Parforholdsproblemer

Parforholdsproblemer

Har I problemer i parforholdet?

Svigt og tillidsbrud er blandt de hyppige årsager, når parforholdet kommer i krise. Læs mere om parforholdsproblemer og få hjælp til en sundere og mere kærlig relation gennem parterapi.

Artiklens forfatter er psykolog Maja Vain Gilbert

Forfatter: Autoriseret psykolog Maja Vain Gilbert.

Forfatter: Aut. psykolog Maja Vain Gilbert.

Opdateret: 21. marts 2024.

Læsetid: 7 minutter.

Kender du det her…?

  • Vi går konstant og snerrer af hinanden…
  • Han begynder at råbe hele tiden…
  • Småting bliver hurtigt kæmpestore…
  • Vi har ikke nok sex…
  • Måske er vi vokset fra hinanden?
  • Vi laver aldrig noget sammen, og vi deler ikke interesser…

Listen med udfordringer i et parforhold kunne snildt været blevet MEGET længere. For lige så skønt som det er at have fundet én, man gerne vil dele livet med, lige så svært kan det også være.

Det kan faktisk være helt enormt svært.

problemer i parforholdet

Vi mennesker har det generelt bedre i livet, når vi har nogle at dele det med. Vi har dog samtidig en ganske naturlig tendens til at søge mod vores egne behov, og i den søgen, ser vi ikke altid hvad den anden har behov for.

At kunne få et velfungerende parforhold op og køre, er som en avanceret dans i mellem to individer, der både skal kunne indleve sig i hinanden, forstå hinandens baggrunde, acceptere og rumme hinanden, lægge bånd på egne svære følelser og nogle gange se bagom hinandens adfærd.

Derfor er det ikke underligt, at alle parforhold kommer i kriser, og nogle gange kan have brug for professionel hjælp til at komme videre.

Kærester med skyggesiderne

Skyggesider i parforhold

Din kærestes spændende sider kan efter et stykke tid blive… Egentligt bare pisseirriterende…

Når vi forelsker os i vores partner, er det fordi de vækker noget helt særligt i os. Vi fascineres af noget de kan, som vi måske ikke selv mestrer, og vi oplever at vi magnetisk bliver draget hen til et menneske, vi faktisk ikke kender.

  • Selvsikkerhed, kan vi senere irriteres af overdreven selvpromovering

  • Ydmyghed, kan vi senere irriteres af manglende selvtillid

  • Ro, kan vi senere irriteres af passivitet og manglende handling

  • Humor, kan vi senere irriteres af rapkæftethed

  • Intelligens, kan vi senere irriteres af bedrevidenhed og arrogance

For eksempel: Er man blevet draget af sin partners evne til at hvile i sig selv, kan man senere irriteres grænseløst over partnerens ligegyldighed over for andre.

Sagen er nemlig den, at vi ikke bare kan få den gode side, uden den såkaldte ”skyggeside”. Det hele hænger sammen, og vi overser det ubevidst i starten, fordi vi forblændes af vores eget behov for at projicere alverdens fantastiske egenskaber over på vores udkårne. Når luften dog er gået lidt af ballonen, vil det dog gå op for os alle, at vi også har købt den anden siden af medaljen, hvilket vi skal bruge resten af livet på at rumme og acceptere.

Hvis bare du ændrede dig liiidt…

Søger I hjælp til parforholdet?

Det er et MEGET godt spørgsmål at stille sig selv. Vi kan nemlig ikke regne med, at lave vores partner om. Når vi bliver forelskede, handler det meget mere om vores eget behov for at kaste vores kærlighed og fascination på nogle, end det handler om den anden person. Forelskelse kan derfor godt sammenlignes med midlertidig galskab, hvor man fokuserer enormt meget på det, man gerne vil se i den anden, og ikke så meget det, der i virkeligheden er.

Derfor kan det godt komme som et chok for mange, når de første hår begynder at stoppe afløbet. For var det ikke lige mr./ms. Perfect eller hvad?

Herefter er det en endnu mere almindelig tanke at tænke, at man bare lige laver det om, man ikke er så vild med. Om det er tøjstil, madvaner, BMI eller liiidt for tæt relation til mor.

Men det går ikke.

Det viser sig nemlig, at vi mennesker er forholdsvist rigidt anlagt, og derfor har svært ved at ændre os. Det er ikke fordi det absolut ikke kan lade sig gøre, men der skal meget til for at få indarbejdet nogle fuldstændigt nye vaner, særligt når det ikke kommer fra os selv.

Vi kan godt nudge i nogle forskellige retninger, men vi skal være beredte på, at vores kæreste ikke kan ændre sig forfærdeligt meget i særligt mange retninger, og det skal vi kunne leve med. Kan vi ikke det, må vi erkende det, og muligvis gå hvert til sit.

