Radha Vijay
Autoriseret psykolog i København
Jeg ser terapi som et samarbejde, med fokus på målrettet at hjælpe dig til at håndtere de udfordringer, du kommer med.
Det ligger mig meget på sinde at gøre det terapeutiske rum til et trygt sted for dig til at arbejde med dig selv.
Mit teoretiske afsæt er Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP), en evidensbaseret tilgang med rødder i psykodynamisk terapi og tilknytningsteori. ISTDP bygger på en antagelse om at psykiske problemer opstår, når mennesket ubevidst undgår bestemte følelser og impulser, knyttet til smertefulde oplevelser i fortiden. For at undgå at mærke disse følelser opstår uhensigtsmæssige, ofte selvdestruktive mønstre, som kommer til udtryk i relationer, trivsel og evne til at yde selvomsorg.
Radha Vijays uddannelse
Jeg er uddannet psykolog fra Aarhus Universitet i 2015. Jeg blev autoriseret af psykolognævnet i 2018, og er aktuelt i gang med at videreuddanne mig indenfor ISTDP på en tre-årig uddannelse i Kolding.
Radha Vijays arbejdserfaring
Jeg har tidligere arbejdet som projektleder og psykolog på et satspuljeprojekt for børn og unge, som er pårørende til alkoholikere. Her afholdt jeg gruppeterapi, udbød kurser, ligesom jeg lavede individuel terapi. Alt sammen med fokus på at støtte projektets børn og unge i de udfordringer, der er forbundet med at vokse op i et hjem med misbrug.
Desuden har jeg et hjertebarn indenfor det transkulturelle felt, specifikt de udfordringer, der ligger i at vokse op mellem to kulturer i Danmark. Det er også indenfor dette felt, at jeg skrev mit speciale.
Radha Vijay arbejder fra denne adresse:
Ny Vestergade 17, 3 tv (Ring på ved Psykologhuset Viventi)
1471 København K
Har du spørgsmål?
Telefontider
Mandag: 8.30 – 9.30 & 15.30 – 17.30
Tirsdag: 10.15 – 12.45
Onsdag: 8.00 – 10.00 & 13.15 – 16.45
Torsdag: 12.30 – 15.30
Fredag: 8.00 – 12.00
Vi har tavshedspligt og behandler selvfølgelig din henvendelse fortroligt. Læs vores Privatlivspolitik.