Sebastian David Gram

Autoriseret psykolog
i København

At opbygge et fortroligt, varmt og respektfuldt rum er psykologens vigtigste opgave, og jeg har flere års erfaring med at skabe netop sådan et rum for unge klienter – som dig!

– Sebastian David Gram

Pris

Individuel samtale fra 1.150 DKK *

* Prisen gælder for psykologsamtale med ungerabat. Normalpris er 1.300 DKK. Få op til 450 DKK i tilskud pr session, hvis du er medlem af Sygeforsikring Danmark. Læs mere om vores priser her.

Jeg har længe været optaget af ungdommen og det udviklingspotentiale den indebærer. I min studiepraktik arbejdede jeg for UngTilUng, et digitalt rådgivningstilbud for unge. Da jeg blev færdig som psykolog fra Københavns Universitet (cand.psych.), fik jeg ansættelse som skolepsykolog i Albertslund Kommune, hvor jeg hjalp børn og unge gennem samtaler og facilitering af sunde fællesskaber. Senere blev jeg ansat i børne- og ungeafdelingen på Hejmdal, et psykiatrisk privathospital. Her havde jeg terapiforløb, lavede udredninger og rådgav forældre til børn med autisme og/eller ADHD. Senest har jeg arbejdet i OPUS på Amager, hvor jeg har ydet ambulant behandling til unge med psykoselidelser.

Metodisk arbejder jeg overvejende ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang, men er også teoretisk forankret i den psykodynamiske tradition. Jeg tilpasser altid indgangsvinklen til den specifikke klient.

Ung i terapi

Ungdommen er på mange måder en vanskelig periode. Alting er under forandring, man er ikke sikker på, hvem man er, eller hvad man vil her i livet, og samtidig forventer verden svar på præcis de spørgsmål. Men ungdommen er også en tid fuld af muligheder. Ikke mindst muligheden for at lægge fundamentet for resten af ens voksenliv. I terapien taler vi om begge dele – både det, der er svært, og de muligheder det svære rummer. For som du sikkert allerede har opdaget, er det ofte i mødet med udfordringer, at vi vokser mest.  

Terapi hos mig

Forudsætningen for god terapi er en tryg og tillidsfuld relation psykolog og klient imellem. At opbygge et fortroligt, varmt og respektfuldt rum er psykologens vigtigste opgave, og jeg har flere års erfaring med at skabe netop sådan et rum for unge klienter – som dig! Jeg arbejder konkret og struktureret med de problemer, som holder dig tilbage fra at leve et frit liv i overensstemmelse med dine værdier. Det gør jeg ved at sørge for, at der bliver bygget bro mellem det vi taler om i terapirummet og dit levede liv. Sammen omdanner vi forståelse til reel forandring ved at fokusere på færdigheder og redskaber, som du kan tage med dig, når timen er slut. For at lære hjernen at bruge de nye værktøjer, giver jeg ofte en eller flere hjemmeopgaver, som du kan arbejde med imellem sessionerne. Vi definerer opgaverne sammen og samler op på dem fra gang til gang. Du vil lære nye måder at håndtere dine tanker og følelser på, og opdage at du ofte har mere handlefrihed, end du tror. 

Som med alt andet her i livet, der er værd at stræbe efter, kommer terapeutisk fremskridt ikke af sig selv. At være i forløb kan være rigtig hårdt. Det kræver mod, vedholdenhed og en stor portion tålmodighed med sig selv. Men bare rolig, vi tager det lidt ad gangen, og jeg tjekker løbende ind med dig for at sikre mig, at du er ved godt mod, og at du får det ud af vores forløb, som du ønsker. 

Metodisk arbejder jeg overvejende ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang, men er også teoretisk forankret i den psykodynamiske tradition. Jeg tilpasser altid indgangsvinklen til den specifikke klient. Jeg modtager løbende supervision for at kvalificere mit arbejde, og jeg arbejder ud fra de etiske principper for nordiske psykologer.

Uddannelse og erfaring

Jeg har længe været optaget af ungdommen og det udviklingspotentiale den indebærer. I min studiepraktik arbejdede jeg for UngTilUng, et digitalt rådgivningstilbud for unge. Da jeg blev færdig som psykolog fra Københavns Universitet (cand.psych.), fik jeg ansættelse som skolepsykolog i Albertslund Kommune, hvor jeg hjalp børn og unge gennem samtaler og facilitering af sunde fællesskaber. Senere blev jeg ansat i børne- og ungeafdelingen på Hejmdal, et psykiatrisk privathospital. Her havde jeg terapiforløb, lavede udredninger og rådgav forældre til børn med autisme og/eller ADHD. Senest har jeg arbejdet i OPUS på Amager, hvor jeg har ydet ambulant behandling til unge med psykoselidelser. Når jeg ikke arbejder, holder jeg af at bruge tid med min kæreste, Sarah, ses med venner og skrive skønlitterært.

Skriv til os her


Vi har tavshedspligt og behandler selvfølgelig din henvendelse fortroligt. Læs vores privatlivspolitik.
Der kan gå et øjeblik fra du har sendt, til den er gået igennem. Hav venligst tålmodighed. :-)

Har du brug for hjælp eller vejledning?

Vores medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig.

Vi er rigtig flinke og svarer hurtigt.

Drejer det sig om opstart, bedes du oplyse dit postnummer og hvorvidt du er medlem af Sygeforsikring “danmark”.

Telefontider:

Mandag 08.30-12.30
Tirsdag 08.30-12.30
Onsdag 08.30-12.30
Torsdag 08.30-12.30
Fredag 08.30-12.30
Lørdag og søndag Lukket

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få vores gratis e-bog

Få ro, klarhed og hjælp til at bryde negative tankemønstre. Vi giver dig 7 konkrete øvelser, der hjælper dig med at forstå det, der fylder lige nu.

Er du i tvivl?

Få en gratis afklarende samtale

Det kan være svært at vide, hvor man skal starte. Vi spørger derfor ind til din situation og hjælper dig med at matche med den psykolog, der passer bedst til dig – helt gratis og uforpligtende.

Book en afklarende samtale med os, eller ring til os på 60 80 87 09.