LGBTQIA+

Hvad betyder LGBTQIA+? 🏳️‍🌈

At forstå, hvad LGBTQIA+ betyder, kan være en hjælp for unge, der føler sig forvirrede omkring deres kønsidentitet og seksualitet.

• Kender du dét der med at få en klump i maven, hver gang du skal klæde om til idræt?
• Eller at alt dit tøj skal sidde løst og være baggy, så andre ikke kan se dine kropsformer?
• Måske du også kender til ubehaget ved at være med i en samtale om dating og kærester, fordi du er bange for at nogle skal opdage den forvirring og skam du føler?

Så kan det tyde på, at det er ekstra vigtigt for dig at læse med her. 

Forklaring af LGBTQIA+

LGBTQIA+ er en paraplybetegnelse, der favner en bred vifte af identiteter og oplevelser, der ofte er underrepræsenterede eller misforståede i samfundet. 

LGBTQIA+ betyder:

• Lesbian: Bruges om kvinder som er tiltrukket af andre kvinder.
• Gay: Bruges om mænd som er tiltrukket af andre mænd. Men kan også bruges som en paraplybetegnelse for alle, som er tiltrukket af sit eget køn.
• Bisexual: Biseksuelle mennesker er tiltrukket af både mænd og kvinder. Biseksualitet kan nogen gange blive misforstået som et pit stop på vejen til at blive homoseksuel, men det er det ikke. Selvom seksuelle identiteter kan skifte over tid, er biseksualitet sin egen identitet.
• Transgender: En betegnelse for alle personer, hvis kønsidentitet ikke matcher det køn de har fået fra fødslen. Det kan inkludere transkvinder (Kvinder som blev født som hankøn), transmænd (mænd som blev født som hunkøn) og nonbinære personer (som har været han- eller hunkøn ved fødslen)
• Queer / Questioning: Denne betydning kan være forskellig alt efter hvem du snakker med. Oftest bruges det om Queer, som er en paraplybetegnelse, der kan referere til næsten alle i LGBTQIA+-miljøet. Mange foretrækker Queer, fordi det føles altomfavnende. At være queer handler ikke om dit fysiske køn eller din kønsidentitet, men om begge dele. Q kan også referere til Questioning – det er enhver som udforsker sin kønsidentitet eller køn.
• Intersex: Interseksuelle mennesker er født med både mandlige og kvindelige kromosomer. Intersex personer er ikke trans, men deres identiteter er ofte udskammet – ligesom mange andre i LGBTQIA+-miljøet.
• Asexual: Aseksuelle mennesker føler ikke nogen seksuel tiltrækning overhovedet. De kan stadig føle romantisk tiltrækning, så de kan være på dates, være i faste forhold eller blive gift. De kan også vælge at deltage i seksuelle aktiveteter eller kun at have sex på visse betingelser. Aseksualitet er et spektrum, så der er ikke nogen “rigtig” måde at være aseksuel på. Det handler om dit forhold til sex og seksualitet, og det kan være flydende eller statisk.
• + Plus: Der er et + tegn til sidst for at inkludere alle dem, som ikke er i akronymet LGBTQIA, men stadig identificerer sig som en del af miljøet. Det kan være fx nonbinære, pansexuale, aromantiske, genderfluid og mange andre.

Det er vigtigt at anerkende og forstå LGBTQIA+, fordi det hjælper med at skabe en mere inkluderende og respektfuld verden, hvor alle kan føle sig set og accepteret for den, de er. For unge, der kæmper med deres identitet, kan det at finde et fællesskab og få ord på deres oplevelser være en stor lettelse.

At føle sig forkert og ikke høre hjemme

Mange unge, der er ved at udforske deres kønsidentitet eller seksualitet, oplever en dyb følelse af at være forkert eller ikke høre hjemme. Denne følelse kan være overvældende og føre til, at man isolerer sig selv eller føler sig ensom.

Det kan være svært at navigere i en verden, hvor man ikke føler, at man passer ind i de traditionelle normer og forventninger. Denne usikkerhed og forvirring kan gøre det endnu mere udfordrende at finde sin plads og føle sig accepteret.

Uanset om man har venner der er nemme eller svære at snakke med, har mange LGBTQIA+ personer det svært med at åbne op over for selv de nærmeste. For hvad nu hvis de alligevel ikke vil acceptere én? Hvad nu hvis de trækker sig fra én eller bliver bange for ens seksualitet? Og kan man overhovedet tale med nogle om det, hvis man stadig er i tvivl om hvad man egentligt føler sig som?

Det er meget naturligt, at man kan synes det er svært at åbne op over for nogle, hvis man ikke er helt sikker på hvad det er man selv føler. Men processen med at lægge sig mere fast på sin kønsidentitet kan tage lang tid, og ændre sig selv efter man har lagt sig fast. Man har i processen brug for nære relationer til at tale med og være med én i processen med alle de mange op og nedture der er. 

Kroppen stemmer ikke overens med sindet

For nogle unge stemmer deres kropslige udtryk ikke overens med deres indre følelse af køn. Dette kan skabe en intens følelse af “kropsdysfori”, som betyder at man oplever et stort ubehag ved sine egen krop, som kan være svært at sætte ord på eller forklare til andre.

At blive omtalt som en pige eller dreng, når man ikke identificerer sig med det køn, kan være yderst smertefuldt. Det kan føles som en daglig påmindelse om, at ens ydre og indre ikke stemmer overens, og det kan føre til en følelse af fremmedgørelse i egen krop.

Alt dét, der gør ondt, som ingen andre ser

Mange unge oplever dagligt små, men smertefulde påmindelser om deres anderledeshed. Hverdagsproblemer som at der kun er to slags toiletter, at blive kaldt ved det forkerte pronomen, eller at have et navn, der ikke matcher ens kønsidentitet, kan virke ubetydelige for andre, men de kan have en stor følelsesmæssig indvirkning.

Opdelingen af ‘drenge’ og ‘piger’ i sociale og uddannelsesmæssige sammenhænge kan forstærke følelsen af ikke at høre til nogen steder. Disse konstante små sår kan akkumulere og skabe en dyb smerte, som ofte er usynlig for omverdenen.

Forholdet til sine forældre

For mange unge kan forholdet til forældrene være særligt udfordrende, når det kommer til kønsidentitet og seksualitet. Forældre kan have svært ved at forstå eller acceptere deres barns identitet, hvilket kan skabe konflikt og smerte. Ofte kan mange forældre holde fast i at den unge blot føler dette som en forbipasserende fase som en del af en normal identitetsskabelse og udforskning af seksualitet. 

For mange forældre kan det også være en stort sorg at ens barn først og fremmest har lidt under en skjult smerte ved sin egen krop igennem flere år, og samtidig kan det også være svært at acceptere at ens barn kan opleve sig selv grundlæggende anderledes, end man selv ser det. Ens “lille pige” er måske ikke ens “lille pige” alligevel, og denne forandring kan kræve tid at vænne sig til. Samtidig er det dog vigtigt for de voksne at lytte til den unge, og tage dét der bliver sagt alvorligt. 

Manglende forståelse fra forældrenes side kan føre til følelser af skam og skyld hos den unge. Det er vigtigt at have åbne og ærlige samtaler, men det kræver mod og tålmodighed fra begge parter.

De mentale konsekvenser af kønsidentitetsforvirring

Kønsidentitetsforvirring kan have alvorlige mentale konsekvenser for unge. Følelser af skam, skyld og ensomhed kan føre til angst, depression og lavt selvværd.

Den konstante indre konflikt kan være udmattende og påvirke ens daglige liv. Med tiden kan der udvikle sig en dyb følelse af selvhad og selvbebrejdelser, der påvirker den unge i alle henseender.

Uden støtte kan disse mentale udfordringer forværres, og det er derfor afgørende at søge hjælp og finde støttende fællesskaber, der kan give den nødvendige forståelse og omsorg.

Hvordan man kan få hjælp og støtte

Der er mange måder, hvorpå man kan få hjælp og støtte som ung, der kæmper med sin kønsidentitet eller seksualitet. At finde et støttende netværk, måske i form af LGBTQIA+ grupper eller online fællesskaber, kan give en følelse af at høre til og blive forstået.

Det er også vigtigt at tale med nogen, man stoler på, hvad enten det er en ven, et familiemedlem eller en lærer. At dele sine følelser og oplevelser kan lette byrden og give en følelse af støtte og accept.

Er man ung og hjemmeboende er det især vigtigt at kunne have et godt forhold til sine forældre, da man stadig i høj grad har brug for at støtte sig op af dem. Er forholdet svært, kan det være en hjælp at søge professionel hjælp til at skabe en god dialog.

Psykologhjælp til LGBTQIA+

I UngTerapi har vi bred erfaring med at tale med unge, der oplever udfordringer ift. kønsidentitet. Her er det vigtigt at understrege, at vi ikke taler med unge fordi de har et forkert blik på sig selv, men fordi det er en rigtig svær proces for alle at gennemgå, der har mange forskellige aspekter, der kan være svære at gennemskue selv. 

I UngTerapi hjælper vi især med at:

• Udforske de forskellige tanker og følelser omkring kønsidentitet
• Udforske og arbejde med følelsen af skam og forkerthed
• Støtte op om en god relation til venner, familie og forældre
• Etablere gode copingstrategier til at håndtere det indre pres
• Skabe en god dialog mellem den unge og forældrene via fællessamtaler
• Yde konkret støtte ifm. et forløb i Center for Kønsidentitet

Vil du læse mere om hvilke psykologer, der arbejder med LGBTQIA+-relaterede emner, kan du se mere her.

Vil du læse mere om hvilke psykologer, der arbejder med kønsidentitet, kan du se mere her.