Mette Westh 2018-04-24T19:56:21+00:00

Mette Westh

Psykolog 

“Nogle gange oplever vi, at livet ikke er, som vi gerne vil have det. Det kan være en bestemt situation eller emne, der bliver ved med at give problemer, eller en generel følelse af, at livet bare ikke er, som du gerne vil have det. Måske oplever du, at usikkerhed og præstationsangst holder dig fra at gå efter det, du gerne vil i livet. Eller at tristhed, ensomhed, angst eller konflikter med dine nærmeste fylder og har bragt dig væk fra at leve livet, som du gerne vil.

Jeg mener, at alle mennesker har styrken til at overkomme de udfordringer de møder, og komme tilbage på rette spor. Men der kan ske ting, vi ikke selv er herre over, eller vi kan gradvist komme på afveje og have brug for at løse det med en, der ikke er en del af dit liv, og som har en viden og nogle redskaber, der kan hjælpe dig videre, så du kan komme tilbage til at leve dit liv med mere tilfredshed, glæde, balance og udvikling.

Sådan arbejder jeg

Jeg arbejder ud fra værdier om medmenneskelighed og tillid med fokus på kvalitet og effekt. Derfor møder jeg dig med engagement, accept og psykologfaglige kompetencer. Jeg arbejder ud fra flere metoder, så terapien kan tilpasses efter, hvad der er relevant, meningsfuldt og brugbart for dig i dit liv. Jeg ønsker at skabe en varm, tryg og rolig stemning, hvor vi kan arbejde åbent og undersøgende med din problematik, historie og erfaring og på den måde arbejde frem mod dine mål. Jeg lytter til din oplevelse uden at have forudindtagede meninger om, hvad der er rigtigt for dig, og hjælper dig med at få en dybere forståelse af dig selv, din situation, følelser, tanker og handlemåder og dermed skabe udvikling og personlig styrke hos dig.

Jeg har tavshedspligt, så det vi taler om bliver mellem os. Hvis du ønsker at inddrage dine forældre, søskende, kæreste eller ven/veninde, er det også muligt.

Det kan du få ud af terapi

Terapi kan give dig overblik, forståelse, personlig styrke og handlingsparathed, der kan skabe de forandringer, du har brug for. Du får hjælp til at komme videre her og nu og til fremadrettet at kunne leve dit liv i overensstemmelse med, hvad du gerne vil.

Du kan forvente fokus på at bearbejde og forstå dig selv, dine følelser, tanker og din situation, samt få konkrete redskaber som du kan bruge i dit daglige liv – både i forhold til dig selv, dine relationer og håndtering af fremtidige udfordringer.

Uddannelse og kvalifikation

Mette Westh Hansen er uddannet psykolog (cand.psych.) fra Københavns Universitet og har gennemført diverse faglige kurser i bl.a. kognitiv terapi, eksistentiel terapi, ACT, ISTDP mm. For yderligere at sikre effekten af mit arbejde modtager jeg løbende supervision.

Mette har terapierfaring med både børn, unge og voksne i individuel terapi og gruppeterapi fra arbejde hos bl.a. Kræftens Bekæmpelse, Psykiatrien, frivilligt arbejde i diverse foreninger mm.”

Mette Westh arbejder bl.a. med disse emner:

  • Krise, tab og sorg
  • Fysisk/kronisk sygdom eller handikap
  • Pårørende til en person der er syg
  • Lavt selvværd
  • Usikkerhed ift. dine egne eller omverdenens krav og forventninger
  • Usikkerhed ift. hvordan din fremtid skal se ud
  • Relationer/ konflikter med din familie, kæreste eller venner og veninder
  • Ensomhed
  • Mobning eller overfald
  • Præstationsangst
  • Langvarig hjernerystelse
  • Stress
  • Angst
  • Særligt sensitiv

Kontakt os


Læs vores Privatlivspolitik her.

Har du spørgsmål til, om vi kan hjælpe dig, eller ønsker du bare at få en tid?

Her kan du spørge til alt omkring samtalerne og psykologerne.

Eller ring 60 80 87 09  

mandag: 10.15-14

onsdag: 14.15-16.45

fre.: 10.15-13

Book en tid nu