og gentagne adfærdsmønstre. Det er en spektrumforstyrrelse, hvilket betyder, at den manifesterer sig forskelligt hos hver person, fra mild til alvorlig. Typer af autisme og diagnosenDiagnosen autisme omfatter, hvad der tidligere blev betragtet som separate diagnoser: autistisk forstyrrelse, Aspergers syndrom, desintegrativ forstyrrelse i barndommen og udefineret generaliseret udviklingsforstyrrelse. Diagnosen stilles typisk i barndommen baseret på barnets adfærd og udvikling. Læger og psykologer bruger observation samt interviews med forældre og pædagogisk personale til at stille diagnosen. Symptomer på autisme Symptomer på autisme kan inkludere:Problemer med social interaktion og kommunikation, herunder forsinkelser i, eller fravær af sprog. Gentagen eller stereotyp adfærd Stærk modstand mod ændringer i daglige rutiner eller omgivelser. Usædvanlig interesse for visse emner eller objekter. Autisme i den unges livUnge med autisme kan opleve en række udfordringer, fra social angst og ensomhed til vanskeligheder i skolen. Disse problemer kan til tider fejlagtigt tilskrives lavt selvværd eller indelukkethed, hvilket understreger vigtigheden af en korrekt diagnose. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Vigtigheden af korrekt diagnose En korrekt diagnose er afgørende, da den baner vejen for tilpassede interventioner og støtte. Uden en nøjagtig forståelse af årsagen bag en adfærd, kan man ikke give den rette hjælp. Hos unge kan der ofte være stor tvivl om symptomer på social tilbagetrukkenhed og indelukkethed i sidste ende skyldes autisme eller om det er tegn på noget andet. Læs mere Der kan nemlig være rigtig mange årsager til at en ung ikke har det godt socialt, og det er meget normalt i teenageårene at være socialt akavet. Hvis den unge tidligere har dårlig erfaringer relationer, har en tendens til lavt selvværd eller introvert af natur, kan dette være årsagen til den sociale isolation. Det er her vigtigt at huske at autisme ikke blot kommer til udtryk gennem sociale problemer, men også i den stereotype adfærd og særinteresser. Har du en mistanke om at du eller dit barn har autisme, er det vigtigt at tale med lægen eller en psykolog om dette. Book en... --- - Published: 2025-11-11 - Modified: 2026-06-16 - URL: https://ungterapi.dk/emne/bekymringer/ Bekymringer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sådan kan du bryde spiralen af bekymringstanker og forbedre din mentale sundhed Bekymringer er en naturlig del af livet, men når de bliver ved med at rumstere i dit hoved, kan de føre til alvorlige mentale udfordringer. Denne artikel udforsker, hvorfor bekymringstanker opstår, hvordan de kan påvirke din livskvalitet, og hvordan du aktivt kan arbejde med at håndtere dem gennem samtaleterapi og selvrefleksion. Læs mere Bekymringer. Vi kender dem alle sammen. De små, irriterende stemmer i vores hoveder, der konstant fortæller os, at noget er galt eller vil gå galt. Men hvorfor opstår de? Og hvordan kan vi håndtere dem? Lad os dykke ned i tankespindene og finde ud af det:Bekymringstanker kan være en lammende tilstand, der indfanger personer i en evig spiral af “hvad nu hvis”-scenarier. Disse tanker manifesterer sig ofte som en konstant summen i baghovedet, der dræner energi, reducerer livskvaliteten og skaber en følelse af magtesløshed. Særligt unge og deres forældre kan finde sig fanget i dette mønster, søgende efter løsninger i et desperat forsøg på at finde ro. Men hvorfor er disse bekymringer så dominerende, og hvordan kan vi arbejde med dem? Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er bekymringstanker? Bekymringstanker er gentagne, negative tanker om fremtidige hændelser, der ofte er irrational eller overdrevne. Bekymringer er som små djævle, der hele tiden hvisker negative scenarier i vores ører. Det kan være tanken om ikke at bestå en vigtig eksamen, frygten for at blive afvist af vennerne eller bekymringen for, hvad fremtiden mon bringer. Læs mere For eksempel kan bekymringstanker om skolearbejde føles som en evig kamp mod uretfærdighed, når man knokler for gode karakterer, men alligevel føler, at det aldrig er godt nok. Bekymringstanker opstår typisk i forsøget på at forudse og forberede sig på alle mulige udfald for at undgå potentielle farer. Ironisk nok ender denne mentale tilstand med at skabe yderligere angst og depression, frem for at beskytte os mod dem. Disse tanker kan have en række negative konsekvenser, herunder søvnmangel, frygt for at udforske nye muligheder, og lavt selvværd. Selvfølgelig søger vores hjerne efter løsninger på vores bekymringer, men ironien er, at mange af disse bekymringer ikke er problemer, der faktisk kan løses på traditionel vis. Bekymringer kan opstå af mange grunde. Måske har vi haft en dårlig oplevelse tidligere, der sætter sig fast i vores sind og får os til at frygte gentagelsen. Eller måske er vi under pres fra skole, arbejde eller sociale forventninger, hvilket får vores bekymringer til at eskalere. Særligt unge kan være særligt sårbare over for bekymringer på grund af de mange forandringer og udfordringer, de står over for i livet. Overgangen fra barn til voksen er fyldt med usikkerhed og pres, hvilket kan forstærke følelsen af bekymring og angst. Som ung står man ofte i nye situationer, man aldrig har håndteret før, og usikkerhed på sig selv og andre er derfor en naturlig baggrundsfølelse for rigtig mange. Derfor skal der mindre til for at unge kommer ind i en... --- - Published: 2025-11-11 - Modified: 2026-06-16 - URL: https://ungterapi.dk/emne/belastningsreaktioner/ Belastnings­reaktioner Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Årsager, symptomer & behandling Belastningsreaktioner kan være en naturlig reaktion på langvarig stress, men de kan også være svære at håndtere uden den rette hjælp og indsigt. I denne artikel kigger vi på, hvordan belastningsreaktioner påvirker både krop og sind, hvordan du kan identificere symptomerne og hvilke skridt du kan tage for at genvinde din energi og velvære. Har du prøvet at have lange perioder, hvor der bare ikke er mere energi tilbage i depoterne? Hvor du hverken kan overskue at tage stilling til dine tanker eller følelser? Eller måske du har haft perioder, hvor højdepunktet på dagen har været at komme tilbage til sengen? Så kan det være at du har erfaring med en belastningsreaktion. Hvad er en belastningsreaktion? En belastningsreaktion er en form for psykisk og fysisk udmattelse, der opstår efter en længere periode med konstant pres eller overpræstation. Det er som om, din krop og dit sind siger ‘nok er nok’ og simpelthen ikke kan følge med længere. Symptomer på en belastningsreaktion Du kan opleve symptomer som intens træthed, irritabilitet, søvnproblemer og koncentrationsbesvær. Mange beskriver også at det kan føles, som om man konstant er på kanten af at bryde sammen. For nogle kan en belastningsreaktion også medføre fysiske symptomer som hovedpine, maveproblemer eller muskelsmerter. Det er vigtigt at forstå, at disse symptomer er kroppens måde at sige fra på og signalere, at den har brug for en pause. Belastningsreaktioner er individuelle og skal ses som et spektrum, hvor milde belastningsreaktioner kan skyldes lange perioder med stress, mens en svær belastningsreaktion fx kan være PTSD. Belastningsreaktion vs depression Det kan være svært at skelne mellem en belastningsreaktion og en depression, da de har mange af de samme symptomer. Begge tilstande kan medføre tristhed, manglende energi og nedsat lyst til aktiviteter, man normalt nyder. Men der er nogle forskelle. En belastningsreaktion er ofte direkte knyttet til en konkret belastende situation eller periode i dit liv, og symptomerne kan aftage, når belastningen mindskes. Depression derimod kan vare ved, selv når de ydre omstændigheder ændrer sig, og kræver ofte professionel behandling for at komme sig helt. Hvor en belastningsreaktion starter med en udmattelsesreaktion, starter en depression oftere om følelsesmæssige problemer, men det er vigtigt at sige at en belastningsreaktion godt kan udvikle sig til en depression, hvis den ikke bliver behandlet. Hvis du derfor oplever vedvarende tristhed, håbløshed og tab af interesse i livet over en længere periode, kan det være tegn på depression. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Årsager til belastningsreaktioner hos unge Mange unge oplever ofte belastningsreaktioner som følge af stressende perioder i skolen, hvor kravene til præstation kan være overvældende. Lange nætter med lektier, eksamensforberedelser og frygten for at fejle kan tære på både krop og sind, og derfor kan det også være normalt at blive syg efter en eksamensperiode. Man skal nemlig ikke tage fejl af den tætte forbindelse der er mellem krop og sind – når sindet kæmper hårdt i en periode, tærer det også på kroppens... --- - Published: 2025-11-11 - Modified: 2026-06-16 - URL: https://ungterapi.dk/emne/datingproblemer/ Datingproblemer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Psykologens førstehjælp til et kærlighedsliv på afveje AAAarggh! Alle dem jeg dater er kedelige eller kemien ikke er der! Og når jeg endelig møder en, som er spændende, så er interessen ikke gengældt. Mit følelsesliv er i ruiner - Hvad gør jeg? Læs mere Har du prøvet det der med... At have været på 5 Tinderdates på 14 dage, uden held? At stå i baren til kl. 5, og forgæves vente på at ham den søde kommer hen og snakker? At føle at alle omkring dig flytter sammen med kærester, mens du stadig bor alene? At tvivle på, om du nogensinde finder den rigtige, når der har været stilstand så længe? Først og fremmest: Du er ikke den eneste! Der er i Danmark over 1,6 mio. singler, så du kan altså berolige dig selv med, at du langt fra er den eneste, der kæmper med at finde en kæreste. Men det er et enormt frustrerende problem, og er man særligt kvinde i midt/slut 20erne, kan man godt begynde at blive alvorligt bekymret for ens fremtid med børn og familie. Der kan dog være mange forskellige grunde til, at man har svært ved at finde en kæreste, og ofte er der mange ting på spil. Her på siden er nogle bud på, hvorfor det kan være svært, og hvad man i den forbindelse skal være opmærksom på. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Jeg er ikke god nok til den, jeg vil have Det er meget almindeligt, at datingproblemer kan bunde i dårligt selvværd og en konstant nedvurdering af sig selv. Hvis man grundlæggende set tvivler på, hvad man egentligt kan byde på, vil den anden hurtigt kunne mærke det. Alt fra måden man klæder sig, taler på, fortæller om sig selv, kan give den anden nogle kraftige signaler om, at man ikke regner sig selv for meget. Og ud over, at det er enormt svært at have det sådan, har det mildest talt ikke den største tiltrækningseffekt på den anden. Læs mere Selvom dating ikke direkte handler om at stikke blår i øjnene på hinanden, skal vi alligevel gøre reklame for os selv, så den andens nysgerrighed bliver vækket, og får lyst til at lære os bedre at kende. Derfor er det vigtigt, at overveje om hvorvidt du udstråler selvtillid, eller konstant rakker dig selv ned. En anden konsekvens af dårligt selvværd, når det kommer til dating, er at man simpelthen ikke dater dem, man egentligt vil have. Mener man ikke at man er god nok, vil man have en tendens til at søge en partner, der også har lavt selvværd, eller fx ikke er så tiltrækkende for én, som den, man egentligt vil have. Og det er noget juks, for ofte kan det trække en masse passion ud af relationen. Der kan også ske det, at man dater én, der ikke behandler én ordentligt, men vælger at overse det. Det gør man fordi man er så taknemmelig for, at nogle vil have... --- - Published: 2025-11-11 - Modified: 2026-06-17 - URL: https://ungterapi.dk/emne/indre-kritisk-stemme/ Den indre kritiske stemme Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Sådan håndterer du din indre kritiske stemme Har du nogensinde haft den følelse af at blive kritiseret, selv når ingen siger noget? Den indre kritiske stemme kan være en konstant, uønsket gæst i dit liv, især når du gør noget, du er usikker på. I denne artikel dykker vi ned i, hvad den indre kritiker er, hvorfor den opstår, og hvordan du kan lære at dæmpe dens larmende kommentarer. Det er muligt at få kontrol over den kritiske stemme, så den ikke længere styrer dine tanker. Læs mere Kender du den stemme, der dukker op, når du laver en fejl? Den, der hvisker (eller råber): “Hvorfor sagde du det der? Nu tror alle, du er dum! ” Eller den, der dukker op foran spejlet og bemærker: “Ser du virkelig sådan ud i dag? Det går ikke. ”Den indre kritiker er mester i at finde fejl og holde dig tilbage, og for mange unge er den en daglig gæst i tankerne. Men hvad er det egentlig for en stemme, og hvorfor skal vi ikke lade den få det sidste ord? Lad os dykke ned i, hvad det vil sige at have en indre kritisk stemme, og hvordan vi kan dæmpe dens lydstyrke. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Når den indre kritiker larmer Forestil dig, at du har en lidt sur anmelder boende i hovedet. Den slags, der altid har en mening om alt, hvad du gør, og som sjældent er helt tilfreds. Det er sådan, mange oplever det at have en indre kritisk stemme. Og nej, du er ikke alene om det. Faktisk er det ret udbredt blandt unge – og ja, forældre, I kan også opleve det, især når den kritiske stemme fortæller jer, at I ikke gør det godt nok som forældre. Hvordan opleves den indre kritiske stemme? Den indre kritiske stemme kan dukke op i mange situationer. Måske siger den ting som: “Det der billede på Instagram – slet det. Det er ikke godt nok. ” Eller: “Hvordan kunne du dumme dig sådan i timen i dag? Alle griner sikkert stadig ad dig. ”Ofte er det tanker, der dukker op helt automatisk og føles som sandheder, selvom de egentlig bare er meget strenge meninger. Den kan føles som en konstant baggrundsstøj eller som en stor dommedagstale, når du allerede er presset Hvorfor er det vigtigt at forstå og få hjælp? Det lyder måske som noget, man bare må lære at leve med. Men den indre kritiske stemme kan have store konsekvenser, hvis den får lov at styre showet. Den kan påvirke selvtilliden, føre til stress, angst eller depression og gøre det svært at tro på sig selv. Når man ved mere om, hvordan den fungerer, kan man begynde at dæmpe dens lydstyrke – og måske endda finde ud af, hvorfor den overhovedet er der. Hvad er det egentlig for en størrelse? Den indre kritiske stemme er som en uønsket gæst, der ofte tager udgangspunkt i tidligere oplevelser... --- - Published: 2025-11-11 - Modified: 2026-06-16 - URL: https://ungterapi.dk/emne/depression/ Depression, nedtrykthed og tristhed Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er depression og nedtrykhed? Hvordan får jeg det godt igen? Denne artikel er for dig, som går rundt med følelsen af nedtrykhed eller depression. Du lærer om grundlæggende strategier til at håndtere nedtrykhed og depression og om hvad du selv kan gøre for at få det bedre. Artiklen er baseret på psykologisk forskning og på flere tusinde psykologforløb med unge, der har haft brug for hjælp til at håndtere det. Hvornår er der tale om depression? Er det, du mærker en depression? Eller måske nedtrykthed? Sorg? Eller er det ”bare” ked-af-det-hed? Kært barn har mange navne... Men hvorfor er det egentligt vigtigt at skelne? Kan det ikke være ligemeget? Både ja og nej. På den ene side kan man sige, at man sagtens kan have brug for at gå til psykolog, uanset om man oplever nedtrykthed eller en decideret depression. For nedtrykthed kan være meget drænende og svært at komme ud af. Men på den anden side, er det vigtigt at skelne, fordi det er vigtigt at vide, om der er en depression på spil. For er der det, skal man være opmærksom på en del flere ting, og man har med stor sandsynlighed brug for professionel hjælp. Har man en depression, skal man ikke vente på, at det går væk af sig selv. Vores psykologer har stor erfaring med at hjælpe unge med depression. Du kan læse mere om behandling af depression herunder. Hvad er symptomerne på en depression? 1. Nedtrykthed2. Ustabilt humør3. Manglende energi4. Søvnbesvær og nedsat appetit5. Tankemylder – en overanalyseren af episoder6. Svært ved koncentration, planlægning og omstilling7. En generel følelse af uoverskuelighed Hvad er en depression? Depression er en af de mest udbredte psykiske sygdomme. Når man har en depression, er man trist og mangler sin sædvanlige energi. Man har negative tanker og har svært ved at huske og koncentrere sig. Ordet ”depression”, er som så mange andre oprindeligt medicinske udtryk, blevet noget vi i dag bruger meget til at beskrive mange forskellige tilstande. Nogle bruger det om en svær periode i livet, eller sågar om et par dage med nedtrykthed. Men en depression er en alvorlig diagnose, der hvert år rammer rigtig mange mennesker, og WHO mener at det i 2030 vil være verdens største trussel mod sundheden. Hvis man har en depression, er det altså ikke bare lige noget, man føler et par gange om måneden. Det er faktisk noget, der sidder i hjernen på os, og gør det endnu mere komplekst at kæmpe sig ud af selv. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Depression og nedtrykthed Men lad os starte med nedtrykthed. Det kan også være tristhed eller ked-af-det-hed. Nedtrykthed er egentlig en meget normal følelse, der ofte mærkes i den nederste del af maven og ned mod benene. Mange oplever en fornemmelse af tyngde, som om man bliver trukket lidt ned mod jorden, og de fleste har instinktivt lyst til at krølle sig sammen i fosterstilling. Læs mere Når vi... --- - Published: 2025-11-11 - Modified: 2026-06-23 - URL: https://ungterapi.dk/emne/depression/vinterdepression/ Vinterdepression Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Årsager, symptomer og behandling Kender du det, når vinteren rammer, og det føles, som om al energi bliver suget ud af dig? Du er ikke alene. For mange unge betyder mørke dage og kulde ikke bare behov for varme sokker – det kan også betyde triste tanker og lavt humør. I denne artikel ser vi på vinterdepression, og hvordan du kan komme igennem de grå måneder med lidt mere lys i sjælen. Lad os være ærlige – vinteren kan være hård. Mørket, kulden, og ja, den konstante træthed, der ser ud til at sidde som et låg over din energi. Pludselig føles det som om, din sofa er din bedste ven, og den eneste motivation til at bevæge sig ud i kulden er tanken om at du snart skal ind i varmen igen. Hvis du kan nikke genkendende til dette, har du måske et godt kendskab til det, vi normalt ville kalde “vinterdepression”, eller sæsonbetinget affektiv lidelse (SAD), som er det mere kliniske begreb. Men hvad ved psykologien egentlig om vinterdepressioner? Findes de overhovedet? Og er det virkelig kun mørket, der dræner os, eller kan der også være noget andet på spil? Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er en vinterdepression egentlig? For mange er vinteren ikke bare en periode med kølige briser og kortere dage – det kan være en tid, hvor humøret falder, energiniveauet går ned, og tankerne bliver lidt tungere. Vinterdepression er en type depression, der opstår i vintermånederne og forsvinder, når solen begynder at varme op igen om foråret. Den er kendetegnet ved symptomer som tristhed, søvnproblemer, træthed, koncentrationsbesvær og måske en ekstra trang til sukker og kulhydrater (chokolade og pasta – anyone? ). Det kan føles som om, du mister lysten til de aktiviteter, der normalt gør dig glad – og din sofa bliver din nye bedste ven. Men hvorfor får nogle af os vinterdepressioner, mens andre bare synes at tage vinteren i stiv arm og glæder sig til at putte sig i varme striktrøjer? Er det kun mørket, der gør os triste? Okay, lad os lige tage fat i det oplagte: Ja, dagslyset spiller en vigtig rolle. Sollys er en af de stærkeste kræfter, der regulerer vores biologiske rytmer. Når vi ikke får nok lys, kan det påvirke vores “cirkadiske rytme”det, der styrer vores søvn-vågen-cyklus), og det kan føre til problemer med både søvn og humør. Lyset hjælper nemlig med at balancere niveauerne af serotonin, den neurotransmitter, der er forbundet med lykke og velvære. Når vi går ind i vintermånederne, får vi mindre eksponering for dagslys, og dermed kan vores serotonin-niveauer blive lavere. Det betyder, at vi kan få mindre energi og bliver mere melankolske. Derfor er det ikke så mærkeligt, at vi ser flere tilfælde af vinterdepression, når lyset bliver mindre. Men... og det er et stort “men”... psykologer og forskere mener ikke, at det kun er mørket, der er skyld i en vinterdepression. Der er nemlig flere psykologiske og sociale faktorer, der kan spille... --- - Published: 2025-11-11 - Modified: 2026-06-16 - URL: https://ungterapi.dk/emne/diagnoser/ Diagnoser Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Forstå psykiske diagnoser At få en psykisk diagnose kan være en øjenåbner. Denne guide hjælper unge med at forstå, hvad det betyder at have en psykisk lidelse, hvordan diagnosen stilles, og hvordan man kan leve et godt liv med den rette støtte. Der er VIRKELIG meget snak om diagnoser for tiden, og alle kender nogle, der har en psykisk diagnose. For langt de fleste, er det heldigvis en rigtig god ting at blive diagnosticeret, fordi man så kan få den rette hjælp. Det er dog samtidig også rigtig vigtigt at man ved hvad man taler om, når man har en samtale om diagnoser med andre unge, da det kan være nemt at misforstå hvad en psykisk diagnose er, og hvordan man få en diagnose. Hvad er en psykisk diagnose? En psykisk diagnose er dét man kan kalde for en psykisk lidelse eller sygdom, som betegner at en psykisk tilstand ikke er normal, og fungerer anderledes end dét, man ville forvente. På samme måde som at kroppen kan være født med eller få sygdomme i løbet af livet, kan psyken det også af forskellige årsager. Men på samme måde som at vi ikke ville sige at et brækket ben var en sygdom, selvom det gør ondt, kan et menneske også mistrives og have “ondt i psyken” af mange andre årsager, end en psykisk sygdom. En psykisk diagnose er derved en alvorlig betegnelse, der indikerer at noget er mere svært og kompliceret, end det kan være for andre, hvor nogle diagnoser gælder for livet. Det kan derfor være svært at komme af med nogle diagnose igen, da forståelsen er at dét man er diagnosticeret for, altid vil have en indflydelse på én på den ene eller anden måde. I Danmark bruger vi primært diagnose-håndbogen ICD-10, som står for ‘International Classification of Diseases, 10th Revision’. Denne håndbog er udarbejdet af WHO og bruges til at diagnosticere både fysiske og psykiske sygdomme. Psykologer og psykiatere benytter denne håndbog til at sikre en ensartet diagnosticering. Oversigt over psykiske diagnoser Psykiske diagnoser kan opdeles i forskellige kategorier, såsom angstlidelser, affektive lidelser, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og psykotiske lidelser. Her er nogle eksempler:Angstlidelser: Generaliseret angst, panikangst, socialfobi. Affektive lidelser: Depression, Bipolar lidelse. Spiseforstyrrelser: Anoreksi, bulimi, binge eating disorder. Personlighedsforstyrrelser: Borderline, narcissistisk personlighedsforstyrrelse. Psykotiske lidelser: Skizofreni, skizoaffektiv lidelse. Udviklingsforstyrrelser: Autismespektrum, ADHD, IndlæringsvanskelighederAlle de forskellige psykiske diagnoser har deres egne symptomer, som er vigtige at kende, for at forstå hvad den psykiske diagnose egentligt dækker over. Primære og sekundære symptomer: Hvad skal man være opmærksom på? Når man skal afgøre om der er tale om en psykisk diagnose, er det vigtigt at kende de primære og sekundære symptomer. De primære symptomer er de mest fremtrædende tegn på en bestemt lidelse, hvor vedvarende tristhed for eksempel er et primært symptom på en depression. Sekundære symptomer er de mindre åbenlyse tegn, der kan opstå som følge af de primære symptomer. For eksempel kan søvnproblemer være et sekundært symptom på en depression. Ved hver psykiske diagnose er... --- - Published: 2025-11-11 - Modified: 2026-06-16 - URL: https://ungterapi.dk/emne/eksamensangst/ Eksamensangst Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Læs om eksamensangst og hvordan man overvinder den Der er stor forskel på at føle sig almindelig nervøs til eksamen og have decideret eksamensangst, og selv hvis den strenge lærer viser sig at være det blideste lam til eksamen, vil det ikke ændre på angsten. Pulsen ræser, håndfladerne er klamme og svedige, du føler dig svimmel og utilpas. Alene tanken om den forestående eksamen giver dig en klump i maven, og du forestiller dig allerede hvordan du vil glemme hvert et ord du har lært, og tilmed stå og stamme. Tanken om hvor mange ydmygelser der står for døren er ikke til at bære, og du er højst sandsynligt den eneste der vil dumpe... Får du allerede hjertebanken af at læse dette? Eksamenstiden nærmer sig med hastige skridt, og for mange betyder dette en forestående sommerferie – en dejlig tid med lys, varme og ferie. Bortset fra at sådan har nogle det ikke. For dem tårner eksamenerne sig op som et uoverskueligt bjerg, der skal bestiges før det rigtigt bliver sommer. Forskellen på eksamensangst og nervøsitet Men er alle ikke en smule bange for at gå til eksamen? Bliver alle ikke lidt nervøse ved tanken om at stå skoleret for lærer og censors ubamhjertige spørgsmål? Svaret er at det er fuldstændig essentielt at skelne i mellem de 2 ting: Angst og nervøsitet. At være nervøs for noget er først og fremmest bundet op på noget specifikt, som fx at man er nervøs for eksamen, fordi læreren er meget streng. Der er altså en særlig årsag til at man er nervøs, som fjernes hvis læreren ikke var streng. For det andet er fornemmelsen meget anderledes, hvor man til dels godt kan tøjle en nervøsitet, selvom den er slem. Eksamensangst er derimod noget kvalitativt anderledes. Følelsen af angst er meget intens, og kan – udover de almindelige nervøsitetstegn som hjertbanken, dirrende stemme og svedige hænder – medføre mareridt, vrangforestillinger, stærke vredesudbrud, manglende appetit over en længere periode, stærke stresssymptomer og nervøse anfald. Herudover er det vigtigt at huske, at eksamensangst ofte er uspecifik, dvs. det er en generel angst for eksamener, som man ikke nødvendigvis kan begrunde. Så selv hvis den strenge lærer viser sig at være det blideste lam til eksamen, vil det ikke ændre på angsten. Der er altså stor forskel på at føle sig almindelig nervøs til eksamen og have decideret eksamensangst, selvom mange bruger termerne i flæng. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Andre forstår ikke din eksamensangst Venner og familie kan have rigtig svært ved at forstå denne følelse, og man kan ofte støde ind i at andre beder en om at “tage sig sammen” og være lidt rationel. Dette giver anledning til mange selvbebrejdelser, hvor nogle som resultat heraf vælger fuldstændigt at undgå at komme i eksamenssituationer igen – enten ved at skifte uddannelse, eller overhovedet ikke få en uddannelse. Eksamensangst resulterer ofte også i dårligere karakterer. Hvis man som mange har ladet det stå på længe, før man... --- - Published: 2025-11-11 - Modified: 2026-06-16 - URL: https://ungterapi.dk/emne/eksistentielle-problemer/ Eksistentielle problemer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvordan du kan håndtere livets store spørgsmål Eksistentielle problemer som spørgsmål om livets mening, døden og vores relationer kan skabe stor usikkerhed og angst. Uanset om du tvivler på, hvad du vil med livet, eller står overfor frygten for døden, er det vigtigt at have effektive copingstrategier. I denne artikel dykker vi ned i, hvordan du kan håndtere eksistentielle problemstillinger og finde mening i hverdagen. Copingstrategier til at tackle eksistentielle problemer Har du prøvet før at vågne op en morgen med tømmermænd og pludselig blevet i tvivl om, hvorfor det overhovedet giver mening at feste? Eller blevet ramt af en lammende frygt for at vælge en forkert uddannelse, når nu livet er så kort og man aldrig ved hvor meget tid man har? Måske du endda har følt at livet på et generelt plan virker meningsløst, og følt dig enormt bange for døden. Det sidste har alle prøvet. Vi er nemlig mennesker, og vi kan ikke undgå at reflektere over de grundlæggende vilkår, der er ved at eksistere som menneske. Eksistentielle problemer kan føles overvældende, men med de rette copingstrategier kan du navigere gennem livets store spørgsmål. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvad er eksistentielle problemer? Eksistentielle problemstillinger handler om de store spørgsmål i livet:Hvem er jeg? Hvad er meningen med livet? Hvad sker der efter døden? Disse spørgsmål kan opstå på forskellige tidspunkter i livet og kan føles overvældende. For eksempel kan du pludselig begynde at tvivle på, hvad du vil med din uddannelse, eller hvorfor du overhovedet står op om morgenen. Hvorfor får man overhovedet børn, og hvor meget skal arbejdslivet fylde? Det er helt normalt at opleve disse tanker, men det er også vigtigt at finde måder at håndtere dem på. Det er meget normalt at de store eksistentielle spørgsmål banker på, når man står i store overgangsfaser i livet, som i ungdommen, hvor man lægger kimen til sit voksenliv. Hvad vil jeg egentligt med mit liv, og hvad ville jeg finde meningsfuldt? Eksistentiel filosofi Eksistentiel filosofi fokuserer på individets frihed, valg og ansvar i en meningsløs eller absurd verden. Den undersøger temaer som eksistens, mening, frygt, isolering og autenticitet. Tænkere som Søren Kierkegaard og Jean-Paul Sartre har bidraget til denne retning ved at udforske, hvordan mennesker skaber mening i deres liv gennem deres handlinger og valg, ofte i mødet med angst og tvivl. Ud fra et eksistentielt perspektiv, vil det altid være meget dilemmafyldt at være menneske. På den ene side, ønsker vi at fokusere på glæderne i livet og leve som om vi var udødelige. Vi taler om os selv og alle andre, som om vi ville være her for evigt, uden at tage højde for at alt i livet er midlertidigt. På en anden side, bliver vi med jævne mellemrum konfronteret med døden den ufattelige idé om at vi på et tidspunkt selv skal dø, hvilket vækker en stor angst i de fleste. Et andet eksistentielt tema er relationen til andre mennesker. På den ene... --- - Published: 2025-11-10 - Modified: 2026-06-16 - URL: https://ungterapi.dk/emne/angst/ Angst Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Hvad er angst? Og hvordan får jeg det bedre igen? Stor guide om angst Angst er kroppens alarmberedskabAt føle angst er stærkt forbundet med kroppen, og er derfor utroligt hårdt for både krop og sind. Angst opleves af mange som værende nogle særlige tanker eller situationer, der tricker kroppen, som hurtigt bliver helt lammet og ude af stand til at gøre noget. Læs mere Man kan sige at den måde kroppen reagerer på når den bliver angstfuld, svarer til at være i alarmberedskab. Hjernen har fejlagtigt signaleret til kroppen at der er fare på færde når den kommer i bestemte situationer, eller særlige tanker bliver tænkt. Det er rigtig godt at være i alarmberedskab, hvis der er en reel fare. Det er der dog ikke, når det er angsten der er på spil, og derfor bliver det unødigt hårdt for kroppen at skulle igennem et alarmberedskab op til flere gange om dagen. Kender du det her? - Dine hænder er svedige- Du har hjertebanken- Hovedet er fyldt med et konstant tankemylder- Du sover dårligt- Appetitten er væk- En generel uro i kroppen Book en samtale Ofte stillede spørgsmål De konstante bekymringer ved angst Der er mange som oplever angst som en overvældende bølge af bekymringer. Det kan være bekymringer for noget mere specifikt, som sociale situationer, åbne rum eller små lukkede rum, men også en generel angst, der bare er der hele tiden. Læs mere I diagnosesystemet findes der bl. a. disse former for angst:Generaliseret angstEksamensangstSocialfobi (Social angst)Agorafobi (Angst for åbne rum)SygdomsangstPanikangstEnkeltfobi (fobi for edderkopper, elevatorer etc. )Ofte oplever man ikke bare én af formerne, men flere af dem samtidigt. De hænger nemlig tit sammen, da de bagvedliggende mekanismer kan være de samme: Man bekymrer sig, og har rigtig svært ved at styre tankerne. Book en samtale Psykologer med ledige tider Angst kan opstå af flere årsager Angst udvikler sig ofte fra reelle bekymringer for en specifik situation, der med tiden er “løbet løbsk” og blevet forstærket. Det kan begynde med en specifik situation, hvor man føler sig truet eller udstillet, og som efterfølgende giver anledning til en generel frygt for lignende oplevelser. For eksempel kan det at blive gjort til grin i en offentlig sammenhæng nogle få gange føre til en bredere angst for sociale situationer. I dette tilfælde begynder man måske at undgå sociale sammenkomster for at beskytte sig mod følelsen af ydmygelse. Læs mere Angst kan opstå af sociale påvirkninger og familiemønstreAngst kan også opstå som følge af påvirkning fra omgivelserne, især fra nære relationer. Hvis man har set en ven eller et familiemedlem gennemgå en svær eller traumatisk oplevelse, kan dette trigge ens egen frygt for lignende situationer. I familien kan angst være særlig smitsomt. Hvis forældre har stærke bekymringer eller udviser angst for bestemte ting, kan børn nemt adoptere den samme frygt, selvom de ikke nødvendigvis har oplevet den samme udløsende faktor. Tankemønstre og bekymringer kan starte angstenEn almindelig tankegang hos mange med angst er, at hvis man... --- - Published: 2025-11-03 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/ventelisten/ UngTerapis venteliste Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Tilmeld dig ventelisten Læs 100+ anbefalinger Vores psykologer med venteliste Ditte Maria Krøigaard Charlotte Kjærgård René Zimakoff Iben Thoft Holm Åsa Jansson Sibéal Hill Maja Vain Gilbert Laura Kristensen Ida Kring Pagh Stephanie Schou Madsen Indlæser Tilmeld dig ventelisten her Vi kontakter dig så snart vi har en ledig tid til dig. Hvordan fungerer ventelisten? Hver eneste dag er der folk fra vores venteliste, som bliver tilbudt en tid. Derfor inviterer vi dig til at skrive dig op på vores venteliste, hvis du ikke kan finde det du søger i vores online bookingsystem. Så lover vi, at du kommer til så snart, det kan lade sig gøre. Sådan tilmelder du dig ventelisten Gå til Online Booking (Linket åbner ny fane) Trin 1 (Vælg Service): Vælg din ønskede samtaletype og gå videre til trin 2 Trin 2 (Vælg medarbejder): Vælg “Venteliste Trin 3 (Vælg Tidspunkt): Nu ser det sådan her ud. Tryk på “Klik her og tilmeld dig venteliste >” Derefter kommer nedenstående frem. I feltet Senest vælger du den senest ønskede dato. Vælg en dato godt fremme i tiden, så du ikke ryger automatisk af listen. OBS: Ønsker du en bestemt psykolog, så skriv det i feltet Note. Her må du også meget gerne skrive hvilken/hvilke by(er), du er interesseret i at møde op i. Så taster du først mobiloplysninger, derefter øvrige kontaktoplysninger. Husk at bekræfte til sidst. