Bekymringer

Bekymringer. Vi kender dem alle sammen.

De små, irriterende stemmer i vores hoveder, der konstant fortæller os, at noget er galt eller vil gå galt.

Men hvorfor opstår de? Og hvordan kan vi håndtere dem?

Lad os dykke ned i tankespindene og finde ud af det:

Bekymringstanker kan være en lammende tilstand, der indfanger personer i en evig spiral af “hvad nu hvis”-scenarier. Disse tanker manifesterer sig ofte som en konstant summen i baghovedet, der dræner energi, reducerer livskvaliteten og skaber en følelse af magtesløshed. Særligt unge og deres forældre kan finde sig fanget i dette mønster, søgende efter løsninger i et desperat forsøg på at finde ro. Men hvorfor er disse bekymringer så dominerende, og hvordan kan vi arbejde med dem?

Hvad er bekymringstanker?

Bekymringstanker er gentagne, negative tanker om fremtidige hændelser, der ofte er irrational eller overdrevne. Bekymringer er som små djævle, der hele tiden hvisker negative scenarier i vores ører. Det kan være tanken om ikke at bestå en vigtig eksamen, frygten for at blive afvist af vennerne eller bekymringen for, hvad fremtiden mon bringer.

For eksempel kan bekymringstanker om skolearbejde føles som en evig kamp mod uretfærdighed, når man knokler for gode karakterer, men alligevel føler, at det aldrig er godt nok. Bekymringstanker opstår typisk i forsøget på at forudse og forberede sig på alle mulige udfald for at undgå potentielle farer. Ironisk nok ender denne mentale tilstand med at skabe yderligere angst og depression, frem for at beskytte os mod dem.

Disse tanker kan have en række negative konsekvenser, herunder søvnmangel, frygt for at udforske nye muligheder, og lavt selvværd. Selvfølgelig søger vores hjerne efter løsninger på vores bekymringer, men ironien er, at mange af disse bekymringer ikke er problemer, der faktisk kan løses på traditionel vis.

Bekymringer kan opstå af mange grunde. Måske har vi haft en dårlig oplevelse tidligere, der sætter sig fast i vores sind og får os til at frygte gentagelsen. Eller måske er vi under pres fra skole, arbejde eller sociale forventninger, hvilket får vores bekymringer til at eskalere.

Særligt unge kan være særligt sårbare over for bekymringer på grund af de mange forandringer og udfordringer, de står over for i livet. Overgangen fra barn til voksen er fyldt med usikkerhed og pres, hvilket kan forstærke følelsen af bekymring og angst. Som ung står man ofte i nye situationer, man aldrig har håndteret før, og usikkerhed på sig selv og andre er derfor en naturlig baggrundsfølelse for rigtig mange. Derfor skal der mindre til for at unge kommer ind i en negativ spiral af bekymringstanker, der ender med at få store konsekvenser for den mentale trivsel.

Effekterne af bekymringstanker

Bekymringstanker kan føles som en uendelig kamp mod et imaginært spektrum af scenarier. Dette mentale pres kan føre til en række psykologiske og fysiske symptomer, såsom angst, depression, træthed, og mangel på koncentrationsevne. De skaber en frygt-baseret tilværelse, hvor selv det, at tage små skridt ud i verden, kan synes overvældende.

Når man har det på denne måde, oplever man ofte sekundære problemer, som søvnbesvær, konstant stress, social usikkerhed, lavt selvværd, pleaser-adfærd, perfektionisme mm.

Problemløsning eller følelsesmæssig bearbejdning?

Interessant nok er bekymringstanker ofte ikke så meget et spørgsmål om problemløsning, men snarere et udtryk for svære følelser. Disse følelser forsøger vi at bearbejde gennem vores bekymringer, hvilket kan skabe en ond cirkel, hvor tanker og følelser fodrer hinanden. Det er derfor vigtigt at genkende, når vores “løsninger” faktisk er udtryk for følelsesmæssig undvigelse, snarere end konstruktivt tankearbejde.

Hvordan hjælper samtaleterapi?

En af de mest effektive måder at arbejde med bekymringstanker på er gennem samtaleterapi. Gennem terapi kan man lære at identificere, udfordre og ændre de negative tankeprocesser, som ligger til grund for bekymringerne. Her kan man også arbejde på følelsesbearbejdning og forså hvilke forståelser om sig selv og verden, der ofte ligger bag bekymringstendenserne. Måske man kan have en idé om at det gode altid vil gå galt, og at man grundlæggende set ikke fortjener succes?

Er dette en kerneantagelse bag den konstante produktion af bekymringstanker, sidder man ubevidst og venter på at alt skal falde fra hinanden. Det er et spørgsmål om tid, og bekymringstankerne har til formål at forhindre katastrofen. Lige netop derfor er det vigtigt at forstå den dybere grund til bekymringerne, og hvad der dybest set driver dem.

Hvis bekymringerne begynder at påvirke dagligdagen negativt eller føles uovervindelige, kan det være en god idé at søge hjælp hos en psykolog. Er bekymringstankerne blevet styrende for ens liv, kan det være rigtig svært selv at komme ud af, og det kan være svært for andre at forstå hvad der er på spil for én.

Bekymringstanker er en tung byrde at bære, især for unge og deres forældre, der kæmper for at finde balance i et stadig mere komplekst samfund. Det er vigtigt at huske på, at mens disse tanker kan virke overvældende, er der hjælp at hente gennem samtaleterapi. Ved at arbejde med en psykolog, kan man begynde at adskille produktive tanker fra destruktive bekymringer, og finde en vej ud af frygtens labyrint.

Er du eller en du kender plaget af bekymringstanker, kan det første skridt mod en lettere hverdag være at søge psykologhjælp. Dette kan bl.a. være igennem individuel terapi, som du kan læse om her.

Selvom bekymringer er en naturlig del af livet, er det vigtigt at lære at håndtere dem på en sund måde, så de ikke overtager livet. Ved at være åbne om bekymringstanker og søge støtte, kan alle lære at tackle dem mere effektivt og trives mere i livet.

Se også webinaret “Få styr på dine bekymringstanker“.

Relaterede emner: