Om terapien

I UngTerapi arbejder vi ”eklektisk”

Det betyder at psykologerne hver især kan arbejde forskelligt, men også at hver psykolog ofte trækker på mange forskellige retninger i sin egen terapi.

På denne side får du svar på:

(Tryk på spørgsmålet for at springe til sektionen)

• Hvad er vores overordnede terapeutiske tilgang?
• Hvad er narrativ terapi?
• Hvad er kognitiv terapi?
• Hvad er metakognitiv terapi?
• Hvad er mindfulness?
• Hvad er psykodynamisk terapi?
• Hvad er eksistentiel terapi?
• Hvad er mentaliseringsbaseret terapi?

Hvad er vores overordnede terapeutiske tilgang?

I UngTerapi arbejder vi ”eklektisk”, hvilket først og fremmest vil sige, at psykologerne hver især kan arbejde forskelligt, men også at hver psykolog ofte trækker på mange forskellige retninger i sin egen terapi.

Forskningen har tydeligt vist, at alle de store terapiretninger virker, og at det der skaber den største forandring i terapien egentligt er noget helt andet. Det handler nemlig i bund og grund om alliancen – altså klienten og terapeutens interne relation.

Det er altså enormt vigtigt, at psykologen arbejder på at bygge et tillidsfuldt, respektfuld og omsorgsfuldt forhold op til dig, som klient, så du kan føle dig tryg i rummet. Psykoterapi har nemlig ikke nogen værdi, hvis ikke du kan slappe af i rummet, forstår hvad terapeuten mener, og i det hele taget bryder dig om mennesket, der sidder over for dig.

For den der skaber forandringen, er dig, og det kan du kun gøre, hvis du har tillid til, at den der skal guide dig i forandringen, gør det rigtige for dig.

Psykologerne i UngTerapi er dygtige, og kan derfor godt tage mange forskellige tilgange i brug. De tilgange, der tages i brug, handler ofte om hvilken problematik det er, eller hvilket slags menneske du er. Nogle terapeutiske retninger virker bare bedre for nogle, end andre, og det er derfor terapeutens opgave, at skræddersy terapien lige til dig.

^ Til toppen ^

Hvad er narrativ terapi?

Narrativ terapi arbejder primært med fortællinger. Ideen er, at menneskets identitet er sammensat af mange forskellige historier, der er opstået i løbet af livet. Når vi har det svært, er nogle af disse fortællinger negative og begrænsende. Det terapeutiske arbejde består dermed i, at man skal nuancere fortællingerne, omfortolke og blive mere nuanceret på sit eget liv. For at blive et helt menneske, der skaber mening i tilværelsen, handler det i den narrative tilgang også om, at kende sine værdier, og få hjælp til at leve efter dem.

Læs mere om narrativ terapi her: https://www.leksikon.org/art.php?n=5151

^ Til toppen ^

Hvad er kognitiv terapi?

Kognitiv terapi har tankerne som udgangspunkt. Tankerne opfattes som den primære kilde til vores psykiske velvære. Når vi har det skidt, er det fordi at vi har kognitive forvrængninger, hvor vi af forskellige grunde opfatter verden mere negativ, end den er. Arbejdet består her i at blive klar over sine tankemønstre, hvordan de påvirker kroppen, følelserne og handlingerne, og hvordan man får ændret på det. Kognitiv terapi er særligt god til mere øvelsesbaseret terapi, hvor man bl.a. kan få ”lektier for” til næste terapisamtale.

Læs mere om kognitiv terapi her: https://da.wikipedia.org/wiki/Kognitiv_terapi

^ Til toppen ^

Hvad er metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi udspringer af kognitiv terapi, der mener at tankerne er det primære i sindet. Dog er den anderledes ved, at denne tilgang ikke mener, at man skal bruge sin tid på at fokusere på, hvad man tænker, og hvordan man aktivt kan gå ind og lave tankerne om. I metakognitiv terapi handler det snarere om, at man skal forandre sin relation til tankene. Altså hvordan tænker jeg om tankerne? Det handler her bl.a. om at lære at abstrahere fra negative tanker, i stedet for at gå ned i dem, og at forandre på sin trang til at handle på bekymringer, i stedet for at acceptere deres eksistens og lade dem være. Kan også være meget øvelsesbaseret.