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Hvor lang tid går der før jeg kan komme til? Det afhænger af flere ting: Ønsker du tid hos en bestemt psykolog, er der længere ventetid, end hvis du er mere fleksibel og klar til at starte i forløb hos den første psykolog som har en ledig tid til dig. Ventetiden svinger fra by til by. Hvis du er frisk på Online Terapi, har vi bedre muligheder for at tilbyde dig en hurtig opstart, da der vil være flere at vælge imellem. Tilskud fra “danmark”: Der er generelt længere ventetid til vores autoriserede psykologer, da medlemmer af Sygeforsikring “danmark” har mulighed for at få tilskud til psykologsamtaler. Læs mere Derfor vælger de fleste medlemmer af Sygeforsikring “danmark” en autoriseret psykolog. Hvis du er medlem af “danmark”, og ikke kan vente på at starte dit forløb, kan du overveje at udvide søgningen til psykologer uden autorisation, selvom det så ikke udløser tilskud. Vejen til den kortest mulige ventetid er altså: At du er åben over for flere forskellige psykologer, og ikke blot én bestemt. At du er frisk på at takke ja, hvis du bliver tilbudt et online psykologforløb. Hvis du som medlem af Sygeforsikring “danmark”, er villig til at starte hos en psykolog uden autorisation, velvidende at du i så fald ikke er berettiget til tilskud. Ovenstående checkliste er lavet til dig, som prioriterer en hurtig opstart meget højt. Det er selvfølgelig helt i orden hvis du har andre ting der er vigtige for... --- - Published: 2025-10-27 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/digitale-produkter/mens-man-venter/ Mens man venter på at få hjælp Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Modtag kurset nu Læs 100+ anmeldelser Modtag kurset nu Fornavn E-mail Content E-bog Selvværdskursus Perfektionismekursus Kursus: Mens man venter på at få hjælp Kurset bliver sendt til din mail, og du springer samtidig med på vores inspirationsmails. Et gratis minikursus til dig, som endnu ikke er begyndt hos en psykolog Kurset er velegnet til dig som overvejer et forløb og til dig som venter på din første samtale. Modul 1: Akut psykisk hjælp Psykisk førstehjælp som du kan bruge her og nu Modul 2: Mens du venter Hold problemet i skak og undgå at det bliver værre Modul 3: Udvikling Forberedelse til første psykologsamtale Book en samtale Om UngTerapi --- - Published: 2025-10-27 - Modified: 2025-11-04 - URL: https://ungterapi.dk/om-os/faq/ FAQ Har du nogle spørgsmål til hvordan det er at gå til psykolog, hvad vi laver til samtalerne eller bare andre praktiske ting, så læs med her! Er mit klippekort personligt? Ja, dit klippekort er personligt og kan kun bruges af dig. Du kan med andre ord ikke overdrage dit klippekort til en anden Hvis jeg køber et klippekort, hvor lang tid holder det så? Du kan købe klippekort til både autoriserede psykologer og ikke-autoriserede psykologer. UngTerapi tilbyder 5-klips og 10-klips samtalekort. Klippekortene gælder 2 år fra købets dato. Køber du eksempelvis d. 1. december 2022, så vil klippekortet gælde til og med 1. december 2024. Du kan se priserne på klippekortene og læse mere her. Hvor ofte skal man gå i terapi? I forhold til hvor længe der skal gå mellem samtalerne, er det igen noget vi vil aftale sammen og tage hen af vejen. Terapi fungerer dog ofte bedst, når der er nok tid i mellem samtalerne – dvs. ca. 2 uger – hvor der er rum til at reflektere over samtalerne og begynde en forandringsproces. Hvordan aflyser jeg en tid? Du aflyser din tid ved at ringe/maile til psykologen, du har booket tiden hos. Find psykologens nr. i din bookingsms og mail på siden om os. Har du problemer med aflysning eller spørgsmål, kontakt UngTerapi på 60 80 87 09Husk at aflyse en aftalen SENEST dagen før kl. 9. , dvs. har du en aftale tirsdag kl. 13, aflyses der senest mandag kl. 9. Kan du ikke finde den psykolog du leder efter? Kun de psykologer, som lige nu har åbne tider for nye klienter, bliver vist på listen i punkt 2. Hvis den psykolog du prøver at booke hos ikke er der, kan du vælge en anden psykolog eller evt kontakte os i kontaktformularen nedenfor og høre hvor lang venteliste den pågældende psykolog har. Hvis du allerede er igang med et forløb og vil booke online, men ikke kan finde din psykolog, så tag kontakt til psykologen direkte – du kan finde kontaktoplysninger i dine tidligere aftalebekræftelser som er sendt på mail og sms. Hvordan booker jeg online? Hvor længe skal man gå til psykolog? Det korte svar er lige så længe du selv får noget ud af det. Det mere nuancerede svar ville dog være, at det løbende handler om at evaluere hver session i samråd med psykologen, og aftale hvor mange samtaler du vil have det bedst med. Hver person har brug for noget forskelligt, hvor nogle kan have behov for at tale mere end andre. Det er dog vigtigt at du forbereder dig på, at et samtaleforløb hos en psykolog som regel først kan vurderes og evalueres efter min. 3 gange. Det er derfor vigtigt, at du giver behandlingen tid til at “virke”, før du beslutter du sammen med psykologen evaluerer på forløbet. Derfor er der intet fast tal på hvor mange gange du skal/kan gå hos UngTerapi. Ofte er et forløb dog 5-10 gange eller mere. Hvordan kan en psykolog hjælpe mig?... --- - Published: 2025-10-27 - Modified: 2025-11-25 - URL: https://ungterapi.dk/samtykke/ Samtykke Giv samtykke til at dit barn under 18 år kan modtage psykologhjælp hos os - Det tager kun et øjeblik. Vi har tavshedspligt og behandler selvfølgelig dine oplysninger fortroligt. Læs vores privatlivspolitik her. --- - Published: 2025-10-27 - Modified: 2026-02-13 - URL: https://ungterapi.dk/nyttige-links/ Nyttige links 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Ingen ventetid Svar inden for 24 timer 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Ingen ventetid Svar inden for 24 timer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger I UngTerapi ønsker vi altid at du skal finde den bedst mulige hjælp du kan få. Her er en oversigt over gratis psykologhjælp til unge – online, telefonisk, i hele Danmark, særligt i København, Århus og Aalborg! Test: Har du brug for psykologhjælp? Hvordan får jeg gratis psykologhjælp? Frivillig rådgivning – Gratis psykologhjælp og terapi til unge Her har vi samlet en lang række frivillige rådgivningstilbud, online og face-to-face mange steder i Danmark. Vær opmærksom på, at der ofte er lang ventetid til gratis psykologhjælp og terapi. Rådgivning online, på telefon og chat www. headspace. dk – Rådgivning og støttende samtaler til unge. Chat & anonym videosamtalehttps://startlinjen. dk/ – Anonym og frivilligbaseret telefonrådgivning. Telefon 35 36 26 00. Alle ugens dage klk 16 – 23. www. ungtilung. com – Chat og mentorsamtaler + værktøjer til psykologisk selvhjælpwww. mindhelper. dk – Videoer, brevkasse, chat og andet hjælp til unge! www. livslinien. dk / Telefon 70 201 201 (telefonrådgivning og chat til dig med tanker om selvmord)www. bornetelefonen. dk / Telefon 116 111 (Snak med voksne eller børn)www. urk. dk – Ungdommens Røde Kors telefonrådgivning (Tlf. 70 12 10 00) og chatstedwww. girltalk. dk (Gratis chat tilbud til piger mellem 12-24 år) Lokale rådgivningstilbud i hele Danmark www. headspace. dk – Rådgivning og støttende samtaler til unge. 28 lokale afdelinger i Danmark. www. ventilen. dk – Ventilen, Mødested for ensomme unge i 21 byer i Danmark. www. srg. dk – Studenterrådgivningen tilbyder hjælp til dig, som er studieaktiv på en videregående, SU-godkendt uddannelse. Afdelinger i hele Danmark. www. lokk. dk – Landsorganisation af Kvindekrisecentre – 52 centre i Danmark. Hjælp til bl. a. voldsramte kvinderHer i UngTerapi er der rabat til unge som er mellem 15 – 30 år. Storkøbenhavn Region Hovedstadens psykiatri – Anonym og gratis telefonrådgivning om psykisk sygdom og behandling i Region Hovedstaden. www. plexuskbh. dk – Et værested for ensomme unge i København. www. kvinderaadgivning. dk – Gratis psykologisk rådgivning til kvinder over 18 år i København. www. psykologisksamtalecenter. dk – Gratis samtaleforløb til unge og/eller studerende i København, der oplever problemer i hverdagenwww. sr-bistand. dk – Gratis rådgivning til studerende i København (indenfor socialrådgivning, retshjælp, økonomi og gæld). www. enandensnak. dk – Psykoanalytiske samtaler i København, Århus og Albertslund. www. ungehuscph. kk. dk – Et tilbud for psykisk sårbare unge mellem 18 og 30 år bosiddende i Københavns Kommune. Drop-in tilbud, gruppeforløb, kurser, sund mad og socialt fællesskab. De har også Fremtidsfabrikken som er et kursus på 24 uger, 20 timer om ugen for unge som er psykisk sårbare. Der er rundvisning fredage kl 11. www. sjakket. dk – Nordvest. Rådgivning, fritids og evt. skoletilbud til udsatte unge der ikke kan bruge andre tilbud. www. pkrnorrebro. dk – Gratis psykologisk rådgivning om hverdagsproblemer... --- - Published: 2025-10-27 - Modified: 2025-11-26 - URL: https://ungterapi.dk/digitale-produkter/foraelderguide/ Forældreguide Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Modtag kurset nu Læs 100+ anbefalinger Forælderens guide til psykoterapi Et kursus til dig som er forælder til en ung med behov for mental støtte eller psykologhjælp Udviklet specielt til forældre 11 afsnit Over 2,5 timers lydkursus Tilmeld dig nu Tag en smagsprøve Kursusoversigt 1. Overreagerer du eller er der virkelig noget om det? (21. 56 min) https://ungterapi. dk. linux99. curanetserver. dk/wp-content/uploads/2025/10/01-Overreagerer-man-eller-er-der-virkelig-noget-her. mp3 2. Sådan får en du en god snak med din teenager (23:38 min) https://ungterapi. dk. linux99. curanetserver. dk/wp-content/uploads/2025/10/02-Saadan-faar-du-en-god-snak-med-din-teenager-1. mp3 3. Hvordan ved man, om ens barn er klar til terapi? Og hvordan gør man sit barn klar til terapi? (16:39 min) https://ungterapi. dk. linux99. curanetserver. dk/wp-content/uploads/2025/10/03-Hvordan-ved-man-om-ens-barn-er-klar-til-terapi. mp3 4. Hvordan skal forløbet strikkes sammen? Forventningsafstemning med den unge og psykologen (12:25 min) Få hele kurset på mail > 5. Reaktioner hos den unge på terapien (19:29 min) Få hele kurset på mail > 6. Potentielt konfliktfyldte temaer i psykoterapien (13:18 min) Få hele kurset på mail > 7. Hvorfor virker psykoterapi? (13:11) Få hele kurset på mail > 8. Motivationscirklen (15:43) Få hele kurset på mail > 9. Udtrapning og afslutning af samtaler – Hvornår? (06:54) Få hele kurset på mail > 10. Tilbagefald og fastholdelse af terapien (12:25) Få hele kurset på mail > 11. Øgede bekymringer: Kontakt psykologen + Viderehenvisning / psykiatri / selvmordslinje (07:20) Få hele kurset på mail > Modtag kurset nu * indicates required Fornavn E-mail * Få hele kurset sendt på email – kvit og frit! Udviklet specielt til forældre 11 afsnit Over 2,5 timers lydkursus Du springer samtidig med på vores nyhedsbrev. Over 3000 er allerede tilmeldt og du kan selvfølgelig afmelde dig igen med ét klik. Maja Vain Gilbert Autoriseret psykolog | Stifter af UngTerapi“Det er naturligt, at man som forælder har mange spørgsmål til sit barns psykologforløb. Man vil jo sit barn det allerbedste. Det her udførlige lydkursus giver ro og tryghed til forældre, og skaber en fantastisk grobund for et godt samarbejde med psykologen. ” --- - Published: 2025-10-21 - Modified: 2026-07-09 - URL: https://ungterapi.dk/min-aftale/ Min aftale hos UngTerapi 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer Kontakt din psykolog Læs 100+ anbefalinger Her er alt hvad du skal vide, når du har booket en tid hos os Velkomstbrev Er det første gang du skal til samtale hos UngTerapi? Vi har skrevet et velkomstbrev til dig. Læs velkomstbrevet Min aftaleoversigt / fakturaer Her kan du få overblik over dine tidligere og kommende samtaler + se dine fakturaer. Du logger ind med dit mobilnummer. Log ind her Husk kalender Så er det nemmere at aftale næste gang. Betaling Hvis du ikke allerede har betalt gennem din onlinebooking eller et klippekort, så overfør venligst betaling for samtalen – 30 min. før samtalen:MobilePay: 85191 (Foretrækkes) OBS: Hvis du er i studenterklinikken, er det MobilePay: 929315Fremvis screenshot af overførsel ved samtalens start. Betal på MobilePayKontooverførsel: Reg: 0400 Konto: 4019856173Fremvis screenshot af overførsel ved samtalens start. International bank transfer:SWIFT / BIC: LOSADKKKIBAN: DK6504004019856173Please show screenshot of transfer at the beginning of the session. Selvværdskursus Vi har valgt, at alle klienter i UngTerapi får adgang til vores online selvværdskursus. Selvværdskurset er praktisk anlagt med øvelser, så du får reel erfaring med at forbedre dit selvværd, og indeholder 14 videolektioner med 75 minutters video og 18 øvelsesark, som hjælper dig med at forbedre dit eget selvværd. Start TikTok & Instagram Vi ville elske hvis du vil følge os på TikTok og Instagram – Få gode råd om psykologi og følg med når vi besvarer brevkassespørgsmål. TikTok: https://www. tiktok. com/@ungterapi1Instagram: https://www. instagram. com/ungterapi/ For sent på den? Er du for sent på den, så tag venligst kontakt til psykologen direkte. Det er altid godt at komme 5 min. før aftalen, så du kan nå at slappe af og samle tankerne! Aflysning? Aflys senest kl. 9 dagen FØR din aftale direkte til din psykolog. For sen aflysning skal ske direkte til psykologen – husk at der er gebyr på fuld pris. Der overføres med MobilePay 85191 (Foretrækkes) eller til Reg: 0400, Konto: 4019856173Indtil 48 timer før kan du selv aflyse ved kundelogin. Aflyser du en mandagstid i weekenden inden søndag kl 9? Log meget gerne ind via kundelogin og slet din tid. Så hjælper du andre ved at frigive tiden, så andre kan booke den. 1000 tak! Kontakt din psykolog Kontakt din psykolog Find kontaktoplysninger og adresse på din psykolog her Amanda Frederiksen Email: amanda@ungterapi. dkTelefon: 21 67 06 54Adresse: Kvægtorvsgade 1, kælderen, 1710 København VDørkode: 9317MobilePay: 85191 Anna Nielsen Email: annanielsen@ungterapi. dkTelefon: 22 38 36 20 Adresse: Kompagnistræde 34, 5. sal, 1208 København K (Livaro psykologhus)MobilePay: 85191 Anna Queck Email: annaqueck@ungterapi. dkTelefon: 24 99 50 93Adresse: Kvægtorvsgade 1, kælderen, 1710 København VDørkode: 9317MobilePay: 929315 Anna Rosendahl Di Pilla Email: anna@ungterapi. dkTelefon: 31 71 13 76Adresse: Kvægtorvsgade 1, kælderen, 1710 København VDørkode: 9317MobilePay: 85191 Benedicte Hvidtfelt Email: benedicte@ungterapi. dkTelefon: 60... --- - Published: 2025-10-21 - Modified: 2026-04-15 - URL: https://ungterapi.dk/velkommen/ Velkommen til UngTerapi 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Maja Vain Gilbert, Chefpsykolog og leder af UngTerapi Her er det, du skal vide inden din første samtale Kære du,Jeg er rigtig glad for at du har valgt at starte hos os i UngTerapi, og jeg lover dig for at du er i gode hænder! Alle vores psykologer er super dygtige, og har rigtig meget erfaring med at tale med unge som dig. At starte i terapi kan være svært, og derfor er det vigtigt at du er tryg og føler dig hjemme hos os. Vi går rigtig meget op i at give dig lige netop dét, du har brug for, så du får det bedst mulige forløb hos os. Når du starter i terapi, vil du opleve, at det vil ændre mange ting i dit liv til det bedre. Men at gå i terapi er ikke en dans på roser, og det er hårdt arbejde. Det er naturligt at det kan være svært at tale om dét, der er udfordrende i livet, og nogle gange vil du måske gå slukøret fra samtalen. Nogle gange kan du måske tænke at du ikke udvikler dig nok, eller at det er for hårdt. Men hæng i! Den positive udvikling kræver tid, og tålmodighed gør underværker! Hvor lang tid tager terapi? Det er svært at sige, men en tommelfingerregel er at det tager mindst 5 gange at skabe en god udvikling, og ofte kan det også tage længere tid. Er du i tvivl om noget, så tal altid med din psykolog om det. Jo mere åben du er, jo bedre bliver terapien også, fordi psykologen nemmere vil forstå hvad du har brug for. Tag lige 2 sekunder, og mind dig selv om, hvor sej du egentligt er! Du har valgt at starte i terapi, fordi du gerne vil ændre på nogle ting i dit liv, og du har besluttet dig for at det skal være nu. Ja, det kan også være super angstprovokerende, men nu gør du det! Allerede dét er første skridt på vejen til udviklingen, og måske du allerede kan mærke det lidt? Måske det lidt føles som at give sig selv et kram? Hold fast i dit mod og din beslutning, selv når det er svært. Du er også ALTID velkommen til at kontakte os på kontakt@ungterapi. dk eller på 60 80 87 09, hvis du har spørgsmål til terapiforløbet. Det vigtigste for os er at du får den hjælp du har brug for. Med venlig hilsen,Maja Vain GilbertChefpsykolog og leder af UngTerapiP. S. En lille praktisk ting: Er du under 18 år? Så skal du lige sørge for at dine forældre har givet samtykke til at du kan modtage psykologhjælp hos os. Følg dette link for at give... --- - Published: 2025-10-20 - Modified: 2026-06-15 - URL: https://ungterapi.dk/foraeldretest/ Er du i tvivl om dit barn kan få gavn af et samtaleforløb hos en psykolog? Vi har udviklet denne test til dig, der er forælder til en ung eller teenager, som du går og er lidt bekymret for. For hvordan skelner man bedst mellem mere almindelige kvaler der hører til det at være ung, og så mere alvorlige problemstillinger? Og hvordan støtter man bedst en teenager der gennemgår en svær periode? Prøv vores test til forældre, og få vores faglige vurdering og en stribe gode råd til hvordan man bedst støtter op om sin teenager. Hvis testen ikke loader, så følg dette link. Book en samtale Se vores priser Har min teenager/unge behov for psykologhjælp? Prøv vores forældretest og få svar på 1 minut! Som forældre kan det være svært at skelne mellem mere almindelige teenagekvaler og så problemer i den mere alvorlige ende, hvor professionel hjælp kan være gavnligt eller nødvendigt. Vi har udviklet en test, hvor man som forælder får vores psykologfaglige vurdering af den unges situation og handlemuligheder, samt hvordan man bedst støtter op som forælder. Start testen nu! Forældrehjælp til teenager Vi har udviklet et gratis kursus til dig som er forælder til en ung med behov for mental støtte eller psykologhjælp. Kurset er udviklet af en autoriseret psykolog med speciale i unge, er udviklet specielt til forældre og det kommer godt rundt om alle væsentlige aspekter af, hvordan man bedst støtter den unge. Start kurset nu –> Hvordan får jeg en god snak med min teenager/unge? Lyt til podcasten RadioPsykologerne, i denne episode, hvor de to ungdomspsykologer Maja Vain Gilbert og Charlotte Kjærgård tager emnet op –>Til forældre: Sådan får du en god snak med din teenager/unge. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål --- - Published: 2025-10-20 - Modified: 2025-12-05 - URL: https://ungterapi.dk/test-har-jeg-brug-for-en-psykolog/ Samtaleforløb hos en psykolog Er du i tvivl om du kan få gavn af et samtaleforløb hos en psykolog? Vi har udviklet denne psykologtest, hvor du på 1 minut får svaret på det spørgsmål. Testen sætter fokus på din mentale tilstand, hvilke problemstillinger du slås med, hvor længe du har haft dem, og hvorvidt du har et solidt netværk at trække på. Så test dig selv med vores psykologiske test, og bliv klogere om et øjeblik. Testen er udviklet af UngTerapi, som er et psykologhus i København, der primært fokuserer på at hjælpe unge mellem 15-30 år. Hvis testen ikke loader, så følg dette link. Book en samtale Se vores priser Har jeg brug for en psykolog? Lavt selvværd, ensomhed eller noget helt tredje? Test dig selv på ét minut og få svar på, om du har brug for en psykolog! Du finder testen via dette link! Test dig selv Så får du hurtigt svar på, om psykologhjælp kunne være noget, du kunne få gavn af. Prøv testen her! Psykologisk test I denne test får du svar på, om du har brug for psykologhjælp. Testen tager kun 1 minut og er udviklet af en autoriseret psykolog! Psykologi test dig selv Denne test er udviklet af en autoriseret psykolog. Om et øjeblik finder du svaret på, om du har behov for psykologhjælp. Start testen nu! Book en samtale Ofte stillede spørgsmål --- - Published: 2025-10-20 - Modified: 2025-11-04 - URL: https://ungterapi.dk/selvvaerd-test/ Prøv vores gratis selvværdstest – og få et klart billede af dit selvværd Er du nysgerrig på, hvordan dit selvværd egentlig har det? Vores selvværdstest er et gratis og lettilgængeligt redskab, som hjælper dig med at blive klogere på netop dét. Hvis testen ikke loader, så følg dette link. Sådan fungerer testen Selvværdstesten består af 10 enkle spørgsmål, der handler om, hvordan du ser på dig selv, dine relationer og din evne til at håndtere modgang. Det tager kun 2-3 minutter at gennemføre testen, og du behøver hverken forberede dig eller dele personlige oplysninger. Når du har besvaret spørgsmålene, får du med det samme en samlet vurdering, der placerer dit selvværd på en skala fra lavt til højt. Du får også en kort beskrivelse af, hvad det niveau af selvværd typisk indebærer, og hvordan det kan påvirke dit liv. Få mere hjælp – hvis du har lyst Hvis du efter testen kan mærke, at du gerne vil arbejde videre med dit selvværd, har du mulighed for at tilmelde dig vores gratis selvværdskursus direkte i forlængelse af testen. Kurset er udviklet af psykologer hos UngTerapi og giver dig konkrete redskaber til at styrke dit selvværd – skridt for skridt. Du bestemmer selvfølgelig selv, om du vil tage imod tilbuddet. Testen kan sagtens stå alene og give dig værdifuld indsigt. Book en samtale Se vores priser Test: Har jeg lavt selvværd? Prøv vores selvværdstest og få svar om et øjeblik. Testen er udviklet af en autoriseret psykolog og tager 1½ minut. Når du har taget testen, får du personlige anbefalinger baseret på dine testbesvarelser, til hvordan DU opbygger et bedre selvværd. Start testen! Hvad er selvværd? Selvværd er “Oplevelsen af eget værd som menneske”. Altså en fornemmelse af værdi, bare fordi man er til. Prøv vores selvværdstest og få straks svar på, hvor højt DIT selvværd er lige nu. Hvordan føles det når man har lavt selvværd og høj selvtillid? Det er en følelse af, konstant at starte i minus, når alle andre starter i nul. Man er bare konstant bagud, og skal derfor hele tiden arbejde hårdere end alle andre, for at få det samme som dem. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål --- - Published: 2025-10-20 - Modified: 2025-12-02 - URL: https://ungterapi.dk/individuelle-samtaler/ Den første samtale Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Ingen ventetid 10 års erfaring Specialiserede i unge og ungdomsliv Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Overvejelser før den første samtale Vil det hjælpe mig at gå til psykolog? Er mine problemer store nok? Hvordan fungerer samtalen? Se videoen og læs mere om overvejelserne før første samtale. Mange sidder med en fornemmelse af at de har brug for hjælp til deres liv, men er ikke sikre på om det kan løses gennem en samtale med et fremmed menneske. Den slags overvejelser er kun sunde at have. Det viser at du passer på dig selv, og derfor ikke er ukritisk over for hvem du deler dine største sårbarheder med. Om dine problemer er store nok til at bestille en individuel samtale eller om de kan løses på en anden måde vha. familie og venner er ikke noget jeg kan spå om. Læs mere Men hvis du er begyndt at overveje det, er det ofte fordi du har prøvet alle de andre muligheder, du har til rådighed, og tilmed båret rundt på problemet i alt for lang tid. At booke den første samtale kan være en stor lettelse, men også meget grænseoverskridende. Uanset hvad er det dog et signal til dig selv om en kommende forandring. At søge et nyt perspektiv på sit liv vil næsten med garanti rykke dig i en ny retning og gøre dig bevidst om nye muligheder i dit liv – netop som du føler du har undersøgt alle veje. Book en samtale Ofte stillede spørgsmål Se videoen "Hvordan foregår den første psykologsamtale? " Hvordan fungerer terapien? Det er meget individuelt hvad der virker for dig i terapien, og om samtaleterapi overhovedet er noget for dig. Er samtaler hos UngTerapi dog noget du gerne vil prøve, er det vigtigt at du forbereder dig på, at det tager tid at få det bedre. Det er derfor meget svært at vurdere om terapien virker efter 1 gang, og vi har som hovedregel at du og psykologen sammen evaluerer forløbet efter 3. samtale. Læs mere Du er i centrum for terapien, og du spiller derfor en ligeså stor rolle som psykologen, for at terapien kan forandre dit liv. Dette betyder at du i samtaleforløbet forpligter dig til holde de rammer, du og psykologen aftaler. Dette betyder helt praktisk at du fxaltid har din kalender med, så der kan aftales en ny tid efter samtalener tilgængelig over tlf. og/eller mail, så vi kan komme i kontakt med digbetaler til tiden, så ikke skal bruges tid på det Book en samtale Se vores priser Se videoen "Hvorfor virker terapi? " Hvad skal samtalen handle om? Vanskeligheder i livet er ikke en objektiv størrelse. Derfor har det aldrig handlet om hvorvidt andre anerkender at det problem du oplever er “stort nok” – det handler om din subjektive oplevelse. Punktum. Ifølge den narrative metode, er et problem kun et problem, fordi der er noget andet der er vigtigt for en. Det betyder... --- - Published: 2025-09-08 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/om-os/ Om UngTerapi 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer 10+ Års erfaring Hjulpet 9. 000 unge 70. 000+ psykologsamtaler afholdt Tilskud fra "danmark" Ingen ventetid Svar inden for 24 timer Book en samtale Læs 100+ anbefalinger Vi er et fællesskab af ungdomspsykologer, som elsker at hjælpe unge med at få det bedre. Find en psykolog Se vores priser Vi bygger på 3 principper: Speciale i unge Vi arbejder kun med unge. Vi er en klinik, der kun arbejder med unge og deres forældre. Vi mener at perioden mellem man er 12 – 35 år er en af de vigtigste i livet, med mange udfordringer. Og så synes vi bare at unge er vildt seje at snakke med! Ung til ung Vi er også unge! Det gør det nemmere at forstå hinanden. Vi forstår de store valg, du skal til at træffe, og de dilemmaer du er i. Vi gør vi meget ud af, at samtalerne er uformelle, og at du kan slappe helt af. Hos os føler du dig hjemme! Rabat til unge Det er dyrt at gå til psykolog. Vi har gjort hvad vi kan for at sætte priserne så langt ned vi kan, samtidig med at vi ikke går på kompromis med kvaliteten. Vi ønsker at gøre noget ved, at mange unge ikke har råd til at få hjælp. Høj faglighed og god kemi mellem dig og din psykolog Vi har specialiseret os i at give terapi til andre unge, og kombinerer en høj psykologisk faglighed med den menneskelige ung-til-ung kontakt. God kemi mellem dig og psykologen er utroligt vigtigt for os, så vi gør meget ud af at etablere tillid og skabe et trygt rum for din forandringsproces. Find en psykolog Her kan du se alle vores psykologer og øvrige medarbejdere. Find medarbejder Job hos UngTerapi Er du vores nye kollega? Her kan du se hvem vi leder efter i øjeblikket. Se ledige jobs Presseomtale Vi hjælper gerne journalister med det vigtige budskab om unges psykologiske udfordringer. Se hvor vi har optrådt i medierne – TV, radio, magasiner, debatindlæg og som ekspertkilde til artikler. Se vores presse-sektion Kliniklokaler til leje Vi udlejer hyggelige kliniklokaler på Vesterbro i København til psykologer og andre behandlere. Kliniklokaler til leje Facts om UngTerapi Kort ventetid Du skal have mulighed for at få psykologhjælp så hurtigt som muligt. Mulighed for tilskud Medlemmer af sygesikring "danmark", kan få tilskud hos vores autoriserede psykologer. Specialiseret i at hjælpe unge Hos UngTerapi hjælper vi kun unge, og vi er rigtig dygtige til det. Vi er selv unge psykologer Og vi ved selv hvad det vil sige at være ung i dag. Rabat til unge Priserne er sat så langt ned som muligt, uden at vi går på kompromis med kvaliteten. Maja Vain Gilbert, stifter af UngTerapi Vores historie UngTerapi er et psykologfællesskab, der blev grundlagt af Maja Vain Gilbert i 2014 med et enkelt formål for øje: At tilbyde psykologhjælp til... --- - Published: 2024-04-23 - Modified: 2026-06-16 - URL: https://ungterapi.dk/ Psykolog København med speciale i unge Vi er et fællesskab af ungdomspsykologer, som hjælper unge med at komme i bedre trivsel. Book en gratis forsamtale Læs 100+ anbefalinger Genveje Er du ung? Er du forælder? Er du professionel? Se videoen "Psykologhjælp til unge" Specialiseret psykolog i København - Uden ventetid Leder du efter en psykolog i København, der forstår unge? Så er du landet det rigtige sted. Hos UngTerapi møder du psykologer, der er specialiserede i unge og ungdomsliv. Vi ved, hvor meget livet og dets udfordringer kan fylde – og hvor svært det kan være at tale om det. Er du ung og føler du dig overvældet, alene, stresset eller bare forkert? Måske ved du ikke engang præcis, hvad der er galt – kun at noget ikke føles rigtigt. Hos os er det helt okay. Du behøver ikke have alle svarene. Vi hjælper dig med at finde dem. Læs mere Vi er et team af autoriserede psykologer, som arbejder ud fra den enkeltes behov og livssituation. Hos os er der ikke én rigtig måde at have det på, og vi tager os tid til at lære dig at kende, så vi sammen kan finde en vej, der passer til dig. Uanset om du oplever angst, lavt selvværd, stress, ADHD, ensomhed eller bare har brug for at tale med nogen, er du velkommen her. Uanset om du søger mere viden, er klar til at booke en tid, eller er pårørende og gerne vil hjælpe – så er du kun ét klik væk. Book en samtale Vil du vide mere? Om UngTerapi UngTerapi er et fællesskab af psykologer i København og Aarhus og andre byer med speciale i at hjælpe unge med at få det bedre. Siden 2014 har vi hjulpet mere end 9. 