Særligt sensitiv

Særligt sensitiv

Har du nogensinde følt, at du er mere opmærksom på verden omkring dig end de fleste andre? Måske bliver du hurtigt overvældet af larm, stærkt lys eller følelsesmæssige situationer? Måske mærker du hurtigt, hvis stemningen i et rum ændrer sig, eller du bliver meget berørt af andres følelser. Hvis det lyder bekendt, kan du være en af de mange unge, der oplever at være særligt sensitiv.

Men hvad betyder det egentlig at være særligt sensitiv? Og hvordan kan man håndtere det, hvis man føler sig lidt mere “på vagt” end andre? Læs med, så ser vi nærmere på, hvad det handler om, og hvordan du kan få det bedre.

Hvad betyder det at være særligt sensitiv?

At være særligt sensitiv betyder ikke nødvendigvis, at du er overfølsom eller at noget er "forkert" med dig. Det er en måde, din hjerne og krop reagerer på omgivelserne. Nogle mennesker reagerer mere intenst på indtryk – som lyde, lys, dufte eller stemninger – og det er helt naturligt for dem.

Inden for psykologien bruger man ikke termen ”særligt sensitiv” som en tilstand i sig selv, da begrebet kan rumme rigtig mange ting, der endnu ikke er nok viden omkring. Mange fortæller dog at de er mere følsomme overfor fx sanseindtryk, end andre er, hvilket godt kan indikere at man er ekstra sensitiv.

Hvis du er særligt sensitiv, kan du måske også opdage, at du reagerer stærkere på følelsesmæssige oplevelser. Du mærker måske ting meget dybere, både når du er glad, men især når du er ked af det eller stresset. Det betyder ikke, at der er noget galt med dig, men at du simpelthen er mere opmærksom på verden omkring dig, og måske bliver hurtigere overvældet.

Hvordan kan det føles?

Her er nogle eksempler på, hvordan det kan føles at være særligt sensitiv:

Lyd og sanseindtryk

Du kan finde det svært at koncentrere dig i et højlydt miljø, som i klassen eller på en koncert, fordi lydene føles "for meget". Det kan også være, at du bliver irriteret eller træt af for meget lys, varme eller lugte.

Et eksempel fra en ung: "Jeg kan ikke være i et rum med meget støj, som når folk taler højt og flere snakker samtidig. Jeg føler mig simpelthen så overvældet, og det bliver som om, lydene bliver forvrænget og svært at håndtere."

Emotionelt overvældet

Du reagerer måske kraftigere på andres følelser og kan føle dig overvældet, hvis nogen er kede af det, vrede eller stressede. Det kan være svært at "slukke" for de følelser, du mærker.

Eksempel fra en ung: "Jeg har det svært, når mine venner er kede af det eller i dårligt humør. Det påvirker mig så meget, at jeg ofte selv bliver ked af det, selvom det ikke handler om mig."

Overanalysering

Du kan finde dig selv i at overveje tingene igen og igen, og måske føle, at du ikke kan slippe bekymringer eller små detaljer, der bekymrer dig.

Eksempel fra en unge: "Jeg tænker hele tiden på, om jeg sagde noget forkert til min ven. Jeg kan ikke lade være med at gå tilbage og analysere samtalen igen og igen."

At være meget opmærksom på andres behov

Du kan føle, at du skal tage hensyn til alle andre omkring dig og ofte sætte deres behov foran dine egne. Det kan gøre dig træt og følelsesmæssigt udmattet, fordi du sjældent tager pauser til dig selv.

Eksempel fra en ung: "Jeg mærker, når folk omkring mig er ked af det, og det gør mig virkelig oprørt, men det er svært for mig at sige nej, når nogen beder om hjælp."

Det er her vigtigt at skelne mellem en kropslig sensitivitet, og den følelsesmæssige sensitivitet. Oplever man kun at være sansemæssigt sensitiv, er det ikke sikkert det betyder at man skal gøre noget særligt ved det, andet end at man skal være opmærksom på hvornår man er overstimuleret.

