★★★★★
4,8 ud af 5 stjerner
100+ anbefalinger
Det er ikke ligegyldigt, hvem du går til med din angst. En psykolog med speciale i angstbehandling kender de specifikke mekanismer, der holder angsten ved lige – og ved præcis, hvilke metoder der virker bedst til netop din type angst.
Hos UngTerapi er alle psykologer autoriserede og har erfaring med angst som primært arbejdsområde. Det betyder, at du ikke skal bruge tid og energi på at forklare dig fra bunden – vi forstår det allerede.
Du bliver matchet med den psykolog, der passer bedst til dig og din situation – uanset hvilken type og hvilken grad af angst, du har.
Angst er kroppens alarmberedskab
At føle angst er stærkt forbundet med kroppen, og er derfor utroligt hårdt for både krop og sind. Angst opleves af mange som værende nogle særlige tanker eller situationer, der tricker kroppen, som hurtigt bliver helt lammet og ude af stand til at gøre noget.
Man kan sige at den måde kroppen reagerer på når den bliver angstfuld, svarer til at være i alarmberedskab. Hjernen har fejlagtigt signaleret til kroppen at der er fare på færde når den kommer i bestemte situationer, eller særlige tanker bliver tænkt. Det er rigtig godt at være i alarmberedskab, hvis der er en reel fare. Det er der dog ikke, når det er angsten der er på spil, og derfor bliver det unødigt hårdt for kroppen at skulle igennem et alarmberedskab op til flere gange om dagen.
Kender du det her?
– Dine hænder er svedige
– Du har hjertebanken
– Hovedet er fyldt med et konstant tankemylder
– Du sover dårligt
– Appetitten er væk
– En generel uro i kroppen
Angst hos unge har sine egne betingelser. Præstationspres, sociale medier, eksamensangst og behovet for at høre til spiller en langt større rolle end hos voksne – og det kræver en tilgang, der tager den virkelighed alvorligt.
Hos UngTerapi arbejder vi udelukkende med unge, og vores psykologer er specialiseret i netop de mønstre, der opstår i den fase af livet.
Angst hos unge fejltolkes desuden ofte som dovenskab eller introversion, og det er afgørende at møde det med forståelse frem for krav. Vores tilgang er tilpasset den livsvirkelighed, unge lever i – med alt det pres og alle de forventninger, der følger med.
Du og din psykolog starter med at forstå din angst: hvornår opstår den, hvad trigger den, og hvordan reagerer du på den? Sammen finder I mønstrene
Med udgangspunkt i kortlægningen arbejder I målrettet med dine tanker, reaktioner og handlemønstre - og du får konkrete redskaber og øvelser til hverdagen.
Et forløb varer typisk 8-16 samtaler og tilpasses dig. Fremgangen er sjældent lineær, men langt de fleste oplever reel og varig bedring med den rette hjælp.
Akutte angstanfald kan føles overvældende: hjertet hamrer, vejrtrækningen stopper, og kroppen signalerer fare. Det vigtigste at vide er, at det ikke er farligt – selvom det føles sådan.
I øjeblikket hjælper det at fokusere på vejrtrækningen. Det aktiverer kroppens beroligende system og sender signalet om, at faren er ovre. Men akut symptomlindring er ikke nok alene.
Den egentlige hjælp til angst handler om at finde de mønstre, der udløser anfaldene – og arbejde med dem struktureret. Hos UngTerapi har vi ingen ventetid, så du kan komme i gang, når du har brug for det.
Det kan være svært at tage det første skridt, når man har angst. Ironisk nok kan selve det at søge hjælp udløse en bekymring i sig selv.
Hos UngTerapi behøver du ikke have alt på plads på forhånd – du fortæller om din situation, og vi hjælper dig med at finde den psykolog, der passer bedst til dig.
Du behøver ikke en diagnose, og du behøver ikke være i krise. Det eneste, der kræves, er, at du rækker ud.
Hos UngTerapi tilpasser vi tilgangen til dig og den angst, du oplever. Vores psykologer arbejder eklektisk og trækker på flere evidensbaserede og emotionsfokuserede metoder – alt efter hvad der giver mest mening for netop dit forløb.
Fælles for vores tilgang er, at vi arbejder med det, der holder angsten i gang: de mønstre, tanker og reaktioner, der gør det svært at komme videre. For nogle handler det om gradvist at nærme sig det, man undgår. For andre om at forstå, hvad angsten forsøger at beskytte en imod. Din psykolog finder sammen med dig ud af, hvad der virker for dig.