000 unge og forældre. Vi er baseret på 3 principper: Speciale i unge Vi arbejder kun med unge. Vi er en klinik, der kun arbejder med unge og deres forældre. Vi mener at perioden mellem man er 12 – 35 år er en af de vigtigste i livet, med mange udfordringer. Og så synes vi bare at unge er vildt seje at snakke med! Ung til ung Vi er også unge! Det gør det nemmere at forstå hinanden. Vi forstår de store valg, du skal til at træffe, og de dilemmaer du er i. Vi gør vi meget ud af, at samtalerne er uformelle, og at du kan slappe helt af. Hos os føler du dig hjemme! Rabat til unge Det er dyrt at gå til psykolog. Vi har gjort hvad vi kan for at sætte priserne så langt ned vi kan, samtidig med at vi ikke går på kompromis med kvaliteten. Vi ønsker at gøre noget ved, at mange unge ikke har råd til at få hjælp. Psykolog København: Trygge rammer i hjertet af København UngTerapi ligger centralt i København i rolige omgivelser, hvor det er nemt at finde ro midt i en travl hverdag. Vores praksis er let at komme til med både offentlig transport... --- --- ## Indlæg - Published: 2026-07-06 - Modified: 2026-07-06 - URL: https://ungterapi.dk/depression-symptomer/ Hvad er symptomerne på depression — og hvornår er det alvorligt? Læs den ærlige guide til depression symptomer hos unge. Uden skræmmende sprog. Spring til indhold Forside Depression Depression symptomer Guide til unge Er det depression? Tegn og symptomer du bør kende Du er ikke alene — og du behøver ikke have det rigtig slemt for at søge hjælp Du er ikke alene — og du behøver ikke have det rigtig slemt for at søge hjælp Du har måske ligget vågen om natten og tænkt: "Er det her depression, eller er jeg bare træt? " Måske har du trukket dig lidt fra venner uden helt at forstå, hvorfor. Måske er dagene begyndt at smelte sammen — ikke dramatisk, bare... flad. Som en lunken, flad cola der ikke rigtig smager af noget. Det er præcis den følelse mange unge beskriver, inden de finder ud af, at de har det med depression at gøre. Du behøver ikke have det rigtig slemt for at det er rigtigt at søge hjælp. Det er ikke en konkurrence om, hvem der har det hårdest. Depression symptomer kan være subtile, forvirrende og svære at sætte ord på — og det gør dem ikke mindre reelle. Denne artikel forklarer, hvad depression symptomer er, hvordan de kan se ud hos unge specifikt, og hvornår det giver mening at tale med nogen. Uden skræmmende sprog. Uden klinisk distance. Hvad er depression egentlig — og hvornår er tristhed noget mere? Her er den korte version, der er værd at kende: depression er ikke bare at have en dårlig uge. Det er heller ikke det samme som at være trist over noget konkret — et brud, en dårlig karakter, en skænde med din bedste ven. Tristhed er en reaktion på noget. Den kommer, og den går igen. Depression er anderledes. Den hænger ved. Den er der om morgenen, om aftenen, på fridage og på hverdage — uden at du nødvendigvis kan pege på en grund. Det er den vigtigste forskel. Tristhed, nedtrykthed og depression — hvad er forskellen? Tristhed opstår som reaktion på en konkret begivenhed, varer typisk dage til uger og letter gradvist. Du kan stadig mærke glæde indimellem. Depression er vedvarende — typisk i mindst to uger næsten hver dag. Den påvirker energi, søvn, appetit og koncentration. Gleden forsvinder fra ting der normalt glæder dig. Det føles ikke som en reaktion på noget bestemt. Nedtrykthed er en tilstand imellem de to — en vedvarende, tung stemning der ikke nødvendigvis opfylder alle kriterierne for en depression, men som stadig er noget, du bør tage alvorligt. Kan man have depression uden at vide det? Mange unge spørger sig selv: "Men er jeg egentlig deprimeret, eller er jeg bare rigtig træt? " Det spørgsmål er sværere end det lyder, fordi depression ikke altid ser ud som det gør i filmene — den person der ikke kan stå ud af sengen, der græder hele dagen. Depression kan se ud som irritabilitet. Som ligegyldighed. Som at du stadig fungerer udadtil men indefra er alt bare... grå. Nogle oplever hvad man kalder let eller moderat depression — de klarer hverdagen, men det koster enormt meget, og glæden er forsvundet.... --- - Published: 2026-07-06 - Modified: 2026-07-06 - URL: https://ungterapi.dk/angst-symptomer/ Hjertebanken, tankemylder, uro i kroppen? Se tegn på angst hos unge — fysiske og psykiske symptomer på angst — og find ud af hvornår du bør søge hjælp. Spring til indhold Forsiden › Emner › Angst › Angst symptomer Angst hos unge Tegn på angst: Sådan føles det — og hvornår skal du handle? Angst symptomer: normalt nervøs eller noget mere? Du kender det måske godt. Hjertet begynder at slå lidt hurtigere end det burde. Tankerne kører derudaf, selv om det er sent om aftenen og der egentlig ikke er noget at løse. Du sveder lidt, selvom du ikke er varm. Og du kan ikke rigtigt sætte ord på hvad der er galt — for der er jo ikke noget konkret at pege på. Det er et af de mest forvirrende ting ved angst: det føles meget virkeligt og meget fysisk, men årsagen er svær at finde. Angst symptomer er mange og meget forskellige. For nogen er det hjertebanken og svimmelhed. For andre er det en konstant uro i maven, søvnproblemer eller en fornemmelse af at noget forfærdeligt er ved at ske — selv når alt faktisk er okay. Og for mange unge er det første reaktion: 'Er det virkelig angst? Eller er jeg bare overfølsom? ' Det spørgsmål er rigtig vigtig. Og du er langt fra den eneste der stiller den. Denne artikel gennemgår, hvad angst symptomer faktisk er — fysisk og mentalt — og hjælper dig med at forstå, hvornår det er normalt nervøsitet, og hvornår det er noget der fortjener mere opmærksomhed. Ikke for at sætte en diagnose, men fordi genkendelse er det første skridt. Hvad er angst egentlig — og er det virkelig det du har? Angst er ikke det samme som at være svag, overfølsom eller 'for meget'. Det er faktisk en af hjernens ældste og mest effektive beskyttelsesmekanismer. Her er den korte version: din hjerne har et alarm-system — ofte kaldt kamp-flugt-systemet — der er designet til at aktivere kroppen lynhurtigt, hvis der er fare på færde. Blodtrykket stiger, hjertet slår hurtigere, musklerne spænder op, og du er klar til enten at løbe eller kæmpe. Det har reddet liv i tusinder af år. Problemet er bare, at hjernen ikke altid er god til at skelne mellem en faktisk fare og en sværtime i matematik. Eller en besked fra en ven der ikke svarer. Eller tanken om hvad andre synes om dig. Resultat: alarmen går, selvom der ikke er noget at flygte fra. Og kroppen reagerer alligevel — fuldt ud. Det er her, vi skal skelne mellem to ting: Normal nervøsitet opstår i konkrete situationer — en eksamen, en fremstilling, et svær samtale. Den er tidsbegrænset, den giver mening i konteksten, og den forsvinder igen når situationen er overstået. Angstlidelse — eller klinisk angst — er noget andet. Her optræder angsten oftere, mere intenst, og i situationer der ikke umiddelbart giver grund til frygt. Den varer ved. Den påvirker din dagligdag. Og den aftager ikke af sig selv, selvom du ved at der 'ikke er nogen grund til at have det sådan'. Forskellen er ikke, hvor meget du mærker det. Det er, hvor meget det fylder — og om det stopper dig fra... --- - Published: 2026-06-22 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/er-mit-sunde-liv-usundt/ Er mit sunde liv blevet usundt? Når mad og kontrol begynder at fylde for meget Det starter ofte med et ønske om at passe bedre på sig selv. Mere energi, mere overskud og en følelse af at gøre noget godt for kroppen. Men nogle gange kan det, der begyndte som omsorg, gradvist komme til at fylde mere og mere. I denne episode af Radiopsykologerne taler psykolog Maja Vain Gilbert med psykolog Charlotte Kjærgård om forholdet til mad, kontrol og den tryghed, som regler og struktur nogle gange kan give. Episoden tager udgangspunkt i et lytterbrev fra en 21-årig kvinde, som oplever, at hendes interesse for sundhed gradvist er blevet mere styrende, og som spørger: Hvornår ved man, at noget, der begyndte som selvomsorg, er blevet til kontrol? Du kan lytte til episoden på Apple Podcasts og Spotify. Når ønsket om at passe på sig selv gradvist bliver til regler Den unge kvinde beskriver, hvordan hendes interesse for kost og sundhed begyndte som et ønske om at få mere energi og passe bedre på sig selv. Efterhånden begyndte tankerne om mad dog at fylde mere. Måltider blev planlagt i detaljer, og spontane situationer kunne skabe uro og stress. Hvis hun spiste noget, der ikke passede ind i planen, kunne det udløse dårlig samvittighed og en oplevelse af, at dagen var blevet ødelagt. Samtidig begyndte hun at sige nej til sociale arrangementer, fordi hun ikke vidste, hvad der ville blive serveret. Det centrale spørgsmål bliver derfor ikke kun, hvad man spiser, men hvornår ønsket om at gøre noget godt for sig selv gradvist bliver til noget, der begrænser friheden. Hvorfor kontrol over mad kan føles tryg Et vigtigt perspektiv i episoden er, at kontrolleret eller restriktiv spisning ikke nødvendigvis handler om selvdestruktion. For mange mennesker kan det tværtimod være et forsøg på at skabe tryghed. Når livet føles uoverskueligt eller præget af usikkerhed, kan struktur omkring mad give en oplevelse af ro og kontrol. På den måde kan reglerne omkring spisning fungere som en copingstrategi, der hjælper med at håndtere noget andet, som føles svært. Det kan for eksempel være usikkerhed omkring uddannelse, præstationspres, udfordringer i familien eller følelsen af ikke helt at vide, hvilken retning livet bevæger sig i. Sociale medier, sundhedsidealer og forestillingen om at have styr på livet Samtalen berører også den rolle, sociale medier kan spille. Mange møder dagligt store mængder information om sundhed, kost og træning, men ikke alt bygger på faglig viden. Samtidig kan algoritmer gøre det svært at få øje på andre perspektiver. Når man først interesserer sig for sundhed, bliver man ofte præsenteret for mere af det samme. Derudover kan kontrol over kroppen få en særlig betydning. For mange unge bliver selvdisciplin og evnen til at have styr på sig selv forbundet med succes og styrke. Samtidig lever mange med en oplevelse af, at de burde have styr på deres liv, træffe de rigtige valg og finde deres vej tidligt. Når virkeligheden føles mere rodet end idealerne, kan behovet for kontrol vokse. Tegn på... --- - Published: 2026-06-08 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/er-det-adhd-eller-er-det-mig/ Er det ADHD – eller er det mig? For mange unge kan det være en stor lettelse at få en diagnose. Pludselig er der en forklaring på nogle af de udfordringer, der måske har fulgt én gennem mange år. Ting, der tidligere har føltes som personlige fejl eller manglende viljestyrke, kan begynde at give mening i et nyt lys. Men hvad sker der, når diagnosen giver mening for én selv, mens omgivelserne ikke rigtig forstår den? Det er temaet i denne episode af Radiopsykologerne, hvor psykolog Maja Vain Gilbert taler med psykolog Anna Rosendal Di Pilla om ADHD, identitet og oplevelsen af ikke at blive taget alvorligt. Lyt til episoden på Apple Podcasts og Spotify. Brevet fra en 19-årig med ADHD Episoden tager udgangspunkt i et brev fra en 19-årig, der fik en ADHD-diagnose for lidt over et år siden. Diagnosen blev i første omgang oplevet som en lettelse. Den gav en forklaring på mange års oplevelse af at være bagud, glemsom og anderledes end andre. Men samtidig opstod en ny udfordring. Når brevskriveren fortæller andre om diagnosen, bliver den ofte mødt med kommentarer som: "Det har alle jo lidt", "ADHD er blevet moderne" eller "Du skal bare strukturere dig bedre". Det efterlader hende med en følelse af hele tiden at skulle bevise, at hendes udfordringer er virkelige. Hun oplever, at diagnosen både giver forståelse og skaber tvivl. Hvordan finder man balancen mellem at anerkende sin diagnose og samtidig undgå, at den kommer til at definere hele ens identitet? Problemet er ikke nødvendigvis diagnosen Et centralt perspektiv i episoden er, at diagnosen i sig selv ikke fremstår som problemet. Tværtimod beskriver brevskriveren, hvordan den har givet hende en forklaring på noget, der tidligere var svært at forstå. Det, der gør ondt, er snarere oplevelsen af ikke at blive mødt med forståelse af menneskerne omkring hende. Når man får en ADHD-diagnose, kan der opstå en forventning om, at omgivelserne nu bedre forstår, hvad man kæmper med. Men sådan opleves det ikke altid. Mange møder i stedet antagelser, forsimplede forklaringer eller mennesker, der tror, de allerede ved, hvad diagnosen betyder. I episoden peger Maja og Anna på, at oplevelsen af ikke at blive forstået ofte kan være mindst lige så belastende som de udfordringer, diagnosen beskriver. Når ADHD bliver et ord, der ikke rækker langt nok En af de centrale refleksioner i samtalen handler om, at ADHD kan komme til at fungere som et meget bredt og upræcist begreb. Mange mennesker har en forestilling om, hvad ADHD er. Men de forestillinger siger ikke nødvendigvis noget om, hvordan diagnosen påvirker det enkelte menneske. To personer med samme diagnose kan have vidt forskellige udfordringer, ressourcer og behov. For den ene kan det handle om koncentration. For den anden kan det handle om energiforvaltning, følelsesmæssig regulering, overstimulering eller relationelle udfordringer. Når omgivelserne stopper deres nysgerrighed ved selve diagnosen, risikerer mennesket bag diagnosen at forsvinde. Derfor peger episoden på betydningen af at stille spørgsmål frem for at tro, man allerede kender svaret. Når andres manglende forståelse... --- - Published: 2026-05-27 - Modified: 2026-05-27 - URL: https://ungterapi.dk/hvorfor-har-jeg-impostor-syndrom/ Hvorfor føler jeg mig ikke god nok – selv når det går godt? Nogle mennesker står et sted i livet, de længe har arbejdet hen imod. De har fået jobbet, de drømte om. De får ansvar, ros og tillid. Og alligevel kan der være en følelse indeni, som siger noget helt andet: “Jeg er nok ikke så dygtig, som de tror. ” “På et tidspunkt finder de ud af det. ” “Jeg har bare været heldig. ” Det er temaet i denne episode af Radiopsykologerne, hvor Maja Vain Gilbert taler med Ida Kring Pagh om impostor-følelser, selvtvivl og oplevelsen af at have “snydt sig til sin plads”. Lyt på Apple Podcasts og Spotify I episoden tager de udgangspunkt i et brev fra en lytter, der beskriver en oplevelse, mange unge og unge voksne kan genkende - især når man træder ind i arbejdslivet eller står i perioder med høje krav til sig selv. “Jeg føler, jeg har snydt mig til mit eget liv” Brevskriveren er 29 år og har fået et job, hun længe har ønsket sig. Hun får ros, mere ansvar og bliver mødt som en kompetent medarbejder. Men indeni ser det anderledes ud. Hun tvivler på sine evner, sammenligner sig med andre og bruger meget energi på at gennemgå møder, fejl og formuleringer bagefter. Hun arbejder ekstra meget, tjekker ting flere gange og har svært ved at slippe opgaverne - ikke nødvendigvis fordi alt skal være perfekt, men fordi følelsen af ikke at være god nok hele tiden ligger under overfladen. Det spørgsmål, hun stiller, rammer noget centralt: Hvordan stopper man med at føle, at ens værdi hele tiden skal bevises? Det er et spørgsmål, der ikke kun handler om arbejde. Det handler ofte også om forholdet til sig selv. Hvad er impostor-følelser egentlig? Impostor-følelser beskriver ofte en oplevelse af at være bange for at blive afsløret. Man kan have succes, blive anerkendt og samtidig føle, at man ikke helt hører til. At andre overvurderer én. At resultater skyldes held, timing eller ekstra hårdt arbejde, men ikke egne kompetencer. For nogle opstår følelsen i bestemte sammenhænge. Det kan være ved studiestart, første job eller nye ansvarsområder. For andre bliver det mere gennemgående. Her begynder oplevelsen ofte at hænge sammen med måden, man ser sig selv på. Hvis man gennem længere tid bærer rundt på en grundlæggende fortælling om ikke helt at være god nok, kan det være tæt forbundet med det, man også ser hos mennesker, når selvværdet føles lavt. Impostor-følelser handler derfor sjældent kun om kompetencer. De handler ofte også om selvfortællinger. Når præstation bliver et forsøg på at skabe tryghed Noget af det særlige ved impostor-følelser er, at de let kan skabe en cirkel, som er svær at komme ud af. Man arbejder mere, forbereder sig ekstra og tjekker én gang til. Resultaterne kommer måske også, men lettelsen kommer ikke nødvendigvis med. For hvis den indre fortælling stadig siger “jeg er ikke dygtig nok”, kan succes paradoksalt nok blive tolket som et bevis på det modsatte:... --- - Published: 2026-05-19 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/skal-jeg-vaere-bekymret-for-min-teenager/ Skal jeg være bekymret for min teenager? Det kan være svært at vide, hvornår teenageforandringer er en naturlig del af ungdomslivet — og hvornår der er grund til bekymring. Mange forældre oplever pludselig, at deres barn trækker sig mere, bliver mere irritabelt eller søger nye fællesskaber, som kan være svære at forstå udefra. I denne episode af Radiopsykologerne taler Maja Vain Gilbert og Cecilie Bagge Pedersen om den usikkerhed, mange forældre kan stå med, når relationen til deres teenager begynder at forandre sig. Samtalen tager udgangspunkt i et brev fra et forældrepar, der oplever, at deres 15-årige søn er blevet mere lukket, har fået nye venner og virker mere vred og utilgængelig end tidligere. Lyt til episoden her Episoden kan også høres på Apple Podcasts og Spotify. “Vi kan ikke finde ud af, om vi overreagerer” Brevet i episoden beskriver en oplevelse, mange forældre vil kunne genkende. En dreng, der tidligere virkede tryg og tæt på sine forældre, begynder gradvist at trække sig. Samtalerne bliver kortere. Irritationen fylder mere. De gamle venner ses sjældnere, og nye relationer begynder at fylde. Forældrene beskriver især en tvivl, som mange står med i teenageårene: Skal man presse lidt mere på for at forstå, hvad der foregår? Eller risikerer man at skubbe den unge endnu længere væk? Det er netop den balance, episoden kredser om. Teenageårene ændrer også relationen mellem forælder og barn Noget af det, der bliver tydeligt i samtalen, er, at teenageårene ikke kun handler om den unges udvikling. Relationerne omkring den unge ændrer sig også. Mange unge begynder gradvist at have brug for mere privatliv, mere selvstændighed og mere indflydelse på deres egne valg. Det kan skabe konflikter, afstand og misforståelser — ikke nødvendigvis fordi relationen er dårlig, men fordi rollerne er ved at blive genforhandlet. I episoden beskriver psykologerne, hvordan irritation og vrede nogle gange også kan være en måde at kommunikere på. Ikke som et bevidst forsøg på at afvise sine forældre, men som en del af den løsrivelse, der ofte følger med teenageårene. Samtidig understreges det, at tydelige grænser og rammer stadig spiller en vigtig rolle i teenageperioden — også selvom den unge søger mere frihed og selvstændighed. Hvornår er forandringer normale? En vigtig pointe i episoden er, at forandringer i sig selv ikke nødvendigvis er tegn på mistrivsel. Teenageårene er præget af store følelsesmæssige, sociale og identitetsmæssige forandringer. Det er almindeligt, at unge ændrer interesser, relationer og måder at være sammen med deres forældre på. Men der kan stadig være grund til at være nysgerrig, hvis forandringerne bliver meget markante eller ledsages af tegn på mistrivsel. Det kan for eksempel være: - At den unge isolerer sig meget - At gamle interesser forsvinder fuldstændigt - At skoletrivsel ændrer sig markant - At relationer bryder sammen - At irritationen eller lukketheden bliver vedvarende Pointen er ikke, at forældre skal overvåge deres teenager. Snarere at de skal forsøge at holde kontakten og være opmærksomme på større ændringer i den unges trivsel. Nye venner kan vække bekymring Et af de... --- - Published: 2026-04-27 - Modified: 2026-04-27 - URL: https://ungterapi.dk/hvorfor-kritiserer-jeg-konstant-mig-selv-forstaa-selvkritik-og-overtaenkning/ Hvorfor kritiserer jeg konstant mig selv? Mange unge og unge voksne kender til en indre stemme, der kommenterer, vurderer og retter på næsten alt, man gør. En stemme, der sjældent er tilfreds – og som ofte dukker op både før, under og efter en beslutning. I denne episode af Radiopsykologerne tager psykolog Maja Vain Gilbert en lytterhenvendelse op sammen med psykolog Josephine Schultz. Samtalen kredser om selvkritik, overtænkning og følelsen af aldrig helt at være god nok. Artiklen her kan læses selvstændigt, men du kan også lytte med her: Lyt til episoden her Du kan finde episoden på Apple Podcasts og Spotify Brevet: “Er det bare sådan, man er? ” Afsættet for samtalen er en mail fra en ung mand i starten af 20’erne. Han beskriver en hverdag præget af en hård indre stemme, der konstant vurderer hans valg. Han bruger meget tid på at tænke over, hvad der er det rigtige at gøre, både i forhold til studie, sociale situationer og hvordan han bruger sin tid. Når han har truffet en beslutning, begynder tvivlen ofte bagefter. Han gennemgår samtaler i detaljer, fortryder små ting og får dårlig samvittighed, hvis han slapper af. Samtidig sidder han med en oplevelse af, at selvkritikken måske er nødvendig – at den er det, der holder ham på sporet. Men det er også udmattende. Og spørgsmålet melder sig: Er det prisen for at ville gøre det godt? Når selvkritik føles som en nødvendighed Noget af det centrale i episoden er den indre splittelse: På den ene side føles selvkritikken som en drivkraft. På den anden side slider den. Josephine Schultz peger på, at selvkritik ofte ikke opstår tilfældigt. Den har typisk haft en funktion. For mange er det en måde at forsøge at gøre tingene “rigtigt”, undgå fejl eller holde sig selv i gang. Problemet er, at det, der engang har hjulpet, ikke nødvendigvis bliver ved med at være hjælpsomt. Hvor kommer selvkritikken fra? Selvkritik er ikke noget, vi er født med. Det er noget, vi lærer. For mange begynder det tidligt. Måske har man oplevet kritik, høje krav eller utryghed. Måske har man som barn haft brug for at “tage sig sammen” for at komme igennem noget svært. Over tid kan den måde at tale til sig selv på sætte sig fast og blive en automatisk del af ens indre dialog. Når man begynder at undersøge sine selvkritiske tanker, opdager mange, at de ikke er opstået ud af ingenting, men hænger sammen med tidligere erfaringer og måder at håndtere livet på. Når selvkritikken mister sin funktion Selvkritik kan godt virke. Den kan få os op om morgenen, få os til at præstere og holde os i gang. Men ofte kun på kort sigt. På længere sigt bliver den en belastning. Den kan føre til tvivl, udmattelse og en oplevelse af aldrig at være i mål. Som psykologerne beskriver det, kan det blive en selvforstærkende spiral: Man presser sig selv men ender med at føle sig dårligere tilpas. Det er her, mange begynder at... --- - Published: 2026-03-27 - Modified: 2026-03-27 - URL: https://ungterapi.dk/hvordan-stopper-jeg-med-at-overtaenke/ Når tankerne ikke holder pause – om overtænkning og behovet for kontrol Nogle gange kan det føles, som om tankerne aldrig stopper. Som om hjernen kører i ring – før, under og efter helt almindelige situationer. Man forbereder samtaler, gennemgår dem igen bagefter og forsøger at forudse alt det, der kan gå galt. Det kan ligne, at man har styr på tingene udefra. Men indefra kan det føles som noget helt andet: uro, anspændthed og en konstant følelse af ikke helt at kunne slappe af. I denne episode af Radiopsykologerne tager psykologerne fat i netop den oplevelse – med udgangspunkt i et dilemma fra en lytter, der beskriver, hvordan hendes tanker aldrig rigtig holder fri. Mød psykologerne i episoden I episoden taler Maja Vain Gilbert med Ida Kring Pagh, som begge arbejder med unge og unge voksnes trivsel i UngTerapi. Samtalen bevæger sig mellem konkrete erfaringer fra terapirummet og mere generelle refleksioner om, hvorfor overtænkning opstår – og hvad man kan stille op med den. Lyt til episoden Her kan du høre hele podcastepisoden: Du kan lytte til episoden på Apple Podcasts og Spotify Brevkassen: “Min hjerne holder aldrig fri” Dilemmaet i episoden kommer fra Filippa på 24 år, som beskriver en hverdag, hvor tankerne konstant er i gang. Hun forbereder samtaler i detaljer, analyserer dem bagefter og mærker uro i kroppen, hvis noget ændrer sig – selv små ting. Udefra bliver hun set som én, der har styr på det hele, men indeni føles det mere som en konstant anspændthed. Hun stiller et spørgsmål, som mange kan genkende: Hvornår går refleksion fra at være hjælpsom til at blive overtænkning? Og hvordan stopper man igen, når først det er blevet en vane? Når refleksion bliver til overtænkning At tænke over ting er i sig selv ikke et problem. Refleksion kan hjælpe os med at forstå os selv og vores relationer bedre. Men overtænkning – eller det, man i psykologien også kalder rumination – fungerer anderledes. Her gentager tankerne sig, uden at vi kommer tættere på en løsning. I stedet bliver vi mere urolige, mere fastlåste og ofte også mere selvkritiske. I episoden bliver overtænkning beskrevet som en form for fejlslagen problemløsning: Man forsøger at tænke sig frem til ro, men ender med det modsatte. Hvad ligger bag overtænkning? Overtænkning opstår sjældent ud af ingenting. Den hænger ofte sammen med et ønske om at have kontrol – særligt i situationer, hvor noget føles usikkert. Det kan for eksempel være i sociale relationer, hvor man gerne vil undgå at blive afvist eller misforstået. Her kan tankerne blive et forsøg på at forberede sig og beskytte sig selv. Samtidig peger psykologerne på, at overtænkning ofte har rødder i tidligere erfaringer. Måske har man oplevet at blive afvist, kritiseret eller stå udenfor – og derfor forsøger man nu at undgå, at det sker igen. På den måde giver overtænkningen mening. Den er ikke tilfældig, men en strategi, der har haft en funktion. Kontrol og det, vi ikke kan styre En vigtig skelnen i episoden... --- - Published: 2026-03-16 - Modified: 2026-03-16 - URL: https://ungterapi.dk/er-jeg-for-kedelig-til-instagram/ Er jeg for kedelig til Instagram? Når sociale medier skaber uro i fællesskabet. Vi taler ofte om sociale medier som noget, der forbinder os. Men hvad sker der, når forbindelsen begynder at føles som et pres? I denne episode af Radiopsykologerne tager chefpsykolog Maja Vain Gilbert og psykolog Anna Rosendal Di Pilla fra UngTerapi fat i et brev fra en 20-årig lytter, der føler sig ambivalent over for sociale medier. Hun oplever, at hyggelige øjeblikke pludselig skal gøres “vildere”, dokumenteres og deles – og at hun selv begynder at tvivle på, om hun er for kedelig, hvis hun egentlig bare gerne vil hygge sig stille og roligt. Indlægget her kan læses selvstændigt – men du kan også lytte til hele samtalen nedenfor. Lyt til episoden her Du kan også finde episoden på Apple Podcasts og Spotify Når det almindelige ikke føles godt nok Lytteren beskriver en genkendelig situation: Hun sidder med sine veninder til en førfest. De drikker et glas vin, hører musik og hygger sig. Stemningen er rolig og rar. Men pludselig skal der tages billeder – hvor de hopper, skriger og laver “crazy faces”, så det ligner, at de har den vildeste fest. Hun ved godt, at det er for kameraets skyld. Alligevel rammer en ubehagelig tanke: Var det, vi lavede før, ikke godt nok? Er jeg for kedelig, hvis jeg faktisk godt kan lide, at det bare er stille og roligt? Samtidig oplever hun et konstant pres: Skal jeg poste? Like? Kommentere? Hvis jeg ikke er med på billedet, betyder det så noget? Hvis jeg ikke lægger noget op i lang tid, forsvinder jeg så? Det er ikke bare irritation. Det er uro i kroppen. Og en følelse af at skulle være “på” hele tiden. Et ambivalent forhold til sociale medier Både Maja Vain Gilbert og Anna Rosendal Di Pilla peger på, at det ambivalente forhold til sociale medier er helt almindeligt. De fleste oplever, at det både kan give noget og tage noget. Sociale medier kan skabe fællesskab, inspiration og kontakt. Man kan følge med i venners liv og føle sig forbundet. Samtidig kan det vække usikkerhed, sammenligning og en oplevelse af konstant at skulle præstere socialt. Det er ikke et spørgsmål om enten at være for eller imod. For mange er det netop en løbende proces at finde ud af, hvordan man vil være i det. Når andres behov bliver til selvkritik Et centralt tema i samtalen er skelnen mellem egne og andres behov. Veninderne kan have et behov for at dele, dokumentere og iscenesætte øjeblikke. Det kan være deres måde at være sociale på. Lytteren har derimod et behov for nærvær og ro – og for ikke hele tiden at performe. Problemet opstår, når hun begynder at gøre deres behov til en målestok for sig selv. Når hun vender det indad og får selvkritiske tanker om, at hun måske er forkert eller kedelig, fordi hun ikke har lyst til det samme. Det er her, mange begynder at miste fodfæstet: Når man ikke bare mærker... --- - Published: 2026-03-02 - Modified: 2026-03-02 - URL: https://ungterapi.dk/hvordan-kommer-man-over-jalousi-naar-vrede-og-frygt-tager-over-i-parforholdet/ Når jalousien tager over i et forhold Jalousi kan føles voldsom. Den kan komme snigende som en uro i kroppen – eller ramme pludseligt som vrede, panik og en næsten ukontrollerbar trang til at få svar. For mange unge og unge voksne bliver jalousi ikke bare en følelse, men en dynamik, der sætter sig i relationen. I denne episode af Radiopsykologerne taler psykolog Maja Vain Gilbert med psykolog Cecilie Bagge Pedersen om jalousi i parforhold – og om, hvordan vrede, skam og frygt for at blive forladt kan vikle sig ind i hinanden. Episoden tager udgangspunkt i et lytterbrev fra Karla, der er bange for at ødelægge sit forhold med sin jalousi – og som samtidig er bange for sig selv, når vreden tager over. Lyt til episoden her Du kan også lytte med på Apple Podcasts og Spotify Brevet: “Jeg er bange for at ødelægge mit forhold” Karla er 29 år og har været sammen med sin kæreste i omkring fem år – et forhold præget af flere brud og pauser. I de perioder, hvor de ikke var sammen, har de begge set andre. Der har ikke været direkte utroskab, men der er sket ting, som stadig gør ondt. Nu har de været sammen igen i lidt over et år. På mange måder går det godt. De taler om fremtiden. Alligevel mærker Karla en intens jalousi. Når hendes kæreste nævner en kvindelig kollega, eller når han er ude med venner, reagerer hun med panik og vrede. Hun udspørger ham, bliver spydig og nogle gange råber hun. Bagefter skammer hun sig dybt. Hun undskylder, bliver underdanig og får en næsten desperat følelse af: “Bliv hos mig. ” Han trækker sig mere og mere. Hun føler sig endnu mere utryg. Og sådan fortsætter cirklen. Hun spørger: Hvordan stopper man jalousi og vrede, når det tager over? Kan man komme videre, når man har så meget bagage sammen? Og er det et tegn på, at man i virkeligheden ikke burde være sammen? Hvad er jalousi egentlig? Jalousi er i sin kerne en alarmreaktion. Den opstår, når noget – eller nogen – truer en vigtig relation. For mange handler det ikke kun om den konkrete situation, men om frygten for at miste, blive forladt eller ikke være god nok. Når jalousien aktiveres, sker det både følelsesmæssigt og kropsligt. Kroppen går i beredskab. Tankerne bliver hurtige og sort-hvide. Vreden kan føles som en kraft, der presser sig frem. Vrede kan være et forsvar mod sårbarhed. Under vreden ligger der ofte en frygt: “Jeg er ved at miste dig. ” Når reaktionen har lagt sig, kan skammen tage over. Ikke bare skyld over det, man gjorde – men en dybere følelse af, at der er noget grundlæggende galt med én selv. Når skammen bliver dominerende, kan den hænge sammen med oplevelsen af, at man ikke slår til – særligt hvis man i forvejen kæmper med, hvad der sker, når selvværdet er lavt. Når historikken stadig gør ondt I Karlas tilfælde er der en tydelig historik.... --- - Published: 2026-02-16 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/kan-man-have-for-smaa-problemer/ Kan man have for små problemer til terapi? Det kan se fint ud udefra. Man passer sit studie. Har venner. Træner. Smalltalker til fredagsbaren. Og alligevel kan det larme voldsomt indeni. I denne episode af Radiopsykologerne skriver en 21-årig mand ind med et spørgsmål, mange unge går med: Hvornår er noget “bare almindelig usikkerhed” og hvornår er det noget, man godt må tage alvorligt? Han overtænker sociale situationer i timevis. Gennemgår, hvad han sagde. Om han lød dum. Om han fyldte for meget eller for lidt. Han mærker en trykkende fornemmelse i brystet før præsentationer, dates og nye situationer. Ikke et panikanfald – men en konstant indre alarm. Alligevel tvivler han: Er det her overhovedet stort nok til terapi? Burde jeg ikke bare kunne klare det selv? Lyt med: En samtale om tvivl, mod og hjælp I episoden taler psykolog Maja Vain Gilbert, stifter af UngTerapi, med psykolog Amanda Frederiksen om netop den tvivl. De udfolder, hvorfor spørgsmålet om “problemets størrelse” ofte kommer til at overskygge det vigtigste: nemlig hvordan det faktisk føles at være den, der står i det. Du kan lytte til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. Når overtænkning fylder mere, end man viser Thomas beskriver noget, mange kan genkende: at analysere sig selv bagefter. At gennemspille samtaler igen og igen. At forsøge at regne ud, hvordan man blev opfattet. Udefra kan det ligne velfungerende ungdomsliv. Indeni kan det føles som konstant beredskab. Overtænkning kan være en strategi, der engang har haft en god grund. Måske har den handlet om at undgå at blive afvist. At sikre sig socialt. At være “god nok”. Men når den begynder at fylde timer eller dage, og når den slider på ens energi og selvfølelse, er det ikke længere bare en lille vane. Det er noget, der påvirker hverdagen. Den indre stemme, der gør problemet mindre Noget af det mest genkendelige i brevet er ikke kun uroen – men stemmen, der nedtoner den: “Alle har det sådan. ” “Tag dig sammen. ” “Det går over. ” Den slags selvkritiske tanker kan få os til at tvivle på, om vores oplevelse overhovedet er legitim. Og når den indre kritiker fylder meget, kan det blive svært at skelne mellem almindelig usikkerhed og reel mistrivsel. Problemet er ikke, at man har usikkerhed. Det har de fleste. Problemet opstår, når man begynder at afvise sin egen oplevelse og ikke længere tager sin egen lidelse alvorligt. Findes der en objektiv grænse for, hvornår noget er “stort nok”? Et centralt perspektiv i episoden er, at der ikke findes en objektiv skala for, hvad man “må” gå til psykolog med. Hvis noget fylder så meget, at man igen og igen prøver at løse det selv – uden at komme videre – så er det i sig selv et tegn på, at det er værd at undersøge. Spørgsmålet er ikke: “Ville andre have det værre eller bedre i min situation? ” Spørgsmålet er: “Hvordan har jeg det egentlig? ” Når selvværdet er lavt, kan man have en tendens til... --- - Published: 2026-02-02 - Modified: 2026-02-02 - URL: https://ungterapi.dk/skal-jeg-altid-vaere-en-god-ven/ Skal jeg altid være en god ven? Om ansvar, grænser og plads til sig selv i venskaber At være en god ven forbindes ofte med at være lyttende, tilgængelig og omsorgsfuld. For mange unge og unge voksne bliver det også til et indre krav: at man altid skal være der for andre – også når det sker på bekostning af én selv. I denne episode af Radiopsykologerne – en brevkasse om psykologi undersøger psykologerne, hvordan man kan forstå den balance, og hvad der sker, når rollen som “den gode ven” bliver for tung at bære. I episoden taler psykologerne Maja Vain Gilbert og Anna Rosendal Di Pilla om et dilemma, som mange kan genkende: følelsen af at være den, der altid lytter, støtter og tager ansvar – men sjældent selv får plads. Du kan også lytte til episoden på Apple Podcasts og Spotify. Et dilemma mange kan genkende Lytterens spørgsmål kredser om en oplevelse af at være den stabile og stærke i sine venskaber. Personen beskriver, hvordan venner ofte deler deres problemer og følelser, mens det selv føles sværere at åbne op. Samtidig er der en oplevelse af, at man skal lykkes på mange områder – socialt, fagligt og personligt – uden rigtigt at vise, når noget er svært. Dilemmaet handler ikke kun om venskaber, men også om identitet: Hvem er jeg, hvis jeg ikke altid er den, der hjælper? Rollen som “den gode ven” At være en god ven kan være en vigtig del af ens selvforståelse. For nogle bliver det tæt knyttet til følelsen af værdi: at man er noget for andre, fordi man lytter, støtter og stiller op. Psykologerne peger på, at denne rolle både kan være meningsfuld og belastende. Når omsorg glider over i overansvar, kan relationer begynde at føles ensidige. Det kan skabe en indre konflikt mellem ønsket om at være der for andre og behovet for selv at blive mødt. Grænser i venskaber Et centralt tema i episoden er grænser. Grænser handler ikke kun om at sige nej, men også om at mærke egne behov og give dem legitimitet. Når man gentagne gange tilsidesætter sig selv, kan relationer miste deres balance. Psykologerne beskriver, hvordan grænser ikke nødvendigvis skaber afstand, men ofte gør relationer mere bæredygtige. Det kan være svært at tage plads, især hvis man er vant til at være den, der holder sammen på fællesskabet, men netop her kan forandring begynde. Deling og sårbarhed i relationer I mange venskaber opstår der en asymmetri: én lytter, én deler. Over tid kan det skabe en oplevelse af ensomhed – også midt i relationer. Psykologerne understreger, at sårbarhed ikke kun handler om at fortælle noget svært, men også om at give andre mulighed for at være der. Når man tør dele mere af sig selv, kan relationer blive mere gensidige. Det kræver mod, men det kan også åbne for en anden form for nærhed, hvor man ikke kun er “den stærke”. Selvværd og indre krav Et gennemgående perspektiv i episoden er sammenhængen mellem selvværd og rollen... --- - Published: 2026-01-16 - Modified: 2026-01-16 - URL: https://ungterapi.dk/hvorfor-er-jeg-saa-usikker/ Hvorfor er jeg så usikker – og kan man have et sundt forhold, når man tvivler på sig selv? Usikkerhed i parforhold kan føles altoverskyggende. Ikke kun fordi den gør ondt indeni, men fordi den ofte sniger sig ind mellem to mennesker, der egentlig holder af hinanden. Mange unge og unge voksne går rundt med en indre uro: Har jeg gjort noget forkert? Er jeg for meget? Er jeg ved at blive valgt fra? I denne episode af Radiopsykologerne tager psykologerne Maja Vain Gilbert og Anna Rosendal Di Pilla fat i netop den type usikkerhed – gennem et ærligt brevkassebrev fra en 22-årig kvinde, der er bange for, at hendes egen tvivl langsomt skubber kæresten væk. Herunder kan du lytte til episoden: Du kan også lytte med her: Spotify Apple Podcasts Brevkasse-brevet: “Jeg er bange for, at min usikkerhed skubber ham væk” Brevskriveren er 22 år og bor sammen med sin kæreste. Hun holder af ham, men oplever, at hendes usikkerhed fylder mere og mere i forholdet. Hun spørger ofte, om han er irriteret, om hun har sagt noget forkert, eller om han stadig har lyst til at være sammen med hende. Når de er sammen med andre – særligt hans venner – bliver hun stille. Bagefter gennemgår hun samtalen igen og igen og tolker små signaler som tegn på, at hun har skuffet ham. Det ender ofte i konflikter, hvor han føler, hun lægger ord i munden på ham, og hun selv føler sig forkert og for meget. Hun skammer sig over, at hun som 22-årig stadig har det sådan – og spørger sig selv, om man overhovedet kan have et sundt forhold, når man tvivler så meget på sig selv. Hvad handler usikkerheden egentlig om? Noget af det første, psykologerne peger på, er, at den bevægelse, brevkriteren sidder fast i, er meget klassisk. Ikke fordi den er banal – men fordi mange genkender den. Usikkerheden fører til en bestemt adfærd: at tjekke, spørge, søge bekræftelse. Den adfærd giver måske kortvarig ro, men ender ofte med at forstærke usikkerheden. Man bliver mere opmærksom på signaler, mere følsom over for tonefald og blikke – og mere overbevist om, at der er noget galt. Det bliver en ond spiral. Lavt selvværd og følelsen af at være “født i minus” Psykologerne taler om, at brevet bærer præg af lavt selvværd. Ikke som en diagnose, men som en grundlæggende oplevelse af ikke helt at have samme værdi eller ret som andre. Lavt selvværd handler ofte om dybe overbevisninger som: Jeg er ikke helt god nok Jeg er lettere at vælge fra Jeg skal gøre mig ekstra umage for at blive valgt Selvom de tanker føles som sandheder, er de i virkeligheden historier, vi har lært om os selv over tid. De er formet af relationer, oplevelser og omgivelser – og giver mening, når man ser dem i det lys. Selvkritikken: En hård hjælper Noget vigtigt i episoden er forståelsen af selvkritik. For selvkritik opstår sjældent, fordi vi vil os selv ondt. Tværtimod. Den... --- - Published: 2025-06-18 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/saadan-haandterer-du-stress/ Dette er et webinar, afholdt af psykolog Anna Rosendal Di Pilla. Transskriptionen kan ses nedenfor. Introduktion Jeg tænker egentlig bare, at vi går i gang. Hvis I hører lidt klik undervejs, er det bare mig, der lige lukker folk ind. Nogle kommer måske lidt for sent ind i “rummet”, og det er helt fint. Som I kan se, er I alle sat til neutral – der er ikke kamera på og heller ikke lyd. Der er heller ikke et chatpunkt synligt lige nu, og det lader vi egentlig være sådan, fordi vi gerne vil give mulighed for at være relativt anonym. Hvis man gerne vil dele noget senere, er der mulighed for det. Dagens program Dagens oplæg handler om stress og stresshåndtering. Det bliver lidt praktisk og lidt fagligt. Først vil jeg sige lidt om, hvad stress egentlig er. Så taler jeg om, hvorfor vi bliver ramt af stress. Derefter kommer vi til det vigtigste: hvordan man håndterer stress. Til sidst åbner jeg for spørgsmål – dem kan I stille i chatten undervejs, men jeg samler dem op til sidst. Jeg regner med at tale i cirka 30 minutter. Hvis jeg kender mig selv ret, går det nok lidt over tid. Derefter tager vi spørgsmål i cirka en halv time. Hvad er stress? For at kunne håndtere stress, er vi nødt til at forstå, hvad det egentlig er. Man skelner typisk mellem akut og kronisk stress: Akut stress opstår i en konkret og forbigående situation. Det kan fx være op til en eksamen. Man mærker kroppens alarmberedskab – men det forsvinder igen, når situationen er overstået. Kronisk stress opstår, når kroppen ikke vender tilbage til normaltilstand. Alarmberedskabet bliver hængende. Det er her, stress kan blive skadeligt – både psykisk og fysisk – og føre til fx angst eller depression. Akut stress er en naturlig reaktion. Vi har brug for den for at kunne præstere i pressede situationer. Den gør os faktisk i stand til at yde. Problemet opstår, når den bliver langvarig. Stress handler om kontrol Stress handler i bund og grund om oplevelsen af manglende kontrol. Et vigtigt citat, jeg plejer at bruge, lyder nogenlunde sådan her: “Stress er et specifikt samspil mellem personen og omgivelserne, som personen vurderer som belastende eller som overstiger hans eller hendes ressourcer. ” Det er præcis det, der er kernen i stress. Det handler ikke nødvendigvis om, hvor meget vi har om ørerne – men hvordan vi vurderer situationen. Man kan godt have rigtig travlt uden at være stresset, hvis man oplever, at man har styr på det og ressourcer til at klare det. Omvendt kan man være arbejdsløs og alligevel være stresset – fordi man oplever at mangle kontrol over sin situation. Hvordan vi forstår stress påvirker os Der er et interessant studie fra 1998, hvor 30. 