Ny bog:

Pust Ud!

Guide til unge i en stresset verden

Forfatter: Maja Vain Gilbert, autoriseret psykolog og stifter af UngTerapi.

Forfatter: Maja Vain Gilbert Autoriseret psykolog og stifter af UngTerapi.

13. september 2023

13. september 2023

Du hører sikkert hele tiden om hvor svært mange unge i dag har det.

Du læser måske om hvor mange, der nu har fået en eller anden diagnose.

Måske du endda også er med til at diskutere, hvad der mon kan være galt med samfundet, unge, deres forældre eller de smartphones vi alle har i hænderne.

Og det med god grund.

For der er rigtig meget, der ikke kører som det skal i samfundet, og det resulterer i at rigtig mange børn og unge har svært ved at finde deres ben i verden.

I godt 9 år har vi i UngTerapi viet al vores tid til at tale med unge, der har det svært, og det er et sindssygt vigtigt stykke arbejde! (Det forsætter vi i øvrigt med)

Men så, for noget tid siden, fik jeg en tanke:

Måske dette store fokus på mistrivsel i virkeligheden også kan skabe noget, vi synes er mindre smart.

Måske kan det store fokus på diagnoser komme til at gøre os bange for at lide af noget, så snart vi mærker noget svært inde i os selv?

Hvis vi fx alle ved hvad angst er, men ikke har hørt så meget om hvorfor det er helt normalt at blive mere ængstelige, når vi er pressede, så kan vi hurtigt tænke at der er noget galt med os. Eller hvis vi har set en dokumentar om unge, lider af en depression, bliver vi måske alt for opmærksomme på os selv, når vi er ”almindeligt” nedtrykte?

Og det har så ledt mig til en anden tanke:

Hvad nu hvis vi i al denne her snak om trivselskriser og lidelse, har glemt at tale om alt det, der er normalt?

Hvad nu hvis der er en stor gruppe unge OG voksne, der faktisk har brug for mere viden om alle de helt gennemsnitlige og almindelige måder at være menneske på?

Hvad nu vi generelt vidste lidt mere om vores snørklede psykiske processer, og fandt ud af at langt langt langt det meste af det, var GANSKE NORMALT?

DISCLAIMER: Jeg vil IKKE negligere alle de unge og voksne, der virkelig har det svært. Dem taler vi med hver eneste dag, og har du det sådan så SKAL du altså søge hjælp, for det hjælper!

Men til alle jer derude, der for det meste har det OK, og som i perioder kan gennemgå noget, der kan være svært:

Måske det kan være hjælpsomt at forstå, hvad det er der egentligt foregår deroppe på 1. sal nogle gange?

Og egentligt faktisk også til alle jer andre, der synes at livet kan være alt for svært, og har brug for mere hjælp: Måske kan det også være godt at læse lidt om det alligevel?

For vi er alle mennesker, og dét at være menneske er bestemt ikke en lagkage fuld af roser eller lutter dans. Det er svært. Vildt svært, og det er endnu værre, hvis vi tror der er noget galt i at opleve at life nogle gange sucks. It just doesn’t suck on Instagram…

Alt dét, har jeg selvfølgelig skrevet en bog om:

Maja Vain Gilbert
Ungdomspsykolog

“Denne her bog har jeg skrevet i mit hoved rigtig mange gange, før den endelig blev nedfældet.
Det er SÅ vigtigt for mig at fortælle unge derude, at langt de fleste svære oplevelser er normale, og at ingen skal være bange for sig selv.
Vi kan virkelig komme langt i livet ved at lære balancen mellem at rumme og acceptere vores til tider syrede psyke, og samtidig vide hvornår vi skal steppe op og arbejde på os selv.
Det er nok den gave, jeg allerhelst vil give.”

Skal du have en med?