Eksponering er et af de mest anvendte og veldokumenterede greb i arbejdet med angst. Princippet er enkelt: angst lever af undgåelse. Hver gang du undgår det, du er bange for, bekræfter du over for hjernen, at truslen er reel.
Eksponering bryder den cirkel ved gradvist at lade dig nærme dig det, du frygter – i et tempo, du selv er med til at sætte. Du starter altid med det mindst angstprovokerende og arbejder dig fremad i dit eget tempo, altid i samarbejde med din psykolog.
Det kan lyde ubehageligt – og det er det indimellem. Men det er præcis det, der skaber varig forandring frem for midlertidig lindring.
Lavt selvværd? Ensomhed eller noget helt tredje?
Få vores faglige vurdering på ét minut!
Test dig selv – Hvordan står det til med dit selvværd? Du får svar med det samme, og testen tager ca. 1½ minut.
Er du i tvivl om, hvor bekymret du skal være for dit barn? Prøv testen og få vores vurdering.
Der er mange som oplever angst som en overvældende bølge af bekymringer. Det kan være bekymringer for noget mere specifikt, som sociale situationer, åbne rum eller små lukkede rum, men også en generel angst, der bare er der hele tiden.
I diagnosesystemet findes der bl.a. disse former for angst:
Ofte oplever man ikke bare én af formerne, men flere af dem samtidigt. De hænger nemlig tit sammen, da de bagvedliggende mekanismer kan være de samme: Man bekymrer sig, og har rigtig svært ved at styre tankerne.
Angst udvikler sig ofte fra reelle bekymringer for en specifik situation, der med tiden er “løbet løbsk” og blevet forstærket. Det kan begynde med en specifik situation, hvor man føler sig truet eller udstillet, og som efterfølgende giver anledning til en generel frygt for lignende oplevelser. For eksempel kan det at blive gjort til grin i en offentlig sammenhæng nogle få gange føre til en bredere angst for sociale situationer. I dette tilfælde begynder man måske at undgå sociale sammenkomster for at beskytte sig mod følelsen af ydmygelse.
Angst kan opstå af sociale påvirkninger og familiemønstre
Angst kan også opstå som følge af påvirkning fra omgivelserne, især fra nære relationer. Hvis man har set en ven eller et familiemedlem gennemgå en svær eller traumatisk oplevelse, kan dette trigge ens egen frygt for lignende situationer. I familien kan angst være særlig smitsomt. Hvis forældre har stærke bekymringer eller udviser angst for bestemte ting, kan børn nemt adoptere den samme frygt, selvom de ikke nødvendigvis har oplevet den samme udløsende faktor.
Tankemønstre og bekymringer kan starte angsten
En almindelig tankegang hos mange med angst er, at hvis man forestiller sig de værst tænkelige udfald, vil man være bedre forberedt, hvis det værste skulle se. På overfladen kan det virke fornuftigt, men i virkeligheden er det sjældent produktivt. Ofte bliver tiden og energien brugt på at bekymre sig om noget, det måske aldrig vil ske. Disse tankemønstre kan i længden fodrer til at angsten udvikler sig.
Det er derfor rigtig vigtigt at arbejde grundigt med tankerne og fortællingerne bag bekymringerne. Hvornår er de opstået? Hvorfor? Dækker de over noget mere?
Det er vigtigt at pointere, at angst altid har rødder i noget meningsfuldt og logisk for personen. Derfor er der også en del af én, der holder fast i angsten.
9.000+
70.000+
Psykologsamtaler afholdt
10+
Års erfaring
Kroppen har en rigtig stor rolle ved angst. Udover at tankerne påvirker kroppen til at udløse et særligt respons, påvirker kroppen faktisk også tankerne tilbage. Dette er meget vigtigt at få med i ligningen, og kan illustreres ved følgende eksempel:
… sker der først det, at personen af en eller anden årsag bekymrer sig meget for at flyve. Disse bekymringstanker medfører hjertebanken, svedige hænder, åndenød og i det hele taget en følelse af panik i kroppen. Når dette er sket nogle gange, begynder kroppen efterhånden at “lære” at den skal reagere på en særlig måde, når den går op i flyet, fordi hjernen nu flere gange har fortalt den, at det er farligt at gå ombord.
