★★★★★

100+ anbefalinger

4,8 ud af 5 stjerner

Angst

100+ anbefalinger

Hvad er angst? Og hvordan får jeg det bedre igen? Stor guide om angst

Angst er kroppens alarmberedskab
At føle angst er stærkt forbundet med kroppen, og er derfor utroligt hårdt for både krop og sind. Angst opleves af mange som værende nogle særlige tanker eller situationer, der tricker kroppen, som hurtigt bliver helt lammet og ude af stand til at gøre noget.

Man kan sige at den måde kroppen reagerer på når den bliver angstfuld, svarer til at være i alarmberedskab. Hjernen har fejlagtigt signaleret til kroppen at der er fare på færde når den kommer i bestemte situationer, eller særlige tanker bliver tænkt. Det er rigtig godt at være i alarmberedskab, hvis der er en reel fare. Det er der dog ikke, når det er angsten der er på spil, og derfor bliver det unødigt hårdt for kroppen at skulle igennem et alarmberedskab op til flere gange om dagen.

Kender du det her?
- Dine hænder er svedige
- Du har hjertebanken
- Hovedet er fyldt med et konstant tankemylder
- Du sover dårligt
- Appetitten er væk
- En generel uro i kroppen

De konstante bekymringer ved angst

Der er mange som oplever angst som en overvældende bølge af bekymringer. Det kan være bekymringer for noget mere specifikt, som sociale situationer, åbne rum eller små lukkede rum, men også en generel angst, der bare er der hele tiden.

I diagnosesystemet findes der bl.a. disse former for angst:

  • Generaliseret angst
  • Eksamensangst
  • Socialfobi (Social angst)
  • Agorafobi (Angst for åbne rum)
  • Sygdomsangst
  • Panikangst
  • Enkeltfobi (fobi for edderkopper, elevatorer etc.)

Ofte oplever man ikke bare én af formerne, men flere af dem samtidigt. De hænger nemlig tit sammen, da de bagvedliggende mekanismer kan være de samme: Man bekymrer sig, og har rigtig svært ved at styre tankerne.

Angst kan opstå af flere årsager

Angst udvikler sig ofte fra reelle bekymringer for en specifik situation, der med tiden er “løbet løbsk” og blevet forstærket. Det kan begynde med en specifik situation, hvor man føler sig truet eller udstillet, og som efterfølgende giver anledning til en generel frygt for lignende oplevelser. For eksempel kan det at blive gjort til grin i en offentlig sammenhæng nogle få gange føre til en bredere angst for sociale situationer. I dette tilfælde begynder man måske at undgå sociale sammenkomster for at beskytte sig mod følelsen af ydmygelse.

Angst kan opstå af sociale påvirkninger og familiemønstre
Angst kan også opstå som følge af påvirkning fra omgivelserne, især fra nære relationer. Hvis man har set en ven eller et familiemedlem gennemgå en svær eller traumatisk oplevelse, kan dette trigge ens egen frygt for lignende situationer. I familien kan angst være særlig smitsomt. Hvis forældre har stærke bekymringer eller udviser angst for bestemte ting, kan børn nemt adoptere den samme frygt, selvom de ikke nødvendigvis har oplevet den samme udløsende faktor.

Tankemønstre og bekymringer kan starte angsten
En almindelig tankegang hos mange med angst er, at hvis man forestiller sig de værst tænkelige udfald, vil man være bedre forberedt, hvis det værste skulle se. På overfladen kan det virke fornuftigt, men i virkeligheden er det sjældent produktivt. Ofte bliver tiden og energien brugt på at bekymre sig om noget, det måske aldrig vil ske. Disse tankemønstre kan i længden fodrer til at angsten udvikler sig.

Det er derfor rigtig vigtigt at arbejde grundigt med tankerne og fortællingerne bag bekymringerne. Hvornår er de opstået? Hvorfor? Dækker de over noget mere?

Det er vigtigt at pointere, at angst altid har rødder i noget meningsfuldt og logisk for personen. Derfor er der også en del af én, der holder fast i angsten.

