★★★★★
4,8 ud af 5 stjerner
100+ anbefalinger
Mange unge søger efter stress behandling, fordi de har gået med en tung rygsæk alt for længe. Måske ved du ikke helt, om det du oplever “tæller” som rigtig stress eller om du bare skal tage dig sammen. Det ved vi, at rigtig mange tænker. Sandheden er, at hvis hverdagen konsekvent føles for tung, er det et signal, der er værd at tage alvorligt.
Stress hos unge kan defineres som en belastningstilstand, der opstår, når ydre krav fra omgivelserne eller indre krav fra personen selv overstiger personens ressourcer. Stress hos unge er en reaktion på en ubalance mellem krav og ressourcer. Symptomerne kan både være fysiske, psykiske, adfærdsmæssige og kognitive.
Et stadig stigende antal børn og unge rammes af stress og en grundlæggende følelse af pres i livet. Selvom flere og flere unge faktisk oplever stress i dag, bruger vi stadig ordet til at betegne noget lidt andet.
Ordet stress bruges ofte om mange forskellige tilstande. Den måde vi bruger det på, dækker både over når vi føler os pressede, ikke kan overskue noget, er forvirrede eller frustrerede.
Den kliniske form for stress er lidt anderledes. Oplever du egentlig stress, kan det for eksempel føles sådan:
Lavt selvværd? Ensomhed eller noget helt tredje?
Få vores faglige vurdering på ét minut!
Test dig selv – Hvordan står det til med dit selvværd? Du får svar med det samme, og testen tager ca. 1½ minut.
Er du i tvivl om, hvor bekymret du skal være for dit barn? Prøv testen og få vores vurdering.
For at starte i biologien, betegnes stress hos unge som den tilstand, kroppen er i, når den er i alarmberedskab. Vores krop er bygget sådan, at hvis den opfatter en trussel, vil stresshormonet cortisol blive pumpet rundt i kroppen, hvilket aktiverer en masse processer.
Noget af det stresshormonet aktiverer i forbindelse med stress hos unge, er blandt andet vores sympatiske nervesystem, der har til opgave at gøre os kampklare. Vi bliver ekstra fokuserede, vores fordøjelse går i stå, vi bliver vågne, blodet strømmer til musklerne, og hjertet banker hurtigere. Vi er klar til at løbe fra løven!
Det er smart, men når der ikke er nogen løve, kan stress blive problematisk.
Vores hjerne kan have startet alle disse processer, fordi den rent faktisk tror, at der er fare på færde, selvom der ikke er det. Det skyldes, at vi har snydt hjernen ved at forestille os noget farligt, eller når vi bekymrer os meget over noget. Det gør som udgangspunkt ikke noget at vores krop forbereder sig på kamp, hvis ikke der er en kamp. Når vi fx skal til eksamen, kan det være smart at være tilpas nervøs, da cortisol faktisk øger vores præstation på den korte bane.
Problemet opstår, når stressen bliver langvarig og udvikler sig til en kronisk tilstand. Når vores krop udsættes for for meget cortisol igennem længere tid, kan den ikke længere regulere hormonniveauet ordentligt, og det bliver nemmere og nemmere for kroppen at frigive hormonet. Vi oplever altså pludseligt og uden grund, at vi får hjertebanken og svedige håndflader, uden at vide præcist hvorfor.
Stress kan defineres som en belastningstilstand, der opstår, når ydre krav fra omgivelserne eller indre krav fra personen selv overstiger personens ressourcer. Stress er en reaktion på en ubalance mellem krav og ressourcer. Symptomerne kan både være fysiske, psykiske, adfærdsmæssige og kognitive.
Man kan opleve at humøret bliver dårligere og man får kortere lunte og bliver irritabel og får lyst til at græde. Energien er lav og man er mere vred en sædvanligt. Den humoristiske sans forsvinder, og det gør lysten til at være sammen med andre mennesker også. I kroppen kan man opleve hjertebanken, hovedpine, træthed og trykken for brystet.
Det er et spørgsmål uden et enkelt svar, fordi det afhænger af, hvor du er i din stressreaktion.
Ved kortvarig og akut stress kan konkrete livsstilsændringer gøre en stor forskel, heriblandt mere søvn, færre krav, bevægelse og pauser. Men ved langvarig og alvorlig stress behandling er det sjældent nok at “koble af i en weekend”. Her er kroppen og hjernen kommet ind i et mønster, som kræver professionel hjælp til at bryde det.
Det forskning og klinisk erfaring peger på igen og igen er, at tidlig hjælp til stress giver de bedste resultater. Jo længere stressen har fået lov at sidde fast, desto mere arbejde kræver det at komme ud på den anden side. Opsøger du hjælp til stress tidligt, er forløbet typisk kortere og lettere.