…
der også kobler hele situationen omkring flyvningen sammen med dens respons. Dvs. at kroppen nu også begynder at udløse sit angst-respons, når den hører flymotoren sætte i gang, ser stewardesserne og lugter den særlige lugt i flyet. Det betyder faktisk, at kroppen nu også af sig selv kan sætte gang i alarmberedskabet, uden om de bekymrede tanker. Når hjernen så registrerer at hjertet automatisk begynder at hamre hårdere idet man træder ind i flyet, kan det sætte gang i bekymringstankerne. Når man mærker at kroppen er bange, reagerer man også ved mentalt at blive bange.
Kroppen kan på den måde påvirke os til at tænke de bekymrede tanker, selvom vi ihærdigt forsøger at lade være. Man kan derfor opleve det som, at det er umulig at slippe angsten, og at det er noget andet der overtager krop og sind.
Følelsen af at man ikke kan kontrollere sin krop, er generelt en skræmmende oplevelse. For nogle er det dog en moderat følelse, som de kan arbejde sig mentalt ud af ved forskellige beroligende øvelser, mens det for andre er så voldsomme kropsreaktioner, at de bliver meget bange for dem. Dette sætter nu gang i en ny angstreaktion, hvor man bliver angst for angsten, og den kropslige reaktion kroppen medfører.
Spørgsmål som disse går igen, og kan lede til panikangst eller panikanfald, hvor kroppen går i det ultimative alarmberedskab.
Der er derfor rigtig mange onde cirkler på spil omkring angst, som både handler om hvad det er for nogle bekymringstanker der er på spil, men også hvilken rolle kroppen spiller i det hele. Derfor går behandlingen ud på at undersøge begge dele, og i mange tilfælde at øve sig i at udføre forskellige handlinger samt lære forskellige afslapningsteknikker.
Du kan nemt selv booke en tid online hos en af vores psykologer. Men hvis du er i tvivl om, hvem du skal vælge, hjælper vi dig gerne med en gratis afklarende samtale.
Du starter med en gratis og uforpligtende samtale med vores sekretær, hvor vi lytter til din situation og hjælper dig med at få overblik. Sammen afklarer vi dine behov og svarer på de spørgsmål, du måtte have.
Med udgangspunkt i din situation finder vi psykologen med den rette erfaring og tilgang, der passer til dig. Du slipper for selv at skulle vurdere, hvem der er det rette match.
Når du er klar, starter du dit forløb med din psykolog. Her får du den hjælp, du har brug for - i et trygt rum, hvor der er fokus på udvikling og trivsel.










Tilmeld dig og få vores gratis e-bog med 7 konkrete øvelser, der hjælper dig med at håndtere problemer, valg, uro, selvkritik, uklare mål, konflikter og negative tanker. Samtidig modtager du vores månedlige nyhedsbreve med flere tips fra vores autoriserede psykologer.
★★★★★
4,8 ud af 5 stjerner
100+ anbefalinger
Angst er kroppens alarmsystem. Når hjernen opfatter en trussel – reel eller indbildt – sætter den en kæde af reaktioner i gang: hjertet banker hurtigere, musklerne spænder op, og tankerne accelererer. Det er et biologisk beredskab, der er designet til at beskytte os.
Problemet opstår, når alarmen går, selvom der ikke er nogen reel fare. Når kroppen reagerer på en eksamen, en social situation eller en tanke, som om det var en livstrussel.
Angst bliver til et problem, når den styrer dine valg, trækker dig væk fra ting du gerne vil, og begynder at fylde mere end den burde.
Angst viser sig forskelligt fra person til person, men der er nogle mønstre, der går igen.
Fysisk kan du mærke hjertebanken, åndenød, svimmelhed, spændinger i kroppen, ondt i maven, svedeture eller en fornemmelse af at være på vagt hele tiden.
Tankemæssigt handler det ofte om en konstant bekymring for, hvad der kan gå galt – katastrofetanker, selvkritik og en følelse af at miste kontrollen.
Adfærdsmæssigt fører angst typisk til undgåelse: du siger nej til ting, isolerer dig, udsætter opgaver eller planlægger alt ned i mindste detalje for at føle dig tryg.
Der er ting, du kan gøre, der reelt hjælper – ikke for at kurere angsten, men for at dæmpe den og få mere luft i hverdagen.
Vejrtrækning virker. Langsom, dyb vejrtrækning ned i maven aktiverer kroppens eget rolighedssystem og sænker alarmniveauet direkte.