Psykologer der hjælper med angst

Amanda-Frederiksen-scaled
Amanda Frederiksen
Autoriseret psykolog,
København,
Gratis forsamtale
Anna-Rosendal-Di-Pilla-scaled
Anna Rosendal Di Pilla
Psykolog,
København,
Gratis forsamtale
Ida-Kring-Pagh-scaled
Ida Kring Pagh
Autoriseret psykolog,
København,
Gratis forsamtale
Laila-McFarlan
Laila McFarlan
Psykolog,
København,
Gratis forsamtale
Psykolog Anna Nielsen
Anna Nielsen
Autoriseret psykolog,
København,
Ledige tider
Åsa Jansson
Åsa Jansson
Autoriseret psykolog,
København,
Ledige tider
Lea Grundahl Benamar
Lea Grundahl Benamar
Autoriseret psykolog,
Århus,
Ledige tider
Ditte Maria Krøigaard
Ditte Maria Krøigaard
Autoriseret psykolog,
København,
Ledige tider
Psykolog-Josephine-Schultz
Josephine Schultz
Autoriseret psykolog,
Holte,
Ledige tider
Gitte-Hovgaard-psykolog
Gitte Hovgaard
Autoriseret psykolog,
Aarhus,
Ledige tider
Indlæser

Skriv til os her


Vi har tavshedspligt og behandler selvfølgelig din henvendelse fortroligt. Læs vores privatlivspolitik.
Der kan gå et øjeblik fra du har sendt, til den er gået igennem. Hav venligst tålmodighed. 🙂

Har du brug for hjælp eller vejledning?

Vores medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig.

Vi er rigtig flinke og svarer hurtigt.

Drejer det sig om opstart, bedes du oplyse dit postnummer og hvorvidt du er medlem af Sygeforsikring “danmark”.

Telefontider:

Mandag 11.00-16.00
Tirsdag 11.00-15.00
Onsdag 11.00-15.00
Torsdag 13.30-16.30
Fredag 11.00-15.00
Lørdag og søndag Lukket

Kroppens rolle ved angst

Kroppen har en rigtig stor rolle ved angst. Udover at tankerne påvirker kroppen til at udløse et særligt respons, påvirker kroppen faktisk også tankerne tilbage. Dette er meget vigtigt at få med i ligningen, og kan illustreres ved følgende eksempel:

... sker der først det, at personen af en eller anden årsag bekymrer sig meget for at flyve. Disse bekymringstanker medfører hjertebanken, svedige hænder, åndenød og i det hele taget en følelse af panik i kroppen. Når dette er sket nogle gange, begynder kroppen efterhånden at “lære” at den skal reagere på en særlig måde, når den går op i flyet, fordi hjernen nu flere gange har fortalt den, at det er farligt at gå ombord.

...

der også kobler hele situationen omkring flyvningen sammen med dens respons. Dvs. at kroppen nu også begynder at udløse sit angst-respons, når den hører flymotoren sætte i gang, ser stewardesserne og lugter den særlige lugt i flyet. Det betyder faktisk, at kroppen nu også af sig selv kan sætte gang i alarmberedskabet, uden om de bekymrede tanker. Når hjernen så registrerer at hjertet automatisk begynder at hamre hårdere idet man træder ind i flyet, kan det sætte gang i bekymringstankerne. Når man mærker at kroppen er bange, reagerer man også ved mentalt at blive bange.

Kroppen kan på den måde påvirke os til at tænke de bekymrede tanker, selvom vi ihærdigt forsøger at lade være. Man kan derfor opleve det som, at det er umulig at slippe angsten, og at det er noget andet der overtager krop og sind.

Træn din krop til at modstå tegn på angst

Følelsen af at man ikke kan kontrollere sin krop, er generelt en skræmmende oplevelse. For nogle er det dog en moderat følelse, som de kan arbejde sig mentalt ud af ved forskellige beroligende øvelser, mens det for andre er så voldsomme kropsreaktioner, at de bliver meget bange for dem. Dette sætter nu gang i en ny angstreaktion, hvor man bliver angst for angsten, og den kropslige reaktion kroppen medfører.

Spørgsmål som disse går igen, og kan lede til panikangst eller panikanfald, hvor kroppen går i det ultimative alarmberedskab.

  • “Hvad sker der med min krop?”
  • “Hvorfor reagerer jeg så voldsomt?”
  • “Skal jeg dø?”

Der er derfor rigtig mange onde cirkler på spil omkring angst, som både handler om hvad det er for nogle bekymringstanker der er på spil, men også hvilken rolle kroppen spiller i det hele. Derfor går behandlingen ud på at undersøge begge dele, og i mange tilfælde at øve sig i at udføre forskellige handlinger samt lære forskellige afslapningsteknikker.

Find en psykologafdeling nær dig

København
Aarhus
Holte
Online terapi