000 amerikanere blev spurgt, om de havde følt sig stressede de seneste år – og om de mente, at stress var skadeligt for deres helbred. Flere år senere undersøgte man dødeligheden blandt deltagerne. Det viste... --- - Published: 2025-04-29 - Modified: 2025-11-20 - URL: https://ungterapi.dk/styr-paa-eksamensangst/ Eksamensperioden nærmer sig, og for mange unge betyder det ikke bare øget læsebyrde – men også uro i kroppen, søvnløse nætter og præstationspres. Eksamensangst er et helt almindeligt fænomen, som vi i UngTerapi arbejder med hver eneste dag. I dette blogindlæg får du indblik i, hvad eksamensangst egentlig er, hvorfor den opstår, og – vigtigst af alt – hvad du kan gøre for at håndtere den. Her kan du se vores webinar, Få styr på din eksamensangst, som psykolog Anna Rosendal Di Pilla afholdte. Få styr på din eksamensangst – Webinar Her kommer transkribtionen af webinaret: Hvad er eksamensangst? Angst er en helt naturlig reaktion i kroppen. Den opstår, når vi står over for noget, vi oplever som truende eller vigtigt. I forbindelse med eksamener handler angsten ofte om frygten for at fejle, blive vurderet eller ikke leve op til egne eller andres forventninger. Angstsymptomer kan være både fysiske og mentale, f. eks. : Hjertebanken og svedige hænder Tankemylder og koncentrationsbesvær Søvnbesvær og træthed Undgåelsesadfærd – man har svært ved at komme i gang med at læse Hvorfor får man eksamensangst? Der kan være mange grunde. For nogle handler det om perfektionisme – et stort pres for at præstere og gøre det hele rigtigt. For andre kan det handle om tidligere dårlige erfaringer eller lavt selvværd. Og så er der også det helt grundlæggende: Eksamener er vigtige, og det er normalt at blive nervøs, når noget er vigtigt. Hvad kan man gøre? Der er heldigvis mange ting, man kan gøre for at mindske eksamensangst: Forbered dig realistisk: Lav en læseplan med pauser og hold dig til den. Kvalitet er vigtigere end kvantitet. Øv dig i eksamenssituationen: Lav rollespil med venner eller familie – det hjælper med at gøre situationen mindre fremmed. Lær din angst at kende: Når du forstår, hvad der sker i kroppen, bliver det lettere at acceptere og håndtere. Træk vejret dybt: Enkle vejrtrækningsøvelser kan hjælpe dig med at falde til ro i nuet. Søg støtte: Tal med nogen – en lærer, en psykolog eller en ven. Du er ikke alene om det her. Når nervøsitet bliver til angst Nervøsitet før en eksamen er helt naturligt – og faktisk ofte hjælpsomt. Den kan give os et adrenalinkick, som skærper vores koncentration og præstation. Men hvis den nervøsitet ikke forsvinder igen, eller hvis den tager overhånd, så taler vi om eksamensangst. Forskellen mellem nervøsitet og angst er vigtig. Nervøsitet er kortvarig og forbundet med en konkret situation. Angst derimod kan hænge ved – også efter eksamenen er slut. Den kan føles overdrevet i forhold til situationen og ledsages af irrationelle tanker og intense kropslige reaktioner. Angst er en naturlig følelse – men den kan tage over Det er vigtigt at forstå, at angst ikke er farligt – og at det er en helt naturlig del af det menneskelige følelsesliv. Ligesom vi kan føle glæde, sorg eller vrede, kan vi også føle angst. Den er faktisk en overlevelsesmekanisme, som hjælper os med at være opmærksomme på potentielle farer. Men når... --- - Published: 2025-01-21 - Modified: 2025-11-20 - URL: https://ungterapi.dk/foraelder-til-en-ung-i-mistrivsel/ Dette er en gennemgang af Maja Vain Gilberts webinar med titlen “Forælder til en ung i mistrivsel” Inden vi går i gang med aftenens program, som forhåbentlig ender med at blive en konstruktiv diskussion, vil jeg gerne starte med at sige, at dette tema har været meget efterspurgt. Mange forældre eller voksne kontaktpersoner har henvendt sig med bekymringer for unge, der ikke trives. Det har længe været et ønske at tage dette emne op, og jeg er derfor virkelig glad for at kunne holde dette webinar. Samtidig vil jeg understrege, at vi ikke kan nå at dække alle de dilemmaer, der findes på dette område, for det er virkelig komplekst. Det er svært at være forældre til et barn, der mistrives, eller at stå tæt på en ung, der ikke har det godt. Derfor er det også et meget sårbart felt, der kræver mere end en overfladisk gennemgang. Hvis I sidder tilbage med spørgsmål eller føler, at noget ikke blev helt besvaret, er I altid velkomne til at skrive til os bagefter. Velkommen til jer alle, der deltager i dag. Lad os begynde med en kort introduktion af mig selv og baggrunden for dette webinar. Jeg hedder Maja Vain Gilbert, og jeg er psykolog, psykoterapeut og specialist i psykoterapi. Jeg har over 10 års erfaring gennem min klinik, UngTerapi, som jeg startede for snart 11 år siden. Vi arbejder primært med unge i alderen 12-30 år, og i den sammenhæng har jeg haft mange samtaler med både unge og deres forældre. Vi arbejder ud fra et princip om at møde de unge der, hvor de er, og det indebærer ofte et tæt samarbejde med forældrene – især når de unge er under 18 år. Aftenens program kommer til at handle om nogle centrale emner og dilemmaer. Vi skal bl. a. tale om: Hvordan man kan vurdere, om en ung har brug for professionel hjælp. Det er ofte en svær vurdering, som vi vil dykke ned i. Hvordan man åbner op for samtaler med sit barn eller en ung, man er kontaktperson for. Hvad man kan gøre, hvis man bliver afvist, når man forsøger at hjælpe. Om et psykologforløb altid er den rigtige løsning – for det er det faktisk ikke nødvendigvis i alle tilfælde. Hvornår og hvordan man eventuelt presser på for at få den unge i terapi. Hvordan man bedst forbereder den unge på at starte i et psykologforløb, og hvordan man kan støtte dem undervejs. Jeg glæder mig til at tage jer med igennem disse vigtige temaer. Det er mit håb, at denne gennemgang kan give jer nogle redskaber og refleksioner, som I kan tage med videre i jeres egne situationer. Samtidig er jeg klar over, at vi ikke kan nå alt, og at nogle spørgsmål kan stå ubesvarede tilbage. Det vigtigste er, at vi får startet en dialog og skabt et kvalificeret grundlag for videre refleksion. Tak fordi I er her i aften – lad os komme i gang! Lad os starte med at gennemgå nogle praktiske... --- - Published: 2024-12-09 - Modified: 2025-11-20 - URL: https://ungterapi.dk/hjaelp-til-depression/ Hjælp til depression: En introduktion til symptomer og behandling Gense webinaret “Vejen ud af depression” af psykolog Iben Thoft Holm. Velkommen til dette webinar om depression – vi er glade for, at så mange af jer har valgt at bruge en time af jeres mandag aften på at deltage. Formålet med webinaret Formålet med webinaret er at give en introduktion til depression og dens behandling. Jeg vil dele viden og erfaringer fra mit arbejde som psykolog, især med unge mennesker. Jeg hedder Iben og arbejder til daglig i UngTerapi, et psykologfællesskab, der er specialiseret i terapi for unge. Jeg har arbejdet som psykolog i København i snart to år, og snart flytter jeg til Aarhus, hvor jeg vil fortsætte mit arbejde med unge klienter. Dagens agenda Lad mig lige hurtigt gennemgå dagens dagsorden: Hvad er depression? – Vi ser på symptomerne og de mulige årsager til depression. Hvordan behandles depression? – Vi kigger på psykoterapi og medicin som behandlingsmuligheder. Hvordan ser terapi ud? – Hvordan kan et terapiforløb se ud når du søger hjælp til depression, og hvad kan du selv gøre som ramt eller som pårørende? Spørgsmål og svar – Der vil være mulighed for at stille spørgsmål via chatten, som jeg vil besvare så godt jeg kan inden for tidsrammen. Vi slutter kl. 19:30, hvorefter jeg afslutter med information om, hvordan du kan komme i kontakt med mig eller andre psykologer hos UngTerapi, hvis du har lyst til at fortsætte arbejdet med dine udfordringer. Hvad er depression? Depression er en alvorlig tilstand, der kan påvirke både krop og sind. De mest almindelige symptomer inkluderer nedtrykthed, manglende energi, dårlig koncentration, negative tanker, ligegyldighed og håbløshed. Mange med depression mister troen på, at deres situation kan blive bedre, hvilket gør depression ekstra udfordrende. Der er en øget risiko for selvmordstanker, og derfor er det vigtigt at tage depression alvorligt. Årsager til depression Depression kan skyldes en kombination af genetiske, miljømæssige og psykologiske faktorer, som arvelighed, traumer, stress, lavt selvværd, ensomhed, misbrug og fysisk sygdom. For nogen er depression en reaktion på en enkeltstående hændelse som et tab eller kærestesorg, mens andre kan have underliggende problemer som ADHD eller autisme, der spiller ind. Hjælp til depression: Hvordan behandles depressionen? Der er to hovedbehandlingsmuligheder, når du søger hjælp til depression: Psykoterapi og medicin. Psykoterapi: Dette er en central behandlingsform, der hjælper med at forstå og håndtere de depressive symptomer. Terapi kan hjælpe med at bryde uhensigtsmæssige tanker og adfærd, som forværrer depressionen. Medicin: Antidepressiv medicin kan være en vigtig del af behandlingen for nogle personer. Det er ikke en løsning i sig selv, men det kan hjælpe med at lette symptomerne, så man får overskud til at arbejde med de underliggende årsager i terapien. Medicinen bør altid kombineres med psykoterapi for at øge chancerne for, at depressionen ikke vender tilbage. Hvordan ser terapi ud for depression? I terapi tilpasses behandlingen den enkelte. Fokus kan være på at forstå årsagerne til depressionen, bearbejde svære oplevelser, ændre negative tankemønstre og udvikle sundere copingstrategier. Målet... --- - Published: 2024-11-15 - Modified: 2025-11-21 - URL: https://ungterapi.dk/har-jeg-brug-for-en-psykolog/ Har jeg brug for en psykolog? Hvordan ved man, om det er tid til at søge hjælp hos en psykolog? Hvis du tænker “Jeg har brug for hjælp! Men jeg ved ikke om psykologsamtaler er det rigtige for mig lige nu! ”, så er du havnet det rette sted! I den her artikel finder du: En grundig guide med alle de vigtigste overvejelser du bør gøre dig. “Har jeg brug for en psykolog-testen”, hvor du nemt og hurtigt får vores professionelle vurdering. Hvert eneste år er der tusindvis som stiller spørgsmålet ”Har jeg brug for en psykolog? ” til det uendelige Google-orakel... Igennem de sidste ti år har jeg talt med virkelig mange unge. Derfor overrasker det mig absolut ikke, at der hvert år er så mange, der spørger om netop det. Som udgangspunkt ville jeg på god psykolog-manér vove at påstå, at man altid kan bruge en samtale der lige rusker op i én, og hjælper med at rydde op i rodebutikken. Hvis man er i tvivl om man bør se en psykolog, er det i 90% af tilfældene godt at få en samtale, da man har en tendens til at undervurdere hvor skidt man egentligt går rundt og har det. MEN – og det er nu jeg tager psykologbrillerne af og hopper tilbage til den almindelige, praktiske verden: Jeg er udmærket godt klar over, at det hverken er alle der har råd eller lyst til det. Jeg tænker derfor, at det er ret vigtigt, at vi psykologer hjælper andre med netop at kunne skelne skidt fra kanel, så man ikke tropper op hos psykologen hver anden tirsdag, fordi man er bange for at gøre andet. Derfor vil jeg nu hoste op med mine bedste guldkorn, som jeg bruger når jeg vurderer, om man har brug for en snak med en psykolog. Til sidst i denne artikel kommer en test, så du kan teste dig selv og se om du kan få gavn af psykologhjælp i din nuværende situation. Du kan evt. springe direkte til testen her, men jeg vil foreslå dig lige at læse hele artiklen først for at få en dybere forståelse de overvejelser man kan have, hvis man er i tvivl om hvorvidt man skal begynde et psykologforløb. Jeg har brug for hjælp, men er mit problem vigtigt nok? Noget af det første der er vigtigt for mig er, at aflive en af de mest sejlivede myter, en myte der desværre driver alt for mange væk fra et godt samtaleforløb. ”Jeg har selvværdsproblemer” ”Jeg tror jeg har angst” ”Jeg føler mig deprimeret” Det er eksempler på forskellige udsagn, som den første samtale ofte bliver indledt med, hvilket egentligt er hvorfor jeg har taget den med. Det har nemlig været lidt svært for mig, at vide præcist hvordan jeg skulle formulere mig her: For sagen er den at de fleste tror, at det er hvad problemet er, der kvalificerer om man skal til psykolog eller ej. Først og fremmest er det ikke heeelt rigtigt, da jeg mener... --- - Published: 2024-11-12 - Modified: 2025-11-21 - URL: https://ungterapi.dk/selvtillid-eller-selvvaerd/ Selvtillid eller selvværd? Hvad er forskellen på selvværd og selvtillid? Når du har læst den her artikel, er du knivskarp på både lighederne og forskellene mellem selvværd og selvtillid. Du kan også prøve vores selvværdstest og få taget en hurtig måling af dit eget selvværd. For noget tid siden, blev jeg opfordret til at skrive et indlæg, om forskellen på selvtillid og selvværd. Jeg har faktisk tumlet med dette i noget tid, og vendt og drejet emnet i hovedet. For det er nogle begreber, som mange sammenblander og bruger forkert. Sammenblandingen foregår på alle planer. For nyligt søgte jeg bøger om selvværd (self esteem) på internettet, og blev – til min i øvrigt store irritation – ved med at få bøger om selvtillid (self confidence). “7 måder at blive en bedre taler på”, “3 veje til at præstere bedre”, “48 måder at... Bla bla bla! Men er det egentligt så stort et problem for almindelige mennesker? Kan det ikke være ligemeget, om vi siger det ene, men mener det andet? Det er jo begreber, der ligner hinanden en del, så gør det virkelig en forskel derude? Men det ER faktisk vigtigt, at kunne skelne mellem selvværd og selvtillid, for det afgør hvilken hjælp man måske en dag vil søge, og hvordan man i det hele taget forstår dig selv. For det kan fx være noget hø, at blive ved med at øve selvtillid, hvis det i virkeligheden er selvværdet, der skal have en opfrisker. Så her kommer definitionerne på selvværd og selvtillid, og bagefter forklarer jeg om de 4 arketyper i forhold til højt/lavt selvværd og selvtillid. Klar? Okay, så kører vi! Hvad er selvværd? ”Oplevelse af eget værd som menneske” Kilde: Den danske ordbog Den her definition er faktisk ret spot on, vil jeg mene. Lidt mere uddybende, vil jeg sige, at selvværd er en fornemmelse af værdi, bare fordi man er til. Altså, man skal ikke gøre noget for, at være værdifuld, man har altid været værdifuld, siden man blev født. Hvad er selvtillid? ”Tillid til sig selv, sine evner, sin kunnen etc. ” Kilde: Den danske ordbog Som det også her så fint er formuleret, handler selvtillid om tilliden til sin egen formåen. Selvtillid har derfor noget at gøre med ens egenskaber, hvad man kan, og ens præstationer. Så mens selvværd er baseret på noget statisk, altså noget uforanderligt, er selvtillid baseret på noget, der kan forandre sig, da det er ens egne evner på forskellige områder. De 4 arketyper: Selvværd vs selvtillid Lad os kigge nærmere på, hvordan det ser ud når vi kigger på 4 arketypiske personer, så vi får en fornemmelse af, hvordan selvværdet og selvtilliden hver især påvirker den måde man har det – både med sig selv og med sin omværden. Lavt selvværd og lav selvtillid Højt selvværd og lav selvtillid Lavt selvværd og høj selvtillid Højt selvværd og høj selvtillid Lavt selvværd og lav selvtillid Det her er nok det eksempel, de fleste tænker på, når de skal forestille sig nogle,... --- - Published: 2024-10-31 - Modified: 2025-11-20 - URL: https://ungterapi.dk/faa-kontrol-over-din-angst/ Gense webinaret “Få kontrol over din angst” her: Der er en transkribtion af webinaret længere nede på siden. Velkommen til! Jeg vil gerne give en introduktion til, hvad angst er, og hvordan man kan behandle det. Jeg taler ud fra min egen viden og erfaring, som jeg har opnået gennem mit arbejde med unge mennesker i UngTerapi. Først vil jeg kort præsentere mig selv: Jeg hedder Iben Thoft Holm og har arbejdet som psykolog i UngTerapi i to år, hvor jeg er en del af et psykologfællesskab, specialiseret i at arbejde med unge mennesker. Jeg snakker dagligt med unge mellem 12 og 30 år i vores afdeling i København, hvor jeg også afholder samtaler med forældre. Dagsordenen for dette webinar er planlagt til at vare cirka en time, hvor mit oplæg vil være lidt under en time, så der er god tid til spørgsmål til sidst. I er velkomne til at stille spørgsmål i chatten løbende, og jeg vil besvare dem mod slutningen af webinaret. Hvis der skulle opstå praktiske problemer, kan I også stille spørgsmål i chatten, og min sekretær vil hjælpe jer. Dagsordenen ser sådan her ud: Hvad er angst? Hvordan kan man forstå angst? Hvorfor får nogle mennesker angst? Hvordan kan man behandle angst? Hvordan ser terapi med fokus på angst ud? Hvad kan man selv gøre for at håndtere angst? Når jeg har gennemgået disse punkter, vil jeg besvare de spørgsmål, I måtte have. Husk, at spørgsmål kan stilles løbende i chatten, og jeg vil sørge for at besvare dem mod slutningen af webinaret. Hvis der er nogle praktiske problemer, er min sekretær klar til at hjælpe jer. Jeg ser frem til at dele min viden og erfaringer med jer, og vi starter med det første punkt: Hvad er angst? Angst er en følelse, vi alle kender. Det kan lyde stort og farligt, men det er også vigtigt at huske, at angst er en normal følelse, der har til formål at advare os om fare, så vi kan passe på os selv. Angst kaldes også kroppens alarmberedskab og reagerer, når der er fare på færde, for at gøre os opmærksomme på, at vi skal passe på. Denne følelse har en vigtig funktion, men nogle gange kan angst opstå i situationer, hvor der ikke er reel fare. I sådanne tilfælde kan angsten begrænse os og forhindre os i at gøre de ting, vi gerne vil, fordi vi bliver for bange eller utrygge. Det er også her, hvor man kan sige, at man er ovre i den type angst, hvor det kan være gavnligt at tale med nogen om det, for eksempel en psykolog som mig, der måske kan hjælpe med at gøre angsten mindre begrænsende. Angst kan manifestere sig på mange forskellige måder. Den kan opstå i specifikke situationer eller vise sig i mange forskellige sammenhænge, og det er meget forskelligt, hvordan den opleves. Nogle gange opleves angsten som en mere eller mindre konstant følelse, og andre gange opstår den i specifikke angstprovokerende situationer. Hvordan føles angst?... --- - Published: 2024-10-30 - Modified: 2025-11-20 - URL: https://ungterapi.dk/faa-bedre-selvvaerd/ Gense webinaret “Få bedre selvværd” Transskription af webinaret kan ses længere nede på siden. Jeg hedder Maja, og jeg er her for at tale om hvordan du kan få bedre selvværd – et super vigtigt emne, der vedrører os alle. Det er noget, vi ofte bliver spurgt om i klinikken, og noget, vi taler meget med de unge om. Hvorfor er selvværd vigtigt? Selvværd er afgørende for, at vi har et godt liv. Det danner fundamentet for, hvordan vi har det med os selv. Lavt selvværd er en risikofaktor for mange mentale lidelser og er en del af mange diagnoser. Her er nogle scenarier, som mange af jer måske kan relatere til: Hvis I føler, at I skal præstere perfekt for at blive accepteret. Hvis I ofte bekymrer jer og forsøger at forudse fremtidige problemer. Hvis I konstant prøver at finde ud af, hvad andre tænker om jer. Hvis I har svært ved at sætte grænser for jer selv. Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så læs endelig videre, for nu kommer det til at handle om hvordan du kan få bedre selvværd. Om mig Jeg vil nu tale lidt om min baggrund: Jeg er autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi og grundlægger af UngTerapi, som fejrer ti års jubilæum i dag. Vi er 15 psykologer, der arbejder med unge og har gjort det siden begyndelsen. Til sidst vil jeg nævne, at vi har udviklet et online kursus om selvværd, som jeg kort vil fortælle om senere. Nu vil jeg gerne fortsætte med dagens emne og besvare jeres spørgsmål til sidst. Derudover har jeg udgivet to bøger. Den ene hedder “Pust Ud” fra sidste år og falder lidt i selvhjælpskategorien for unge, hvor selvværd er et af emnerne. Den anden bog, som jeg udgav for en måned siden, hedder “I Bedste Mening” og handler om unge og mistrivsel, med et væld af samfundsperspektiver. Jeg vil gerne dykke ned i disse emner en anden gang, hvis der er interesse. Hvad er selvværd? Nu vil jeg gerne gå videre til definitionen af selvværd. Selvværd bliver talt meget om, men det er et meget fluffy begreb, og vi kan nemt tale forbi hinanden uden en klar definition. Derfor vil jeg gerne præcisere, hvad jeg mener med selvværd. Historisk set blev selvværd først defineret som en generel positiv selvvurdering, der handler om selvrespekt og en følelse af værdi og rettigheder. Senere er der kommet tilføjelser om kendskab til egne evner og tillid til egne formåen, hvilket mere falder under selvtillid. I dag er der enighed om, at selvværd og selvtillid ikke er det samme. Selvværd er en grundlæggende fornemmelse af værdi og rettigheder, mens selvtillid er troen på egne evner. En psykolog beskrev engang forskellen ved at sige, at selvtillid er det, der får os til at klatre op ad et bjerg, mens selvværd er det sikkerhedsnet, vi har spundet ud under os, som gør, at vi tør tage risikoen. Selvværd er også måden, vi tænker og føler om os selv baseret... --- - Published: 2024-10-30 - Modified: 2025-11-20 - URL: https://ungterapi.dk/bekymringstanker/ Gense webinaret “Få styr på dine bekymringstanker” her Transkribtion af webinaret kan ses længere nede på siden. Mit navn er Anna, og jeg er psykolog hos UngTerapi, et psykologfællesskab, der specialiserer sig i at hjælpe unge mellem 12 og 30 år. Gennem mine samtaler med unge har jeg bemærket, at bekymringstanker er et stort emne for mange. Det er noget, jeg personligt har været meget interesseret i og undersøgt nærmere. Jeg vil gerne dele min viden om emnet og besvare spørgsmål efter mit oplæg, som varer cirka en halv time. I må meget gerne stille spørgsmål løbende, men jeg vil først besvare dem til slut, da jeg ikke kan styre både oplægget og spørgsmål samtidig. Der er mange måder at forstå bekymringstanker på, og jeg vil tage udgangspunkt i min viden. Jeg har lavet en dagsorden, hvor jeg vil starte med at definere bekymringstanker, tale om konsekvenserne af dem, hvad der kan vedligeholde dem, og til sidst give nogle redskaber til at håndtere dem. Herefter vil der være tid til spørgsmål. Hvad er bekymringstanker? For at starte med det grundlæggende: Bekymringstanker er tanker om aktuelle eller fremtidige problemer og er noget, vi alle kender. De kan være helt normale og hjælpe os med at fokusere på vigtige ting. For eksempel kan bekymringer om sikkerhed i trafikken føre til, at vi tager sikkerhedsforanstaltninger som at bruge cykelhjelm. Bekymringstanker er ikke nødvendigvis noget negativt, men de kan blive problematiske, når de ikke har en reel trussel som udgangspunkt. Det er de bekymringer, der tager afsæt i hypotetiske scenarier, der kan fylde meget i ens liv og påvirke ens funktionsniveau. Hvis man bekymrer sig meget, kan det hæmme en i at gøre de ting, man gerne vil, fordi bekymringerne tager over. En vigtig pointe er, at bekymringer i sig selv ikke er dårlige, men det er, når de fylder meget uden en reel trussel, at de kan blive til en belastning. Disse bekymringer kan føre til tankemylder, hvor man forestiller sig katastrofale scenarier, hvilket kan fremkalde følelser af uro og angst. For eksempel kan man bekymre sig om at dumpe en eksamen og forestille sig det værste, hvilket kan gøre en urolig og angst. Det er vigtigt at forstå, at dette ikke er noget, vi gør med vilje. Evolutionært set har evnen til at forestille os mulige scenarier været med til at sikre vores overlevelse. Denne evne til at tænke fremad og planlægge næste skridt har været afgørende. I vores moderne verden, især i Danmark, er der måske ikke så stor risiko for at støde på farer til daglig, men vi har stadig denne evne til at bekymre os. Så selvom bekymringer ofte har hjulpet os evolutionært, kan de i dag være mindre nødvendige og mere til belastning. Det handler om at finde en balance, hvor man kan bruge denne evne konstruktivt uden at lade bekymringerne tage overhånd. Mange problemer, der ikke har et umiddelbart facit, kan føre til, at vi bekymrer os gentagne gange. Bekymring kan give os en følelse af kontrol,... --- - Published: 2024-10-29 - Modified: 2025-11-20 - URL: https://ungterapi.dk/5-gode-grunde-til-at-se-en-psykolog/ Hvorfor gå til psykolog? Det kan være svært at beslutte sig for at kontakte en psykolog. Pludselig bliver alting så alvorligt – pludselig bliver det hele en del mere skræmmende. Behøver jeg virkelig at gå så langt som at kontakte en psykolog? Er det ikke lidt overkill? Måske det går væk af sig selv? Hvis du er i tvivl, er svaret for det meste: Ja, du skal prøve at kontakte en psykolog. Ja, du har brug for hjælp. I al fald har det aldrig skadet nogle at ringe og høre nærmere. Her er 5 gode grunde til at se en psykolog, hvis man går og bakser med problemer. 1. Realitetstjek Du kender det helt sikkert når det hele kører rundt i hovedet. Er jeg ikke god nok til mit studie? Er jeg en dårlig kæreste? Er jeg sådan en der er virkelig doven? Kan andre overhovedet lide mig? Hvis der er noget vi mennesker er gode til, er det at køre noget op i hovedet. Vores virkelighed er ikke en direkte afspejling af den verden vi lever i, men et produkt af de tolkninger vi lægger ned over verden. Problemet er bare at vi som mennesker naturligt tror at den verden vi befinder os i, befinder alle andre sig også i, hvorfor de tolkninger vi laver bliver til rene sandheder for os selv. Derfor er en af psykologens fornemste opgaver først og fremmest at give dig et såkaldt realitetstjek – er det nu også helt sandt det du tænker, eller kan der være mange andre mulige måder at tolke på her? Et realitetstjek skaber omgående lettelse og ro, da det for mange er første gang de bliver afkræftet i deres hypoteser om dem selv, hvilket er første store skridt på vejen til et mere sundt mentalt liv. 2. At dele sit liv med nogen Dette punkt er en naturlig fortsættelse af første punkt. Der er en psykologisk læresætning om at: “Psykisk mistrivsel opstår, fordi man ikke har nogle at dele sit liv med“. Når man kæmper med forskellige ting i livet, har man en tendens til at lukke sig ind i sig selv og isolere sig fra sin omverden. Dette kan ofte være fordi man tænker at andre ikke har godt af at høre om ens problemer, man vil ikke fremstå som en “taber” eller man har simpelthen ikke energi til at dele med andre. At dele sit liv med andre sætter ofte én i en meget sårbar position, hvor man kan risikere at blive afvist. For mange er det derfor som at spille russisk roulette når de skal beslutte sig for at dele livets vanskeligheder med andre, og derfor tør mange ikke at tage chancen. Denne isolation skaber atter flere problemer, og man bliver meget mere sårbar. Mange oplever derfor et boom i problemer, og livet bliver yderligt sværere at leve, hvilket resulterer i mere isolation. Noget af det allerstærkeste ved samtaleterapi er derfor at man har muligheden for at dele sin verden med en anden. Hos psykologen møder... --- - Published: 2024-10-21 - Modified: 2025-11-21 - URL: https://ungterapi.dk/negative-tanker/ Om negative tanker Når man tænker ting, man ikke burde Jeg læste forleden en artikel i et dameblad, der mente, at den kunne hjælpe mig med, at droppe de negative tanker. Artiklen lovede bl. a. , at de negative tanker vil gå væk, hvis jeg lagde en distance til tankerne distraherede mig selv gemte tankerne til senere Første indskydelse var, at dette egentlig var fornuftigt, siden ingen gider at bakse rundt i en sump fuld af negativitet. I den forstand, har de fleste af os hørt dette før. Derfor, hverken en revolutionerende artikel, eller noget jeg normalt ville skænke en ekstra tanke, hvis ikke det var for mit nylige møde med en tidligere spiseforstyrret pige. Som spiseforstyrret, havde hun om nogen mærket, hvad det ville sige, at være styret af negative tanker. Som en besættelse, overtog de hendes liv – bid for bid. Da hun blev indlagt på et psykiatrisk afsnit, lærte hun at arbejde intenst med sine tanker. Grundlæggende set, skulle hun lære at ignorere de tanker der sagde, at hun var værdiløs, og burde tabe sig. Og hun blev rigtig god til det. Så toptrænet, at jeg ville betegne hende som en professionel tankeknuser – stormester i selvcensur. Og alligevel. I dag er der alligevel noget, der mangler. Derfor kommer hun til mig. Hun føler sig skåret midt over. Hun føler stort set ingen kontakt til sig selv længere. Hun kan ikke længere huske, hvad der gør hende glad, og hun er konstant i tvivl om, hvad hun har lyst til. Hun har lært præcist hvilke tanker, der skal væk, og hvilke der må blive. Hun er så god til det, at hun er ved at censurere sig selv helt bort. Den hævede pegefinger Men hvad er der dog sket med hende? Hvordan er hun mon havnet der? For at forstå dette, skal man træde et par skridt tilbage, og kigge nærmere på hendes proces. Den måde, hun først og fremmest har arbejdet med sine tanker på, stammer fra den kognitive psykologi, hvor man bl. a. mener, at de negative tanker er et produkt af, at man gennem livet har oplevet ting, der har skabt fejlagtige måder at tænke på. Fx hvis man tidligere er blevet mobbet i skolen, kan man være bange for, at være sammen med jævnaldrende i dag, fordi man tror, at der vil ske det samme igen. Man har altså generaliseret det konkrete, der skete engang. Derfor gælder det om at gå tilbage til hvilke antagelser, der ligger bag de negative tanker, og ændre på dem. Det fordelagtige her er, at selvom dette arbejde med sig selv absolut ikke er nemt, er det forholdsvist simpelt. At de psykologiske problemer, som man selv har oplevet som tankemæssige mastodonter, ikke er andet end et produkt af fejlantagelser, medfører som regel en stor lettelse. Var det bare det det hele drejede sig om? Der er altså ikke noget fuldstændigt galt med mig? Tænk at jeg har gået rundt i denne suppedas i så lang tid, uden at... --- - Published: 2024-10-18 - Modified: 2025-11-21 - URL: https://ungterapi.dk/forvirret/ Forleden var jeg i radioen. Selvom jeg selv synes det er lidt blæret, er det dog ikke direkte dét, dette blogindlæg skal handle om (desværre). Det skal dog handle om det, de så gerne ville have et klogt svar på, inde i P1. “Hvorfor er det så svært for unge, at træffet valget om, at få en familie? Hvorfor kan man som ung hurtigt blive skræmt og forvirret over, hvad man skal vælge? ” Hmm... så fik man lige den at tygge på. Efter at have tænkt godt og grundigt, kom jeg frem til at flere forskellige svar, som jeg er blevet inspireret til, at uddybe noget mere. Jeg tror nemlig ikke nødvendigvis kun det drejer sig om børn, men i det hele taget, de store livsvalg. Det er i hvert fald det, jeg erfarer fra mine samtaler. Jeg tror i det hele taget, at det kan være svært for rigtig mange unge, at vælge én vej, og ikke en anden. Hvorfor skal det lige være den vej? Hvad nu hvis jeg ikke kan lave mit valg om? Hvad gør jeg, hvis jeg om 2 mdr. finder ud af, at jeg har truffet det forkerte valg? Efter at have fået anledning til at tænke dette virkelig godt igennem, er jeg kommet frem til en del forskellige aspekter, der alle bidrager til forvirringen. Der kan altså være utroligt mange årsager til, at man kan blive en smule forvirret og skræmt. I dette blogindlæg vil jeg skrive lidt om ambitioner og det der med, at følge sit hjerte. Ambitionerne Man skal som menneske i dagens Danmark ikke bare stræbe efter et liv med økonomisk sikkerhed, et godt familieliv og et ok arbejde. Nej, man skal stræbe efter at leve et optimalt liv på alle områder. Med al den velstand vi i dag besidder, forventes det, at vi er nået op til øverste niveau af behovspyramiden, hvorfor vi nærmest er tvunget til at søge vores egen kreative udfoldelse overalt. Der er altså ingen undskyldninger her – alle bør opsøge deres egne drømme og ambitioner i livet. Og netop hvad angår ambitioner, er overliggeren de seneste år, skudt i vejret. At være dygtig, flot, flittig, festlig, social, dybsindig, intelligent, sporty, kreativ – listen kunne fortsætte længe – er det forventlige. Perfekt er det nye normal. Det er blevet et krav, at man skal finde sine egne talenter, og gøre noget helt særligt i verden. Men hvordan er det liiige man realiserer sig selv, og finder den vej, man skal gå på? Hvordan følger man sit hjerte? Tanken om at vi bliver talt til fra vores indre, er en integreret del af samfundsnormen, at ingen stiller spørgsmålstegn til, hvordan man egentlig gør dette. Hvordan følger man egentligt sit hjerte? Var det på skoleskemaet, eller var det bare mig der sov i timen? Jeg ved personligt i hvert fald ikke, hvordan jeg ved, om det er min indre stemme der taler, eller om det er alt muligt andet, der blandes sammen i én stor følelsessuppe. Men... --- - Published: 2022-03-23 - Modified: 2025-11-21 - URL: https://ungterapi.dk/brinkmanns-briks/ Podcast / Radioprogram På besøg i Brinkmanns Briks: Mærk livet – lev som en 18-årig! Lyt til radioprogrammet Maja Vain Gilbert fra UngTerapi har besøgt radioprogrammet Brinkmanns Briks til en snak om ungdommens mentale trivsel. Baggrunden for samtalen er Den Nationale Sundhedsprofil 2021, som er udkommet for nyligt. Det er en grundig rapport hvor ca 180. 