Cookie- og privatlivspolitik hos UngTerapi ApS

Senest opdateret: Marts 2026

Denne politik er opdateret for at afspejle UngTerapiApS’ brug af server-side konverteringssporing via Google Analytics 4 og Google Ads.

1) Cookies
Vi bruger cookies til at få websitet til at fungere (nødvendige), huske indstillinger (præferencer), lave statistik og – hvis du accepterer det – vise relevante annoncer (marketing). Cookies kan ikke indeholde virus.

Retsgrundlag:

  • Nødvendige cookies: påkrævet for at levere tjenesten (cookiereglerne) og vores legitime interesse i drift/sikkerhed (GDPR art. 6(1)(f)).
  • Øvrige cookies (præferencer, statistik, marketing): kun med dit samtykke (GDPR art. 6(1)(a)). Samtykket kan altid trækkes tilbage.

Ændr eller træk samtykke tilbage: Brug “Ændring af dit samtykke” i oversigten herunder.
Levetid/udbydere: Står i Cookiebot-oversigten (nedenfor).

Cookieoversigt

Slet/blokér cookies i din browser (valgfrit):
Chrome · https://support.google.com/chrome/answer/95647?hl=da
Firefox · https://support.mozilla.org/da/kb/slet-cookies-og-website-data-firefox
Safari · https://support.apple.com/da-dk/guide/safari/sfri11471/mac
Edge · https://support.microsoft.com/da-dk/help/4027947/microsoft-edge-delete-cookies

2) Hvilke personoplysninger vi behandler

Afhænger af din brug af websitet og vores tjenester, fx:

  • Tekniske data: IP-adresse, enhed/browser, cookie- og samtykke-ID, besøgte sider, tidspunkter.
  • Oplysninger du selv giver: navn, e-mail, telefon, adresse, beskeder.
  • Bookingoplysninger: aftaletidspunkter, valg af psykolog, afdelingspræference, ærinde og øvrige oplysninger du angiver i forbindelse med booking.
  • Betaling/levering: ordre- og transaktionsdata (selve kortoplysninger behandles af vores betalingsudbyder).
  • GA4 session-ID (_ga cookie): Et pseudonymt ID genereret af Google Analytics, der bruges til at identificere din browser-session. Deles med Google LLC, se afsnit 4.

Vi behandler også følsomme helbredsoplysninger om dig som led i det psykologiske behandlingsforløb. Disse oplysninger behandles udelukkende af din psykolog og opbevares i vores journalsystem med adgangsbegrænsning. Se afsnit om Behandling af persondata nedenfor.

3) Formål og retsgrundlag (uden for cookies)

  • Drift, sikkerhed og fejlretning – legitim interesse, art. 6(1)(f).
  • Køb/levering/kundeadministration – kontrakt, art. 6(1)(b), og lovkrav (bogføring mv.), art. 6(1)(c).
  • Kundeservice/henvendelser – legitim interesse/kontrakt, art. 6(1)(f)/(b).
  • Nyhedsbreve og direkte markedsføring pr. e-mail – samtykke, art. 6(1)(a) (kan altid tilbagekaldes).
  • Statistik/marketing via cookies – samtykke, art. 6(1)(a).
  • Server-side konverteringssporing via Google Analytics 4 Measurement Protocol: Vi sender pseudonyme konverteringsdata (f.eks. at en første psykologsamtale er gennemført) server-side til Google Analytics og Google Ads med henblik på at måle effekten af vores markedsføring og optimere annoncering. Dette sker på grundlag af legitim interesse (GDPR art. 6(1)(f)). Data der sendes indeholder ikke navn, e-mail, telefon eller CPR-nummer, men kan indeholde et pseudonymt session-ID (_ga cookie) samt ikke-personhenførbare parametre som ydelsestype, by og omsætningsværdi.

Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod behandling baseret på legitim interesse ved at kontakte os på [email protected].

4) Modtagere og overførsler

Vi bruger følgende kategorier af databehandlere og modtagere:

Hosting og IT-infrastruktur

  • Supabase Inc. (USA) – Databasehosting og backend-infrastruktur. Behandler pseudonyme klient- og bookingdata på vores vegne. Overførsel til USA sker på grundlag af EU’s Standardkontraktbestemmelser (SCC).
  • OnlineBooq ApS (Danmark) – Bookingsystem. Behandler navn, e-mail, telefon, aftaletidspunkter og betalingsoplysninger.

Analyse og markedsføring

  • Google LLC (USA) – Google Analytics 4 og Google Ads. Modtager pseudonyme konverteringsdata og session-ID’er med henblik på trafikanalyse og optimering af annoncering. Overførsel til USA sker på grundlag af EU’s Standardkontraktbestemmelser (SCC). Data deles kun ved samtykke (cookies) eller på grundlag af legitim interesse (server-side konverteringssporing, se afsnit 3).
  • Usercentrics A/S (Cookiebot) (Danmark/EU) – Samtykkeadministration for cookies.

Betaling

  • Vores betalingsudbyder behandler kortoplysninger. Selve kortdata behandles aldrig af UngTerapi ApS direkte.