Mærker man dog at sensitiviteten i højere grad handler om andre mennesker, kan det være et tegn på at der er flere andre ting på spil. Det kan selvfølgelig godt være at den sansemæssige følsomhed med tiden har fået én til at blive mere sensitiv følelsesmæssigt, men det bunder som regel også i andre ting, der kan være vigtige at forstå.

Hvorfor er nogen særligt sensitive?

Der er mange faktorer, der kan spille ind på hvorfor man er særligt sensitiv. Det kan være et resultat af, hvordan du er født, hvordan du er opvokset, eller hvilke livserfaringer du har haft. Her er nogle grunde til, at du måske føler dig særligt sensitiv:

Arv: Nogle mennesker er simpelthen født med en højere grad af sensitivitet. Det er en del af deres personlighed, og det betyder ikke, at der er noget galt med dem. Det er bare deres måde at opleve verden på, hvor sanseindtryk hurtigere overvælder systemet.

Tidligere erfaringer: Hvis du har oplevet svære eller traumatiske ting som barn eller teenager, kan du blive mere opmærksom på omgivelserne som en form for forsvar. Du har måske lært at være opmærksom på små detaljer for at beskytte dig selv.

Overfølsomhed overfor stress: Hvis du har været gennem perioder med meget stress eller angst, kan du blive mere sensitiv overfor stimuli og følelser, fordi din krop er i en konstant "alarmberedskab".

Hvordan kan man håndtere det?

Det er vigtigt at huske på, at det ikke nødvendigvis er noget dårligt at være særligt sensitiv. Det betyder bare, at du er mere opmærksom på verden omkring dig. Der er dog nogle ting, du kan gøre for at passe på dig selv og finde balance:

1. Sæt grænser: Hvis du oplever, at du bliver hurtigt overvældet, kan det være en god idé at lære at sætte grænser for, hvor meget du kan tage på dig. Du skal ikke altid sige ja til at hjælpe andre, hvis det går ud over din egen velvære. Det er vigtigt at tage sig tid til sig selv.
2. Få pause fra stimuli: Hvis du bliver overvældet af larm, lys eller mennesker, så sørg for at tage pauser. Det kan være en god idé at finde et stille sted, hvor du kan være alene i et stykke tid. Det hjælper din hjerne med at få ro.
3. Lær at regulere dine følelser: Hvis du mærker, at andres følelser påvirker dig for meget, kan du arbejde med at finde en balance, så du ikke bliver så opslugt af dem. Meditation, mindfulness og vejrtrækningsøvelser kan hjælpe dig med at få kontrol over dine egne følelser.
4. Søg støtte: Hvis du har svært ved at håndtere dine følelser eller oplever, at din sensitivitet påvirker din hverdag negativt, kan det være godt at tale med nogen, der kan hjælpe dig med at forstå det bedre. En psykolog kan hjælpe dig med at finde sunde strategier for at håndtere din sensitivitet på en måde, der gør det lettere at fungere i din hverdag.

Særligt sensitiv eller angst?

At være særligt sensitiv kan være et personlighedstræk, hvor en person er mere opmærksom på og påvirkes af stimuli fra omgivelserne end andre. Særligt sensitive personer har en tendens til at bearbejde information mere grundigt og kan føle sig mere overvældet af intense indtryk, men det betyder ikke nødvendigvis, at de føler sig bange eller ængstelige. Deres oplevelse af verden kan være mere intens, men ikke nødvendigvis forbundet med frygt.

Angst derimod er en følelsesmæssig tilstand, som ofte er forbundet med frygt, bekymring eller nervøsitet, og kan være intens eller langvarig. Angst kan være en reaktion på en faktisk trussel, men den kan også opstå uden en åbenlys fare (som i tilfælde af generaliseret angst, social angst eller panikanfald). Angst kan forårsage fysiske symptomer som hjertebanken, åndenød, svimmelhed, og uro. Personer med angst har ofte svært ved at slappe af, og de kan bekymre sig meget om fremtiden eller om at miste kontrol.