Når man lever tæt sammen med et andet menneske, slipper man simpelthen ikke for bøvl og dårlige vaner. Er man derfor lidt nede under bagatelgrænsen, kunne det med stor sandsynlighed være en fordel selv at forsøge at arbejde med sin egen rummelighed. Og måske tænke lidt over, om man jagter en projektion af noget, der egentligt ikke eksisterer, og som man i virkeligheden må arbejde på med sig selv?

Så – kan du leve med at din kæreste aldrig ændrer sig?

Tænk lige over det.

Svigt, utroskab og andre problemer i parforholdet

parforholdsproblemer

Et gammelt ordsprog siger: Tillid ankommer til fods, men forsvinder til hest.

Noget, der dog ikke bør ignoreres eller overses, er svigt i et parforhold. Svigt kan opstå på mange forskellige måder, men den meste kendte er dog utroskabet.

Enhver relation er grundlæggende set bygget på tillid, der tager tid at bygge op. Det er en tillid til, at det andet menneske anerkender, accepterer og respekterer én, og forstår ens behov. Tilliden gør, at man kan give sig hen, uden at kontrollere den andens intentioner og handlinger hele tiden.

Det kan svigt dog gå ind og ødelægge – meget hurtigt endda. Der skal desværre ikke mere til, end én uheldig episode med utroskab, og hele tilliden er sat over styr.

Et af problemerne ved fundamentale tillidsbrud i et parforhold er, at det kan bringe rigtig mange gamle svigt op, som stadig gør ondt. Det kan være svigt fra andre parforhold, eller måske helt tilbage til svigt fra forældre. Uanset hvad, kan det hurtigt sætte gang i en lavine er sorg, vrede og angst, der kan være meget svær at kontrollere, og det kan være svært at komme tilbage og berolige sig selv.

Det kan være meget svært at rette op på et forhold, der har involveret store svigt, fordi den forurettede part ofte ønsker et bevis på, at den anden aldrig vil svigte igen. Og det kan det anden sjovt nok ikke. Men det er lige præcist her, at tilliden skal bygges op igen.

Der kan opstå nogle usunde cirkler, hvor den utro part føler at vedkommende skal gå bodsgang, mens den forurettede part holder tilgivelsen tilbage, enten bevidst eller ubevidst. Det skaber nogle nye mønstre af vrede og sorg, der er svære at tale om, fordi man er bange for at det hele skal eksplodere igen, som det gjorde omkring det oprindelige svigt.

Der er altså tale om en lang og kompliceret proces, at komme tilbage fra et svigt, og selvfølgelig er det vigtigt at overveje, om man kan og vil dette. Vil man sætte alt ind på at redde parforholdet, eller ønsker man at komme videre?

Her er det, at parterapi i høj grad kan hjælpe på at redde trådene ud. Parterapi hjælper primært med at bringe jer sammen igen, hvor I lærer, forstår og accepterer hinandens perspektiver og handlinger på kærlig vis. Det er dog vigtigt at sige, at parterapi ikke nødvendigvis skal holde jer sammen som par, men at I også i parterapien kan finde ud af, at det er bedre at gå hver til sit.

Uanset hvad, er det vigtigt at investere i hjælp, hvis dit parforhold af den ene eller anden grund er løbet af sporet. Det kan godt betale sig at kæmpe for hinanden, og få gjort det daglige liv sammen endnu bedre.

Parterapi

Psykologene hos UngTerapi

Vi har hjulpet mere end 7000 unge!

Relaterede emner:

Datingproblemer

Parterapi

Lavt selvværd

Parforholdsproblemer - Har du brug for hjælp til det?

Parforholdsproblemer - Har du brug for hjælp til det?

Har jeg brug for en psykolog? Prøv testen og få vores faglige vurdering.

Test dig selv:

Kan du få gavn af psykologhjælp?

Det er normalt at være i tvivl. Prøv testen og få vores faglige vurdering på 1 minut!

Har du brug for hjælp eller vejledning?

Vores medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig.

Telefontider:
Mandag: 10.30-14.30
Tirsdag: 10.00-14.00
Onsdag: 08.00-12.00
Torsdag: 10.00-14.00
Fredag: 9.00-13.00

Vi er rigtig flinke og svarer  hurtigt.

Drejer det sig om opstart, bedes du oplyse dit postnummer og hvorvidt du er medlem af Sygeforsikring “danmark”.

Skriv din besked her:

Vi har tavshedspligt og behandler selvfølgelig din henvendelse fortroligt. Læs vores privatlivspolitik. Der kan gå et øjeblik fra du har sendt, til den er gået igennem. Hav venligst tålmodighed. :-)