000 danskere har svaret på hvordan de har det fysisk og mentalt, og desværre er der en trist udvikling i gang blandt de unge. Svend Brinkmann skriver det her om radioudsendelsen: Jeg ved godt, vi ofte taler om det, men HAALLÅ! Ungdommens mentale tilstand er kritisk! De lider. I hvert fald ifølge både den ene og anden undersøgelse. I dag prøver jeg at finde løsningen ud fra den seneste nationale sundhedsprofil, hvor de unge igen-igen ser ud til at have det historisk dårligt psykisk. – Svend Brinkmann Programmet kan høres via dette link, i app’en “DR LYD”, i din podcast-app, og sendes desuden på P1 efter denne sendeplan: Onsdag d. 22. marts 2022 kl. 10. 00 Fredag d. 25 marts 2022 kl. 05. 00 Søndag d 27 marts 2022 kl. 21. 00 Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Maja Vain Gilbert stifter UngTerapi og psykolog og Pia Jeppesen klinisk professor Region Sjælland i børne og ungdomspsykiatrien. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. --- - Published: 2022-02-17 - Modified: 2026-01-15 - URL: https://ungterapi.dk/dobbelttjekker/ Podcast: “Jeg dobbelttjekker 30-40 gange... ” Dagens brevskriver føler sig usikker på sit arbejde og har en følelse af, at alle bagtaler ham. Det har desværre stået på i rigtig mange år, og angsten har fx haft den betydning, at han ikke har været i et supermarked eller i en anden større butik de sidste 10 år. I den her episode af UngTerapis podcast, RadioPsykologerne, tager Maja og Charlotte brevet fra en 32-årig mand op. Han har muligvis en OCD-præget adfærd med at gentage og kontrollere ustandseligt, og selvværdet skal der nok også arbejdes med. Her kan du læse det brev, som vi har modtaget: Hej Maja og Charlotte. Jeg er en mand på 32 år, men har de sidste 15 år døjet med angst på mit arbejde, hvor jeg har haft kraftig angst for og en følelse af at alle bagtaler mig og taler dårligt om min arbejdsindsats. Det viser sig ved, at jeg er nød til at kontollere det samme igen og igen, op til 30-40 gange af frygt for at lave fejl. Det er som om, at når jeg har kontolleret alting og har gjort det så godt, jeg nu kan, så bliver jeg alligevel mødt af en forfærdelig følelse af tvivl og angst lige efter, og så er jeg nød til at gå tilbage og tjekke det igen og igen. Det er psykisk hårdt at skulle bruge så meget energi på så lidt. Jeg har det hele tiden svært ved at være sammen med andre mennesker, og som sagt fordi jeg føler at de bagtaler mig og ser skævt til mig, så har jeg også svært ved at være i et supermarked, og jeg har ikke været det, eller i en anden større butik i 10 år. Det sidste halve år er jeg begyndt at selvmedicinere, hvor jeg har prøvet mange forskellige præparater, og de virker faktisk rigtig godt. Det tager alt angsten, og det hjælper også meget på mit arbejde. Det hjælper meget med at jeg ikke skal kontrollere om og om igen, også selvom det ikke tager det hele helt. Har I nogen forslag til hvad der er galt, og hvad jeg skal gøre? Med venlig hilsen, Den Ulykkelige Lyt til podcastepisoden og hør, hvordan Maja og Charlotte reagerer på brevet fra Den Ulykkelige. Lyt på Apple Podcasts Lyt på Spotify Medvirkende i denne episode: Maja Vain Gilbert Autoriseret psykolog Charlotte Kjærgård Autoriseret psykolog --- - Published: 2022-02-04 - Modified: 2026-01-15 - URL: https://ungterapi.dk/mobbeoffer/ Podcast: Jeg bliver mobbet Lyt til episoden på Spotify eller Apple Podcasts “Jeg får simpelthen så ondt i hjertet når jeg hører sådan nogle historier her” Sådan udbryder Charlotte spontant, i forbindelse med oplæsningen af dagens brev. Hvad er mobning, og hvorfor bliver man mobbet? Det er spørgsmål, som Maja og Charlotte har oppe at vende efter at have læst Annas brev til UngTerapis podcast, RadioPsykologerne. Anna er blevet mobbet i skolen og det har rigtig store konsekvenser for hende. Det har resulteret i både usikkerhed, stress, selvmordstanker og selvskade, og påvirker hende rigtig meget. Hvordan skal man håndtere det, hvis man er blevet mobbet igennem lang tid? Hvem skal man opsøge hjælp hos, og hvordan kan man skabe en bedre situation fremadrettet? Her kan du læse det brev, som Anna har sendt til os: Hej Maja og Charlotte. Jeg hedder Anna og er 15 år gammel og går i 8 klasse. Jeg skriver til jer, fordi jeg har brug for at høre nogle professionelles mening om den situation jeg sidder i. Jeg har altid følt at jeg var anderledes, og på en eller anden måde har jeg følt mig adskilt fra de andre. På den ene side har jeg altid følt mig mere moden end de andre, og på den anden side slet ikke. Jeg er altid blevet mobbet og har flyttet skole én gang, og skal to år på efterskole nu. Jeg synes at jeg har oplevet at det med at blive mobbet kan sætte sig som et ar på sjælen. Jeg har altid hørt andre sige det, men jeg synes at mange af mine usikkerheder stammer derfra. Det med at være bange for at blive afvist, er især en af mine usikkerheder. Frygten for at andre igen fravælger mig, er kæmpestor. Ud over det, så er jeg også mega usikker på mig selv, både generelt og på mine kompetencer både i og udenfor skolen. Jeg flyttede hen på en skole tilbage i 2017 fordi jeg ikke blev udfordret nok på min gamle skole. På den skole jeg går på nu, er der et kæmpe stort forventningspres fra lærernes side. Jeg tænker rigtig meget over, hvad andre tænker om mig, og derfor også mine karakterer. Jeg får altid høje karakterer, men jeg tænker alt for meget over det, synes jeg selv. Siden sommerferien 2020 har jeg været så presset over især skolen, at jeg ikke rigtig kunne magte at lave mine ting. I januar 2021 blev jeg så udredt hos en psykiater, hvor jeg blev diagonstiseret med asbergers, og en belastningsreaktion i form af stress. Jeg har det sidste næsten år fået at vide, at jeg bare skulle tage mig sammen og komme i gang, men har ikke rigtig kunnet magte og overskue det. Det var og er svært at blive ved med den uforståenhed udefra. Jeg har oplevet, at mine forældre ikke har reageret på de signaler om, at jeg har brug for hjælp. I starten fortalte jeg dem, at jeg havde selvmordstanker, det tænkte de ikke... --- - Published: 2022-01-18 - Modified: 2026-01-15 - URL: https://ungterapi.dk/paaroerende-til-alkoholiker/ Podcast: Pårørende til en alkoholiker Lyt til episoden på Spotify eller Apple Podcasts. Min datters svigermor er alkoholiker Brevskriverens datters kæreste gennem tre år har en alkoholiseret mor. Kæresten overvejer at flytte hjem til sin mor, og moderen prøver at få dem til at gå fra hinanden. Hvordan skal man som mor hjælpe sin datter? RadioPsykologerne er de to ungdomspsykologer, Maja Vain Gilbert og Charlotte Kjærgård som tager breve fra lytterne op og indimellem krydrer med mere tematiske episoder. Medvirkende i denne episode: Maja Vain Gilbert Autoriseret psykolog Charlotte Kjærgård Autoriseret psykolog --- - Published: 2021-10-11 - Modified: 2025-12-29 - URL: https://ungterapi.dk/er-jeg-den-eneste/ Lyt i din podcast-app Fem modige unge åbner op i en række modige, ærlige og autentiske samtaler med psykolog Maja Vain Gilbert, som er psykolog hos UngTerapi. Samtalerne i podcasten Er Jeg Den Eneste handler om nogle af de emner, vi oftest møder i vores terapeutiske arbejde: Præstationspres Angst Ensomhed Stress Lavt selvværd Kom med på opdagelse i, hvordan det er at være ung når man kæmper med de her ting, og hvad man selv kan gøre – og hvad omgivelserne kan gøre. Gennem perspektiver fra forskere og psykologer undersøger vi desuden, hvorfor flere og flere unge faktisk har det svært – og hvordan vi kan skabe et samfund, hvor færre mistrives. Hvem er med i denne podcast? Først og fremmest er der fem seje og modige unge – Cynthia, Anja, Kasper, Julie og Markus, som deler ud af hvordan det opleves at være ramt af psykisk mistrivsel som ung i dag. Derudover møder du: Maja Vain Gilbert, Autoriseret psykolog i UngTerapi – Afholder samtalerne med de unge Anders Petersen, Lektor i sociologi – I afsnittet om præstationspres Signe Marie Bjerregaard, Børne- og ungepsykolog – I afsnittet om angst Eva Secher Mathiasen, Bestyrelsesformand i Dansk Psykolog Forening – I afsnittet om ensomhed Carsten Obel, Professor i almen medicin og børnesundhed – I afsnittet om stress Birgit Petersson, Lektor og speciallæge i psykiatri – I afsnittet om lavt selvværd Marie Louise Taarnskov, Interview og tilrettelæggelse Sissel Moos, Idé Frederik Ebert, Musik Podcasten er produceret i samarbejde med SIND Ungdom og Psykiatrifonden, og har fået støtte af TrygFonden. Lyt i din podcast-app --- - Published: 2021-05-06 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/om-parterapi/ Brevkasse-podcast: Om Parterapi Lyt til episoden på Spotify eller Apple Podcasts. Hvad er parterapi egentlig? Det er emnet vi tager op i denne temaepisode af RadioPsykologerne, UngTerapis podcast. Medvirkende i denne episode: Maja Vain Gilbert Autoriseret psykolog Charlotte Kjærgård Autoriseret psykolog --- - Published: 2021-04-13 - Modified: 2026-01-15 - URL: https://ungterapi.dk/alene-og-glad/ Brevkasse-podcast: Kan man være alene og glad? Lyt til episoden på Spotify eller Apple Podcasts. Hvordan har man det godt i sit eget selskab? I den her episode diskuterer ungdomspsykologerne Maja Vain Gilbert og Charlotte Kjærgård, hvordan man kan være alene, og samtidig have det godt med det. Medvirkende i denne episode: Maja Vain Gilbert Autoriseret psykolog Charlotte Kjærgård Autoriseret psykolog --- - Published: 2021-03-09 - Modified: 2026-01-15 - URL: https://ungterapi.dk/ekskaereste/ Brevkasse-podcast: Josefine får angst når hun møder sin ekskæreste Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. “Jeg bliver angst bare ved tanken om at møde min ekskæreste igen” Sådan fortæller Josefine i det brev hun har skrevet til RadioPsykologerne, UngTerapis brevkasse-podcast. I den her episode tager Maja og Charlotte hendes brev op. Lyt med når Maja og Charlotte tager brevet op Hør psykologernes svar til Josefine her. Medvirkende i denne episode: Maja Vain Gilbert Autoriseret psykolog Charlotte Kjærgård Autoriseret psykolog --- - Published: 2021-02-19 - Modified: 2026-01-15 - URL: https://ungterapi.dk/idas-kaereste-er-deprimeret/ Brevkasse-podcast: Idas kæreste er deprimeret Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. Min kæreste har tegn på depression. Hvordan hjælper jeg ham mens jeg passer på mig selv? Sådan spørger Ida i det brev hun har skrevet til RadioPsykologerne, UngTerapis brevkasse-podcast. I den her episode tager Maja og Charlotte hendes brev op. Her kan du læse brevet fra Ida: Hej Maja og Charlotte. Min kæreste og jeg har snart været sammen i seks år, og for to måneder siden flyttede vi sammen til København, hvor jeg studerer på universitetet. Min kæreste er siden vi flyttede begyndt at have det svært. Han kom ikke ind på drømmestudiet, han er ikke glad for sit arbejdet, og han føler sig ensom i København, da hans venner bor i Helsingør. Han er begyndt at udvise tegn på depression, og der skal nogen gange ikke meget til for at vælte ham. Jeg synes at det er svært at være der for ham, samtidig med at følge med i skolen og koncentrere mig om det. Han ved ikke hvad han har brug for, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Han vil ikke tage til psykiater eller psykolog da han mener, at det ikke hjælper. Jeg kan mærke, at det går ud over vores forhold, og at jeg måske vil miste ham. Jeg har derfor brug for nogen råd til at være den gode kæreste, som kan hjælpe ham igang, samtidig med at jeg har styr på mit eget liv. Mange hilsner fra Ida Lyt med når Maja og Charlotte tager brevet op Hør psykologernes svar til Sofie her. Medvirkende i denne episode: Maja Vain Gilbert Autoriseret psykolog Charlotte Kjærgård Autoriseret psykolog --- - Published: 2021-01-20 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/foeler-mig-tom-indeni/ Brevkasse-podcast: Sofie føler sig tom indeni Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. “Jeg føler mig helt tom indeni” Sådan fortæller Sofie på 25 i det brev hun har skrevet til RadioPsykologerne, UngTerapis brevkasse-podcast. I den her episode tager Maja og Charlotte hendes brev op. Her kan du læse brevet fra Sofie: Kære Maja og Charlotte. Jeg er en 25-årig kvinde, single, fast job, gode veninder, god familie, god økonomi. Har det godt med mig selv og så videre. Men jeg føler mig tom. Ikke som i at jeg er ensom, men at jeg reelt set har svært ved at føle glæde, sorg og afsavn. Jeg er i tvivl om det er en fase, stress eller noget helt tredje. Det har varet et års tid nu. Jeg føler mig ikke stresset i hverdagen, da jeg egentlig har det bedst med at have dagen fyldt ud med aftaler. Går alle mennesker mon igennem en midtvejskrise hvor de ingen følelser har? Jeg mærker den hele tiden. Det er som om mine føleser er låst. Jeg har det super træls med det, fordi jeg ønsker rent faktisk at føle både godt og ondt, samt at finde kærligheden på sigt. Jeg har snakket lidt med nogen veninder om det, men de kan ikke relatere til det, og ser det også som en positiv ting at jeg er så ligeglad med dagligdagens problemer. Jeg har været single i fem år og har altid haft det godt med at være mig selv, og nyder singlelivet. Har dog en del bagage med fyre frem til 20-års alderen, men skænker det ikke en tanke mere. Jeg færdiggjorde min drømmeuddannelse for fire år siden og har et godt job. Jeg har en fantastisk og tæt lille familie, som støtter mig igennem alt, så jeg har rigtig svært ved at se hvorfor, og hvor det kommer fra? Det startede for cirka 2-3 år siden, hvor jeg langsomt blev mere og mere ligeglad. Mit kæledyr er det eneste, der virkelig kan få kærligheden frem i mig, men det er også det eneste, hvor jeg har oplevet virkelig at føle noget de sidste to år. Jeg håber sådan at jeg kan få mine følelser tilbage, og på forhånd tak for hjælpen. Kærlig hilsen Sofie Lyt med når Maja og Charlotte tager brevet op Hør psykologernes svar til Sofie her. Medvirkende i denne episode: Maja Vain Gilbert Autoriseret psykolog Charlotte Kjærgård Autoriseret psykolog --- - Published: 2021-01-08 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/livsvalg/ Brevkasse-podcast: Maria er midt i 20’erne og tvivler på de store livsvalg Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. “Jeg er simpelthen så nervøs for, at træffe de helt forkerte beslutninger. (... ) Jeg vil så gerne kunne mærke rigtig efter i maven, hvad der gør mig glad. Ikke sammenligne. Og ikke tage dårlige beslutninger, på baggrund af dumme observationer og overfortolkninger af ubetydelige faktorer. ” Sådan fortæller Maria, som er midt i 20’erne i det brev hun har skrevet til RadioPsykologerne, UngTerapis brevkasse-podcast. Hun er forvirret over de store livsvalg, hun skal træffe. I den her episode tager Maja og Charlotte hendes brev op. Vi kommer blandt andet ind på de her spørgsmål: Hvor meget skal man lytte til sine egne følelser i de store spørgsmål? Hvilken rolle spiller ens værdier? Hvis du nu var det eneste menneske i den her verden, hvad ville du så vælge? Hvis der ikke var nogen der så, at du gjorde det her, ville du så stadigvæk træffe det samme valg? Hvordan kan man bruge “stemmerne” fra venner, familie og samfund konstruktivt, når man skal træffe store valg? Hvad gør vi selv, når vi i vores psykologsamtaler møder unge, som er i tvivl om de store valg? Til sidst i episoden nævner Maja en bog med titlen “Kvartvejs“. Den er skrevet af psykologen Mette Bratlann, og handler om at finde vej ind i voksenlivet. Her kan du læse brevet fra Maria: Hej Maja og Charlotte Jeg er en pige i midt 20’erne og er nået til et sted i mit liv, hvor store, livsændrende beslutninger skal tages. Og det får mig til at bremse op og blive nærmest handlings- og holdningslammet. Jeg er simpelthen så nervøs for, at træffe de helt forkerte beslutninger. Det handler både om mit mangeårige parforhold, mine venskaber, mine hobbyer, og hele min tilgang til livet. Og jeg er begyndt at sammenligne mig med alle omkring mig, hele tiden. Hvilket ikke overraskende gør, at jeg får øje på de mange gode ting, som andre oplever og har i deres liv, og jeg derimod ikke har. Jeg har svært ved at vurdere hvad jeg egentlig selv finder lykke i, og om den vej jeg er på i livet, er rigtig. Det er blevet en anelse ødelæggende for mig – jeg har mavepine, tankemylder, og er mere observerende og vurderende end hvad godt er, i alt, hvad jeg gør og oplever. Og det går bl. a. udover, hvordan jeg nyder tiden med kæreste og tætte veninder. Er de nu helt rigtige for mig? Og er vi ikke også alt for forskellige? Jeg bruger meget eksempler fra det jeg kender – min familie. Og sammenligner og tillægger alt hvad de gør, en form for “korrekthed” – dvs. alt hvad jeg oplever som anderledes, er forkert. Og det vil naturligvis skabe afstand til rigtig mange mennesker – endda mine nære. Og selvom jeg kan sige til mig selv at det ikke er fornuftigt, kommer tankerne ofte og igen . . Kan I... --- - Published: 2020-12-15 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/jeg-har-angst/ Brevkasse-podcast: Marie: “Jeg har angst“ Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. “Jeg er også begyndt at få små angstanfald. Kan I hjælpe mig med at finde ud af, om der er noget galt med mig? Jeg er så bange, for jeg ved ikke om jeg er ved at blive skør. ” Sådan fortæller Marie på 15 i det meget ærlige og modige brev, som hun har skrevet til RadioPsykologerne, UngTerapis brevkasse-podcast. I den her episode tager Maja og Charlotte hendes brev op. Vi kommer blandt andet ind på de her spørgsmål: Hvorfor opstår angst? Hvor almindeligt er angst blandt unge? Hvad er sammenhængen mellem angst og den kropslige reaktion? Er der egentlig noget galt med Marie? Her kan du læse brevet fra Marie: Kære Maja og Charlotte. Jeg er en pige på 15 år, og siden jeg ikke har haft lyst til at snakke med mine forældre om det, så tænkte jeg, at det måske ville være smart at skrive ind til den her podcast. Her for tiden har jeg det virkelig mærkeligt. Jeg har lagt mærke til at jeg har symptomer på angst og/eller stress. Det startede for 3-4 uger siden, med at jeg fik kvalme hver gang jeg spiste. Jeg var derfor hjemme i en uge, og derefter tog vi til lægen. Lægen sagde at der var noget virus i min mave, og så sagde han at jeg skulle spise på en bestemt måde for at det ville gå væk. Men det gik ikke over, og kvalmen begyndte bare at komme hele tiden, ikke nødvendigvis når jeg havde spist, men det kom bare ud af det blå. Siden da har jeg bare fået det værre og værre. Jeg bekymrer mig meget over hver lille ting og stiller ofte hvad-nu-hvis-spørgsmål til alt. Jeg ryster utroligt meget på hænderne. Jeg føler hele tiden en slags uro inden i mig, som gør det svært at slappe af. Jeg kan få det mega varmt og begynde at svede, selvom det ikke er varmt. Jeg er konstant træt, og jeg har svært ved at tage mig sammen til at lave de ting, jeg skal. Jeg kan også have svært ved at koncentrere mig. Tit kan jeg også have svært ved at sove, fordi tankerne kører rundt i hovedet. Det dunker i hele kroppen og jeg har hjertebanken. Jeg er også begyndt at tænke meget nøje over hvad jeg spiser, og jeg planlægger også hvad jeg skal spise i løbet af dagen, måske også nogen gange aftenen før. Jeg er også begyndt at få små angstanfald. Det skete for eksempel i dag, da jeg sagde til min mor, at vi har en fremlæggelse og en matematikprøve i morgen. Og nu kan jeg slet ikke lade være med at tænke på hvad der kan gå galt, og mulige scenarier hvor det går galt. Så stiller jeg selvfølgelig alle de her hvad-nu-hvis-spørgsmål. Men jeg kan bare ikke finde nogen årsag til, at jeg skulle have udviklet angst. Jeg har egentlig altid bekymret mig meget... --- - Published: 2020-11-19 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/svaert-ved-at-blive-gravid/ Brevkasse-podcast: Emilie har svært ved at blive gravid Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. Emilie har svært ved at blive gravid Emilie har en sygdom der kan gøre det svært at blive gravid. Hun og kæresten er på venteliste til fertilitetsbehandling, og Emilie føler sig meget nedtrykt, hun har tankemylder om natten og har svært ved at sove. Lyt med når Maja og Charlotte giver hjælp til, hvordan hun bedre kan være i den her uvished som ventetiden skaber. Her kan du læse brevet fra Emilie: Hej Maja og Charlotte. Jeg har fundet ud af, at jeg har en sygdom, der kan gøre det svært at blive gravid. Min kæreste og jeg prøver nu at blive gravide og er også kommet på venteliste til fertilitetsbehandling. Siden jeg for 3-4 måneder siden fandt ud af det her, har jeg følt mig meget nedtrykt. Jeg har tankemylder om natten og derfor svært ved at sove. Jeg har svært ved at rumme og overskue andre. Og så går jeg konstant og bekymrer mig for om jeg nogensinde bliver gravid. Jeg har prøvet at snakke med mine nærmeste om, hvordan jeg har det, men de har svært ved at forstå, hvor ramt jeg er. Det føles lidt som at gå rundt alene med en sorg, samtidig med at jeg føler mig åndssvag over at have det på den måde. Lige nu føler jeg ikke, at jeg kommer til at få det ‘godt igen’ før en evt. graviditet. Jeg kunne rigtig godt bruge noget hjælp til, hvordan jeg bedre kan være i den her uvished/ventetid uden at føle mig så nedtrykt og uden al den tankemylder. Håber I kan hjælpe :) Emilie Medvirkende i denne episode: Maja Vain Gilbert Autoriseret psykolog Charlotte Kjærgård Autoriseret psykolog --- - Published: 2020-10-27 - Modified: 2025-12-29 - URL: https://ungterapi.dk/hvor-laenge-varer-et-psykologforloeb/ Se videoen her (1:55 min) Hvor lang tid varer et forløb hos psykologen? Det er selvfølgelig et vigtigt spørgsmål, men det er også rigtig svært for os at svare på. Men én ting kan jeg sige, og det er, at vores gennemsnit det ligger et sted mellem seks til otte samtaler, hvor der er rigtig mange der sagtens kan have længere samtaleforløb, og også en del som kan ligge en lille smule kortere. Men jeg vil sige det sådan, at det kan være meget svært at behandle noget på under fem gange. Din problemstilling har stor betydning Det her med, hvad det er for et problem man kommer med, er selvfølgelig ret afgørende for, hvor lang tid det tager at behandle. Og det der rigtig ofte sker, det er, at ofte kan problemer ligge i lag, så det man umiddelbart starter med at komme med, og som man får talt lidt om, det viser sig at dække for nogen andre ting, som ligger nedenunder, som selvfølgelig også er vigtige at vi får taget fat på. Vi er meget optagede af, herinde i UngTerapi, at man kommer godt rundt om mennesket, at man kommer godt rundt om udfordringerne, sådan så man ikke bliver sendt ud i verden igen og oplever de samme problemer, hvis man ikke har fået det behandlet nok i dybden. Økonomi er en faktor Der er helt klart også det her med ressourcespørgsmålet, som har man tid til det, har man økonomi til det? Og det tager vi selvfølgelig meget seriøst. Derfor vil jeg råde dig til, at hvis du har nogen af de her bekymringer, eller tænker, jeg ved ikke hvor meget jeg ville have råd til, så tager du den op med psykologen løbende. Fordi de bedste forløb, dem får man sådan set, når det er, at man hele tiden taler med sin psykolog om: “Hvor langt er jeg kommet? Hvad tænker jeg, at jeg stadig gerne vil have behandlet? Og det her, det er mine ressourcer. ” Og så kan man simpelthen samarbejde om, hvordan man får ressourcerne til at strække længst muligt. Nyttige links: Mød psykologerne Se priser Online booking --- - Published: 2020-10-19 - Modified: 2026-01-15 - URL: https://ungterapi.dk/jeg-er-ensom/ Brevkasse-podcast: Jeg er ensom – Mød gymnasieeleven Ellen Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. “Jeg føler mig ensom” Sådan fortæller gymnasieeleven Ellen om hvordan hendes liv ser ud for tiden. I denne podcast episode interviewer psykolog Maja Vain Gilbert hende og de snakker om hvordan hun oplever ensomhed på sin uddannelse. Vi snakker blandt andet om tegnene på ensomhed og om, hvordan det kan være, at unge mennesker for første gang nogensinde har overhalet ældre mennesker over 80 år som den mest ensomme befolkningsgruppe i Danmark. Hvorfor er der større ensomhed blandt unge? Følelsen af ensomhed er svær at være i og kan være ret intens, men hvis du er ung og ensom, er der heldigvis veje ud af ensomheden. Dem snakker vi om i den her episode. Links: Hvad er ensomhed og hvordan får jeg det bedre? UngTerapis store guide til ensomme. Medvirkende i denne episode: Maja Vain Gilbert Autoriseret psykolog Ellen Gymnasieelev --- - Published: 2020-10-12 - Modified: 2026-01-15 - URL: https://ungterapi.dk/cutting-selvskade/ Brevkasse-podcast: Jeg græder hver dag og skærer i mig selv Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. Jeg græder hver dag og skærer i mig selv Jeg kan bare ikke overskue en eneste ting, ikke engang en så lille ting som at børste mine tænder. Sådan lyder det fra vores brevskriver, hvis spiseforstyrrelse er afløst af en depressiv tilstand med cutting og selvskadende adfærd. I denne episode af RadioPsykologerne diskuterer Maja og Charlotte et af de mere tunge breve. Det er skrevet af en ung pige, som selvskader og som er dybt plaget af negative tanker og en livssituation som er svær at overskue. Her kan du læse det brev, vi har modtaget: Jeg skriver til jer fordi jeg håber I kan hjælpe mig med min uoverskuelige situation. Jeg har i lang tid gået og haft det svært med min vægt og med mad, men det er egentlig ikke det jeg vil skrive til jer om nu. For det er som om, det problem er gået lidt i sig selv, men der i stedet er kommet nogen endnu større problemer: Jeg har virkelig overvejet hvordan jeg kunne begynde at snakke med en læge eller en psykolog, da jeg begyndte at have det så dårligt. Jeg kan bare ikke overskue en eneste ting, ikke engang en så lille ting som at børste mine tænder. Min mor bliver så sur på mig når jeg ikke vil gå ture med hende eller være sammen med familien. Jeg sover næsten ikke i øjeblikket da jeg tænker for meget og græder for meget, og så har jeg haft super svært ved at koncentrere mig, blandt andet når mine lærere snakker. Jeg føler mig totalt gemt i mine egne tanker. Jeg glemmer også virkelig let i øjeblikket og jeg ved ikke hvad der sker, men jeg vil bare helt klart bytte min nuværende tilstand ud med den spiseforstyrrelse, jeg tidligere har haft. Jeg er bange for at alt det her, det vil påvirke mig når jeg starter i gymnasiet om en måneds tid. Jeg græder hver dag, og den eneste løsning i øjeblikket er selvskade. Når jeg ikke kan græde også selvom der intet er at græde over, er det super beroligenede for mig at skære i mig selv. Det startede i mig for nogen måneder siden, hvor jeg begyndte at bide i mig selv så hårdt jeg kunne. Nu skærer jeg i mig selv med barberblade. For det meste kun overfladiske sår som så går væk efter nogen uger. Jeg skærer kun steder der ikke er tydelige, så folk ikke opdager det, men jeg tænker ikke rigtig når jeg gør det. Så der var en dag hvor jeg skar i mit eget håndled, og jeg havde helt glemt at jeg skulle på arbejde den dag, og jeg blev sindssygt sur på mig selv. Jeg lod som om jeg havde slået mit håndled og tog noget forbinding rundt om, men der gik det bare op for mig selv, hvor lidt jeg vil have at folk... --- - Published: 2020-09-24 - Modified: 2026-01-15 - URL: https://ungterapi.dk/langdistanceforhold/ Brevkasse-podcast: Langdistance-forhold Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. Langdistanceforhold kan være rigtig svære at være i for begge parter. Emilie har skrevet til os om hvor svært det er for hende at være i et parforhold hvor hun skal undvære sin kæreste til hverdag. De to psykologer Maja Vain Gilbert og Charlotte Kjærgård tager Emilies brev op i denne episode. Hej Maja og Charlotte Jeg står i den situation, at jeg føler nogle ting som jeg ikke helt kan sætte ord på, og har nok brug for at nogen kan fortælle mig hvorfor jeg reagerer som jeg gør. Jeg har den sødeste kæreste som jeg elsker rigtig højt, men det er desværre langdistanceforhold i øjeblikket, så vi ses kun med op til 2-4 ugers mellemrum. Vi skal flytte sammen om et års tid, så det har heldigvis en ende. Når vi er sammen er alt fantastisk og jeg nyder hvert et sekund, men gruer for når tiden kommer til at vi skal skilles. Jeg føler virkelig at det er på lånt tid hver eneste gang. Problemet er så, at når vi skilles, så overgår det til at vi skriver og snakker sammen. Det er super hyggeligt, men... af en eller anden grund skubber jeg ham væk, jeg ser mig sur på ham uden grund og har generelt ikke lyst til at svare, snakke eller lignende. Han prøver at være sød og forstående og holde kontakten meget, selvom vi ikke er fysisk sammen, og alligevel finder jeg ting at se mig sur, irriteret eller frustreret over – eller ked af. Og er der ikke noget at reagere over, ja så bliver jeg det bare alligevel. Jeg har ikke lyst til at svare ham, jeg skubber ham væk når han forsøger at få fat i mig, og opfører mig generelt som om han virkeligt har såret mig eller gjort noget der gjorde mig ked af det. Uden at han har gjort det mindste selvfølgelig. Nogle gange går der dage efter vi skiltes hvor vi skriver en masse sammen, og alt er hyggeligt, og så pludseligt kommer det. Andre gange er det ret hurtigt efter at vi er skiltes. Og jeg forstår ærligt talt ikke hvad jeg laver, for jeg ønsker jo ikke at skubbe ham væk, og jeg elsker ham lige så meget når vi ikke er sammen. Det gør desværre at perioderne mellem vi ses sjældent er super gode, det er anspændt og energikrævende at være ked af det, vred og frustreret over ingenting. Jeg har virkeligt prøvet at tænke over om det er noget han gør, men jeg er ret overbevist om at den ligger 100% ved mig. Og når vi ses igen efter sådan en periode, er alt fantastisk igen og dejligt så længe det varer. Jeg kan ikke finde ud af om det er en eller anden forsvarsmekanisme, hvor det er nemmere at undvære ham hvis jeg er “træt af ham”, eller sådan noget? Når jeg er fanget i det, har jeg brændende lyst til at... --- - Published: 2020-09-24 - Modified: 2025-12-29 - URL: https://ungterapi.dk/foerste-samtale/ Se videoen her (2:29) Hvordan foregår den første psykologsamtale? Når du kommer til den første samtale kan der være mange spørgsmål til hvordan det rent praktisk fungerer. Det er vigtigt at du mærker efter, om det med at være til samtaler er noget for dig. Det er selvfølgelig vigtigt at give det en chance. Måske er det ikke noget for dig. Men i starten er det vigtigt at man får etableret det man kalder for en terapeutisk alliance. Det er altså en god relation mellem dig og psykologen, hvor I er sammen om at løse din problemstilling op og få nogen nye vinkler på. Det er vigtigt fordi du skal kunne læne dig tilbage og have tillid til, at psykologen kan hjælpe dig med det som kan være svært for dig. Rammerne for psykologforløbet etableres Noget af det, som også vil være lidt anderledes ved den første samtale er, at psykologen måske vælger at gå ind og snakke om rammerne for forløbet. Det handler med andre ord om spørgsmål som: Hvordan foregår et psykologforløb? Hvordan gør man hos den pågældende psykolog? Hvordan booker I nye tider? Det er vigtigt at få alle den her slags praktiske spørgsmål på plads fra starten, så man ikke sidder der og er forvirret. Hvordan kan en forandring se ud for dig? Et andet aspekt, som psykologen måske når omkring, det er spørgsmålet om hvilken slags forandring man søger. Mange kan måske godt have en idé om, at når man starter hos en psykolog, så bliver det hurtigt bedre. Men virkeligheden er, at for de fleste er det ikke sådan en forandringsproces ser ud. For mange er det to skridt frem og ét tilbage, hele vejen igennem. Og det skal man ikke lade sig skræmme af. Du introducerer din problematik Det er selvfølgelig også vigtigt at du kommer på banen og introducerer din problemstilling. Men i den første psykologsamtale vil der ikke være tid til at man kan komme ordenligt i dybden med tingene. Det vil som regel være introducerende, men det giver dog psykologen et godt indblik i, hvad det cirka er vi har at gøre med, og hvordan det ser ud fremadrettet. Det er en ganske uformel samtale, stille og roligt, nede på jorden og i øjenhøjde. Så du kan roligt læne dig tilbage og lade dig guide af psykologen. Nyttige links: Mød psykologerne Se priser Online booking --- - Published: 2020-09-16 - Modified: 2025-12-29 - URL: https://ungterapi.dk/hvorfor-virker-terapi/ Se videoen her (3:18 min) Virker terapi egentligt? Ja. Det gør det. Og det viser al forskning, at det gør. Hvorfor virker psykoterapi så? Det er der en række gode grunde til: Du får hjælp af én som er trænet i at lytte Terapi virker først og fremmest fordi du får hjælp af én, som er trænet i at lytte. Det er vi faktisk ikke så gode til normalt. Vi afbryder tit hinanden og afslutter hinandens sætninger uden HELT at få lyttet efter. Og så går vi måske selv i gang med at fortælle videre. Når du går i terapi så taler du med et menneske, som ved præcis hvordan man skal lytte og hjælpe dig til at få foldet din historie ud. Du bliver anerkendt og taget seriøst Måske er du ikke vant til det, men dine tanker og følelser bliver taget alvorligt og der er ikke nogen som hæver øjenbrynene eller siger at det du siger ikke passer. Det kan få dig til at slappe bedre af og til at føle dig mindre skamfuld omkring dine tanker og følelser. Og det er selvfølgelig nøglen til, at du kan arbejde med din udvikling. Du bliver stillet de rigtige spørgsmål Psykologen er trænet i at stille dig spørgsmål, så du kommer rundt om de udfordringerne du går rundt med. Men på en ny måde, så du får et nyt perspektiv på den situation du står i. Det kan ofte give en stor indsigt og aha-oplevelse. Psykologen er uddannet i psyken Terapi virker også godt fordi psykologen er uddannet i psyken og ved rigtig meget om de forskellige psykiske udfordringer. Det er vigtigt, for så kan man psykoedukere. Det betyder, at psykologen vil hjælpe dig med at forstå din egen psyke og lære dig at forstå hvorfor det du føler er normalt og hvordan et fænomen fungerer. Hvis du eksempelvis føler dig angst, så vil psykologen hjælpe dig med at forstå, hvordan angst generelt fungerer, hvad sker der i din krop og så videre og så videre. Og når man ved de her ting, så er det også meget nemmere at forholde sig til, og man ved hvad man skal gøre. Du skal selv i arbejdstøjet Det virker kun hvis du selv arbejder hårdt for det, så det er selvfølgelig vigtigt at du er indstillet på det. Psykologen er din guide, men kan ikke flytte dig uden at du selv lægger en stor indsats. Det er din opgave at arbejde med de ting, der bliver snakket om i løbet af samtalerne. Nyttige links: Mød psykologerne Se priser Online booking --- - Published: 2020-08-27 - Modified: 2026-01-15 - URL: https://ungterapi.dk/droemmestudiet/ Tema-podcast fra UngTerapi: Ikke kommet ind på drømmestudiet Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. Studiestart: Er du ikke kommet ind på drømmestudiet? Hvis du er en af de mange unge, som ikke er kommet ind på det studie, du har håbet på, så tager vi dig igennem alle dilemmaerne i den her tema-episode om ikke at være kommet ind på det studie, man har håbet på. Psykologerne Maja Vain Gilbert og Charlotte Kjærgård gennemgår de følelser af frustration, skuffelse, afmagt og sorg, som er normalt at føle, hvis man ikke er kommet ind på drømmestudiet. Man har brugt mange kræfter på at finde ud af hvad det er man vil, og derfor kan det være svært og frustrerende at tænke det hele forfra igen. Hele erkendelsen af, at det kommer ikke til at ske, er bitter, og spørgsmålet kredser også tit om et stort tema: Hvad skal jeg bruge mit liv på? Medvirkende i denne episode: Maja Vain Gilbert Autoriseret psykolog Charlotte Kjærgård Autoriseret psykolog --- - Published: 2020-07-31 - Modified: 2026-01-15 - URL: https://ungterapi.dk/min-kaereste-ser-noegenbilleder/ Brevkasse-podcast: Min kæreste ser nøgenbilleder Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. Min kæreste ser nøgenbilleder I denne podcast-episode har vi fået et brev fra en ung pige, som er ked af, at hendes kæreste og hans venner sender billeder til hinanden af piger uden ret meget tøj på. Lyt med når Maja og Charlotte tager brevet op. Jeg er en 20-årig pige som har en kæreste på 22 år. Min kæreste og jeg har været sammen i over 14 måneder og vi er begge to meget glade for hinanden. Vi har boet sammen siden juli sidste år og har som så mange andre kærestepar diskussioner og småskænderier, men udover det, fungerer tingene egentlig super godt! Vi snakker altid omkring tingene, hvis der er noget, som går hinanden på og det er nok noget af det, jeg allerbedst kan lide ved ham. Jeg har dog, pga. et tidligere forhold, ret svært ved at have tiltro til fyre. Derfor var jeg en dag super dum at tage hans telefon og læse nogle af hans beskeder igennem med hans drengevenner. Jeg opdagede at ham og hans venner af og til sender billeder til hinanden af piger uden ret meget tøj på og det er bestemt ikke noget, jeg synes om... Det er sket en del gange og jeg har faktisk snakket med han om det, men han forstår ikke, hvorfor jeg reagerer som jeg gør. Han har ikke rigtig nogen pigevenner og er ikke som sådan i kontakt med piger i løbet af en dag udover mig selv. Jeg er ikke på nogen måde jaloux anlagt og heller ikke omkring det her, men jeg forstår bare ikke hvorfor han har et behov for at kigge på andre piger, han ikke engang kender. Noget helt andet er, at vi ikke så tit har samleje. Jeg får rigtig nemt ondt i mit underliv og derfor hæmmer det for sexliv. Mon det kan have noget med det at gøre? Jeg ved godt at man SLET ikke skal snage i andres ting, men jeg ved virkelig ikke hvad jeg ellers skal gøre. Skal jeg bare acceptere at han er en dreng med behov eller skal jeg reagere anderledes end jeg gør nu? Venlig hilsen en meget frustreret kæreste, som virkelig har brug for råd og hjælp Medvirkende i denne episode: Maja Vain Gilbert Autoriseret psykolog Charlotte Kjærgård Autoriseret psykolog --- - Published: 2020-07-18 - Modified: 2026-01-15 - URL: https://ungterapi.dk/jeg-er-bange-for-hvad-folk-taenker-om-mig/ Brevkasse-podcast: Jeg er bange for, hvad folk tænker om mig... Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. “Jeg er bange for hvad andre tænker om mig... ” Psykolog Maja Vain Gilbert og Psykolog Charlotte Kjærgård taler i dette afsnit om emnet “Jeg er bange for hvad andre tænker om mig”. Anette er mor til en teenagepige, som bekymrer sig meget om hvad folk tænker om hende, og det påvirker hendes tanker og handlinger rigtig meget. Jeg vil blive rigtig glad hvis vi laver et podcastafsnit om “hvad tænker andre om mig”. Når man er bange for hvad andre tænker om én, om der er noget de kan grine af, eller noget man gør eller siger, om de snakker bag ens ryg. Det kan være en bekymring for “tager de nu billeder eller snaps af mig og deler dem på de sociale medier? ” Når det bliver så slemt, at det hæmmer ens hverdag, og skolegang og man kan skifte tøj op til flere gange inden man skal afsted om morgenen, hvor man tænker: “Hvad tænker de andre nu? Har I nogen gode råd til unge som går med disse tanker? ” Maja og Charlotte kommer vidt rundt i psykologiske problemstillinger i denne episode, og får vendt emner som lavt selvværd, den indre kritiker og at der bliver tænkt meget i rigtigt og forkert i det mindset hvor man er meget bekymret for andre menneskers tanker. Det er bestemt ikke ualmindeligt i teenageårene at man går rundt med den type utilstrækkelighedsfølelse, hvor en snæver normalitet, de sociale medier og influencers påvirker det mentale helbred. Måske kommer man selv til at gå og dømme andre hele tiden? Er man selv en person der selv går og vurderer andre, så er man i en tankegang, hvor pilen også hurtigt kan pege på en selv. Her kan det være rigtig vigtigt at stille sig selv spørgsmålet: Ville du snakke sådan til din bedste veninde? Du skal snakke til dig selv, som om du selv var din allerbedste ven, du skal passe godt på dig selv. Lyt med i denne episode og bliv klogere på hvordan man lærer at hvile mere i sig selv og give slip på bekymringstankerne... . Medvirkende i denne episode: Maja Vain Gilbert Autoriseret psykolog Charlotte Kjærgård Autoriseret psykolog --- - Published: 2020-06-19 - Modified: 2026-01-15 - URL: https://ungterapi.dk/anne-er-ked-af-sit-udseende/ Brevkasse-podcast: Anne er ked af sit udseende Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. Anne er ked af sit udseende og utilfreds med sin krop Anne har et forstyrret forhold til mad og et svært forhold til sit udseende og den måde hendes krop ser ud på. Hun har både prøvet ikke at spise noget, at spise for meget og få det op igen. “Jeg er ked af mit udseende og det hele bunder nok i et lavt selvværd og følelsen af at skulle være perfekt med de rigtige venner, kæreste og den flotte krop. ”, skriver hun blandt andet. Anne har været i et rigtig godt psykologforløb det sidste halve års tid og kan mærke en selvkærlighed, som hun aldrig havde turdet tro på. Men nu er psykologen lige gået på barsel, og hvordan kommer hun videre på egen hånd nu? Hvad er vigtigt at være opmærksom på, når man skal stå på egne ben igen efter forløbet? De to problemstillinger, “hvad skal jeg gøre når jeg er ked af mit udseende“, og “hvordan kommer jeg godt videre efter psykologforløbet”, tager Maja og Charlotte op i den her episode af RadioPsykologerne. Lyt med her! Medvirkende i denne episode: Maja Vain Gilbert Autoriseret psykolog Charlotte Kjærgård Autoriseret psykolog --- - Published: 2020-05-27 - Modified: 2025-12-29 - URL: https://ungterapi.dk/hader-mit-liv/ “Jeg hader mit liv. Jeg kan ikke mere, jeg vil bare gerne væk nu... ” Kære Maja Jeg er 14. Jeg siger det lige ud: Jeg hader mit liv. jeg kan ikke mere, jeg vil bare gerne væk nu... Men jeg vil ikke svigte min familie, og skuffe dem. Jeg er bange for at min mor er syg, og at hun vil bryde sammen uden mig. Jeg har lige fået en veninde, og det vil jeg ikke fucke op. . Jeg har prøvet at cutte med en saks, men nåede ikke “igennem”. Jeg “vil” gerne have en spiseforstyrrelse. Jeg vil have folk ser mig, og at de får det dårligt med at holde mig uden for. Min klasse er nogen (fucking) idioter, jeg hader dem! . . Min søster havde en depression og fik alt opmærksomheden fra mine forældre. Min mor vil have jeg sover inde hos hende. Det var nok det... (langt fra). Fra mig Svar: Kære du Tusind tak for dit brev, det må have været svært at skrive. Jeg er meget glad for, at du tager kontakt, da du virkelig har brug for hjælp hurtigst muligt. At du skriver, at du hader dit liv, har lyst til at skære i dig selv, få en spiseforstyrrelse, eller endda ikke vil være her mere, skal tages seriøst af alle omkring dig – også dig selv. Jeg vil derfor råde dig til hurtigst muligt, at tage kontakt inde på vores hjemmeside, eller finde en af de andre rådgivningstilbud vi har under ”nyttige links”. Du kan også tage kontakt til ”Livslinien”. Det er i hvert fald vigtigt, at du IKKE reagerer på dine umiddelbare impulser om at skade dig selv, men får talt med nogle, der kan være med til at bære den tunge byrde, du har på dine skuldre. For det er ikke småting, du kæmper med. Du har haft en syg søster, og har en syg mor (har jeg forstået det rigtigt? ), og har det rigtig svært i din klasse. Det er alle ting, der ville være nok i sig selv for de fleste mennesker, men du skal balancere det hele samtidig. Hvordan det er, at have en syg søskende, er desværre et meget overset fænomen, hvor den raske søskende ofte bliver glemt. Dette kan få den raske søskende til at føle, at der ikke er plads til vedkommendes egne problemer, og at man skal kunne rumme meget svære følelser hele tiden. At være søster eller bror til en syg søskende, får derfor mange til at glemme deres egne behov og følelser, og de ender til sidst med ikke at vide hvem de selv er. Man kan opleve et stort ønske, om hele tiden at ”please” og være ”det gode barn”, hvilket skaber et større og større pres, der til sidst kommer ud af kontrol. At have en syg forælder, kan forårsage det samme. Det kan tyde på, at du nu har opbygget rigtig mange svære følelser og tanker, du skulle have haft hjælp til for længe siden.... --- - Published: 2020-05-26 - Modified: 2026-01-15 - URL: https://ungterapi.dk/lavt-selvvaerd-selvtillid/ Brevkasse-podcast: Jeg har lavt selvværd og dårlig selvtillid Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. “Jeg har et lavt selvværd og dårlig selvtillid, i det hele taget føler jeg mig bare ikke god nok. ” Sådan indledes brevet i denne podcast-episode af RadioPsykologerne. Vi har modtaget et brev fra en brevskriver, som kæmper med lavt selvværd. Hun skriver: “Jeg har et lavt selvværd og dårlig selvtillid, i det hele taget føler jeg mig bare ikke god nok. Jeg kan være nok så sikker i mig selv når jeg er alene, men så snart der er andre mennesker involveret, kan jeg blive så usikker at jeg kan tvivle på om selv mine egne følelser overhoved er rigtige. Det ved jeg jo godt at de er, lige meget om andre oplever det på en anden måde, så er det jeg oplever lige så sandt. Meget af det tror jeg skyldes en slem angst for konflikt, som jeg har haft siden jeg var helt lille. Det har bare udviklet sig til et ekstrem, hvor bare det at diskutere noget så småt som hvilken film man syntes var sjovest, sætter mig i flugt eller frys instinkt. Også hvis jeg bare overhører nogle andre i et lokale have en mindre uenighed. Min frygt er at det i sidste ende ender med at man stort set er ærkefjender for livet (Det lyder dramatisk og det er meget irationelt, men det kommer fra et barndomstraume fra da mine forældre gik fra hinanden, som sidder så dybt i mig at det ikke hjælper at tænke rationelt). Kort sagt; Jeg er bange for at blive efterladt, at ødelægge et dybt venskab over en uenighed eller at blive hadet af folk jeg er tvunget til at være sammen med hver dag. Det resulterer altså i at jeg begynder at sætte spørgsmål med mine egne følelser og hele den måde jeg oplever virkeligheden på, bare for at undgå “konflikt”. Hvilket gør at jeg bare generelt føler mig helt forkert og utryg i sociale sammenhæng. Jeg har prøvet to forskellige “taktikker” for at navigere i fx folkeskolen; Enten har jeg puttet et stort smil på hver dag, holdt godt øje med hvad folk ville have af mig og forventer og så opført mig efter det. Bare for at passe ind. Lige meget hvor umage jeg gjorde mig, er der enten nogle “venner” som har dolket mig i ryggen, eller jeg er blevet efterladt og mobbet. Altid uden jeg helt kunne forstå hvad jeg dog gjorde forkert! Mit eneste bud er at de har kunnet gennemskue min usikkerhed. Det andet jeg så prøvede var at sige “rend mig! ”, og være helt ligeglad med om jeg var som andre ville have. Jeg smilte hvis jeg var glad og var grå hvis jeg var trist. Ikke noget med at prøve på at passe ind længere, jeg var ligeglad om jeg så bare var ensom, for jeg kunne simpelthen ikke klare at jeg ikke kunne få lov til at være mig og blive accepteret... --- - Published: 2020-04-21 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/psykolog-vs-psykoterapeut/ Hvad er forskellen på en psykolog, psykiater, psykoterapeut og en coach? Er en psykolog bedst for mig? Eller måske er det smartere med en psykoterapeut? Hvad er det nu lige, der er forskellen på en psykiater og en psykolog? Og hvad er en coach? Når du har læst den her artikel, er du knivskarp på hvad forskellen egentlig er. Hvis jeg fik en øre for hver gang, jeg var blevet stillet ovenstående spørgsmål, var jeg nok millionær i dag... Eller i hvert fald okay rig. Nevermind. You get the point. Jeg forstår det skam virkelig godt. Hvis der er noget behandlerverdenen er gode til, så er det kontinuerligt at finde på utroligt mange kreative erhvervstitler – også selvom ingen fatter hvad det dækker over. Man kan måske godt synes det er lidt ironisk, at der af og til hersker en forvirret stemning i terapi-land, når den verden jo er til for, at guide mennesker i den rigtige retning. Men for et menneske, der rent faktisk har brug for den helt rette behandling, er det ret alvorligt. Det er meget vigtigt, at man ikke lader sig narre af spændende titler, og en flot, lang liste af efteruddannelser, når man skal finde den rette behandler. Og det bør i høj grad også være i behandlernes interesse, at skabe lidt mere ro i dette slarafenland, da det i værste ende kan give klienter, der ikke får den rette behandling. Så hvad dækker de forskellige titler egentligt over, og hvad er de gode til? OBS! Jeg bliver lige nød til, at komme med en kraftig indrømmelse her: Jeg er psykolog, og kan muligvis komme til, at skrive lidt ud fra det perspektiv. Jeg har dog virkelig anstrengt mig for, at se det fra de forskellige behandler-perspektiver. Hvad er en psykiater? En psykiater er en læge, der har specialiseret sig inden for psykiatrien. Psykiateren arbejder for det meste på psykiatriske afdelinger på hospitaler, hvor psykiateren bl. a. kan have samtaler med patienterne, stille diagnoser og udskrive medicin. Da psykiaternes faglige udgangspunkt stammer fra lægefaget, har de ofte en mere medicinsk/biologisk tilgang til menneskets mentale sundhed, og ved rigtig meget om, hvordan psykisk sygdom spiller sammen med forskellige processer i hjernen. Psykiateren er de eneste i dette behandlerfelt, der kan udskrive medicin og stille psykiatriske diagnoser. Hvad er en psykolog? Psykologen har en kandidatuddannelse i psykologi fra universitetet. Psykologuddannelsen svarer til lægevidenskaben, bare inden for ”den mentale anatomi”. Psykologen er bl. a. uddannet inden for menneskets psykiske udvikling fra barn til voksen, psykiske lidelser, pædagogik mm. Derfor favner psykologens uddannelse bredt, hvor psykologen fx både kan arbejde med hjerneforskning, i skolevæsnet og med samtaleterapi. Når en psykolog så arbejder med samtaleterapi, som vi fx gør i UngTerapi, så laver psykologen ”psykoterapi” (terapi for psyken). Dette er også et felt, som psykologuddannelsen dækker, hvor psykologens grundviden om psykiske fænomener gør, at det er muligt at trække på meget forskellig viden under behandlingen. Psykologer kan blive autoriseret efter minimum 2 år med praktisk arbejde og en vis mængde... --- - Published: 2020-04-19 - Modified: 2026-01-15 - URL: https://ungterapi.dk/foraeldre-tema/ Brevkasse-podcast: Til forældre: Sådan får du en god snak med din teenager/unge Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. Hvordan får jeg en god snak med min teenager eller unge? I denne episode, tager psykolog Maja Vain Gilbert og psykolog Charlotte Kjærgård forældrerollen op. Hvad vil det sige at være forælder til en ung, som har det svært? Hvordan hjælper man sit barn bedst? Vi kommer ind på emner som: Hvordan ved jeg, om mit barn har brug for hjælp? Hvordan får vi en god snak? Hvordan åbner man samtalen? Hvorfor det er så svært at lytte oprigtigt og giver plads – Og hvordan man gør. Nærhed med den unge i hverdagen Hvordan bakker jeg op om terapien? Hvad er forældresparring? Ressourcer til forældre (omtalt i episoden): Om at være forælder til en teenager Gratis lydkursus til forældre: Forælderens guide til psykoterapi Test til forældre: Har min teenager behov for psykologhjælp? Så hvis du er forælder til en ung eller teenager, så lyt med i denne episode, når psykolog Maja Vain Gilbert og psykolog Charlotte Kjærgård kommer hele vejen rundt om det tema. Medvirkende i denne episode: Maja Vain Gilbert Autoriseret psykolog Charlotte Kjærgård Autoriseret psykolog --- - Published: 2020-04-05 - Modified: 2026-01-15 - URL: https://ungterapi.dk/kaerestesorg/ Brevkasse-podcast: Kærestesorg Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. “Vores søn på 19 år har mistet sin kæreste og er fuldstændig knækket af kærestesorger. Hun har lige fået en ny kæreste, og han er helt ude af den. Vi ringede til lægen som foreslog at han skulle på psykologisk skadestue. Nu vil han ikke tale med os. Hvordan kan jeg hjælpe min søn til at tage mod hjælp igen? ” I denne episode af RadioPsykologerne er der kommet et brev fra en ulykkelig og utryg mor, som er bekymret for sin søn på 19 år, som lider af kærestesorg. Han har mistet sin kæreste og da hun har fået en ny kæreste, ville han ikke være her mere og hun var meget bekymret. Hos lægen fik de en tid hos en psykologisk skadestue (akut psykiatri), de anbefaler at han bliver henvist til psykolog og foreslår antidepressiver, hvilket han er meget imod. Moderen skriver blandt andet: “Nu er han meget vred på os og vil ikke tale med os. Vi arbejder hjemmefra nu da vi ikke vil lade ham være alene. Hvordan kan jeg hjælpe min søn til at tage imod hjælp igen? Det var et kæmpe skridt at han indvilligede i at gå til lægen og indvilligede i at tage på skadestuen. Men det hjalp jo ikke. Hilsen den ulykkelige, utrygge og stadig grædende mor” Lyt med når Charlotte og Maja giver feedback på dette dilemma om kærestesorg. Medvirkende i denne episode: Maja Vain Gilbert Autoriseret psykolog Charlotte Kjærgård Autoriseret psykolog --- - Published: 2020-03-29 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/gruppearbejde/ Brevkasse-podcast: Gruppearbejde: Marie er træt af de andres dovenskab Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. Marie er helt tom for motivation, fordi hun står for alting i gruppeopgaverne. Hvad skal hun gøre for at undgå at køre sig selv helt ned? Nu er hun på 5. semester på sit studie, og hver gang ender hun med at bære hele projektet selv. Marie skriver blandt andet... “Jeg har nærmest selv stået for vores gruppeopgaver hidtil. Det har også båret frugt, og jeg har rigtig fine karakterer. Nu har vi én sidste gruppeopgave sammen inden jeg skal skrive bachelor alene, og jeg er helt tom for motivation. Jeg har gået og overvejet om, det egentlig ikke ville være okay, at jeg vælger at være mere eller mindre ligeglad med denne sidste opgave. Jeg tror, det vil kører mig selv helt ned, hvis jeg skal “stå” for endnu en lang gruppeopgave helt alene, så for min egen skyld har jeg overvejet, at lave et lille projekt ud af det denne gang, hvor jeg i stedet lægger min energi i nogle andre ting. ” Lyt med i denne episode, når psykolog Maja Vain Gilbert og psykolog Charlotte Kjærgård tager i denne episode brevet op. Medvirkende i denne episode: Maja Vain Gilbert Autoriseret psykolog Charlotte Kjærgård Autoriseret psykolog --- - Published: 2020-03-15 - Modified: 2026-01-15 - URL: https://ungterapi.dk/kaereste/ Brevkasse-podcast: Min “kæreste” vil flytte sammen med sin veninde Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. Dagens brevskriver står over for en træls situation. Hun bor 2 timer fra sin “kæreste”, som hun har været on-off med de sidste 3 år uden at kalde hinanden kærester. Nu vil han flytte sammen med sin gode veninde, og det har hun det ikke godt med. Hun har blandt andet skrevet: “Inden vi begyndte på det her igen, fik han dog en rigtig god veninde fra studiet. De er sindssygt tætte, og jeg kan mærke at han virkelig værdsætter hende som en veninde. Men jeg har det svært med det og de ses hver dag, selvom han virkelig prøver at gøre mig tryg ved hende. Jeg prøver at være loose og ikke at lægge for meget i det. Jeg arbejder virkelig meget med mig selv, for selvfølgelig er det okay at være venner. MEN de bor lige nu hver for sig, og har snakket en smule om at flytte sammen i en to-værelses-lejlighed. Mest på grund af det økonomiske aspekt. Det er mest hende, der gerne vil, og hende der har spurgt, da hun ikke bor særlig fedt for tiden. Han har spurgt mig om min holdning, og hvis jeg skal være ærlig, synes jeg ikke at det er særlig fedt. Jeg tror at det vil gå ud over vores forhold, fordi jeg vil komme til at have det svært med det. Og det har jeg virkelig virkelig ikke lyst til at det skal. For jeg vil have det så svært med at vide at han boede sammen med en anden kvinde, også selvom det bare var en veninde. Jeg stoler så meget på ham, og selvfølgelig må de gerne ses hver dag, selvom jeg synes at det kan være hårdt at æde i starten. Jeg ved at han elsker mig og jeg elsker ham, men må jeg gerne sætte grænser for det med at flytte sammen med en anden kvinde? Er det normalt eller kan I godt forstå min bekymring? ” Lyt med i denne episode, når psykolog Maja Vain Gilbert og psykolog Charlotte Kjærgård tager i denne episode brevet fra op. Vi får også lige kommet omkring Coronavirussen og hele den situation vi står i for tiden. . Medvirkende i denne episode: Maja Vain Gilbert Autoriseret psykolog Charlotte Kjærgård Autoriseret psykolog --- - Published: 2020-03-01 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/min-mor-skal-skilles-igen/ Brevkasse-podcast: Caroline: Min mor skal skilles (igen) Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. Carolines mor går i chocktilstand og snakker i tåger, da hun igen skal skilles. Hvordan kan hun bedst hjælpe sin mor nu? I denne podcast-episode af RadioPsykologerne, har vi modtaget et brev fra Caroline, som blandt andet skriver: “Sidste weekend tog jeg hjem til min familie i troen om, at det bare var en almindelig weekend og at vi skulle hygge os som vi plejer. Midt i aftensmaden får min mor en SMS fra min papfar, hvor han skriver, at han har lagt noget ved hendes toilettaske. Det viser sig at være to breve hvor han forklarer, at han gerne vil skilles, og at han er flyttet et sted hen midlertidigt sammen med vores hund. Jeg vil ikke forklare jer baggrunden for det hele, men det kommer meget bag på min mor og min søster og jeg. ” Lyt med i denne episode, når psykolog Maja Vain Gilbert og psykolog Charlotte Kjærgård tager i denne episode brevet fra Charlotte op. Medvirkende i denne episode: Maja Vain Gilbert Autoriseret psykolog Charlotte Kjærgård Autoriseret psykolog --- - Published: 2020-02-20 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/cutting/ Brevkasse-podcast: Tony: Min teenagedatter skærer i sig selv Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. Tony er bekymret fordi hans 15-årige datter cutter. Hvordan hjælper man bedst sin selvskadende teenager? Cutting og selvskade blandt unge er desværre på vej frem i disse år. I denne episode går psykologerne Maja Vain Gilbert og Charlotte Kjærgård i dybden med hvilken betydning cutting har og hvordan man hjælper sig selv eller hvis man er pårørende til en ung med selvskadende adfærd. Læs mere om selvskadende adfærd her > I brevet skriver Tony bl. a. at... “En del af hendes teenageliv er, at være selvskadende. Hun skærer sig i den ene arm. Som forælder og især far til piger, finder jeg det vanskeligt hvordan jeg skal gå til hende. Dels med hendes teenageliv: Hvilke krav skal jeg stille hende, og hvordan griber jeg det an når hun har det svært, så svært at hun skærer i sig selv? ” Så lyt med i podcasten og hør Maja og Charlottes svar til Tony. Links: I denne episode refererer Maja (7:30) til en undersøgelse om selvskade blandt 9 klasseelever. Læs artiklen her: 22% af 9. klasses elever har skadet sig selv --- - Published: 2020-02-18 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/jeg-har-mistet-mine-fire-bedste-veninder/ Brevkasse-podcast: Jeg har mistet mine fire bedste veninder Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. I denne episode af vores nye podcast, RadioPsykologerne, har vi modtaget et brev fra en pige som har mistet sine fire bedste veninder inden for de sidste tre uger. ”Kære Maja og Charlotte. Jeg har inden for de sidste tre uger mistet mine fire bedste veninder. Jeg har kendt dem i tre år nu, hvilket jo ikke er så lang tid igen, men de betyder alt for mig. Og jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre, for det er ikke mig der har gjort noget ondt imod dem. Så jeg synes ikke at jeg skal sige undskyld til dem, men jeg tør ikke at snakke med dem, da de altid står sammen og råber eller slår, hvis de mener at de har ret. Den fjerde holder jeg utroligt meget af og hun er som en søster for mig, men hun lyver tit for mig og hun vil ikke indrømme det. Jeg ved bare ikke om jeg skal ignorere dem eller om jeg skal snakke med dem. Please hjælp mig, de er de eneste veninder jeg har i skolen. Hilsen Den Ulykkelige” Denne episode kredser om et svært venindedilemma, så lyt med når de to psykologer, Maja Vain Gilbert og Charlotte Kjærgård, giver deres bedste råd med på vejen. --- - Published: 2020-02-18 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/sofie-er-saa-usikker-paa-sig-selv-at-hun-har-sagt-op/ Brevkasse-podcast: Sofie er så usikker på sig selv, at hun har sagt op Lyt til episoden på Apple Podcasts eller Spotify. I det første afsnit af vores nye podcast, RadioPsykologerne, møder vi Sofie, som har skrevet ind til os. Hun er så usikker på sig selv, at hun nu er droppet ud af HF to gange og har sagt sit drømmejob op. “Tanken om at være omringet af mange nye mennesker som skal lære mig at kende, skræmte mig. Jeg pakkede mig nærmest helt ind da jeg sad i klasselokalet, selvom jeg gik i klasse med min søster. Jeg er så bange for, hvad folk skulle tænke om mig, eller om de overhovedet kunne lide mig. ” skriver Sofie og fortsætter: “Jeg har også rigtig svært ved at gå på gaden alene, fordi jeg føler at alle kigger på mig og tænker alle mulige negative tanker om mig. Hver gang jeg er oppe og træne, tænker jeg kun på hvad folk nu tror om mig. Den her frygt lever jeg med hver dag, og det går ud over alt det, jeg faktisk drømmer om at være. Jeg har virkelig brug for hjælp. ” Det er Sofies brev, som de to psykologer, Maja Vain Gilbert og Charlotte Kjærgård, tager op i denne episode. Når du lytter med, bliver du også klogere på, hvorfor dine følelser nogen gange opfører sig som buspassagerer... Transkription Hej og velkommen til vores spritnye podcast. Du lytter til RadioPsykologerne og det er vores første afsnit. Vi er meget spændte og nok også ret nervøse. Vi er meget spændte på, hvordan det her bliver. Derfor er vi også meget glade for og stolte breve, du som lytter sender ind til os. Det gør du til den mail, der hedder podcast-ungterapi. dk. Så alle de breve, vi læser op og snakker om her, det er altså breve, som du har sendt til os. Så man kan sige, at konceptet i den her podcast er jo sådan set, at vi lidt ligesom massemonopolet, tager forskellige udfordringer og dilemmaer op, der findes derude i hverdagen. Forskellen er bare, at her har du ikke noget kendis-panel, og du har ikke noget lir, og du har ikke noget overdreven professionelt, alt muligt, set op her. Til gengæld så har du to mega dygtige psykologer, Charlotte og jeg, Maja, der sidder her og gør vores ypperliste, for at besvare de her breve bedst muligt. Og der er ikke noget, du ikke kan tage op. Du kan tage alting op fra hverdagsproblemer, fra dilemmaer omkring, om hvorvidt man skal starte på den ene uddannelse, eller den anden, eller en bekymring for din søn eller datter eller naboens pige. Vi er jo UngTerapi, der laver den her podcast, og UngTerapi er jo en psykologklinik inde i København, der arbejder med unge i alderen 15-30 år. Men det betyder ikke, at hvis du er over 15-30 år, at du ikke må sende os en masse breve, hvis du har læst til det. Vi forsøger at tage det... --- - Published: 2020-02-08 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/radiopsykologerne/ Vi introducerer en nyhed... Hver lørdag formiddag har jeg et yndlingsritual, jeg ser frem til hele ugen: At sætte mig ned i min lænestol med en lændepude i ryggen (man bliver jo ældre), en kop nybrygget kaffe OG Mads & Monopolet over højtaleren. Det er simpelthen noget af det hyggeligste, mest afslappende, humoristiske og mest lørdags-agtige, jeg overhovedet kan finde på. Det skriger bare WEEKEND! You made it through! Selvforkælelse! Noget af det jeg elsker ved Mads & Monopolet er, at det simpelthen er det fedeste at lytte til alle de forskellige dilemmaer, alskens mennesker ude i det ganske danske land, hele tiden roder sig ud i. Nogle mere selvforskyldte end andre. Det giver en følelse af at være en del af et fællesskab – for vi kan alle genkende noget af os selv i brevene. Vi har sympati og forståelse, og ja – nogle gange også fnys og foragt. Men vi tager stilling til det. Vi diskuterer dilemmaerne med vennerne efterfølgende, vi griner og græder med monopolet og brevskriverne. Netop derfor er det genialt: Fordi det kommer os ved, og fordi vi alle tager en lille snert af det videre med os ud i verden. Det er ikke tom underholdning, men noget der virkelig kan gøre en forskel – både for brevskriverne, men også for os andre, der pludselig og uventet får åbnet horisonter op en lørdag formiddag, hvor vi bare troede at vi skulle svælge lidt i vores eget sind. Alle jer, der kender Mads & Monopolet ved, at der kommer mange slags dilemmaer, nogle gange også dem af mere alvorlig karakter. Og det er selvfølgelig også en del af radioprogrammet, for vi kender også alle sammen til problemer og dilemmaer, hvor der er mere på spil end naboens tissende kat. Og det er her jeg er kommet til at tænke, at vi mangler noget ved det ellers udmærkede radioprogram. Tanken har naget mig. Der mangler nogle gange en større dybde i monopolets svar til breve af mere alvorlig psykologisk karakter, svar der ser mere nuanceret på det, end som så. Samtidig kan man jo ikke forvente det, da programmets grundlag er et panel, hvor der lægges mere vægt på kendisfaktor, end en kvalificeret formåen til at svare på de mere komplicerede breve. Dette er egentligt ikke en kritik eller et håb om, at programmet laves om. Det er snarere en konstatering af begrænsningerne. Og det er også okay. Men det har fået mine øjne op for, at der mangler en tilsvarende radio-pendant, hvor der er mulighed for at spørge ind til mere alvorlige problemer og dilemmaer, og hvor man kan få et fagkvalificeret svar tilbage. Og det er her, RadioPsykologerne kommer ind i billedet... For jeg besluttede mig nemlig for, at det da skal være løgn, at Danmark ikke har en brevkasse-podcast med psykologer ved roret! Og det skal sgu være løgn! For på søndag – d. 16 februar kl. 15 – udkommer RadioPsykologerne nemlig for første gang med podcastafsnit, og det er virkelig værd at lytte... --- - Published: 2019-09-25 - Modified: 2025-12-29 - URL: https://ungterapi.dk/min-kaereste-er-deprimeret/ “Jeg elsker ham lige meget hvad, men jeg er bange for at gøre ham fortræd ved at sige noget forkert. ” Hej Maja, Jeg håber at du kan hjælpe mig med mit lille problem. Jeg har lige fået en kæreste men der er bare et problem han er depremeret og tager anti-depresive og går til psykiater. Jeg elsker ham lige meget hvad men jeg er bange for at gør ham fortræd ved at sige noget forkert. Jeg vil bare vide hvad jeg skal passe på at tale om og hvordan jeg kan støtte ham igennem derpressionen til han for det bedre. Tusind tak for din hjælp. Mange hilsner, Torsten LYT OGSÅ TIL VORES PODCAST-EPISODE: Idas kæreste er deprimeret Svar: Kære Torsten Tusind tak for dit brev. Tillykke med den nyfundne kærlighed, og hvor vidner dit brev bare om en dyb omsorg for din kæreste! Først og fremmest er det super vigtigt, at depressionen ikke bliver et tabu imellem jer. Ja, psykiske vanskeligheder kan for nogle være meget private, men skal I kunne udvikle jer sammen, som et stærkt og tæt par, er det vigtigt at I får snakket om det. Han har brug for dig – om han vil være ved det eller ej – og du kan være en kæmpe ressource og hjælp. Du skal bare vide, hvordan du skal hjælpe din deprimerede kæreste, og til det har du naturligvis brug for hans guidning. Depressioner kan se meget forskellige ud, men de er grundlæggende karakteriseret ved manglende håb og mål i livet, som ofte viser sig ved en stærk indadvendthed, nedtrykthed og passivitet. Alt afhængigt af hvor ramt din kæreste er af depressionen, kan han have brug for hjælp på mange forskellige områder. Nogle har brug for hjælp til at komme i gang med de helt små opgaver, så som at komme i bad, lave mad og komme ud af døren. Andre har mere brug for en samtalepartner til at bearbejde de svære følelser med, og måske tale om en svær fortid, mens atter andre har brug for, at man bare hygger sig sammen, og inspirerer til at gøre alle de ting, der giver god energi. Din kæreste har nok brug for det hele på forskellige tidspunkter, og i forskellige stadier af depressionen, og her er det igen essentielt, at i kan snakke sammen om det. Lad ham vide, at du er der for ham, og at han kan regne med dig – også selvom i er et nyt par. Den tillid kan tage noget tid at etablere, men efter noget tid vil den komme. En sidste ting