Bevægelse hjælper også – ikke som quick fix, men fordi kroppen forbrænder en del af det stressberedskab, angsten skaber.
Og undgå undgåelsen: jo mere du holder dig fra det, du frygter, jo mere vokser det. Selv et lille skridt ind mod angsten kan begynde at ændre mønsteret.
Det, du ikke kan gøre selv, er at arbejde grundigt med de tanke- og handlemønstre, der holder angsten i gang. Det kræver en fagperson. Selvhjælp er et supplement – ikke en erstatning for behandling, hvis angsten for alvor fylder.
Vi behandler alle former for angst hos unge: socialangst, præstationsangst, eksamensangst, generaliseret angst (konstante bekymringer), panikangst og specifikke fobier.
Hos mange unge er angsten ikke én ting. Den kan vise sig som præstationspres i skolen, frygt for at dumme sig socialt og en underliggende uro, der aldrig rigtig slipper. Vi arbejder med helheden – ikke bare de synlige symptomer.
Alle bekymrer sig. Det er en naturlig del af livet og faktisk et tegn på, at du tænker fremad. Normal bekymring er knyttet til noget konkret, er proportionel med situationen og letter, når situationen er ovre.
Angst er anderledes. Den bliver ved, selv når der ikke er nogen reel trussel. Den er svær at slukke for. Og den begynder at styre dine valg – hvad du gør, hvem du er sammen med, hvad du undgår. Når bekymringen har overtaget rattet, er det angst.
Fordi konteksten er anderledes – og kontekst betyder alt for, hvordan angst opstår og holder sig.
Unge lever i en fase, hvor de samtidig skal finde ud af, hvem de er, præstere i skolen, navigere sociale hierarkier og forholde sig til et konstant digitalt spejl på sociale medier. Det skaber et unikt pres, som voksne ikke i samme grad er underlagt.
Angst hos unge fejltolkes desuden ofte af omverdenen som dovenskab, introversion eller bare “teenager-adfærd”. Det betyder, at mange unge går længe med angsten uden at få det ved navn – og uden at få hjælp.
Det kan være svært at skelne, fordi de overlapper. Både stress og angst kan give hjertebanken, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og en fornemmelse af at have for meget på.
Den afgørende forskel er retning og kontekst. Stress er en reaktion på et nutidigt pres eller konkrete problemer, der skal løses. Angst peger fremad – det er en bekymring for diffuse, fremtidige scenarier, ofte uden en klar udløser.
En anden markør er undgåelse. Hvis du begynder at indrette din hverdag efter, hvad du kan undgå, og det styrer dine valg, er det sandsynligvis angst – ikke kun stress.
Nogle angstreaktioner dæmpes med tiden, hvis de ikke vedligeholdes. Men de fleste angstlidelser forsvinder ikke bare, fordi der går tid.
Det skyldes, at angst er selvforstærkende. Undgåelse er det, der holder angsten i live – og undgåelse er det, vi naturligt griber til. Uden at bryde det mønster aktivt, kan angsten ligge lavt i perioder og blusse op igen, eller den kan sprede sig til nye områder.
Det er ikke et tegn på svaghed, at angst ikke forsvinder af sig selv. Det er en egenskab ved angstens mekanismer. Med den rette hjælp kan du arbejde dig ud af den – og langt de fleste oplever reel og varig bedring.
Ja – og det er ikke indbildning. Tarmsystemet og hjernen er direkte forbundet via nervesystemet, og kroppen skelner ikke mellem psykisk og fysisk fare.
Når angstens alarmsystem aktiveres, reagerer maven. Det kan give ondt i maven, kvalme, løs mave, forstoppelse eller en konstant uro i underlivet.
Hos unge er mavesymptomer faktisk en af de hyppigste fysiske reaktioner på angst – og de mistolkes ofte som noget rent fysisk.
Hvis du har tilbagevendende mavegener uden en medicinsk forklaring, kan det være værd at overveje, om angst spiller en rolle.
Vores medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig.
Vi er rigtig flinke og svarer hurtigt.
Drejer det sig om opstart, bedes du oplyse dit postnummer og hvorvidt du er medlem af Sygeforsikring “danmark”.
Telefontider:
Det kan være svært at vide, hvor man skal starte. Vi spørger derfor ind til din situation og hjælper dig med at matche med den psykolog, der passer bedst til dig – helt gratis og uforpligtende.
Book en afklarende samtale med os, eller ring til os på 60 80 87 09.