For at illustrere, hvordan stress hos unge kan komme snigende, kan man bruge den velkendte metafor om frøen i gryden. Når frøen langsomt bliver varmet op i lunkent vand, opdager den ikke, at vandet bliver varmere, før det er for sent.
På samme måde kan unge med stress have svært ved at opdage den stigende belastning, før det er et alvorligt problem.
Stress hos unge er udbredt og kan føre til alvorlige fysiske og psykiske sygdomme som depression og angst. Man behøver ikke at opleve stress for at leve et godt liv, og man bør reagere hurtigt ved de første tegn.
Længerevarende stress kan medføre et hav af svære fysiske sygdomme, og psykisk kan der sagtens medfølge depression og angst.
Det er altså ikke obligatorisk, at man skal opleve stress i løbet af livet, for har man først oplevet stress, kan det lettere vende tilbage. Kroppen er blevet ekstra sensitiv over for stresshormonet, og der skal fremadrettet mindre til for at skabe stress.
Det er svært at svare på, men det handler om evnen til mental udligning og genetiske forskelle. Mange unge rammes af stress, fordi de lever travle liv med mange krav og forventninger.
Unge kan føle sig pressede, fordi de jonglerer skole, fritidsaktiviteter, sociale liv og arbejde. Oplevelsen af stress hos unge handler ofte om at føle, at den unge ikke har ressourcer nok til at klare kravene.
Selv med få aktiviteter kan unge opleve stress, kan unge føle sig stressede, hvis de har lav selvtillid eller mangler tro på egne evner. Oplevelsen af pres og ressourcer er subjektiv og påvirker i høj grad, hvordan stress hos unge opleves.
På klinikken møder vi mange unge med stress, som føler, de skal præstere på mange områder for at blive set som succesfulde. Det kan være en ond cirkel, hvor ønsket om at lykkes øger stress hos unge.
9.000+
70.000+
Psykologsamtaler afholdt
10+
Års erfaring
Stress behandling hos UngTerapi er ikke en fast model. Det er et individuelt tilrettelagt forløb med en autoriseret psykolog, der kender til de særlige udfordringer, stressede unge møder.
De metoder, vi typisk anvender i behandlingen, inkluderer:
Kognitiv adfærdsterapi (KAT) arbejder med sammenhængen mellem tanker, følelser og adfærd. Den hjælper dig med at opdage og ændre de tankemønstre, der vedligeholder stressen.
Emotionsfokuseret tilgang er særligt effektiv ved stress, fordi den arbejder med de følelser og reaktioner, der ligger bag tankerne – ikke bare tankerne i sig selv. Mange unge bruger enorme mængder energi på bekymring og grubleri, og ved at arbejde med de underliggende følelser kan vi bryde den spiral.
ACT (Acceptance and Commitment Therapy) handler om at acceptere svære følelser frem for at kæmpe imod dem, og om at handle ud fra det, der virkelig betyder noget for dig.
Udover den valgte metode er psykoedukation en fast del af alle vores forløb: Du lærer at forstå, hvad der sker i dig under stress, og du får konkrete redskaber til din hverdag.
Behandling af kronisk stress og behandling af langvarig stress kræver særligt, at man arbejder i dybden, og det er præcis, hvad vores psykologer er uddannet til.
På klinikken møder vi mange unge, der lever enormt pressede ungdomsliv, og som følge heraf går ned med stress. Som ung, kan man hurtigt have en følelse af, at man skal være god til rigtig mange ting i livet, før man kan kalde sig en succes, eller være lige så god som alle andre
Man skal både være veltrænet, dygtig, have masser af venner, og samtidig have et særligt talent eller færdighed. Det giver hurtigt et liv med utroligt mange krav, og man skal holde tungen lige i munden, for at kunne jonglere med det hele.
En stor del af at forebygge stress er derfor, at man øver sig i at sige nej og prioriterer benhårdt i livet. Det kan du blandt andet lære ved at læse vores bog, Pust Ud! – Guide til unge i en stresset verden.
Stress hos unge kan omhandle mange forskellige ting.
Der er derfor mange måder at arbejde med det på. Det kan for eksempel omfatte arbejde med:
Hvis du kan genkende dig selv i mange af de nævnte symptomer, og har du svært ved at ændre din livsstil, kan det godt tyde på, at du har brug for hjælp.
Book tid til en gratis forsamtale, og lad os hos UngTerapi hjælpe dig til et mere stressfrit liv.
Du kan nemt selv booke en tid online hos en af vores psykologer. Men hvis du er i tvivl om, hvem du skal vælge, hjælper vi dig gerne med en gratis afklarende samtale.
