Lavt selvværd

  • Når jeg siger noget i timen, lyder det altid lidt dummere end når andre siger noget.

  • Mine veninder/venner er pænere end mig.

  • Jeg må knokle mere end andre i skolen, da jeg ellers ikke dur til det
  • Jeg ser sjældent lige så godt ud som mine veninder/venner til fester
  • Når jeg ser mig selv i spejlet, bliver jeg altid lidt ked af det
  • Jeg arbejder hårdt for at andre ikke skal opdage, at jeg ikke er lige så god/klog/smuk som dem

Hvis du kan svare ja til flere af disse sætninger, kan det tyde på at du har lavt selvværd.

Utroligt mange unge går rundt og har et lavt selvværd. Grundlæggende set betyder det, at man ikke synes at man er lige så værdifuld som andre mennesker, og at man føler at alt det man siger og gør enten er dårligere eller dummere, end hvad andre gør.

Dette betyder at man ofte dømmer sig selv meget hårdt og konstant er meget selvkritisk.

Konstant at være bagud på points

At have lavt selvværd kan sammenlignes med et barometer fra 0-100, hvor alle starter på 0 og herefter arbejder sig opad i “tabellen”, jo bedre man bliver til noget. Med undtagelse af en selv selvfølgelig. For man starter nemlig ikke på 0 sammen med de andre – man starter på minus! For mange med lavt selvværd kan det være svært at forklare følelsen rationelt, men det er en grundlæggende fornemmelse af at andre er bedre end én selv.

Når man føler sig mindre værd end alle andre, betyder det at man skal arbejde meget hårdere end alle andre for at nå de samme resultater, og i sidste ende føle sig lige med andre. Det kan bl.a. betyde at man:

  • Læser lektier som vanvittig for at være sikker på, at man ikke dummer sig i timen.
  • Bruger meget lang tid på at vælge tøj og gøre sig klar til skole/arbejde/fest, da man ikke vil være den dårligst klædte.
  • Har svært ved at sige fra over for venner/kæreste/familie, da de jo nok har mere ret i det de siger, end man selv har.

Frygten for at blive “afsløret”

Kendetegnet ved lavt selvværd er at man ofte handler ud fra en frygt om, at andre skal opdage at man ikke er noget værd. Man læser derfor ikke lektier, fordi man glæder sig til at fremlægge og vise hvad man kan – man gør det af frygt for at andre skal nedgøre én for sin dumhed.

Hele forskellen ligger i den konstante følelse af at skulle leve op til nogle krav der føles uendelige, frem for at gøre ting af ren og skær nysgerrighed, interesse og lyst. Derfor arbejder mange rigtig hårdt, hvilket ofte giver sig til kende i perfektionisme, hvor hver forkerte detalje kan fælde og afsløre én. Alting skal derfor være i orden, og det er svært at hvile i sig selv og tanken om at man nok skal klare det hele fint.

Problemet er at forestilligen om at være bagud på point ikke aftager jo dygtigere man bliver til noget, men vil fortsat vil være der ligemeget hvor pæn man er, dygtig man bliver i skolen eller hvor god en kæreste man bliver. Følelsen af aldrig at slå til er der stadig, på trods af den store indsats.

Hjernen er konstant på overarbejde

At være så meget på overarbejde både fysisk og psykisk er enormt belastende – særligt for psyken – og det er ikke usædvanligt at føle sig træt og udmattet det meste af tiden.

Det er hårdt for hjernen at tænke så mange tanker der nedgør én selv hele tiden, og processen binder utroligt meget mental energi, der kunne have været brugt andre steder. Det kan derfor være endnu mere svært at overskue sit eget liv og – there you go – så har man et styks ond cirkel 2 go! Man bekræfter dermed sig selv i at man ikke er noget værd, for man kan jo ikke engang overskue at gå ud med skraldet! Hvordan skal man så nogensinde kunne lige så meget som andre?

Forestillingen om at være det sorte får

Idéen om ikke at være lige så meget værd som andre, er ofte en historie man har taget med sig fra man var helt ung. Har man i tidens løb været ude for voksne der ikke har støttet én nok igennem ens liv eller fået én til at føle sig forkert, kan man med tiden typisk begynde at tolke det som at man ikke er værd at støtte eller bruge tid på.

De historier man i løbet af livet skaber om sig selv er med til at udgøre rammen for hvordan man senere i livet handler – dvs. at det man tror om sig selv vil man altid bekræfte, fordi man så fx tør/ikke tør at gøre nogle særlige ting i fremtiden. Man tager derfor hele tiden forestilligen om at være dårligere end andre med sig ind i sit nye voksen/ungdomsliv, selvom ens liv nu ser anderledes ud.

Det kan derfor være svært selv at komme ud af de forestillinger, hvor man ofte har brug for at få andres perspektiver på sig selv. For at slippe ud af det lave selvværd skal man arbejde med sine egne fortællinger og på at “genfortælle” historien om hvem man er – nemlig et menneske der, på lige fod med andre, er af uendelig stor værdi og som fortjener ubetinget omsorg, kærlighed og anerkendelse.

Kontakt os

Har du spørgsmål til om vi kan hjælpe dig, eller ønsker du bare en tid?

Her kan du spørge til alt omkring terapien, og høre om UngTerapi kan hjælpe dig. 

Eller ring 60 80 87 09  

man. & fre. 9-12, ons. 8-11

Book en tid nu