Kendetegn ved angst

• Følelse af nervøsitet, frygt eller ubehag uden en konkret årsag (eller overdrevet bekymring om specifikke ting).
• Fysiske symptomer som hjertebanken, åndedrætsbesvær, svedeture eller muskelspændinger.
• Overdreven bekymring om fremtidige begivenheder eller sociale situationer.
• Kan medføre undgåelse af visse situationer (som f.eks. sociale arrangementer eller bestemte steder).
• Angst kan føre til en følelse af tab af kontrol eller følelser af panik.

Da de to ting godt kan ligne hinanden, er det derfor enormt vigtigt at skelne, fordi man vil gå til de to ting vidt forskelligt.

De store forskelle mellem at være særligt sensitiv og at have angst er:

1. Oplevelse af stimuli: Særligt sensitive personer er ikke nødvendigvis bange, men de oplever verden som mere intens og har brug for at trække sig tilbage for at bearbejde indtrykkene. Angste personer kan derimod have en mere udpræget følelse af frygt eller bekymring for, hvad der kan ske, ofte uden konkret grund.
2. Reaktion på omverdenen: Særligt sensitive personer reagerer på stimuli med en form for overvældelse eller intensitet, mens angste personer reagerer med frygt og bekymring, der kan føre til undgåelse eller fysiske symptomer på angst.
3. Fysisk og mental tilstand: Angst medfører ofte fysiske symptomer som hjertebanken eller åndenød, mens særligt sensitive personer ikke nødvendigvis oplever sådanne symptomer – deres hovedudfordring er ofte at håndtere intensiteten af sanseindtryk.
4. Behandlingsmetoder: Behandling af angst kan involvere terapi og eventuelt medicin for at håndtere de fysiologiske symptomer. For særligt sensitive personer kan støtte bestå af at lære at tilpasse miljøet og finde måder at håndtere sanseindtryk på (f.eks. mindfulness eller afstressningsteknikker).

For at få klarhed over, hvad det er der er på spil, kan det være en god idé at kontakte en psykolog.

Hvordan kan en psykolog hjælpe?

En psykolog kan hjælpe med at forstå, hvordan det særligt sensitive påvirker dit liv. Ved at tale om dine oplevelser og følelser kan du få indsigt i, hvordan du kan håndtere sensitiviteten bedre. Psykologer bruger forskellige teknikker, såsom kognitiv adfærdsterapi (CBT), mindfulness og andre strategier, der kan hjælpe dig med at:

1. Forstå dine reaktioner: Psykologen kan hjælpe dig med at opdage, hvorfor du reagerer, som du gør, og hvordan du kan håndtere det bedre.
2. Sætte sunde grænser: Hvis du føler, at du altid sætter andres behov foran dine egne, kan en psykolog hjælpe dig med at arbejde med at sætte grænser og lære at sige nej uden at føle skyld.
3. Lære at regulere følelser: Hvis du føler, at du bliver overvældet af dine egne følelser, kan psykologen hjælpe dig med teknikker til at få ro og håndtere følelsesmæssige udfordringer.
4. Skabe balance: Du kan få hjælp til at finde måder at balancere din sensitivitet, så det ikke bliver en hindring i dit liv, men en styrke.

At være særligt sensitiv er en naturlig del af at være menneske, og det betyder ikke, at du er "svag" eller "for meget". Det betyder, at du oplever verden på en meget nuanceret måde – og det kan både være en gave og en udfordring. Hvis du føler, at din sensitivitet gør livet svært at håndtere, kan en psykolog være en stor hjælp til at finde ud af, hvordan du bedst passer på dig selv. Husk, det handler om at finde balance – så du både kan være opmærksom på verden omkring dig, men også give dig selv tid til at lade op og tage vare på dig selv.

Er du i tvivl om du er særligt sensitiv, kan du prøve at tage denne Test - Er du særligt sensitiv?

Læs mere om vores psykologer her

Relaterede emner: