Hvad er forskellen på en psykolog, psykiater, psykoterapeut og en coach?

Er en psykolog bedst for mig? Eller måske er det smartere med en psykoterapeut? Hvad er det nu lige, der er forskellen på en psykiater og en psykolog? Og hvad er en coach? Når du har læst den her artikel, er du knivskarp på hvad forskellen egentlig er.

Af psykolog Maja Vain Gilbert. Senest opdateret d. 21. april 2020

 

Hvis jeg fik en øre for hver gang, jeg var blevet stillet ovenstående spørgsmål, var jeg nok millionær i dag… Eller i hvert fald okay rig. Nevermind. You get the point.

Jeg forstår det skam virkelig godt. Hvis der er noget behandlerverdenen er gode til, så er det kontinuerligt at finde på utroligt mange kreative erhvervstitler – også selvom ingen fatter hvad det dækker over.

Man kan måske godt synes det er lidt ironisk, at der af og til hersker en forvirret stemning i terapi-land, når den verden jo er til for, at guide mennesker i den rigtige retning. Men for et menneske, der rent faktisk har brug for den helt rette behandling, er det ret alvorligt.

Det er meget vigtigt, at man ikke lader sig narre af spændende titler, og en flot, lang liste af efteruddannelser, når man skal finde den rette behandler. Og det bør i høj grad også være i behandlernes interesse, at skabe lidt mere ro i dette slarafenland, da det i værste ende kan give klienter, der ikke får den rette behandling.

Så hvad dækker de forskellige titler egentligt over, og hvad er de gode til?

OBS! Jeg bliver lige nød til, at komme med en kraftig indrømmelse her. Jeg er psykolog, og kan muligvis komme til, at skrive lidt ud fra det perspektiv. Jeg har dog virkelig anstrengt mig for, at se det fra de forskellige behandler-perspektiver.

Hvad er en psykiater?

En psykiater er en læge, der har specialiseret sig inden for psykiatrien. Psykiateren arbejder for det meste på psykiatriske afdelinger på hospitaler, hvor psykiateren bl.a. kan have samtaler med patienterne, stille diagnoser og udskrive medicin.

Da psykiaternes faglige udgangspunkt stammer fra lægefaget, har de ofte en mere medicinsk/biologisk tilgang til menneskets mentale sundhed, og ved rigtig meget om, hvordan psykisk sygdom spiller sammen med forskellige processer i hjernen.

Psykiateren er de eneste i dette behandlerfelt, der kan udskrive medicin og stille psykiatriske diagnoser.

Hvad er en psykolog?

Psykologen har en kandidatuddannelse i psykologi fra universitetet. Psykologuddannelsen svarer til lægevidenskaben, bare inden for ”den mentale anatomi”. Psykologen er bl.a. uddannet inden for menneskets psykiske udvikling fra barn til voksen, psykiske lidelser, pædagogik mm.

Derfor favner psykologens uddannelse bredt, hvor psykologen fx både kan arbejde med hjerneforskning, i skolevæsnet og med samtaleterapi.

Når en psykolog så arbejder med samtaleterapi, som vi fx gør i UngTerapi, så laver psykologen ”psykoterapi” (terapi for psyken). Dette er også et felt, som psykologuddannelsen dækker, hvor psykologens grundviden om psykiske fænomener gør, at det er muligt at trække på meget forskellig viden under behandlingen.

Psykologer kan blive autoriseret efter minimum 2 år med praktisk arbejde og en vis mængde supervision.

Hvad er en psykoterapeut?

Psykoterapeut-titlen er IKKE en beskyttet titel hvilket gør, at alle faktisk kan kalde sig for ”psykoterapeut”. Psykologer, der udøver psykoterapi, kalder sig bl.a. for psykoterapeuter, hvorfor forvirringen her så bliver total…

For psykologer må gerne kalde sig psykoterapeuter, men psykoterapeuter må ikke kalde sig for psykologer, da det er en beskyttet titel.

Så i princippet kan Linda fra døgnnetto godt en sen aften pludselig beslutte sig for, at hun vil åbne en psykoterapeutisk praksis, uden at der er noget ulovligt i det. Der har derfor hersket en del forvirring i behandlerbranchen om, hvordan man så kan skelne fårene fra bukkene.

Hvordan sikrer man, at ”psykoterapeut”-titlen ikke blot er en hul skal, der ikke indeholder andet, end autodidakte spasmagere, der skal tjene nogle hurtige penge?

Til det har psykoterapeutforeningen forsøgt, at lave nogle retningslinjer for, hvad man skal kunne leve op til, når man kalder sig for psykoterapeut.

  • Psykoterapeuter har selv været i terapi
  • Psykoterapeuter har en 4 årig deltidsuddannelse (betyder her som regel aftensskole 2 gange om ugen)
  • Psykoterapeuter arbejder udelukkende med samtaleterapi, og ikke med svære psykiske lidelser.

Har man gennemgået en psykoterapeutisk uddannelse, der er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening, lever man op til disse krav. Så kig efter dette, hvis du vil finde en psykoterapeut.

Hvad er forskellen på en psykoterapeut og en psykolog?

Psykoterapeuter kan i høj grad siges, at overlappe psykologernes domæne, når det kommer til samtaleterapi. Forskellen er blandt andet, at psykologen har en væsentligt større baggrundsviden, der gør, at psykologen fx har mulighed for at jonglere med mange forskellige behandlingsretninger samtidig. Psykologen kan i samtalerne også gøre brug af sin udviklingspsykologiske viden, viden om pædagogik, samt være opmærksom på diagnoser.

Ja, jeg ved godt, at den smøre tydeligvis kommer fra en psykolog der mener, at hendes uddannelse er verdens bedste. Og hånden på hjertet – det gør jeg skam også, det er ingen hemmelighed.

Det betyder dog ikke, at jeg ikke også kan se det fra den anden side.

Grunden til, at psykoterapeuter alligevel har et arbejde og faktisk giver psykologer godt med kamp til stregen er, at de fleste gør det skide godt. Man kan jo spørge sig selv, om det altid er vigtigt, at have en lang fin uddannelse, eller om det vigtigste er, at man kan sit håndværk?

Psykoterapiuddannelsen er, så vidt jeg forstår, meget praktisk funderet, hvor det handler om at blive dygtig til samtaleterapi. Så selvom man ikke uddannes i hele den psykisk anatomi, så lærer man alligevel at behandle ”almindelige” problemer gennem samtaleterapi, hvilket jeg tror på nogle områder, kan gøre det hele mere enkelt for alle.

Det er ingen hemmelighed, at psykologer og psykoterapeuter i mange år har kæmpet om det samme marked, hvor nogle psykologer kan synes det er ”snyd” at psykoterapeuter kan komme ind fra højre, og nuppe en andel af det, de føler er deres marked.

På den anden side, kan psykoterapeuter mene, at nogle psykologer kan bruge deres titel til, at få anerkendelse inden for et felt, de ikke nødvendigvis har nok erfaring indenfor.

Personligt tænker jeg, at det selvfølgelig er vigtigt at sikre sig, at den behandler man vælger, har de fornødne kvalifikationer, og er specialiseret inden for det felt, man hører under. Men har man sikret sig det, handler det i sidste ende om, at man kan få bygget en tryg og tillidsfuld relation op til sin behandler.

Så er resten smag og behag.

Hvad er en coach?

Coaching har inden for de seneste 20 år virkelig vundet indpas på det danske behandlermarked, og der findes i dag coaches inden for alt. ”Scorecoaches”, ”vækstcoaches”, ”selvudviklingscoaches”, ”stresscoaches”, ”livscoaches” – you name it!

Coaches bliver brugt til rigtig mange spændende ting, både i den offentlige sektor, og i store private virksomheder. Det er bestemt mit indtryk, at de er kommet for at blive.

Og det er nu alligevel ikke helt så tosset, man skal bare vide hvad de kan, og ikke kan.

På samme måde, som at ”psykoterapeut”-titlen ikke er beskyttet, så er ”coach”-titlen det heller ikke. Det er nemlig derfor, der er så utroligt mange kreative variationer af titlen, hvilket virkelig også har været med til, at skabe røre i behandler-andedammen.

For hvad er hvad, og hvad betyder det? For at gøre forvirringen total, så kan psykologer og psykoterapeuter også coache, hvilket blot er betegnelsen for en samtaleteknik, og en tilgang til samtalen.

Jeg har ikke tænkt mig, at gennemgå samtlige coach-titler i landet, men kort gennemgå tankegangen bag coaching.

Coaching betyder egentligt, at der bruges et objektivt redskab til, at styre samtalen mod et bestemt mål. Altså ved hjælp af nogle særlige teknikker, hjælper coachen med, at man får snakket sig hen mod et bestemt mål, som man ofte har fastlagt på forhånd.

Målsætninger er derfor ofte i centrum for coachingsamtalen, da det handler om, at hjælpe personen med at overkomme sine egne begrænsninger, og komme hen til sit mål.

Hmm…men vil vi alle ikke det? Og er det så ikke bare det samme som det psykoterapeuten og psykologen laver?

Hvad er forskellen på en coach og en psykolog?

Der er faktisk en del store forskelle, hvor man først og fremmest kan sige, at coachen ikke går så dybt ned, som man gør i psykoterapi. Coachen koncentrerer sig ikke ret meget om fortiden og større psykiske vanskeligheder, men fokuserer på hvordan landskabet ser ud i dag, og hvad man konkret kan gøre for, at rykke sig.

Det er her MEGET vigtigt at understrege, at coaching hverken er terapi, vejledning eller rådgivning. Det er derfor ikke her du får talt om de meget vanskelige ting, men snarere her du lærer, hvordan du finder motivationen til at præstere på nogle forskellige parametre.

Min helt personlige holdning til coaching er, at det er rigtig godt for personer, der ikke har brug for så meget snakken rundt, men som blot har brug for, at komme i omdrejninger.

Coaching er godt for et menneske, der fx har nogle vanskeligheder i sin karriere, hvor det handler om karrieren, og ikke 180 andre ting, der stammer tilbage fra dengang mor forlod én som barn. Så kan du godt glemme coaching, for så er det højst sandsynligt ikke nok med en motiverende samtale.

Har du derfor en idé om, at du lige skal finde gejsten frem igen, ved at blive mindet om, at du altså har en masse ressourcer, så kan coaching være super godt.

Men har du omvendt en fornemmelse af, at det her godt kan stikke en anelse dybere, så ville jeg ikke satse mine penge på den traver.

Hvordan vælger man?

Det store problem er jo, at man kan have svært ved at vide, hvad der vælter ud af godteposen, når der først er lukket op. Så hvordan kan man vide, om det skal være det ene eller det andet?

Jeg vil vove at påstå, at man dybest set godt kan fornemme, om det blot er overfladen, der skal skrabes, eller om man skal være ude med den helt store spade. Og vær nu ærlig omkring det, drop at tænke med pengepungen, eller lade din angst for at åbne op, vinde over dig. For i sidste ende, bider det dig i halen. Find hellere den rette behandler fra start, da det på sigt giver dig et meget bedre grundlag for, at få det bedre.

Er du alligevel i tvivl, så ring de forskellige behandlere op, og få en snak om, hvordan netop de gør det hos dem. Fornem dem som mennesker, og mærk efter, om du tror du ville kunne få en tillidsfuld til netop denne behandler. Det er ofte det, der i sidste ende gælder.

Har jeg brug for en psykolog?

Få svar på 1 minut!

Start testen!

Ring til os

København: 60 80 87 09

Mandag: 12.15 – 15.00 Tirsdag: 13.00 – 16.00 Onsdag: 7.30 – 11.00 & 15.00 – 17.00 Torsdag: 9.00 – 12.00 & 15.00 – 17.00 Fredag: 12.15 – 15.00

Aalborg: 60 80 81 67

Har ikke faste telefontider

Skriv til os

Har du spørgsmål?

 

Vi har tavshedspligt og behandler selvfølgelig din henvendelse fortroligt. Læs vores Privatlivspolitik.

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om forskellen på en psykolog, en psykiater, en coach og en psykoterapeut

 

Hvad er en psykolog?

Psykologen har en kandidatuddannelse i psykologi fra universitetet. Psykologuddannelsen svarer til lægevidenskaben, bare inden for ”den mentale anatomi”. Psykologen er bl.a. uddannet inden for menneskets psykiske udvikling fra barn til voksen, psykiske lidelser, pædagogik mm. Derfor favner psykologens uddannelse bredt, hvor psykologen fx både kan arbejde med hjerneforskning, i skolevæsnet og med samtaleterapi.

Hvad er en psykoterapeut?

Psykoterapeuter arbejder med psykoterapi eller samtaleterapi. Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel, så psykologer må gerne kalde sig psykoterapeuter, men psykoterapeuter må ikke kalde sig for psykologer.

Hvad er forskellen på en psykoterapeut og en psykolog?

Både en psykoterapeut og en psykolog behandler med samtaleterapi. Forskellen er blandt andet, at psykologen har en væsentligt større baggrundsviden, der gør, at psykologen fx har mulighed for at jonglere med mange forskellige behandlingsretninger samtidig. Psykologen kan i samtalerne også gøre brug af sin udviklingspsykologiske viden, viden om pædagogik, samt være opmærksom på diagnoser.

Hvad er en psykiater?

En psykiater er en læge, der har specialiseret sig inden for psykiatrien. Psykiateren arbejder for det meste på psykiatriske afdelinger på hospitaler, hvor psykiateren bl.a. kan have samtaler med patienterne, stille diagnoser og udskrive medicin. Da psykiaternes faglige udgangspunkt stammer fra lægefaget, har de ofte en mere medicinsk/biologisk tilgang til menneskets mentale sundhed, og ved rigtig meget om, hvordan psykisk sygdom spiller sammen med forskellige processer i hjernen. Psykiateren kan udskrive medicin og stille psykiatriske diagnoser.

Hvad er en coach?

Coaching betyder egentligt, at der bruges et objektivt redskab til, at styre samtalen mod et bestemt mål. Altså ved hjælp af nogle særlige teknikker, hjælper coachen med, at man får snakket sig hen mod et bestemt mål, som man ofte har fastlagt på forhånd. Målsætninger er derfor ofte i centrum for coachingsamtalen, da det handler om, at hjælpe personen med at overkomme sine egne begrænsninger, og komme hen til sit mål. Coach er ikke en beskyttet titel.

Hvad er forskellen på en coach og en psykolog?

Coachen ikke går så dybt ned, som en psykolog. Coachen koncentrerer sig ikke ret meget om fortiden og større psykiske vanskeligheder, men fokuserer på hvordan landskabet ser ud i dag, og hvad man konkret kan gøre for, at rykke sig.

Har jeg brug for en psykolog?

Prøv testen: Har jeg brug for en psykolog? Det tager cirka ét minut.