LGBTQIA+

Lesbian: Bruges om kvinder som er tiltrukket af andre kvinder.

Gay: Bruges om mænd som er tiltrukket af andre mænd. Men kan også bruges som en paraplybetegnelse for alle, som er tiltrukket af sit eget køn.

Bisexual: Biseksuelle mennesker er tiltrukket af både mænd og kvinder. Biseksualitet kan nogen gange blive misforstået som et pit stop på vejen til at blive homoseksuel, men det er det ikke. Selvom seksuelle identiteter kan skifte over tid, er biseksualitet sin egen identitet.

Transgender: En betegnelse for alle personer, hvis kønsidentitet ikke matcher det køn de har fået fra fødslen. Det kan inkludere transkvinder (Kvinder som blev født som hankøn), transmænd (mænd som blev født som hunkøn) og nonbinære personer (som har været han- eller hunkøn ved fødslen)

Queer / Questioning: Denne betydning kan være forskellig alt efter hvem du snakker med. Oftest bruges det om Queer, som er en paraplybetegnelse, der kan referere til næsten alle i LGBTQIA+-miljøet. Mange foretrækker Queer, fordi det føles altomfavnende. At være queer handler ikke om dit fysiske køn eller din kønsidentitet, men om begge dele. Q kan også referere til Questioning – det er enhver som udforsker sin kønsidentitet eller køn.

Intersex: Interseksuelle mennesker er født med både mandlige og kvindelige kromosomer. Intersex personer er ikke trans, men deres identiteter er ofte udskammet – ligesom mange andre i LGBTQIA+-miljøet.

Asexual: Aseksuelle mennesker føler ikke nogen seksuel tiltrækning overhovedet. De kan stadig føle romantisk tiltrækning, så de kan være på dates, være i faste forhold eller blive gift. De kan også vælge at deltage i seksuelle aktiveteter eller kun at have sex på visse betingelser. Aseksualitet er et spektrum, så der er ikke nogen “rigtig” måde at være aseksuel på. Det handler om dit forhold til sex og seksualitet, og det kan være flydende eller statisk.

+ Plus: Der er et + tegn til sidst for at inkludere alle dem, som ikke er i akronymet LGBTQIA, men stadig identificerer sig som en del af miljøet. Det kan være fx nonbinære, pansexuale, aromantiske, genderfluid og mange andre.

Det er vigtigt at anerkende og forstå LGBTQIA+, fordi det hjælper med at skabe en mere inkluderende og respektfuld verden, hvor alle kan føle sig set og accepteret for den, de er. For unge, der kæmper med deres identitet, kan det at finde et fællesskab og få ord på deres oplevelser være en stor lettelse.

Mange unge, der er ved at udforske deres kønsidentitet eller seksualitet, oplever en dyb følelse af at være forkert eller ikke høre hjemme. Denne følelse kan være overvældende og føre til, at man isolerer sig selv eller føler sig ensom.

Det kan være svært at navigere i en verden, hvor man ikke føler, at man passer ind i de traditionelle normer og forventninger. Denne usikkerhed og forvirring kan gøre det endnu mere udfordrende at finde sin plads og føle sig accepteret.

Uanset om man har venner der er nemme eller svære at snakke med, har mange LGBTQIA+ personer det svært med at åbne op over for selv de nærmeste. For hvad nu hvis de alligevel ikke vil acceptere én? Hvad nu hvis de trækker sig fra én eller bliver bange for ens seksualitet? Og kan man overhovedet tale med nogle om det, hvis man stadig er i tvivl om hvad man egentligt føler sig som?

Det er meget naturligt, at man kan synes det er svært at åbne op over for nogle, hvis man ikke er helt sikker på hvad det er man selv føler. Men processen med at lægge sig mere fast på sin kønsidentitet kan tage lang tid, og ændre sig selv efter man har lagt sig fast. Man har i processen brug for nære relationer til at tale med og være med én i processen med alle de mange op og nedture der er.

For nogle unge stemmer deres kropslige udtryk ikke overens med deres indre følelse af køn. Dette kan skabe en intens følelse af “kropsdysfori”, som betyder at man oplever et stort ubehag ved sine egen krop, som kan være svært at sætte ord på eller forklare til andre.

At blive omtalt som en pige eller dreng, når man ikke identificerer sig med det køn, kan være yderst smertefuldt. Det kan føles som en daglig påmindelse om, at ens ydre og indre ikke stemmer overens, og det kan føre til en følelse af fremmedgørelse i egen krop.

Mange unge oplever dagligt små, men smertefulde påmindelser om deres anderledeshed. Hverdagsproblemer som at der kun er to slags toiletter, at blive kaldt ved det forkerte pronomen, eller at have et navn, der ikke matcher ens kønsidentitet, kan virke ubetydelige for andre, men de kan have en stor følelsesmæssig indvirkning.

Opdelingen af ‘drenge’ og ‘piger’ i sociale og uddannelsesmæssige sammenhænge kan forstærke følelsen af ikke at høre til nogen steder. Disse konstante små sår kan akkumulere og skabe en dyb smerte, som ofte er usynlig for omverdenen.