Du starter med en gratis og uforpligtende samtale med vores sekretær, hvor vi lytter til din situation og hjælper dig med at få overblik. Sammen afklarer vi dine behov og svarer på de spørgsmål, du måtte have.
Med udgangspunkt i din situation finder vi psykologen med den rette erfaring og tilgang, der passer til dig. Du slipper for selv at skulle vurdere, hvem der er det rette match.
Når du er klar, starter du dit forløb med din psykolog. Her får du den hjælp, du har brug for - i et trygt rum, hvor der er fokus på udvikling og trivsel.










Tilmeld dig og få vores gratis e-bog med 7 konkrete øvelser, der hjælper dig med at håndtere problemer, valg, uro, selvkritik, uklare mål, konflikter og negative tanker. Samtidig modtager du vores månedlige nyhedsbreve med flere tips fra vores autoriserede psykologer.
★★★★★
4,8 ud af 5 stjerner
100+ anbefalinger
At søge hjælp er ikke et tegn på svaghed, det er et tegn på, at du tager dig selv alvorligt. Rigtig mange af de unge, vi møder hos UngTerapi, fortæller, at de ventede for længe. At de håbede, det gik over af sig selv. Og at de ønsker, de havde søgt hjælp til stress tidligere.
Ubehandlet stress kan over tid udvikle sig til depression, angst og udbrændthed. Behandling af alvorlig stress og kronisk stress behandling kræver mere end en enkelt hviledag, det kræver, at du forstår mønstrene bag, og at du får de rette redskaber til at ændre dem.
Hos UngTerapi er der ikke lang ventetid. Du kan starte med en gratis afklarende samtale, hvor vi lytter til din situation og finder den psykolog, der passer bedst til dig. Hjælp til stressramte unge er det, vi brænder for og vi er klar, når du er.
Symptomerne på stress er både fysiske og psykiske.
Fysisk kan du opleve hjertebanken, hovedpine, træthed, trykken for brystet, søvnbesvær og ændret appetit.
Psykisk kan du mærke, at du har kortere lunte, hurtigt bliver overvældet, har svært ved at huske ting og mister lysten til at være sammen med andre.
En stresset krop er i konstant alarmberedskab. Det kan føles som en uro, der aldrig helt slipper – hjertet banker hurtigere end normalt, musklerne er spændte, og man kan opleve svedige håndflader og åndenød uden en åbenlys grund. Mange beskriver det som at have motoren kørende hele tiden, også når man forsøger at hvile.
Ja. Langvarig stress svækker immunforsvaret og kan give både fysiske og psykiske sygdomme. Ud over de klassiske symptomer kan stress føre til depression, angst og i alvorlige tilfælde udbrændthed. Kroppen er ikke bygget til at køre på højtryk i lang tid, og jo længere stressen varer, jo sværere bliver det at komme tilbage til normalt.
Ja, begge dele. Stresshormonet cortisol aktiverer kroppens sympatiske nervesystem, som bl.a. får hjertet til at pumpe hårdere og blodårerne til at trække sig sammen, hvilket kan give forhøjet blodtryk. Fordøjelsen går samtidig i stå under stress, hvilket for mange giver kvalme, uro i maven eller trykken i brystet.
Det vigtigste første skridt er at anerkende, at kroppen er overbelastet og begynde at prioritere hårdt. Det betyder konkret: skær ned på forpligtelser, sov nok, bevæg dig roligt, og tal med nogen du stoler på. Undgå at forsøge at “kæmpe dig igennem” stressen med endnu mere præstation. Holder det ikke at komme ud af det selv, er det et godt tegn at søge hjælp hos en psykolog.
Den bedste behandling er en kombination af konkret adfærdsændring og psykologisk arbejde. Hos UngTerapi arbejder vi med stress ud fra flere vinkler: selvværd og overkompenseringsmønstre, grænser og prioritering, kognitive redskaber til at bryde bekymringsspiraler og kropslige øvelser i afslapning. Der er ikke en løsning, der passer alle, men et forløb med en psykolog er ofte det, der giver den mest varige forandring.
Vores medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig.
Vi er rigtig flinke og svarer hurtigt.
Drejer det sig om opstart, bedes du oplyse dit postnummer og hvorvidt du er medlem af Sygeforsikring “danmark”.
Telefontider:
Det kan være svært at vide, hvor man skal starte. Vi spørger derfor ind til din situation og hjælper dig med at matche med den psykolog, der passer bedst til dig – helt gratis og uforpligtende.
Book en afklarende samtale med os, eller ring til os på 60 80 87 09.