”Det bekymrede mig om folk troede, at det var hyleri…”
Interview med Caroline på 20 år, om tabuet ved at gå til psykolog.
”Det har hjulpet mig rigtig meget, da jeg var kørt fast i negative tanker og havde brug for hjælp til at komme ud af det.” Caroline er anonym i artiklen og billedet er automatisk lavet på thispersondoesnotexist.com
Forfatter: Maja Vain Gilbert, autoriseret psykolog og stifter af UngTerapi.
Forfatter: Maja Vain Gilbert Autoriseret psykolog og stifter af UngTerapi.
20. april 2023
20. april 2023
Jeg har i den seneste tid været meget optaget af temaet ”psykologhjælp og tabu”. Jeg er nemlig i gang med at skrive en forskningsartikel, der forsøger at samle studier af, hvordan unge egentligt har det med at gå til psykolog.
Vi bliver hele tiden bombarderet med nye artikler i medierne om, at hvordan at rekordmange unge går til psykolog. Den seneste jeg har kunne støve frem er 2 mdr. gammelt, og handler om, at halvdelen af alle unge piger, har været til psykolog.
Det er altså meget normalt at gå til psykolog i år 2019, men betyder det så, at tabuet stille og roligt er ved at forsvinde?
INGENLUNDE.
Desværre.
På den ene side tyder det helt sikkert på, at ungdomsgenerationen i dag, er den generation, der føler mindst tabu omkring psykologhjælp, ift. tidligere. Det er et fakta. De unge ER blevet bedre til at åbne op omkring det, og det er jo rigtig godt.
Men vi er langt fra i mål.
Man kan så sige, at siden der er flere og flere, der alligevel vælger at gå til en psykolog med deres problemer, så er der ved at udbrede sig en forståelse af, at det RENT FAKTISK godt kan hjælpe én, at tale med en psykolog. Det er bare stadig ikke noget man taler om.
Og så er der desværre stadig en rigtig stor gruppe unge tilbage, der føler sig forhindrede i at søge hjælpen, netop pga. disse tabuer.
For det med at gå til psykolog, betyder jo at man er svag…
Rigtig mange unge forhindres hele tiden i at søge den rette hjælp, fordi tabuet stadig holder dem fast i misforståelser omkring terapi. Det er desværre stadig svært at tale åbent om sit psykologforløb – og det er ENORMT ærgerligt.
Det synes Caroline (20 år) også.
Hun gik hos mig i efteråret 2018, og er nu glad taget til Guatemala, for at arbejde et par måneder på et børnehjem.
Inden da kæmpede hun meget med en lav selvværdsfølelse, som plagede hende meget i løbet af hverdagen.
Caroline var så sød at lade mig interviewe hende kort, om hendes erfaring med psykologforløbet, da hun også gerne vil være med til at aftabuisere psykologforløb for andre unge.
Følte du, at det var tabuiseret at komme til psykolog hos mig?
”Tja..Jeg har delt det med de nærmeste omkring mig, og jeg føler ikke i dag at det nogensinde har været en pinlig beslutning. Alligevel havde jeg rigtig svært ved at fortælle om det i starten, fordi jeg følte et for stort pres i forhold til at beskrive de følelser jeg gik rundt. Det bekymrede mig meget om folk skulle tro at mine følelser og tanker ikke var alvorlige nok, og at det bare var hyleri fra min side.”
Har det hjulpet dig, at være i samtaleforløbet?
”Det har hjulpet mig rigtig meget, da jeg var kørt fast i negative tanker og havde brug for hjælp til at komme ud af det. Det er godt når der bliver kastet lys på nogle ting i ens liv, som man ikke selv havde tænkt på eller turde forbinde med de negative følelser man kan gå rundt med.”
Hvad tror du har hjulpet dig mest?
”Det hjælper utroligt meget, når man kan dykke ned i sit liv, og forsøge at se de sammenhænge der er mellem begivenheder og tanker, fra tidligere oplevelser og de følelser og forestillinger der præger én lige nu. Jeg lærte utrolig meget om mig selv, i den forstand at jeg har været for god til at skabe negative forestillinger om mig selv, men at jeg faktisk også har rigtig mange oplevelser i mit liv, hvor jeg har bevist det stik modsatte.”
Har du et råd til andre unge, der har det svært, og er i tvivl om hvorvidt de skal søge psykologhjælp?
”Det er aldrig spildt at søge hjælp, og jeg synes vi skal blive bedre til det. Hvis du sidder og overvejer at søge psykologhjælp, så vil jeg mene at det er det helt rigtige at sige ja tak til. Du lærer rigtig meget om dig selv, og så skal man huske at det aldrig er et tabu at passe på sig selv.”
Det gør mig usigeligt glad indeni at vide, at nu er der et menneske mere, der kan være med til at nedbryde tabuet derude. Ud over, at Caroline fremover ikke selv vil tøve med at søge yderligere hjælp, så kan hun være med til at påvirke sin bror, søster, veninder, kæreste – ja sågar forældre til, at søge psykologhjælp, når behovet er der.
For vi er alle ambassadører for en fremtid med mindre terapi-tabu. Alle os der ved, hvor vigtigt psykologhjælp kan være for en person i nød, bør gå ud og sprede budskabet noget mere.
Hvis vi skal håbe på, at vores egne børn en dag ville kunne gå til psykologsamtaler, på samme måde som de går til lægen, tandlægen eller frisøren, så skal VI starte den udvikling i dag.
Vi kan give verden mere åbenhed om vores egen erfaring, og tage hånd om vores nærmeste, når de skal hjælpes i den rigtige retning.
Sværere er det ikke.