jeg vil sige til dig er, at du skal huske at passe godt på dig selv. Når vi har kærester, venner eller søskende, der lider af psykiske udfordringer, har vi en tendens til at glemme os selv og vores egne behov. Det ses desværre alt for ofte, at personer, der i lang tid har kæmpet for at hjælpe andre med deres problemer, ofte selv bliver ramt af vanskeligheder efterfølgende. Så selvom... --- - Published: 2019-07-01 - Modified: 2025-12-29 - URL: https://ungterapi.dk/festivalguide/ Festivalguide: 5 tips til at holde dig munter på festival – på den bæredygtige måde! Northside, Tinderbox, Heartland, Roskilde, Copenhell, Smukfest osv. Osv. Osv. De vælter alle sammen ind over os i disse dage, og det er jo så fedt! Jeg skal selv afsted på Roskilde (Mama er afsted bare en enkelt dag), og jeg glæder mig afsindigt! Men er det ikke første gang, du smider backpacken på ryggen, og kaster dig ned i mudderpølen og urinstøvet, så ved du også godt, at en festival kan være hård for psyken. Og det er uanset, om du i forvejen bøvler med nogle ting, eller om du almindeligvis føler dig godt tilpas. Vi bliver bare max pressede, når vi er på festival, og det er derfor enormt vigtigt, at vi passer godt på os selv! Jeg har gennem årene haft mange festivals-forberedende samtaler med mine klienter, og jeg har som noget helt særligt, valgt at give dig mine 5 bedste råd lige her. Så ud over at huske teltet, kondomerne, solcremen, håndspritten og din dåseåbner, skal du holde øje med følgende: Festivaltip #1: Træk dig tilbage, når du har brug for det Vi kender det alle: Euforien ved at sætte et telt op den allerførste dag på en festival. Der er ingen grænser for hvor mange øl, der skal drikkes, og hvor mange nye mennesker, der skal snakkes med. Hvis der er noget en festival kan, så er det, at få folk til at mødes. Jeg kender flere der er blevet kærester på Roskilde, og endda nogle, der er blevet gift og fået børn efter et Roskilde-bekendtskab. Men jeg kender endnu flere, der er blevet gevaldigt trætte af hinanden, og sågar ”opsagt” et venskab efter en festival. For vi er meget sammen. Meget mere, end de fleste af os, kan holde til. Og ikke nok med det, så er vi sammen på måder, der logisk nok, kan pisse alle af: Vi er fulde sammen, klamme sammen, og bare irriterende. Der er rigtig mange sociale situationer at navigere i, og det er derfor meget normalt, at du allerede efter et par dage begynder at få fnidder over dine venner. Men tag det roligt – du er ikke den eneste, og du kan godt komme tilbage fra den følelse. Når du har det på den måde, er det tid til at gå lidt alene. Læg dig inde i dit telt med hørebøffer på, læs en bog, eller gå en lang tur. Sæt dig med noget mad, og glo. Det er rigtig godt for alle. Selvom det kan være svært at få andre til at forstå, at det er det du har brug for, så mind lige vennerne om, at det ikke er personligt, men at du har brug for en pause. Hvis du ved, at du vil få brug for en pause, allerede inden i tager afsted, så er det en god idé at sige til vennerne, så de ved det på forhånd, og ikke vil tage det personligt. Det vigtigste er, at du... --- - Published: 2019-05-10 - Modified: 2025-12-29 - URL: https://ungterapi.dk/vanens-magt/ Vanerne og deres utrolige magt over vores selvforståelse Vi kender alle sammen til det. Vi fik lige set for meget TV, glemte at gå ud med skraldet, slog ikke brættet ned, og glemte sku igen at lave madpakke... Vi ved det alle sammen godt. Vores hverdag er fyldt med vaner, hvor vores handlinger er bygget op i komplekse mønstre, der stort set dikterer hele vores dag. Vaner er handlinger, som vi ikke tænker synderligt meget over længere, og som vi derfor har en tendens til at gentage ud i det uendelige – ofte uden at vide, at vi gør det. Og det er jo netop det smarte og usmarte ved det. For der er en enorm forskel på, om vores liv primært er præget af gode eller dårlige vaner. Jeg skal her skynde mig at sige, at jeg ikke hentyder til universelt ”gode” og ”dårlige” vaner. Det hele kommer an på konteksten, og hvad man egentligt vil med sit liv. For nogle vil sådan noget som at glemme at gå ud med skraldet, være irriterende, men en mindre betydningsfuld uvane, mens den for andre vil være en kilde til meget stress og irritation. Og det er ofte her vi clasher med vores kære samlever. Vi opdager pludselig, at vi er opdraget med vidt forskellige vaner, og endnu værre – at vi har en forskellig forståelse for, hvad der skal forandres, og hvad der ikke skal forandres. Anyways, det var sådan set ikke det, jeg ville skrive om her. Jeg vil snarere skrive om vores tendens til at forstå vaner som noget let og overfladisk, der egentligt ikke er værd at bruge så meget tankeenergi på. For hvis livet forstyrres af de dårlige vaner, kan man da for dælen da bare ændre på dem... ? Men sådan går det bare oftest ikke, og det ved vi jo sådan set også godt. Vaner er svære at ændre, men i stedet for at tænke ”nå, så må jeg arbejde endnu hårdere på det”, har mange en tendens til i stedet at tænke ”nå, men så kan det måske ikke ændre sig for mig”, eller ”nå, men så er det måske heller ikke så vigtigt”. De fleste af os, er ikke særligt vedholdende, når det gælder ændring af vaner. Og det tænker jeg ofte er fordi, at vi ikke forstår at det faktisk er en kunst at ændre på sine vaner, hvorfor det er ganske naturligt, at det ikke lykkedes os uden en plan. Når det ikke lykkedes for os at ændre på en uvane øjeblikkeligt, mister vi gejsten, og lader det ligge. Og det er rigtig ærgerligt at give op, både fordi de forstyrrende vaner GODT kan forandres med lidt snilde, men egentligt mere fordi, at vanerne har en meget dybere betydning for vores selvforståelse. Gentagelsens magt En vane er, som sagt, en handling der sidder automatisk i os, fordi vi har gjort det så mange gange før. Eller selvfølgelig også noget, vi ikke gør. Nogle mennesker kan stadig godt have svært ved... --- - Published: 2019-03-29 - Modified: 2025-12-29 - URL: https://ungterapi.dk/det-der-med-foelelserne/ Hvis jeg fik 25 øre, for hver gang nogle sagde til mig ”jamen jeg kan jo godt se, at det jeg tænker er fjollet, men jeg kan altså ikke MÆRKE det! ” De satans følelser. Hvorfor kan de ikke bare makke ret, og opføre sig, som vi ønsker det. En ting er, at vi kan gå og have forvrængede idéer af os selv, og den verden vi befinder os i. Det kan vi arbejde med. Men hvorfor er det, at følelserne skal blive ved med at plage os, selv når vi ved, at det vi føler er fjollet? Det er som om, at de har deres helt eget liv. Og det er faktisk ikke helt langt fra virkeligheden. Vores følelsesliv spiller nemlig ikke med de samme regler, som vores tanker gør. De er langt mere rationelt betonede – også selvom de kan være ret forvrængede nogle gange – og de er modtagelige for rationelle argumenter. Derfor kan det godt fungere udmærket, at arbejde med en negativ tanke gennem ”bevisførelsesmetoden” fx . I sin enkelthed går den ud på, at man på et stykke papir, skriver alle beviserne for og imod en tanke ned. Hvad argumenterer for, at tanken kan være sand? Hvad argumenterer for, at tanken ikke er sand? På den måde, kan vi godt få overbevist os selv om, at en tanke vidst ikke helt har rod i virkeligheden. Men det er som om, at vi ikke kan slippe den alligevel. Det er som om, at vores hjerne godt forstår, at det tanken ikke er sand. Men det gør ”hjertet” ikke. Det er som om, at det ikke er troværdigt for os. Og her bliver det lidt tricky, fordi den følelsesmæssige komponent, går ind og forvirrer os. Når vores følelser ikke er fulgt med vores rationelle erkendelse af, at tanken er urealistisk, bliver det svært for os at navigere i. Hele vores krop tror nemlig stadig, at tanken er sand, fordi at følelsen sidder fast. Og sagen er den, at vi er irrationelle individer, hvis du nu gik og tvivlede på det. Vi træffer som regel IKKE beslutninger udelukkende ud fra en rationel refleksionsproces, men bruger vores krop og følelser rigtig meget til at mærke efter, om beslutningen også føles ok i kroppen. Vi kan ikke slippe en tanke, hvis ikke vi får arbejdet med følelserne bag ved dem. Og derfor kan vi gå og have det rigtig dårligt med noget, lang tid efter, at vi har vendt og drejet sagen med venner og familie, der har forsikret os om, at det ikke var vores skyld. Vi sidder fast. Så hvad gør man så? ? Jeg har længe været beskæftiget med, hvordan man kan lykkedes med at opnå en følelsesmæssig forandring, der gør de nye tankemæssige erkendelser troværdige for én. Inden for psykologisk teori og forskning er der mange interessante bud på, hvad følelseslivet egentligt er for en størrelse, og hvordan man lykkes med at påvirke det i en retning, der er hensigtsmæssig for én. Jeg har dog den... --- - Published: 2019-01-31 - Modified: 2025-12-29 - URL: https://ungterapi.dk/tabu/ ”Det bekymrede mig om folk troede, at det var hyleri... ” Interview med Caroline på 20 år, om tabuet ved at gå til psykolog. Jeg har i den seneste tid været meget optaget af temaet ”psykologhjælp og tabu”. Jeg er nemlig i gang med at skrive en forskningsartikel, der forsøger at samle studier af, hvordan unge egentligt har det med at gå til psykolog. Vi bliver hele tiden bombarderet med nye artikler i medierne om, at hvordan at rekordmange unge går til psykolog. Den seneste jeg har kunne støve frem er 2 mdr. gammelt, og handler om, at halvdelen af alle unge piger, har været til psykolog. Det er altså meget normalt at gå til psykolog i år 2019, men betyder det så, at tabuet stille og roligt er ved at forsvinde? INGENLUNDE. Desværre. På den ene side tyder det helt sikkert på, at ungdomsgenerationen i dag, er den generation, der føler mindst tabu omkring psykologhjælp, ift. tidligere. Det er et fakta. De unge ER blevet bedre til at åbne op omkring det, og det er jo rigtig godt. Men vi er langt fra i mål. Man kan så sige, at siden der er flere og flere, der alligevel vælger at gå til en psykolog med deres problemer, så er der ved at udbrede sig en forståelse af, at det RENT FAKTISK godt kan hjælpe én, at tale med en psykolog. Det er bare stadig ikke noget man taler om. Og så er der desværre stadig en rigtig stor gruppe unge tilbage, der føler sig forhindrede i at søge hjælpen, netop pga. disse tabuer. For det med at gå til psykolog, betyder jo at man er svag... Rigtig mange unge forhindres hele tiden i at søge den rette hjælp, fordi tabuet stadig holder dem fast i misforståelser omkring terapi. Det er desværre stadig svært at tale åbent om sit psykologforløb – og det er ENORMT ærgerligt. Det synes Caroline (20 år) også. Hun gik hos mig i efteråret 2018, og er nu glad taget til Guatemala, for at arbejde et par måneder på et børnehjem. Inden da kæmpede hun meget med en lav selvværdsfølelse, som plagede hende meget i løbet af hverdagen. Caroline var så sød at lade mig interviewe hende kort, om hendes erfaring med psykologforløbet, da hun også gerne vil være med til at aftabuisere psykologforløb for andre unge. Følte du, at det var tabuiseret at komme til psykolog hos mig? ”Tja. . Jeg har delt det med de nærmeste omkring mig, og jeg føler ikke i dag at det nogensinde har været en pinlig beslutning. Alligevel havde jeg rigtig svært ved at fortælle om det i starten, fordi jeg følte et for stort pres i forhold til at beskrive de følelser jeg gik rundt. Det bekymrede mig meget om folk skulle tro at mine følelser og tanker ikke var alvorlige nok, og at det bare var hyleri fra min side. ” Har det hjulpet dig, at være i samtaleforløbet? ”Det har hjulpet mig rigtig meget, da jeg... --- - Published: 2019-01-18 - Modified: 2025-12-29 - URL: https://ungterapi.dk/maal/ Nå dine mål i det nye år Vi er allerede kommet rigtig godt ind i det nye år, og inden vi får set os om, er januar forbi. Hverdagen kører igen på højtryk, og juleferien virker uendeligt langt væk. Vi havde ellers lovet os selv, at der skulle ske nogle forskellige forandringer i det nye år. Måske vi havde lovet os selv, at få slappet mere af i vores fritid, vi ønsker måske omvendt at få dyrket noget mere motion (den klassiske), eller det kan være, at vi gerne vil lade være med at bruge så mange penge. Og nu tænker man allerede, at man lige så godt kan droppe det hele, fordi man endnu ikke har gjort noget. Men... der gået 19 dage af året, hvilket svarer til sølle 5,2% af året. (ifølge mine beregninger) Derfor er det på ingen måde for sent, at hoppe med på forandringsbølgen, og lægge an til nye begyndelser i år. Er det ikke lidt en kliché? Ja, jeg skal absolut være den første til at sige, at der er nok noget lidt klichefyldt over det med nytårsforsæt. Men samtidig er der også noget, der giver så god mening ved det! Hvis vi ved, at vi gerne vil forandre nogle ting i vores liv, så har vi tit brug for at trække en streg i sandet og sige, fra NU af, forandrer jeg på nogle ting. Eller fra I MORGEN eller fra I NÆSTE UGE af. Og føler man, at nytåret markerer en ny begyndelse – som mange for øvrigt ganske naturligt gøre – så ser jeg virkelig ikke noget galt i, at man ønsker at starte en forandring. Tværtimod, vil jeg til enhver tid opmuntre dette. Problemet er ikke klichéen med det. Problemet er eksekveringen af det. Det er den dybt – ja undskyld – naive idé om, at bare fordi man træffer en beslutning om at man vil forbedre sin kondi, og at det faktum, at det lige er et nyt år, så bindes man fast af en magisk pagt, der bare vil lykkedes. Man beruser sig selv med idéen om, at i år vil man få tidligere problemer til at forsvinde, men man gider for øvrigt ikke rigtig beskæftige sig særligt meget med, hvordan det egentligt skal ske. Fitnesscentre er gode til at sælge én drømmen om, at man blot skal ned og melde sig til, før at der kan ske en forandring. De glemmer dog bare lige at fortælle én, at det vigtigste i denne her proces, foruden beslutningen om forandringen er, at man får lavet sig en ordentlig plan! At sætte sig ned, og bruge noget tid på at reflektere over sine målsætninger og eksekveringsplaner er guld værd, når man skal nå sine mål. Og det er dét der gør, om man i sidste ende vil lykkedes med nogle former for forandring, eller om man vil ligge og rode med det samme til næste nytår. Derfor har jeg været så elskværdig, at lave en lille guide til, hvordan du... --- - Published: 2018-11-23 - Modified: 2025-12-29 - URL: https://ungterapi.dk/nedtrykthed-og-uoverskuelighed/ EQ. Siger det dig noget? ... Er det ikke IQ det hedder eller hvad? EQ står for emotionel intelligens, eller følelsesmæssig intelligens. Emotionel Intelligens er når vi evner at identificere og håndtere egne og andre følelser. Med andre ord er det når vi forstår, hvad vi selv og andre føler, og ved hvordan vi skal håndtere det. Emotionel intelligens overses rigtig tit, når man skal beskrive et menneskes grundlæggende kognitive formåen, hvilket er rigtig ærgerligt. Og jeg siger det ikke bare, fordi jeg er psykolog, men også fordi, at emotionel intelligens fortjener langt mere opmærksomhed, fordi den er involveret i et utal af vores mentale processer. Antonio Damasio er en af de helt store hjerneforskere, der har påvist, hvordan at vores følelser påvirker vores måde at træffe beslutninger på – både på godt og ondt. For at gøre en lang historie helt kort, peger hans forskning i retning af, at følelser er vigtige for, at vi kan træffe de rigtige beslutninger. Det her er jo egentligt en ret banebrydende viden i en verden, der i så mange århundrede kun har fokuseret på den rationelle viden, som værende det vi skal koncentrere os om. Her fortæller en prominent hjerneforsker os faktisk, at de der følelser godt kan bruges til andet end yngelpleje, og at vi derfor er nød til at kunne integrere dem ordentligt i vores liv. Du tænker måske: ”Jamen jeg ved da godt, at følelserne er vigtige. Det er der jo ikke noget nyt i! ”. Både ja og nej. Det er rigtigt, at vi siden de glade 70ere har lagt meget mere vægt på det følelsesmæssige aspekt af tilværelsen, men det betyder stadigvæk ikke, at praksis har ændret sig nok på det her felt. Der tales stadigvæk ikke nok om følelser rundt omkring i de små danske hjem, og det kan jeg sige med garanti, fordi det er mig, der møder alle de unge, der 20 år senere mangler en grundlæggende emotionel intelligens. Og det har altså mange personlige konsekvenser. Nedtrykthed og nedsmeltning Jeg har i tidens løb talt med mange unge, der en dag pludselig oplevede, at det var umuligt at stå ud af sengen. Pludselig gik man fra at have det ok, til at være ude af stand til at håndtere selv de mindste ting i hverdagen. En ung har beskrevet det således: Det var som om, at jeg nærmest var vågnet op i en andens krop. Jeg kunne fysisk slet ikke komme ud af sengen. Jeg kunne hverken komme i bad, spise noget, og jeg kunne slet ikke overskue at tage i skole. Det eneste jeg kunne overskue var at græde. Det værste var, at min kæreste blev ved med at spørge, hvad der var galt, men jeg kunne ikke svare ham. For jeg vidste det ikke. Blandt de unge, jeg har talt med, kan denne tilstand vare alt mellem 3 dage og 3 uger. Og man er ikke helt den samme efterfølgende. Det er som om, at der er gået hul på et eller... --- - Published: 2018-11-13 - Modified: 2026-01-15 - URL: https://ungterapi.dk/gruppeopgave/ “Jeg tror, det vil køre mig helt ned, hvis jeg skal “stå” for endnu en lang gruppeopgave helt alene... ” Her i brevkassen har vi modtaget et brev fra Marie, som er dødtræt af at stå alene med alle gruppeopgavene på sit studie. Her på siden kan du læse mit oprindelige svar til Marie, men faktisk er det et dilemma med så bred appel, at jeg også har valgt at tage brevet op i min brevkassepodcast, RadioPsykologerne. Du kan høre podcastepisoden herunder (eller du kan finde episoden der hvor du normalt lytter til podcasts) Og her kommer så Maries brev som tekst og med mit oprindelige svar: Hej Maja Jeg er 22 år gammel og går på 5. semester på mit studie. Jeg skriver fordi, jeg har brug for et råd eller et synspunkt i forhold til gruppearbejde ved eksamen. Indtil nu har vi hvert semester haft en gruppeopgave i forbindelse med eksamen, og hver gang har det været en kæmpe udfordring, fordi jeg har haft nogle meget dovne grupper. Indtil nu har jeg tænkt, at de andres præstation ikke skulle trække mig ned, og jeg har derfor givet mig selv 100%. Jeg har nærmest ledt alle gruppeopgaverne, jeg er den der hele tiden skal tage initiativ, jeg er den eneste der har en mening om opgaven og jeg har brugt virkelig meget tid på opgaven. Jeg har nærmest selv stået for vores gruppeopgaver hidtil. Det har også båret frugt, og jeg har rigtig fine karakterer. Nu har vi én sidste gruppeopgave sammen inden jeg skal skrive bachelor alene, og jeg er helt tom for motivation. Jeg har gået og overvejet om, det egentlig ikke ville være okay, at jeg vælger at være mere eller mindre ligeglad med denne sidste opgave. Jeg tror, det vil kører mig selv helt ned, hvis jeg skal “stå” for endnu en lang gruppeopgave helt alene, så for min egen skyld har jeg overvejet, at lave et lille projekt ud af det denne gang, hvor jeg i stedet lægger min energi i nogle andre ting. I sidste ende er det jo ikke vigtigt om der står 4 eller 10 på beviset, når jeg har så gode karakterer i andre fag. Jeg har talt med min mor om det, og hun synes, det ville være sundt for mig, at lade vær med at tage så meget ansvar denne gang. Det er dog stadig en udfordring for mig, fordi jeg netop er så ansvarsfuld og perfektionistisk. Hvad er din mening? Hvad er okay og hvordan skal jeg forholde mig, så jeg ikke kører mig selv helt ned? Hilsen Marie Svar: Kære Marie Tusind tak for dit brev. Den problematik du tager hul på, er noget der desværre ikke er helt nyt for mange studerende. Helt objektivt set, vil jeg virkelig give dig ret i, at det er meget problematisk og irriterende, at der er nogle studerende, der ikke løfter den opgave, der er pålagt dem. Det kan der selvfølgelig være mange årsager til, men det gør stadig,... --- - Published: 2018-10-17 - Modified: 2025-12-29 - URL: https://ungterapi.dk/utro/ “Når jeg ser tilbage på det, kan jeg slet ikke forstå, at jeg har handlet, som jeg har gjort” Jeg har modtaget et brevkassebrev fra en ung pige, som har stor skyldfølelse i forbindelse med at hun har været sammen med en fyr som allerede har en kæreste. Kære Maja. Jeg står i et stort dilemma. Jeg startede på et nyt studie i foråret og kom i studiegruppe med en fyr, som jeg fik et lidt for godt forhold til. Jeg blev forelsket i ham, selvom han havde en kæreste. Jeg var ved et punkt i mit liv, hvor jeg ikke følte mig tilstrækkelig og følte mig meget alene, så jeg var ret sårbar på det punkt. Vi havde det rigtig sjovt sammen og han ville også rigtig gerne mig, men jeg afviste ham i lang tid, fordi han jo var optaget. En aften festede vi sammen og så gik det galt. Jeg havde det SÅ skidt med mig selv, men alligevel lod jeg mig rive med og var sammen med ham 3-4 gange efter det. Han siger, at han har dårlig samvittighed, men det er ligesom om, at han bare har glemt det. Jeg sagde, at han skulle sige det til sin kæreste, fordi det er det jeg mener er mest rigtigt, men de er stadig sammen og virker meget lykkelige. De var langt fra lykkelige, da jeg lærte ham at kende og var faktisk flyttet fra hinanden og ved at slå op. Sidst vi var sammen var start juni og jeg gav mig selv lov til at “glemme” episoden og komme videre. Jeg er igen gået i selvsving. Skyldfølelsen er vendt tilbage og jeg overvejer at sige det til kæresten. Han har sagt til mig, at jeg ville ødelægge hans liv og at han ville blive nødt til at flytte til sin hjemby igen, da ham og hans kæreste flyttede til byen for at studere. Før de flyttede var han hashmisbruger, og hvis han flytter tilbage til sin gamle omgangskreds er jeg sikker på, at han falder i igen. Jeg kan mærke, at vores lille fælles vennekreds ved det og jeg er bange for, at de dømmer mig for ikke at have sagt noget til kæresten. Jeg kan ikke finde ud af om det er egoistisk at sige det til hende, eller om det er det rigtige. Det er jo ikke fedt at få det at vide af en hun ikke kender og jeg tænker umiddelbart, at jeg vil få hele skylden. Min gode veninde siger, at jeg bare vil komme endnu mere i klemme, hvis jeg blander mig i deres liv, hvilket også er grunden til, at jeg ikke har gjort noget ved det. Det sidste jeg har lyst til er at der skal spredes rygter om mig, da vi går på samme uddannelsesinstitution. Jeg ved godt, at det jeg har gjort er meget forkert, men lige på det punkt, vil jeg også gerne passe på mig selv. Hvad tænker du er det rigtige at gøre? Siden... --- - Published: 2018-10-05 - Modified: 2025-12-29 - URL: https://ungterapi.dk/led-og-ked/ “Jeg er led og ked af, at andre ikke har interesse i mig, eller har lyst til at lære mig at kende... ” Dette brevkassebrev er fra en ung pige, som savner sin ekskæreste og som også har familiemæssige udfordringer. Hej Maja Jeg er fra et år siden gået fra min kæreste eller rettere, vi var enige om at vi skulle slå op og han var nok mest sikker i sin sag. argumenterne eller grundende til at vi ikke skulle være et par længe var fra min side at jeg ikke følte mig elsket, værdsat eller prioriteret af ham. Og fra hans side var det at han ikke havde lyst eller overskud til at være opmærksom på andre end hans egne behov. dvs. vi elsker stadigvæk hinanden og er meget trygge i hinanden selskab men jeg manglede alt for meget som jeg ikke kunne gå på kompromis med og han havde ikke lyst til at give mig det ekstra jeg havde brug for. Vi havde været kæreste i 2,5 år der og havde mødt hinanden i gymnasiet og vi slå op efter sommerferien efter vi er blevet studenter. For at forstå det ordentlig kommer der lige lidt for historie. Jeg er vokset op i skilsmisse hjem hvor min far har valgt at rejse til udlandet for at arbejde med hans nye familie (ny kone som han får et barn med) han er dog kommet hjem men al hans fokus er på hans kone og barn og ikke på mig og mine tre ældre søskende som også er hans. Jeg har derfor boet hos min mor som også har giftet sig igen med en soldat og de får 2 børn. Min mors mand har været i krig og efter han kommer hjem fra krig i 2010 har han fået PTSD, det bliver der ikke taget hånde om så derfor går det udover os derhjemme. Så i periode fra 2010-2016 lever jeg i hjem hvor der er vold og misbrug og ingen trygge rammer. Så da jeg får en kæreste i 2015 bruge jeg al min tid hjemme hos ham for at slippe væk fra det kaos som er der hjemme. Et år inde o vores forhold dør min kærestes mor af Kræft mit i vores SRP periode og der er derfor ikke megen tid eller overskud til at få mærket og snakket om hvordan vi har det efter dette og vi får faktisk heller aldrig snakket om det efterfølgende. Dette er også en af grundende til jeg tror han kun havde den gang overskud til at tænke på sig selv og sine egne behov efter endt studenter eksamen hvor der endelig var tid og ro til at mærke efter i et års sabbathår. Nu er det et år siden vi har slået op og jeg ser ham som min bedste ven og jeg som hans. Vi har været ude og rejse sammen i en måned i sommerferien og jeg er nu startet på fuldtidsstudie mens han tager endnu et sabbathår. Jeg... --- - Published: 2018-09-22 - Modified: 2025-12-29 - URL: https://ungterapi.dk/selvvaerd-boerneopdragelse-og-praestationskultur/ Jeg har for nyligt opdaget en rigtig spændende bog om sammenhængen forældres opdragelse og følelsen af selvværd og selvstændighed blandt unge. Her er mine tanker: Jeg har skrevet om selvværd rigtig mange gange, og kommer til at skrive om det mange gange fremover. Jeg HAR advaret jer, så ingen kan klandre mig for noget... ! Hvorfor jeg bliver ved med at kredse om selvværd, skyldes en uudslukkelig tørst jeg har for, at komme til bunds i denne problematik. Med al ydmyghed, tror jeg nu næppe det bliver mig, der i sidste ende vil sidde med nøglen til den hellige gral til selvværd, men jeg vil gøre mit for, at komme nærmere en afklaring. Eller en nuancering. Eller i det mindste bare et lidt bedre svar, end hvad man får fra diverse medier. Der bliver nemlig stadig skrevet ekstremt meget om ungdommen og dens problemer, og ofte ender det med noget a-la ”de møgforkælede unge, aner ikke hvad svære tider er, og bør holde op med at flæbe” – agtigt. Det er jo ligesom heller ikke så nuanceret... Så forleden, så faldt jeg over en MEGET klog dame – og det er jeg VIRKELIG glad for. For hun har i den grad gjort mig klogere på problematikken omkring selvværd. Eller, det håber jeg i hvert fald! Jeg har på det seneste søgt med lys og lygte efter ny og spændende litteratur om selvværd, fordi jeg er i gang med at kreere et brandgodt onlinekursus om selvværd, der gerne skulle lande på hjemmesiden i starten af det nye år. SÅ fedt! (OPDATERING: Mit store online selvværdskursus er nu klar og kan findes her) Anyways. Jeg faldt over en dame, Polly Young-Eisendrath som har skrevet bogen “The Self-Esteem Trap: Raising Confident and Compassionate Kids in an Age of Self-Importance” der på en utrolig respektfuld måde tager emnet op. (Bogen kan købes her) Fordi jeg selv har følt mig MEGA beriget af hendes bog, vil jeg dele nogle af hendes hovedpointer med jer. Det skal lige siges, at Polly selv er op i alderen, men har brugt hele sit liv på, at have samtaler med unge og deres forældre. Først og fremmest, ser Polly ungdommens problemer omkring selvværd, som en blanding af tendenser i den tid, vi lever i i dag, og den måde, forældre har opdraget ungdommen på. Selvværd og børneopdragelse 1970- Nutidens ungdom og unge voksen (fra 35 år og ned), er generationer, der har en tendens til at være ”mætte på oplysninger, men med manglende livserfaring”. Med det her mener Polly, at vi (jeg er selv en del af denne gruppe) er opdraget på en måde, hvor vi gennem vores opvækst, og har fået tudet ørene fulde af viden hele tiden. Vi er altså nogle meget videnstærke og dygtige, unge generationer. Men samtidig har vores forældre, gennem opdragelsen, beskyttet os meget fra at stifte erfaring med dele af livet, der er knap så rare. Vi har simpelthen haft nogle forældre, der har været så ressourcestærke, at der har været tid og... --- - Published: 2018-08-31 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/en-historie-om-eksamensangst/ I dette blogindlæg, vil i læse om et meget særligt tilfælde af eksamensangst, jeg i starten havde svært ved helt at kunne gennemskue. I skal nemlig møde Sara, der er en ung pige midt i 20erne, der læser dansk på universitetet i København. Tidligere har jeg skrevet om Jakob, der havde svært ved at få styr på rodet i sit liv, og jeg har fået rigtig god feedback på dét der med, at fortælle lidt om nogle af de klienter, vi taler med på klinikken. NB! Selvfølgelig er deres navne ændret, og identiteter ikke mulige at gætte, da vi jo tager vores tavshedspligt MEGET seriøst. Nå, men det at bruge cases kan bløde en del ud i de ellers flade og firkantede måder, man kan beskrive de forskellige psykologiske problematikker på, og det er som om, at man får en lidt større forståelse af, hvor komplekst det egentligt er, at have psykiske udfordringer. Saras historie Anyways. Her skal i møde Sara, der var én af mine første klienter. Hun opsøgte mig, fordi hun mente hun havde fået eksamensangst, i form af en skriveblokade under sit speciale, og hun kunne bare ikke komme videre. Sara havde et velfungerende studieliv, havde et godt studiejob, og var desuden meget engageret i crossfit. Hun var vant til, at brage igennem enhver forhindring på vejen, og havde aldrig ladet sig begrænse af noget. Derfor var det et stort nederlag for hende, da hun pludselig oplevede symptomer på eksamensangst, en dag hun satte sig ned ved tastaturet for at skrive. Det der med eksamensangst, var jo slet ikke hende! Det var nu et par måneder siden, hun var gået i stå med specialet, og hun kunne godt se, at hun måtte søge dispensation for at få lov at aflevere senere. Studievejlederen havde sendt hende på kursus i eksamensangst, men hun oplevede ikke at det hjalp. Hun kunne udmærket forstå det, der blev sagt, men det var som om, at det ikke rørte hende så meget. I mellemtiden blev hun mere og mere frustreret, og hun begynde at trække sig fra sine veninder på studiet, der også var i fuld gang med specialet. Det var pinligt at fortælle dem, at hun måske havde eksamensangst, og var gået totalt i stå. Hun aflyste samtlige sociale events, fordi hun skulle skrive. Sagen var bare den, at hun ikke fik skrevet. Efter et par måneder kunne hun hverken spise eller sove ordentligt. Hun kunne faktisk ingenting, der ikke havde noget med specialet at gøre, for hun var fuld af dårlig samvittighed over, at hun ikke arbejdede på specialet, når hun var så langt bagud. Samtidig kunne hun jo heller ikke skrive specialet... ! Det var derfor en ret håbløs og lidelsesfuld tid for hende, og hun var i vildrede over, hvad det var der skete med hende, der ellers havde så godt styr på sig selv, og sit liv. Var det eksamensangst? Men hun havde jo altid været god til at gå til eksamen. Så hvad var det egentligt, der... --- - Published: 2018-08-29 - Modified: 2025-12-29 - URL: https://ungterapi.dk/god-nok/ “Jeg føler mig ikke god nok som jeg er... ” Vi har fået dette brevkassebrev fra en ung pige, som har det svært med sine relationer og med sit selvværd. Hej Maja Jeg er en pige på 16, som godt kunne trænge til et løft, hvis man kan kalde det det. Jeg har længe gået og kæmpet med en masse ting, både inde i mit hovede, men også med menneskerne omkring mig. Jeg er overbevist om at de konflikter og kontroverser jeg har med dem jeg holder af tit skyldes at jeg ikke har det så godt med mig selv. Jeg ved godt at det er meget normalt i min alder at have det svært med sig selv og have dårligt selvværd. Jeg mener selv at jeg har gået igennem en masse hårde ting, som jeg ikke selv fortjener. Jeg er generelt en meget åben person og jeg ser det bedste i alle mennesker, hvilket tit har sat mig i nogle meget svære situationer. Jeg ville ønske at jeg ind i mellem bare kunne sige til mig selv “ikke tag dig af det, for du er god nok som du er” men det er bare så svært at sige til sig selv, da jeg føler det er mig der har været galt på den hvis folk ikke behandler mig ordenligt. Jeg føler mig næsten aldrig god nok. Hvorfor er det, at når gør sit aller bedste for at være gode ved andre, at man bare får det modsatte tilbage? Jeg føler tit at jeg “nøjes” med hvad jeg lige kan få, for der kan man lige få lidt anerkendelse og et boost. Jeg kunne godt bruge nogle råd til hvordan jeg kan holde mig selv oppe. Jeg ryger tit ned i et sort hul og ved ikke hvordan jeg skal komme op igen. Hvis bare jeg kunne føle mig god nok som jeg er... . Svar: Kære du Tusind tak for dit brev. Jeg er virkelig glad for at du skriver, for du sætter virkelig ord på noget, som jeg ved, at mange unge derude føler. Du er langt fra den eneste, der føler problemer med ikke at føle sig god nok. Det med at føle sig “god nok” kan virkelig være et vanskelig at tale om, for det er så diffust for mange. Man siger, at dem, der føler sig gode nok – har højt selvværd – aldrig tænker over det, da det kun er noget, der bliver tydeligt, når man mangler det. Men selvom at det, ikke at føle sig god nok kan være svært at definere og forklare andre, er det uden tvivl meget lidelsesfuldt, at have det, som du har det. Jeg synes jeg kan fornemme, at du nærmest føler dig usynlig for dine omgivelser. At andre ikke ser eller hører dig, og derfor ikke lægger mærke til dine initiativer og det store arbejde du gør for andre. Uden at kende dig, tror jeg samtidig ikke, at dine følelser er urimelige, da du virker meget reflekteret... --- - Published: 2018-08-21 - Modified: 2025-12-29 - URL: https://ungterapi.dk/depression-brevkasse/ “Jeg tror jeg er ved at udvikle en depression” Hej Maja Jeg er 18 og lige startet i 3. g og har det generelt ok med at gå i skole. Men jeg har det ikke godt og har ikke haft det i lang tid. Jeg tror jeg har eller er ved at udvikle en form for depression. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre for at få det bedre, men jeg ved at det første skridt skal være at snakke med nogen om det. Men jeg er sindsygt bange. Jeg har forsøgt at gøre det på skrift i stedet, men jeg føler bare at jeg læsser mine problemer over på mine venner og det har de ikke fortjent. Desuden kan jeg ikke rigtig se, hvad de skulle svare på en sms, hvori der stod noget i retningen af “Jeg burde rydde op på mit værelse og vaske tøj, men her ligger jeg og græder, fordi jeg ikke kan se meningen med livet, så jeg tænkte om du havde et bud? ”. Og når det er rigtig slemt og jeg nærmest kan høre dem skrige til mig at jeg skal ringe til dem, så jeg kan opmuntres lidt, så vinder frygten i mig alligevel, fordi jeg virkelig ikke vil have at mit forhold til mine venner ændres. Da jeg var yngre mistede jeg min bedste veninde fra en dag til en anden, fordi jeg skrev til hende, at jeg havde det lidt svært i øjeblikket. Jeg tror, hun ikke helt vidste hvad hun skulle sige til det, så hun stoppede bare med at snakke til mig. Det vil jeg ikke have sker. Derudover tænker jeg, at jeg ikke kan være den eneste blandt mine venner, der har det svært – og de snakker jo heller ikke med mig om det? Det er som om jeg bare har en masse modargumenter hver gang jeg har brug for en skulder at græde på, så jeg aldrig tør skrive til dem. Jeg ved det mest rationelle er at snakke med nogen om hvordan jeg har det, men jeg er så bange, og jeg ved ikke rigtig hvordan jeg kommer videre derfra – har du nogle råd? Undskyld de dårlige formuleringer og den ringe struktur Svar: Kære dig Puh det må være hårdt, at have det som du har det! Du skal have mange tak for at skrive til brevkassen, så andre også kan få gavn af at læse om dine udfordringer (en depression? ). For hold op, det er et følsomt emne, men hvor er der bare mange andre unge, i netop din situation. Det med at trække på sine venner og familie, er jo så dilemmafyldt, når man virkelig har mange tunge ting, at læsse over på dem. Dit netværk holder jo af dig, og vil sikkert gå rigtig langt for at hjælpe dig. Og det er jeg sikker på, at de også har gjort. Det gør ondt på dem at se dig have det skidt, fordi de oprigtigt vil være der... --- - Published: 2018-08-18 - Modified: 2025-12-29 - URL: https://ungterapi.dk/saa-tag-dig-dog-sammen/ Så tag dig dog sammen: Når livet er uoverskueligt... I dag skal i møde Jakob (jeg har selvfølgelig ændret hans navn). Jakob er en rigtig sød dreng på 24 år, som læser til lærer. Jeg havde samtaler med Jakob kom til mig i UngTerapi, fordi han ”ikke kunne tage sig sammen”. Alt var uoverskueligt. Det var i hvert fald sådan, han selv fortalte om sine udfordringer. Det var i starten enormt tabubelagt for ham, at komme til mig, fordi han følte, at hans problematik var så skamfuld. For det går man da ikke til psykolog med! Man skal da ikke betale nogle, for at fortælle én det, man allerede ved! Hvor svært kan det være, at tage sig sammen? ! Jakob er langt fra den eneste ung, jeg har mødt med denne udfordring, og derfor vil jeg i denne uge gerne dele hans historie med jer. Jakob har nemlig været helt fænomenal til at sætte ord på sine udfordringer, og gøre mig klogere på, hvorfor det er så svært at ”tage sig sammen”, og hvor lidelsesfuldt det egentligt er, når livet er så uoverskueligt. Jakobs historie Helt overordnet set, så Jakobs liv for 5 måneder siden, således ud: Han boede på et lille kollegieværelse i udkanten af København, hvor han hadede at være. Det gjorde han fordi, der var MEGET beskidt og ulækkert. Som i rigtig meget. Jakob beskrev det som, at der var vasketøj overalt på gulvet, toilettet var beskidt, og der stod altid en masse opvask i vasken. Ofte lå der gamle madrester ved sengen, fordi han godt kunne lide at spise i sengen. Han fik først lavet aftensmad kl. 22 hver aften, fordi det tog ham meget lang tid at tage sig sammen til det, og ofte blev det noget hurtigt, usundt noget, fordi han ikke havde fået handlet. Desuden tog hele madlavningsprocessen meget lang tid for ham, fordi han altid skulle rengøre opvasken fra dagen før, der stod i vasken, og fyldte alt. Når han var færdig med at spise kl. 23, efterlod han køkkenet meget rodet, til stor gene for hans samvittighed, og kom desuden alt for sent i seng, fordi han lå og så serier. Dette resulterede i, at han ikke kunne stå op om morgenen, gå i bad og få spist morgenmad, og han kom desuden ofte for sent i skole, hvis han overhovedet mødte op. Det var desuden meget svært for ham, at få læst op på sine fag i skolen, fordi han ikke kunne koncentrere sig om det. I stedet så han serier. Rent socialt, kendte han ikke ret mange fra sin gang på kollegiet eller studiet, og følte sig i det hele taget uattraktiv, fordi han var usoigneret. Alt i alt skammede han sig meget over sin tilværelse. Så uden at sige for meget, følte Jakob, at der var rigtig mange ting galt med hans liv. Der var så meget, der skulle “fixes”, og det var uoverskueligt at vide, hvor han skulle starte. Samtidig kunne han ikke forstå, hvorfor det... --- - Published: 2018-08-01 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/jeg-har-saa-lavt-selvvaerd/ “Jeg har så lavt selvværd, at jeg er sikker på, at jeg ikke er nok for min kæreste” Det her brevkassebrev er fra en ung pige som kæmper med selvværd, bekymringstanker og med tillid i parforholdet. Kære Maja Jeg har så lavt selvværd, at jeg er sikker på, at jeg ikke er nok for min kæreste. Jeg har haft en kæreste i et år nu, og mit selvværd er kun blevet dårligere på det år. Vi har haft problemer med, at han så porno, hvilket han nu siger, at han er helt stoppet med, fordi jeg fik det så dårligt over det. Jeg føler, at jeg ikke er god nok til ham, og at han selvfølgelig vil se porno for at se på noget, der tilfredsstiller ham, hvilket jeg føler, at jeg ikke gør. Problemet er bare, at jeg slet ikke stoler på ham, når han siger at han ikke ser det mere, og jeg tjekker hans historik på mobil og computer hele tiden, fordi jeg er sikker på, at jeg vil finde ud af, at han har set det når jeg ikke har været hjemme. Jeg får ondt i maven og bliver ked af det når jeg forestiller mig, at han tænder på andre og f. eks. onanerer med tanken om andre. Og det lyder helt åndssvagt, men jeg ville ønske at jeg kunne læse hans tanker for at finde ud af, om han tænker på andre piger... Det er et virkelig stort problem for mig, fordi jeg – som den kontrolfreak jeg er – ikke kan slippe tanken om, at han sikkert tænker og tænder på andre hele tiden, fordi jeg ikke er nok for ham. Det er så stort et problem, at jeg ikke har lyst til at tage ud og være sammen med venner eller noget i den stil, fordi jeg er bange for, hvad han så laver, når jeg ikke er hjemme. Jeg kan godt høre, at det lyder helt absurd, når jeg skriver det nu, men det er nu engang sådan jeg har det. Og jeg frygter tit, at jeg aldrig vil kunne stole på, at han ikke ser porno når jeg ikke er hjemme. Jeg har endda lyst til at overvåge ham på en måde, for at finde ud af det... Kh. mig Svar: Kære dig Mange tak for dit modige brev. Det lyder virkelig som om, at du har det rigtig skidt med dig selv og dit parforhold. Jeg tror du rammer helt rigtigt, når du siger, at det kan have noget at gøre med dit selvværd. Selvværd kan være en svær størrelse at regne ud, og man kunne jo være fristet til at tro, at dit selvværd ville blomstre, når du havde en sød kæreste, der bekræftede dig i, at du var en dejlig pige. Men det er desværre bare ikke sådan, det fungerer. Har du nogle historier om dig selv, der fortæller dig, at du ikke er lige så god som andre, så vil der altid være nye smuthuller, historien... --- - Published: 2018-07-17 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/ikke-kommet-ind-paa-uddannelse/ I går var dagen, hvor studerende blev optaget på en videregående uddannelse. Her fik 64. 943 ansøgere svar på, hvorvidt de var kommet ind på deres drømmestudie, måtte nøjes med én af de andre prioriteter, eller slet ikke var kommet ind. Hør også vores tema-podcast: Ikke kommet ind på drømmestudiet: 81% fik i går en glædelig meddelse, og har nu travlt med at lægge planer for den næste tid. Det betyder dog også, at 19% af alle disse ansøgere, desværre fik et afslag på deres uddannelse, og skal se sig om efter noget andet at studere, eller lave det næste stykke tid. Adgangskvotienterne havde – som ventet – igen taget på himmelflugt, hvor det nu er almindeligt, at en uddannelse har en adgangskvotient på over 9. Dette synes jeg faktisk er temmelig højt, og det er jeg bestemt ikke den eneste der tænker. Nå, anyways. Er du interesseret i at læse mere om adgangskvotienterne, kan du læse mere her. Det er HELT VILDT FEDT, hvis du er kommet ind på en uddannelse, og nu skal du så i gang med en masse overvejelser omkring studiestart. Næste uges blogindlæg vil handle om, hvilke overvejelser man kan gøre sig omkring studiestart, så man kan få en rigtig god start, og fx ikke rammes af ”studiestart-blues”. Men mere om det i næste uge. Denne uges indlæg, er dog dedikeret til dem, der har måtte bide i det sure æble, og midlertidigt vinke farvel til optag på en uddannelse. Drømmestudiet har desværre måtte forblive en drøm, og man står tilbage med mange blandede følelser. Derfor har jeg lavet en LYNGUIDE til, hvordan du kommer bedst muligt videre. 1. Man må gerne have godt gammeldaws nedern på! Så er det sagt! Der er simpelthen ikke noget mere nedern, end at åbne det brev, man har ventet så længe på, og blive afvist. For de flestes vedkommende, har studieansøgningen været længe under vejs, uddannelsen har været nøje udvalgt, og hele usikkerheden omkring ens livssituation, har været svær at udholde. Skal man sige sit job op, skal man flytte til en ny by, kan man overskue et langdistance-forhold til kæresten osv. ? Det er søreme ikke småting. Man har på en eller anden måde sat sig mentalt op til det. Man har dagdrømt om det nye liv på den nye uddannelse, og føler sig bare så mega klar. Så er der altså ikke noget værre end, en stor fed nål, der tager alt luften ud af den ballon. Mega antiklimaks. I sådan en situation er det HELT I ORDEN at svælge lidt. I det hele taget, vil jeg sige, at man bør svælge lidt i al sorg. For det er jo en livsdrøm man midlertidigt, eller for altid, vinker farvel til. Og det er ofte rigtig smertefuldt. Herudover er det ikke til at holde ud, at høre på sine venner, der er kommet ind på deres drømmestudier, og læse alle de kvalmende lykkelige statusopdateringer på facebook... Øv øv øv! Har du derfor gået og stirret lidt på... --- - Published: 2018-07-10 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/hun-er-helt-dopet-af-piller-og-slet-ikke-sig-selv/ “Hun er helt dopet af de piller og er slet ikke sig selv... ” Dette brevkassebrev er fra en bekymret veninde Kære Maja Jeg er en pige på 20 år, og har i længere tid været bekymret for min veninde, jeg har prøvet at tale med hende men hun undviger emnet eller også joker hun med det. Min veninde er på alder med mig, og har en del psykiske udfordringer hun lider af angst, borderline, og adhd. Hun bliver medicineret for sit adhd, har været det for år tilbage men det fungerede ikke for hende, men så engang i april starte hun hos psykiater og begyndte på medicin igen. I starten tænkte jeg at det måske kunne ændre sig fordi hun var blevet ældre, og tilværelsen havde ændret sig, men det er bare gået mere galt end dengang. Jeg har nogle dage siden fundet ud af hun har haft et længere misbrug af hendes adhd piller og hun har vist mig pillerne og var inde og læse om bivirkningerne og det gør mig bange. Hun er helt dopet af de piller og er slet ikke sig selv, hun render rundt og opføre sig som en zombie, og er helt fjern fra omverdenen. Problemet er hun har fortalt mig hun har taget en overdosis af de piller hun får 3 gange. 1 gang var det 3 piller mere end hun skal have. 2 gang, 9 piller mere, og denne her gang 14 piller mere, og det er inden for få uger, det gør mig ret bange da jeg ikke ved så meget om lige den form for piller og medicin er jeg i tvivl om konsekvenserne på sigt af hendes misbrug /overdosis af de piller, da hun også har drukket alkohol samtidig hvilket jeg har hørt fra flere i vores omgangskreds man helst ikke må indtage med de piller der. og så går hun en del i byen og det har hun heller aldrig gjort. Jeg er meget bekymret for hende, hun har ingen kontakt til hendes familie da de ikke har behandlet hende godt, og dem hun har kontakt til har hun taget afsted fra fordi hun ikke kan holde ud de skal se hende have det så skidt. Hun er også lige kommet ud af et psykisk voldeligt forhold på næsten 1 år som var hendes første rigtige kæreste og jeg tror det var lige præcis det der fik det hele til at eskalerer for hende. Hun betror sig kun til mig, men jeg ved hun har en god relation til vores fælles vejleder der hvor vi går, og at hun har fortalt ham om det, men jeg er i tvivl om hun egentligt fortæller hvor slemt hun går og har det. Hun har tabt sig en del, og så har vi sovet sammen en del gange hvor hun enten slet ikke sover om natten eller også er enormt urolig og vågner og skriger eller græder. Hun er også begyndt at selvskade via cutting, hvilket hun også tidligere har... --- - Published: 2018-06-29 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/4-myter-om-terapi/ Hvad er det egentligt, der sker bag de lukkede døre, når man går i terapi? Nu kommer vi til noget, der ligger mit hjerte meget nært: Terapi terapi terapi! Dette emne er ikke vigtigt for mig, fordi det er noget jeg bruger det meste af min tid på, MEN også fordi der florerer så utroligt mange myter og misforståelser omkring netop terapi derude. Hvis der er noget, der efterhånden er blevet lavet mange parodier på, så er det en session hos en psykolog. Oh my God. (! ! ) Terapisessionen ser altid ekstrem højpandet, skræmmende, kedelig og navlepillende ud, og psykologen ligner som regel en leverpostejsmad i hovedet, der aldrig rynker på brynene, mens han febrilsk nedfælder alt – særligt det om barndommen, og de seksuelle fantasier... Jeg tager her ikke hul på hvorfor mange af disse forestillinger er så udbredte, da det kan blive en længere omgang. (Men Hollywood og Freud har måske noget af skylden. . ? ? ) Anyways. Jeg mærker det i hvert fald stadig en del ift. de unge – også selvom undersøgelser viser, at de unge faktisk er nogle af dem, der har allerfærrest fordomme om terapi. Der er simpelthen stadig SÅ mange mærkværdige antagelser om terapi derude, der desværre er med til at forhindre alt for mange i, at søge hjælp. Derfor vil jeg her kommentere på 4 myter om terapi: (når jeg blot skriver terapi, er det også fordi jeg mener samtaleterapi/psykoterapi) 1. Alle kan have gavn af samtaleterapi. Nej det kan de faktisk ikke. (What? ? ! ) Ja, jeg mener det. Ikke alle kan have gavn af samtaleterapi. Først og fremmest, kræver et godt samtaleterapiforløb, at man formår at reflektere på det niveau, terapien forudsætter. Med andre ord, skal man kunne reflektere over de spørgsmål, der bliver stillet, og have et vist niveau af ”tankevirksomhed”. Ja, undskyld det lyder lidt højpandet, men ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det. De fleste mennesker kan dog godt trække sig op til disse niveauer, og derfor er det ofte ikke noget problem. MEN det kan være et problem ift. børn, og visse unge. (og visse voksne) Det kan være det lyder logisk, men vi får alligevel rigtig mange forespørgsler på samtaleterapi til børn, hvor vi må sige fra. De fleste børn vil have meget mere ud af kombinerede forløb, hvor man bl. a. laver legeterapi, tegneterapi eller andet. At sidde face to face med en person, der udspørger dem om noget, er derfor ikke det bedste for børn og nogle unge. Men ud over børns mindre refleksive evner, er der en anden væsentlig årsag til, at ikke alle har gavn af terapi. Vi plejer at sige, at ønsker en person ikke at flytte sig, kan intet i verden flytte ham – heller ikke os, som psykologer. Enhver forandring starter indefra. Man skal ønske at gøre noget anderledes. Man skal håbe på den, tro på den OG arbejde RIGTIG hårdt for den. Ellers sker der ikke noget. Terapeuten er ikke den, der skal... --- - Published: 2018-06-19 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/at-aabne-op-for-foelelser/ “Tanken om at skulle dele mine inderste tanker og følelser med en fremmed skræmmer mig fra vid og sans” Dette brevkassebrev er fra en ung pige, som har oplevet mange svigt og er bange for at åbne sig op over for en psykolog. Hej Maja. Jeg hedder Marianne, og jeg skriver til dig, fordi jeg har tumlet med nogle problemer i et godt stykke tid. Problemerne har været af forskellig art, og i bund og grund har de ført til, at jeg har en stor mistillid til folk omkring mig. Jeg har følt, at mennesker, som burde have hjulpet mig, svigtede. Og det har ført til, at jeg mere eller mindre er stoppet med at tale om mine følelser og tanker. Det er selvfølgelig ikke holdbart i længden. Jeg har talt med min kæreste om dette mange gange, fordi det selvfølgelig heller ikke er godt for et parforhold. Han er selv virkelig glad for at tale med en psykolog, og han syntes, at jeg burde gøre det samme. Jeg er også selv nået til den erkendelse, at jeg er nødt til at tale med nogle professionelle. Men jeg kan simpelthen ikke få mig selv til det. Det er det meste skræmmende, jeg overhovedet kan forestille mig. Tanken om at skulle dele mine inderste tanker og følelser med en fremmed skræmmer mig fra vid og sans. Så hvad pokker skal jeg gøre? Det ligger så dybt i mig ikke at tale om mine tanker og følelser, at jeg slet ikke kan se, hvordan jeg nogensinde skal komme til at kunne tale om det. Jeg håber, du kan hjælpe mig. De bedste hilsner, Marianne Svar: Hej Marianne Tusind tak for dit brev, og hvor er det modigt, at du åbner op! For det gør du jo netop lige nu, hvilket jeg tænker er et bevis for, at du godt kan. Ja, jeg ved godt at et brevkassebrev ikke er det samme som at sidde foran en psykolog, men det er en rigtig god start. Der er nok en rigtig god grund til, at du ikke ønsker at åbne op. Du beskytter dig selv fra noget, der tidligere har skadet dig. Det er helt naturligt, at vi mennesker lærer af vores erfaringer – også selvom det ikke nødvendigvis er det bedste for os. Lad derfor være med at bebrejde dig selv for det, men se det som en stor omsorg, du viser over for dig selv. Når det er sagt, er det selvfølgelig vanskeligt, når denne omsorg går ind og forhindrer, at du kan arbejde med dig selv, og dine udfordringer. Det handler jo i bund og grund om, at komme ind til kernen af din frygt, og konfrontere den. Hvad er det det drejer sig om? Hvordan er du blevet såret tidligere? Hvilken reel indflydelse har det haft på dig? Hvad frygter du mest af alt der skal ske, ved at åbne dig op? Alle disse spørgsmål er noget, du vil arbejde med hos psykologen, hvor du vil blive taget i hånden... --- - Published: 2018-06-08 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/ulykkelig/ “Hun er ulykkelig og negativ hele tiden og der er aldrig noget godt i hendes verden. ” Brevkassebrev fra en bekymret moster Hej Maja. Jeg skal prøve at gøre det kort. Jeg har en niece, på snart 15, som er meget ulykkelig. Hendes forældre blev skilt da hun var en lille pige på 3 år. Begge forældre elsker hende meget højt, men de har altid sat hende i 2 række. Deres ting er tit vigtigere end hendes. De har altid prøvet at sætte grænser, men så har de trukket i land igen, eksempel har hun plaget om en is, så har hun fået 5 nej og så belv det til et ja til sidst. Hun har været overvægtig i flere år snart, og er også blevet moppet med det. Hun har ingen venner og hader skolen og pjækker også meget. Hun har skiftet skole 1 gang, for der havde hun det ikke godt, men det har hun heller ikke på denne skole. sidder tit bare på værelset med i-paden. Hun er negativ hele tiden og der er aldrig noget godt i hendes verden. Hun har også været selvskadende på et tidspunkt, men nu overspiser hun istedet. Hun har været på julemærkehjem og tabt sig rigtig meget, men tog det hele på igen, og lidt til. Hun har også gået i pige gruppe, hvor de er flere piger der sidder med 2 voksne og snakker om alle deres problemer. Men intet hjælper... ... Det er som om hun ikke har nogen livsgejst. Jeg tænker at en Psykolog ville gøre hende godt? Undskyld hvis det er lidt rodet. Mvh. En bekymret Moster Svar: Kære Bekymret Moster Tusind tak for dit brev. Det vidner virkelig om et særligt bånd, du har til hende, og jeg kan virkelig mærke en kæmpe omsorg i det du skriver. Det lyder som om din niece generelt har haft mange ting at slås med, og det er uden tvivl hårdt for hende, at være så trist og ulykkelig. Overvægt og selvskade er ofte tegn på uhensigtsmæssige problemløsningsstrategier, som din niece bruger, når hun føler sig presset. Det er simpelthen en form for ventil hun bruger, når følelserne bliver for svære at håndtere. Det kan godt tyde på, at hun gennem sin opvækst ikke tydeligt nok har lært, hvordan de svære følelser skal håndteres konstruktivt. Selvom jeg kan høre, at der er blevet gjort en del for, at komme overvægten til livs, tyder det på, at indsatserne ikke har været dybdegående nok. Overspisning kan nemlig også være en måde, din niece viser omsorg for sig selv på, når hun har det svært. Derfor kan man ikke bare tage maden fra hende, uden at lære hende, hvordan hun drager en anden omsorg for sig selv. At lære at håndtere sine følelser på en ny måde, er ofte en lang proces, idet man ofte vil gå tilbage til den gamle adfærd, når man føler sig tilstrækkeligt presset. Derfor tager den slags forandringer tid. Dertil kommer den sociale isolation og mobningen, der... --- - Published: 2018-06-01 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/tankemylder/ “Er tankemylder farligt? ” Brevkassebrev fra en overtænkende teenager Hej Maja Jeg hedder Sarah, og jeg lider af angst. Jeg har før gået i terapi for min angst, men jeg bor lige pt i Spanien og derfor er der ikke så god mulighed for at snakke med nogle, når det en gang i mellem brænder på. Jeg synes egentlig, at jeg i hverdagen er blevet rigtig god til at arbejde med min angst og til at bruge de redskaber jeg har lært. Lige nu står jeg overfor en udfordring. Jeg har haft en dårlig uge, og har sovet rigtig skidt i mange nætter nu. Mit hoved går helt amok når jeg skal sove, og jeg bliver tit enormt ked af det. En anden ting er, at jeg føler en enorm kedsomhed. Jeg er begyndt at synes at alt er kedeligt og ligegyldigt, og jeg bliver rigtig nemt irriteret på mine veninder. Jeg hader at være i så dårligt humør og ikke at kunne komme oven på igen, og så begynder jeg at bekymre mig helt vildt meget om hvordan jeg skal blive glad igen, og om mine veninder nu synes jeg er helt forfærdelig at være sammen med, og jeg begynder at blive meget selvbevidst og tænke over, om andre mund synes jeg er irriterende, tyk, grim osv. . Derfor får jeg svært ved at være i offentlige rum, specielt alene, fordi jeg bliver sikker på at alle går og tænker grimme ting om mig. Selvbevidstheden gør også, at jeg kommer til at gå rigtig meget op i små ting. F. eks er der en dreng jeg synes er lidt sød, som nu ikke har svaret mig i en dag, og så begynder jeg at tænke helt voldsomt meget over det, og at det nok helt sikkert er fordi der er noget galt med mig. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre nogle kloge ord fra dig. Er tankemylder farligt? Det har tit hjulpet mig at få specificeret, hvad det er jeg føler og hvorfor jeg føler det, og hvad der sker oppe i min hjerne, og eventuelt nogle tips til hvad jeg kan gøre i de her situationer. Jeg håber du vil svare på mit brev Mange hilsner, Sarah Svar: Kære Sarah Tusind tak for dit brev, og selvfølgelig svarer jeg på det! Først og fremmest – det lyder utroligt eksotisk og spændende, at du pt bor i Spanien, men brandærgerligt, at du ikke kan fortsætte nogle samtaler, der hvor du er. Som du nemlig nok selv ved, kan der ofte ved angst være behov for løbende opfølgende samtaler, så angsten ikke får lov at køre af sporet. Har du undersøgt muligheden for online samtaler? Det kan nemlig være lige så godt som ”almindelige” samtaler. Nå, men nu til sagen! Det lyder som om, at det du oplever lige nu er ”tankemylder”. Tankemylder betyder simpelthen, at dine tanker kører med en enormt hurtig hastighed hele tiden, som du slet ikke har mulighed for at styre. Tankemylder kan tit... --- - Published: 2018-05-24 - Modified: 2025-12-29 - URL: https://ungterapi.dk/eksamensstress-eller-eksamensangst/ Eksamensstress: Den ultimative guide til eksamensangst! Her får du den ultimative eksamensguide! Kalenderen siger slut maj, og det betyder ikke blot, at det snart er sommerferie, men at det angstomspundne sommerritual, nemlig eksamen, nærmer sig for mange. Er du én af de heldige vindere, der snart skal til eksamen, så frygt ej! Jeg har nemlig bikset en guide sammen, med alle de bedste råd og perspektiver på eksamen, jeg har samlet mig. Jeg har efterhånden talt med en del unge, der har det svært op til eksamen, hvadend det er med almindelig eksamensstress, eller den lidt tungere eksamensangst. Denne erfaring har jeg brugt, til at guide dig bedst muligt igennem eksamensperioden. Der kan skrives rigtig meget om dette emne, men jeg har gjort mig umage, og skåret helt ind til benet! Derfor kommer her 7 gode råd og perspektiver på eksamenslæsningen. 1. Overblik overblik overblik! Det er altafgørende, at få overblik over dit læsestof og din situation. Hvor meget er der, at læse? Hvad er mest relevant? Hvad behøves måske ikke at læses op på? Hvor lang tid har du? Har du læst noget i løbet af semestret? Lav en struktureret liste over, hvad du skal have læst. I denne proces er det vigtigt, at gøre op med dig selv, hvor grundigt det skal være. Har du meget travlt, mellem travlt, eller har du tid til en masse sjov ind i mellem? Og her er du nød til at være hudløs ærlig med dig selv. Det er nemlig ekstremt vigtigt, at du får det “rigtige” overblik fra start, og ikke snyder dig selv, fordi det ser bedre ud eller føles bedre. Man kan snyde sig selv ved bl. a. at bilde sig selv ind, at det er mindre svært, end det er, eller at man nok godt ved det hele på forhånd. Den indstilling – hvis den er langt fra virkeligheden – gør, at du ubevidst kommer til at gennemsyre hele eksamenslæsningen med en følelse af stress og utilstrækkelighed, fordi du et eller andet sted godt ved, at det du forventer af dig selv, er for meget. Så prøv så godt du kan, at skrælle alle lagene væk, og få et hudløst ærligt billede af din situation. Er du meget bagud, må du tage tyren ved hornene. Du kan altid arbejde dig ud af situationen, og du er (næsten) aldrig fortabt :) Du skal altså finde ud af, præcist hvor du står lige nu, ift. den kommende eksamen. 2. Sæt realistiske mål At sætte sig nogle solide, realistiske mål, hænger meget sammen med det, at få overblik. Det er nemlig næste skridt, i den gode eksamensproces. Du har rigtig meget brug for, at sætte nogle konkrete mål, som du gennem perioden, kan følge. Når du har fået dig et godt overblik over din situation, kan du meget nemmere sætte mål, som du rent faktisk kan nå. At sætte realistiske mål, er fuldstændigt essentielt for din eksamenslæsning, da det giver dig en mulighed for hele tiden at vide, hvor du er,... --- - Published: 2018-05-16 - Modified: 2026-06-25 - URL: https://ungterapi.dk/om-selvvaerd-1/ Hvorfor du skal passe på med, at stræbe for meget efter højt selvværd Selvværd er et emne, der gennem de seneste år, har lagt mig meget på sinde. Gennem mit arbejde med de unge på klinikken, har jeg kun fået bekræftet, hvor vigtigt et emne selvværd er, og det er nok det emne, jeg har talt med allerflest unge om. Selvværd er vores tids helt varme kartoffel, og har man det ikke, stræber man efter det. Siden selvværd er så vigtigt et emne, der ligger så mange på sinde, har jeg valgt at dedikere en serie af blogindlæg til netop selvværd, hvor jeg vil komme rundt i alle mulige forskellige leder og kanter. Så stay tuned – der kommer en masse guf! I dag er blogindlægget dedikeret til en, vidst nok, ret snæver krog af emnet, som jeg vil vove og påstå, kun de færreste har gransket. Det handler nemlig om, hvad nogle af bagsiderne ved alt det her selvværdssnak kan være. De skarpe af jer, vil nok synes det er lidt pudsigt, at jeg griber det lidt baglæns ad. Svaret er, at jeg simpelthen starter denne serie af indlæg et lidt usædvanligt sted, fordi jeg ønsker at basere dagens indlæg på en yderst spændende OG provokerende forskningsartikel, jeg netop har læst. Og man skal ALTID skrive, når man er inspireret! Here we go. I en forskningsartikel, jeg for nyligt har læst af Crocker & Park fra 2004 (The Costly Pursuit of Self Esteem), beskrives det, hvordan at selve stræben efter selvværd, faktisk kan gøre mere skade på en person, end det kan gavne. Forskellige forskningsprojekter er alle kommet frem til, at de fleste, der går i gang med en form for selvværdsforløb, ikke får det bedre, men tværtimod på sigt får det værre. What? ? Her kommer nogle forskellige årsager til dette: For meget fokus på selvværd En fælde, man ofte falder i, handler om de mål man sætter sig. Altså, hvad er det jeg skal kunne, før jeg mener, at jeg vil få højt selvværd? Centrerer disse mål sig primært om udvendige mål, såsom at man fx skal komme ind på et særligt studie, før man kan være tilfreds og glad for sig selv, er der stor chance for, at man ender mere ulykkelig, end man startede. Det er nemlig ikke sikkert, at man kan opfylde sine egne mål, og selv hvis man gør, vil man opleve, at målet ikke udløser en selvværdsfølelse, tværtimod, føler mange tomhed og nedtrykthed. Men egentligt er dette ikke en kæmpe nyhed, vil jeg vove og påstå. Har man en gang skimmet en selvhjælpsbog, er det ikke første gang, man støder på budskabet om, at selvværd skal ”komme indefra”, og ikke være baseret på ydre handlinger. Det er her at vi i stedet, ifølge diverse guruer, skal begynde at elske os selv, ved at gennemgå en indre rejse, hvor vi måske sender os selv på silent retreats og krammekurser. Der er endda nogle, der er gået så vidt, (tilgiv mig, hvis nogle er... --- - Published: 2018-05-04 - Modified: 2025-12-29 - URL: https://ungterapi.dk/om-slankekure-og-madkontrol/ Vi får det psykisk værre af at gå på slankekure ”Palæo”, ”juice-kur”, ”spis efter din blodtype” og ”LCHF”. Kald det hvad du vil. I dag hedder det “livsstilsændringer” og ikke slankekure, men jeg vil nu vove at påstå, at disse livsstilsændringer kan gå ind og være endnu farligere for os, rent mentalt, end gode gammeldawse kure. Provokeret? ? Godt! Der er kommet en utrolig kedelig tidstendens, der normaliserer ønsket om at tabe sig, så det bliver til en livsstil. En livsstil om at beholde den slanke linje, for evigt og altid. En livsstil, hvor man forhindrer sin krop de mest basale fødevarer, for at kunne passe sine gamle gymnasiebukser. En livsstil, hvor man hopper med på præmissen om, at man skal stå på en skide crosstrainer 3 gange om ugen, resten af sit liv. Det er ikke bare for en periode, hvor vi skal se godt ud op til et bryllup – i dag skal det helst være en livsstil, der er langt mere omfattende, end vi måske liiige gik og troede i starten. I vores brevkasse-podcast, RadioPsykologerne, har vi en episode om dette emne Lyt til episoden i din podcast-app Hvis du også bliver en anelse deprimeret over denne tanke, så er vi i hvert fald to. For selvom det lyder meget smart med de livsstilsændringer, så er det ekstremt omfattende – finder man hurtigt ud af – at ønsket om at tabe sig, drukner i gode råd om chiabønner, fiberhusk, havremælk og jeg skal komme efter dig. Madkontrollen flytter ind Det er på en måde godt, at de fleste af os ikke længere sulter os selv, når vi vil tabe os, som min gamle farmor, der levede af det vand, kartoflerne havde kogt i, i 3 uger efter hver fødsel. Det tror jeg ikke var så sundt. For flere blev disse kurer starten på en mild spiseforstyrrelse, med evig frygt for at vende tilbage til den gamle vægt. På den anden side, fik det ikke lov til at fylde lige så meget i dagligdagen, som det gør nu med disse livsstile. Vi er, som aldrig før, blevet enormt uddannede i maden og dens indhold af proteiner, mineraler, kulhydrater, mættede fedtsyrer, aminosyrer, vitaminer og tilsætningsstoffer. Sundhedsfolkene jubler over denne udvikling, der, hævder de, får folk til at træffe nogle langt mere oplyste valg ift. deres kost. Jeg ville dog vove at påstå, at al den viden faktisk er med til at forvirre og forskrue vores hoveder, når vi skal ud og købe ind til næste måltid. For hvad skal vi dog vælge? Bør vi vælge kød med lavt fedtindhold, de økologiske grøntsager, havremælk eller soyamælk, bønner eller ris? Eller bør vi bare tage det, der er på tilbud, eller som ligger i madspildskøleren? Vi kigger på varedeklarationer i håb om at blive klogere, men bliver ofte mere forvirrede. For hvad er egentligt det bedste for os? At bikse et måltid sammen, kan for mange pludselig blive et uoverskueligt problem, i søgen efter den optimale spise, som man helst også... --- - Published: 2016-12-20 - Modified: 2025-12-29 - URL: https://ungterapi.dk/hoejtider-i-familiens-skoed/ Det kan være udfordrende for mange unge at komme hjem til familien i højtider som påske eller jul. Påsken nærmer sig, og en del har måske allerede fået påskeferie? Påske betyder for mange fridage, god mad, et par snaps og øl for meget, afslapning og ja – familie selvfølgelig. I påsken rykker mange teltpælene op for en stund og begiver sig mod barndomskvarteret hvadend dette ligger i det Nordsjællandske Whiskybælte, Vestegnen eller (for manges vedkommende) vest for Storebælt. Her vil mange for en stund lege at de atter var hjemmeboende, lave mad med mor, spille spil om aftenen, gå lange ture, skændes med mor, overspise og tage en lur på sofaen, blive tosset på fars snævertsynede kommentarer, tale om barndommen med søster, lege med børnene, forsøge at ignorere farmors indtag af lidt for mange alkoholiske genstande, blive vred over de gentagende spørgsmål og – ej at forglemme – gode råd om studievalg/vaner og Gud ved hvad... Ih hvor alle hygger sig! Det kan godt være at du vil blive slemt skuffet, hvis du troede at du skulle til at læse et hyggeligt påskeindlæg om hvor dejligt det er at dase i familiens skød. Og det er slet ikke fordi det ikke også kan være rigtig skønt for rigtig mange. Der er bare for en dels vedkommende også en anden side af medaljen, som er knap så rar at gurgle snaps og fortære karrysild til. At tage hjem til familien i påske kan for et stort antal unge sammenlignes med klovnen der springer ud af æsken – man ved den er derinde, men aldrig hvornår den pludselig i spring, stikker sit lodne hovede op og griner til alle. Det er altid lidt af en overraskelse. Midt i det hyggelige spil ludo, springer konflikten mellem mor og mormor pludselig op igen, og aftenen bliver beklædt med en giftig stemning, der siver ind i alle sprækker og fortærer selv den muntre moster. Eller konflikterne dækkes måske ikke en gang særlig meget til, men stiller sig åbentlyst i kø, mens høflighedsfraserne langsomt, men sikkert, ebber ud. At tilbringe sin ferie i familiens skød kan derfor bringe meget tristhed og sorg, man kan genopdage gammel vrede man troede var glemt og borte, og man tager hjem mere slukøret og ked af det over familiens dysfunktionalitet end før. Og man kan undre sig – hvorfor kan folk ikke bare opføre sig ordenligt? Hvorfor skal far absolut lufte sine utroligt gammeldags holdninger, som han ved jeg bliver tosset over? Hvorfor SKAL søsteren rive op i emnet om arven fra farfar? Hvorfor kan mor ikke for en gang skyld bare hidse sig ned? Der er mange grunde til at folk opfører sig som de gør, men en grundlæggende ting man taler om inden for psykologien er familiemønstre. Familiemønstre Du har måske hørt om det og måske endda læst lidt om begrebet, da det de seneste 20 år er blevet meget populært at tale om “dysfunktionelle familiemønstre”. Begrebet familiemønster, stammer fra den systemiske psykologi, der ser mennesket som en... --- --- > Tag det første skridt mod bedre trivsel – kontakt UngTerapi i dag. ---