Læs mere om metakognitiv terapi her: https://seminarer.dk/nyheder/metakognitiv-terapi-forklaret/

^ Til toppen ^

Hvad er mindfulness?

Mindfulness udspringer af kognitiv terapi, men er dog oprindeligt inspireret af zenbudhistiske tilgange. Mindfulness fokuserer primært på kroppen, og hvordan den spiller sammen med psyken. Vores krop reagerer kraftigt på vores tanker og følelser, og derfor kan vi bruge kroppen til at forandre på tanker og følelser. Det handler derfor meget om, at lære at falde til ro i sin krop, når sindet får det til at spænde op. Når vi lærer en masse afstressningsteknikker, er det nemlig meget svære at lade de negative tanker løbe helt af med os.

Mindfulness kan være meget baseret på lydfiler, man bl.a. hører derhjemme, og fysiske øvelser man laver sammen med terapeuten.

Læs mere om mindfulness her: https://www.psykiatrifonden.dk/det-mentale-motionscenter/mindfulness/hvad-er-mindfulness.aspx

^ Til toppen ^

Hvad er psykodynamisk terapi?

Psykodynamisk terapi: De psykodynamiske tilgange har tilknytning i centrum. Det betyder, at man ser mange af de problemer, man kan have i sit voksenliv, som en konsekvens af nogle særlige tilknytningsmønstre fra barndommen. Når vi er børn skaber vi gennem vores tilknytning til vores forældre, ”skabelonen” for vores fremtidige tilknytninger til venner og kærester, hvilket skaber udfordringer for os, hvis ikke vi kender vores mønster. De psykodynamiske tilgange handler derfor meget om, at kende sit tilknytningsmønster, og arbejde med sine relationer – både til sin omgangskreds, men også til psykologen.

Læs mere om psykodynamisk terapi her: https://psykologi-praxis.dk/faa-hjaelp-til/psykoterapeutiske-metoder/psykodynamisk-psykoterapi/

^ Til toppen ^

Hvad er eksistentiel terapi?

Eksistentiel terapi fokuserer meget på den fænomenologiske oplevelse, altså præcist hvordan noget opleves. Denne tilgang er bundet meget op på eksistentiel tankegang om, at mennesket har nogle vilkår i livet, det ikke kan undslippe, men som kan være svære at håndtere. I centrum for dette er temaet om død og forgængelighed. Det handler derfor ofte ikke om, at terapeuten skal ”løse” klientens problem, men nuancere det, og lære klienten at være i det. For de menneskelige livstemaer vil dukke op igen og igen, fordi vi ikke kan flygte fra dem. Det handler derfor om at lære at acceptere dem, og undersøge præcist hvad det er, der er svært ved dem. Eksistentiel terapi er en del af de humanistiske tilgange.

Læs mere om eksistentiel terapi her: https://da.wikipedia.org/wiki/Eksistentiel_terapi

^ Til toppen ^

Hvad er mentaliseringsbaseret terapi?

Mentaliseringsbaseret terapi er i familie med de psykodynamiske tilgange. Her er begrebet ”mentalisering” i centrum, hvilket betyder, at vi forstår vores egne og andres indre processer. Ofte oplever vi at misforstå vores omverden, og sågar også os selv, fordi vores fortolkninger af adfærd er for unuanceret. I terapien arbejder man i høj grad med at forstå andres og egne intentioner, tanker, følelser, motiver og håb. Det åbner op for mange flere nuancer, og at man bliver åben for, at der altid kan være mange andre fortolkninger af en situation, end den man umiddelbart kan komme på.

Læs mere om mentaliseringsbaseret terapi: https://vidensportal.dk/temaer/selvskadende-adfaerd/indsatser/mentaliseringsbaseret-terapi

^ Til toppen ^