Perfektionisme

Perfektionisme

Bliv ven med din indre kritiker

Perfektionismen handler ofte om et ønske om at få anerkendelse fra andre for at få det godt med os selv. Det betyder at man ofte dømmer sig selv meget hårdt og konstant er meget selvkritisk.

Billede af kvindelig psykolog Iben Thoft Holm

Forfatter: Psykolog Iben Thoft Holm.

Opdateret: 21. marts 2024.

Læsetid: 8min.

Tænker du sådan her?

  • Jeg anstrenger mig virkelig, men føler aldrig at det er godt nok!

  • Jeg er bange for at prøve nye ting, fordi jeg frygter at klare mig dårligt!

  • Hvis jeg begår fejl, kan andre ikke lide mig!

Hvis det er dig, så kunne det tyde på, at du er perfektionist.

Og det er der altså ikke noget galt i at være… men det kan virkelig være hårdt!

Og det kan gøre det svært at være tilfreds med sig selv og de ting, man gør.

Unge mennesker er under et stort pres fra omverdenen. De skal arbejde hårdt og målrettet, de skal klare sig godt, de må ikke være dovne eller brokke sig. De skal leve et spændende liv, være sociale, se ud på den rigtige måde, skille sig ud og samtidig passe ind.

Mange unge har svært ved at trives under det store pres, de er under.

Det er der ikke noget overraskende i, for det er godt nok svært at leve op til alle de krav!

Og for en del unge bliver tanken om at skulle leve op til alle kravene svær at lægge fra sig. De gør alt, hvad de kan, for at gøre alting så godt som overhovedet muligt.

Men pludselig føles ”godt” ikke længere godt nok.

De skal være endnu bedre, dygtigere, klogere.

De skal være perfekte.

Perfekte elever for deres lærere, perfekte børn for deres forældre, perfekte venner for deres venner…

Problemet er bare, at det ikke er muligt.

Og hvad sker der så, når man ikke kan leve op til den umulige standard, man kommer til at sætte for sig selv?

Man føler sig som en fiasko. 

Mange unge stifter bekendtskab med perfektionismen i takt med, at de vokser op.

For nogen sker det måske i løbet af folkeskolen, når de begynder at få karakterer for deres præstationer.

For andre sker det måske i gymnasiet, når de finder ud af, at det ikke er alle, der er lige meget en del af fællesskabet.

Så begynder man at gøre, hvad man kan, for at sikre sig den anerkendelse, man har brug for.

Også selvom det måske bliver på bekostning af ens trivsel og selvværd.

Hvad er perfektionisme?

Gratis psykologhjælp - Gratis minikursus om perfektionisme

Perfektionisme er karakteriseret ved at have meget høje standarder og ofte urealistiske mål for sig selv.

Det er også kendetegnet ved en høj grad af selvkritik og en stor frygt for at begå fejl.

Med andre ord får perfektionismen dig til at stille meget høje krav til dig selv, og når du så (af gode grunde) ikke kan leve op til de krav, bliver du vred på dig selv og føler dig som en fiasko.

Perfektionismen handler ofte om et ønske om at få anerkendelse fra andre for at få det godt med os selv.

På samme måde kan den være drevet af frygten for at blive kritiseret af andre og dermed ikke føle os gode nok.

Det er nok de færreste, der bryder sig om at blive kritiseret af andre, og for nogen kan den frygt vokse sig så stor, at risikoen for at fejle føles enormt skræmmende og ubehagelig.

Og så bliver løsningen at gøre alt, hvad man kan, for at det ikke sker.

For hvis nu bare jeg gør alt perfekt, så vil folk vel ikke kritisere mig?

Hvor kommer perfektionismen fra?

Når vi opdager, hvor godt det kan føles at blive anerkendt for vores præstationer, og hvor godt vi får det med os selv, når andre roser os – så vil de fleste af os søge den bekræftelse igen. Og igen. Og igen.

Og hvis vi så oplever, at vi ikke får den samme bekræftelse for vores arbejde, så kommer mange måske til at pege på sig selv og tænke:

  • Det må være fordi, jeg ikke gjorde det godt nok!

  • Næste gang må jeg arbejde (endnu) hårdere, så jeg kan gøre det bedre!

Sådan kan det blive forstærket, og vi kan komme til at tænke, at vi hele tiden skal gøre det bedre og bedre.

For nogen kan perfektionismen skyldes et ønske om at få opmærksomhed og anerkendelse fra deres forældre eller deres omgangskreds.

For nogen kan det være et forsøg på at få folk til at kunne lide dem.

Perfektionisme har ofte rødder i en grundlæggende usikkerhed og manglende tro på, at man er god nok, som man er, og at folk kan lide én for den, man er.

“Jeg føler mig bagud på point”

En sådan usikkerhed kan få én til at føle, at man altid er bagud på point.

Altså at man altid klarer sig lidt mindre godt end de andre og derfor er nødt til at gøre ekstra meget bare for at være okay.

