Velkommen til UngTerapi
Her er det, du skal vide inden din første samtale
Kære du,
Jeg er rigtig glad for at du har valgt at starte hos os i UngTerapi, og jeg lover dig for at du er i gode hænder!
Alle vores psykologer er super dygtige, og har rigtig meget erfaring med at tale med unge som dig. At starte i terapi kan være svært, og derfor er det vigtigt at du er tryg og føler dig hjemme hos os. Vi går rigtig meget op i at give dig lige netop dét, du har brug for, så du får det bedst mulige forløb hos os.
Når du starter i terapi, vil du opleve, at det vil ændre mange ting i dit liv til det bedre. Men at gå i terapi er ikke en dans på roser, og det er hårdt arbejde. Det er naturligt at det kan være svært at tale om dét, der er udfordrende i livet, og nogle gange vil du måske gå slukøret fra samtalen. Nogle gange kan du måske tænke at du ikke udvikler dig nok, eller at det er for hårdt. Men hæng i! Den positive udvikling kræver tid, og tålmodighed gør underværker!
Hvor lang tid tager terapi? Det er svært at sige, men en tommelfingerregel er at det tager mindst 5 gange at skabe en god udvikling, og ofte kan det også tage længere tid.
Er du i tvivl om noget, så tal altid med din psykolog om det. Jo mere åben du er, jo bedre bliver terapien også, fordi psykologen nemmere vil forstå hvad du har brug for.
Tag lige 2 sekunder, og mind dig selv om, hvor sej du egentligt er! Du har valgt at starte i terapi, fordi du gerne vil ændre på nogle ting i dit liv, og du har besluttet dig for at det skal være nu.
Ja, det kan også være super angstprovokerende, men nu gør du det! Allerede dét er første skridt på vejen til udviklingen, og måske du allerede kan mærke det lidt? Måske det lidt føles som at give sig selv et kram?
Hold fast i dit mod og din beslutning, selv når det er svært.
Du er også ALTID velkommen til at kontakte os på [email protected] eller på 60808709, hvis du har spørgsmål til terapiforløbet. Det vigtigste for os er at du får den hjælp du har brug for.
Med venlig hilsen,
Maja Vain Gilbert
Chefpsykolog og leder af UngTerapi
Gratis onlineforløb
Selvværdskursus
Se introvideoen her (1:40)
Kurset er til dig, som skal til at starte i terapi hos UngTerapi.
- 14 videolektioner med 75 minutters video!
- 18 øvelsesark der hjælper dig med at forbedre dit eget selvværd!
- Normalt koster kurset 1.150 kr, men vi har valgt at give dig gratis adgang, fordi du er klient hos os, og vi gerne vil understøtte din forandringsproces så godt som muligt. Knappen nedenfor giver dig gratis adgang.