Alle databehandlere handler kun på vores vegne og efter skriftlig databehandleraftale. Overførsler uden for EU/EØS sker udelukkende på gyldigt overførselsgrundlag med passende sikkerhedsforanstaltninger.

5) Opbevaring

Vi opbevarer oplysninger, så længe det er nødvendigt for formålene ovenfor:

  • Kunde- og regnskabsdata: typisk 5 år efter regnskabsårets udløb (lovkrav).
  • Journaloplysninger: som minimum 10 år i henhold til autorisationslovgivningen for sundhedspersoner.
  • Konto/profil og supporthenvendelser: indtil sletning/anmodning eller 24 måneder.
  • Nyhedsbreve: indtil afmelding/tilbagekaldt samtykke.
  • Samtykke/log (Cookiebot, e-mail mv.): gemmes, så længe det er nødvendigt for at dokumentere samtykke.
  • Cookies: efter de udløb, der fremgår af Cookiebot-oversigten.

6) Dine rettigheder

Du kan til enhver tid: få indsigt, få rettet, få slettet, få begrænset behandling, gøre indsigelse (ved legitim interesse), få dataportabilitet, og tilbagekalde samtykke.
Kontakt os på nedestående oplysninger. Vi svarer som udgangspunkt inden 30 dage.
Du kan klage til Datatilsynet (
www.datatilsynet.dk).

7) Ændringer

Vi opdaterer denne politik ved ændringer i teknologi, lovgivning eller vores behandling. Seneste version findes altid her (se dato øverst).

8) Udgiver

Dataansvarlig: UngTerapi ApS

CVR: 38749463

Adresse: Kvægtorvsgade 1, kld., 1710 København V

Telefon: 60 80 87 09

Dataansvar – Vi tager din databeskyttelse alvorligt

Vi behandler persondata og har derfor vedtaget denne privatlivsbeskyttelsespolitik, der fortæller dig, hvordan vi behandler dine data.

For at beskytte dine persondata bedst muligt, vurderer vi løbende, hvor høj risikoen er for, at vores databehandling påvirker dine grundrettigheder negativt. Vi er især opmærksomme på risikoen for, at du udsættes for diskrimination eller ID-tyveri, eller lider økonomisk tab, tab af omdømme eller datafortrolighed.

I tilfælde af, at de beslutninger, vi har behov for at træffe, er afhængige af, at vi kan behandle følsomme persondata eller biometriske oplysninger om dig, gennemfører vi en analyse af konsekvenserne af databehandlingen for din privatlivsbeskyttelse. Konsekvensanalysen gennemføres før, vi begynder at behandle dine persondata.

Kontaktoplysninger:

UngTerapi ApS er dataansvarlig, og vi sikrer, at dine persondata behandles i overensstemmelse med lovgivningen.

UngTerapi ApS

Kvægtorvsgade 1, kld., 1710 København V

CVR: 38749463

Telefon: 60 80 87 09

Online Tryghed

Vi er en sikker side, hvorfor vi er en del af Online-tryghed.dk’s sikre sider.

Vi sikrer fair og transparent databehandling

Når vi beder dig om at stille dine persondata til rådighed for os, oplyser vi dig om, hvilke data vi behandler om dig og til hvilket formål. Du modtager oplysning herom på tidspunktet for indsamling af dine persondata.

Hvis vi indhenter data om dig fra andre, fx en myndighed eller samarbejdspartner, oplyser vi dig om det senest 10 dage efter, vi har indhentet dine persondata. Vi oplyser også om formålet med indhentningen og det lovgrundlag, der giver os adgang til at indhente dine persondata.

Behandling af persondata

Vi anvender disse typer data om dig

Vi anvender data om dig for at gøre vores service bedre og sikre kvalitet i vores produkter og tjenester samt i vores kontakt med dig.

De data, vi anvender, omfatter:

  • Almindelige persondata
  • CPR-nummer
  • Følsomme data (herunder helbredsoplysninger)
  • Pseudonyme session-identifikatorer til markedsføringsformål (_ga cookie, se afsnit 2 og 3)

Vi sammenstiller ikke dine kliniske data med data fra sociale medier eller andre eksterne aktører.

Hvem har adgang til dine oplysninger?
  • Hvis du er klient hos os, har klinikkens medarbejdere adgang til almindelige persondata, CPR-nummer og øvrige oplysninger du har udfyldt i forbindelse med din booking.
  • Det er kun din psykolog, som har adgang til journalen. Administratorer i vores bookingsystem – det vil sige ledelsen og sekretærerne – har teknisk mulighed for at tildele adgang til sig selv eller andre, men det er indskærpet, at det ikke må ske, medmindre der foreligger helt særlige grunde. Systemet logger adgang til journal.
  • Hvis du er besøgende på hjemmesiden og har tilladt cookies, kan webadministratorer og tredjeparter (herunder Google Analytics) få adgang til pseudonyme data om din brug af sitet. Se cookieoversigten.
  • Pseudonyme konverteringsdata (at en samtale er gennemført, ydelsestype, by og omsætningsværdi) deles med Google LLC til brug for markedsføringsoptimering på grundlag af legitim interesse. Se afsnit 3 og 4.
Videregivelse af persondata

Vi videregiver kun persondata til tredjeparter i følgende tilfælde:

  • Til databehandlere der handler på vores vegne og efter skriftlig aftale (se afsnit 4).
  • Til Google LLC (USA) som databehandler for Google Analytics og Google Ads – udelukkende i pseudonym/anonymiseret form og på grundlag af samtykke (cookies) eller legitim interesse (server-side konverteringssporing).
  • Når det er påkrævet ved lov eller pålæg fra myndigheder.

Vi videregiver ikke kliniske helbredsoplysninger, navn, e-mail, telefon eller CPR-nummer til Google eller andre markedsføringsplatforme.

Vi indsamler og opbevarer dine persondata til bestemte formål

Vi indsamler og opbevarer dine data i forbindelse med:

  • Behandlinger på klinikken og journalføring
  • Administration af din relation til os
  • Opfyldelse af lovkrav
  • Optimering af vores markedsføring (pseudonyme data, se afsnit 3)
Vi behandler kun relevante persondata

Vi behandler kun data om dig, der er relevante og tilstrækkelige i forhold til de definerede formål. Vi minimerer datamængden og anvender anonymiseret eller pseudonymiseret form, når det er muligt uden at påvirke vores forpligtelser negativt.

Vi indhenter dit samtykke, inden vi behandler dine persondata

Vi indhenter dit samtykke, inden vi behandler dine persondata til formål der kræver samtykke, herunder marketing-cookies og e-mail markedsføring. For behandling baseret på legitim interesse (fx server-side konverteringssporing) informerer vi dig her i privatlivspolitikken og giver dig mulighed for at gøre indsigelse.

Når vi i vores service og tjenester har behov for at behandle data om børn, indhenter vi samtykke fra en forælder med forældremyndighed over barnet.

Sikkerhed

Vi beskytter dine persondata og har interne regler om informationssikkerhed

Vi har vedtaget interne regler om informationssikkerhed, som indeholder instrukser og foranstaltninger, der beskytter dine persondata mod at blive tilintetgjort, gå tabt eller blive ændret, mod uautoriseret offentliggørelse, og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem.

Vi har fastlagte procedurer for tildeling af adgangsrettigheder til de af vores medarbejdere, der behandler følsomme persondata. Vi kontrollerer deres faktiske adgang gennem logning og tilsyn. Vi beskytter fortroligheden og autenticiteten af dine data ved hjælp af kryptering.

I tilfælde af et sikkerhedsbrud, der resulterer i en høj risiko for dig, vil vi underrette dig om sikkerhedsbruddet så hurtigt som muligt.

Brug af cookies

Vi placerer cookies på din computer eller mobiltelefon til følgende formål:

  • Funktionalitet: Sikrer at websitet virker korrekt.
  • Statistik: Google Analytics 4 (_ga, _gid m.fl.) bruges til at analysere trafik og brugeradfærd på websitet. Kræver samtykke.
  • Marketing: Google Ads-cookies bruges til at vise relevante annoncer. Kræver samtykke.

Cookiebot-oversigten nedenfor viser alle cookies, deres udbyder, formål og levetid.

Acceptér cookies: Ved at trykke “Tillad alle”, giver du samtykke til cookies og til dataudveksling med tredjepart.

Ændring af dit samtykke: Du kan vælge hvilke formål du ønsker at give samtykke til ved at benytte checkboksene ud for de forskellige formål og derefter trykke “Tillad udvalgte”. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagekalde dit samtykke ved at gå til vores privatlivspolitik.

Dine rettigheder

Ret til indsigt

Du har til enhver tid ret til at få oplyst, hvilke data vi behandler om dig, hvor de stammer fra, hvad vi anvender dem til, og hvem der modtager dem.

Anmod om indsigt ved at kontakte os på [email protected] med emnet ”indsigt i persondata“. Medsend billedlegitimation.

Ret til rettelse og sletning

Hvis du mener, at de persondata vi behandler om dig er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I visse tilfælde har vi pligt til at slette dine data – fx hvis du trækker dit samtykke tilbage, eller data ikke længere er nødvendige.

Ret til indsigelse

Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine persondata, herunder behandling baseret på legitim interesse (fx server-side konverteringssporing). Kontakt os på [email protected].

Ret til dataportabilitet

Du har ret til at modtage de persondata du har stillet til rådighed for os i et almindeligt anvendt format, og til at overføre disse til en anden psykolog eller tjenesteudbyder.

Vi besvarer henvendelser om rettigheder hurtigst muligt og senest én måned efter modtagelse.

Du kan klage til Datatilsynet: www.datatilsynet.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få vores gratis e-bog

Få ro, klarhed og hjælp til at bryde negative tankemønstre. Vi giver dig 7 konkrete øvelser, der hjælper dig med at forstå det, der fylder lige nu.

Få en gratis afklarende samtale

Det kan være svært at vide, hvor man skal starte. Vi spørger derfor ind til din situation og hjælper dig med at matche med den psykolog, der passer bedst til dig – helt gratis og uforpligtende.