Bare for at passe ind blandt de andre.

Og sådanne tanker bliver ofte forstærket, når man opdager, at andre giver én den opmærksomhed og anerkendelse, man drømmer om, når man f.eks. får en god karakter eller får en masse likes på sit Instagram-opslag.

Eller når man gør en tjeneste for en anden og bliver rost for at være en god ven.

Det er altid rart at få den anerkendelse. Men det kan være krævende at leve op til.

For perfektionismen har ikke nogen ende.

Den fortæller dig, at du altid kan gøre det lidt bedre, arbejde lidt hårdere, gøre lidt mere.

Og det kan ende med at tage al den energi og det overskud, som du har brug for til at komme igennem dagen.

Perfektionismen kan lægge et stort pres på dig, som er umuligt at leve op til, og som i sidste ende kan gå ud over din trivsel og dine relationer.

Og så kan man ende med at få det endnu dårligere med sig selv.

For på et tidspunkt kan man ende med at erkende, at man har brug for en pause.

At man ikke længere har energien til at arbejde så hårdt og altid gå det ekstra skridt og gøre ekstra meget.

Til sidst må man erkende, at man ikke kan være perfekt. Og så er det, at mange virkelig føler sig som en fiasko.

Selvom det faktisk er så menneskeligt, som det kan være.

For ingen af os er jo perfekte, og det er heller ikke meningen, at vi skal forsøge at være det.

Du er god nok, som du er!

Perfektionisme og terapi

Psykolog Ida Kring Pagh fortæller om hvordan hun griber psykologsamtaler an, og hvorfor det slet ikke er så vigtigt at skulle være den perfekte klient.

Perfektionisme er ikke nødvendigvis et problem eller noget, du skal komme af med.

Men den kan vokse sig så stor, at den gør dig ked af det og får dig til at føle, at du ikke er god nok.

Den kan presse dig og gøre dig stresset.

Den kan holde dig tilbage fra at prøve nye ting, fordi du bliver bange for at fejle.

I terapien kan du blive klogere på, hvor din perfektionisme kommer fra, og hvorfor den er der.

For der er altid gode grunde til de ting, du gør, og måden du tænker på.

Den forståelse og indsigt kan hjælpe dig til at møde dig selv med en større accept og omsorg for de ting, du kæmper med.

Sammen med psykologen kan du også blive klogere på de omkostninger, som perfektionismen har for dig og dit liv.

For stræben efter at være perfekt kommer med en høj pris.

Det tager rigtig meget energi og ender ofte med, at du bliver vred på dig selv over, at du ikke kan leve op til det, du føler, at du burde.

Du kan ende med at få det rigtig dårligt med dig selv.

Det kan du arbejde med at ændre på i terapien.

Sammen med psykologen kan du finde nye måder at tale til dig selv på og opbygge dit selvværd, så du kan slippe idéen om, at du skal være perfekt.

Det handler ikke om, at du skal stoppe med at være ambitiøs eller have store drømme for dig selv.

Men det handler om, at du skal sætte realistiske mål for dig selv og give dig selv lov til at slappe mere af og ikke være bange for at fejle.

Det handler om at lære at være sødere ved dig selv og stole på, at du er god nok, som du er – uanset dine præstationer.

I takt med at du slipper ønsket om at være perfekt, vil du sandsynligvis opleve en stor lettelse og en masse ny energi og gåpåmod. Så kan verden bare komme an!

Behandling af Perfektionisme

Psykologene hos UngTerapi

Vi har hjulpet mere end 7000 unge!

Selvværdstest

Test dit selvværd

Vi har udviklet en test, hvor du kan få vores faglige vurdering på ét minut.

Relaterede emner:

Angst

Depression

Lavt selvværd

Social angst

Stress

Utilstrækkelighed

Perfektionisme - Har du brug for hjælp til det?

En kvinde der sidder i en sofa

Perfektionisme - Har du brug for hjælp til det?

Har jeg brug for en psykolog? Prøv testen og få vores faglige vurdering.

Test dig selv:

Kan du få gavn af psykologhjælp?

Det er normalt at være i tvivl. Prøv testen og få vores faglige vurdering på 1 minut!

Har du brug for hjælp eller vejledning?

Tre kvinder der arbejder som psykolog hos UngTerapi

Vores medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig.

Telefontider:
Mandag: 13.00-17.00
Tirsdag: 8.30-12.30
Onsdag: 10.00-14.00
Torsdag: 8.30-12.30
Fredag: 8.00-12.00

Vi er rigtig flinke og svarer  hurtigt.

Drejer det sig om opstart, bedes du oplyse dit postnummer og hvorvidt du er medlem af Sygeforsikring “danmark”.

Skriv din besked her:

Vi har tavshedspligt og behandler selvfølgelig din henvendelse fortroligt. Læs vores privatlivspolitik.
Der kan gå et øjeblik fra du har sendt, til den er gået igennem. Hav venligst tålmodighed. :-)