Til forældre

Er du forælder til en ung, du er bekymret for? Er der noget du kan gøre? Læs vores guide til forældre, og lær at hjælpe din teenager bedst muligt.

Har du gennem længere tid været bekymret for dit barn?

Gennemgår dit barn en svær tid, og er du usikker på om du kan hjælpe tilstrækkeligt?

Har dit barn givet udtryk for, at det har brug for at tale med nogle udenfor barnets omgangskreds?

Hvis du kan genkende nogen af disse tanker, så læs med her…

Dit barns komplicerede identitetsskabelse

Er dit barn/teenager mellem 12-20 år, kan du være sikker på at det befinder sig midt i en særlig vigtig periode i sit liv. Med hjernens modning følger en forøget bevidsthed omkring sig selv, hvem man er, og hvordan ens omgivelser opfatter én. Herudover begynder det omkringliggende samfund at stille flere krav om at den unge selv skal træffe en masse valg, og i stigende grad selv stå til ansvar for sine egne beslutninger.

At navigere i dette komplicerede landskab, kan være rigtig svært for mange unge. Der er konstant mange ting på spil, og det er de helt små marginaler, der kan få alting til at ændre sig fra den ene dag til den anden. At skabe sin egen identitet er en løbende proces, der aldrig ender. Men særligt i teenageårene lægges et vigtigt fundament, hvor den unge skaber grundlæggende antagelser om sig selv, som det ofte tager med sig langt ind i voksenlivet.

Dette er grundlæggende ideer om hvilken slags person man er. Er man fx sådan én, ting godt kan lykkedes for, eller er man ulykkesfuglen? Er man ham den seje alle beundrer, eller er man hende den usynlige ovre i hjørnet? Alle disse livslange ideer om hvem man er, grundlægges i teenageårene.

Normale “teenage-kvaler” eller alvorligere problemer?

Alle får “blå mærker” i løbet af ungdomsårene, og heldigvis ender langt de fleste også med at finde vej gennem junglen. Som forælder er det vigtigt, at du bruger din viden omkring dit barn til at vurdere, om dine bekymringer for dit barn skal tages alvorligt.Man kan ikke objektivt sige, hvorvidt et særligt problem er alvorligt eller ej, da det er dit barns oplevelse af problemet, der er afgørende.

Derfor er det vigtigt, at du som forældre ikke kommer til at bagatalisere, men i stedet forholder dig undersøgende til hvad dit barn kommunikerer ud.

Til denne vurdering kan det være en god idé at tænke over disse spørgsmål:

  • Hvad siger dit barn selv? Hvordan beskriver det sine problemer?
  • Hvor godt plejer dit barn at være til at håndtere vanskeligheder i sit liv? Plejer det selv at have en god føling på hvad der foregår i dets liv, eller har det en tendens til at lukke sig selv inde, og sige at alting er fint? Vær ekstra opmærksom på “indelukkede” børn, og vær opmærksom på andre tegn på trivsel. Dette kan være aktivitetsniveau efter skole, engagement i interesser, antal venner, humør og relationer i hjemmet.
  • Hvor lang tid har du været bekymret for dit barn og hvorfor? Hvis der er gået over 6 måneder, kan dette være tegn på, at dit barn måske sidder fast i noget, det ikke selv kan håndtere.
  • Hvordan er barnets netværk? Er familiesituationen stabil? Har dit barn et netværk af venner, som det deler ting med? Udtrykker dit barn, at der ikke er så mange at dele sine udfordringer med, kan det have ekstra behov for at tale med nogen udefra.
  • Har barnet være udsat for svære hændelser inden for de seneste år? Det kunne være mobning, dødsfald, skilsmisse el. lign.
  • Har dit barn en historik om at have det svært? Har det en tendens til at tvivle på sig selv og have lavt selvværd?

Hvor meget kan jeg presse på?

Har du afgjort at din teenager har behov for at tale med nogle udefra om sine vanskeligheder, kan man som forælder ofte stå i endnu et dilemma. Hvor meget kan man tillade sig at presse på? Hvor går grænsen for hvad man kan bestemme, og skal man træffe denne beslutning, selvom den unge ikke ønsker at se en psykolog?

Svaret er, at selvfølgelig kan eller skal du ikke tvinge dit barn til at tale med en psykolog. Ud over at det krænker den unges selvstændighed, vil samtalerne med garanti ikke hjælpe nogle med noget, idet den unge ikke er motiveret eller indstillet på at få denne form for hjælp. Der er dog forskel på at presse for meget på, og for en tid være insisterende på at snakke om ideen.

At snakke med en psykolog, kan for rigtig mange unge være angstprovokerende, og det kan føles marginaliserende og måske pinligt. Det er derfor vigtigt at aftabuisere, og fortælle den unge om hvad det egentlig drejer sig om. Det kan fx være en rigtig god idé at I sammen går på opdagelse på hjemmesiden, hvor du understreger, at dette blot er en idé.

Selvom det måske kan virke som om, at ikke gør et større indtryk, kan du være sikker på, at der bliver tænkt langt mere over det, end hvad der umiddelbart gives udtryk for. Lad tanken om et evt. forestående forløb hos en psykolog udvikle sig for den unge, og tag det op en gang imellem, for at høre hvilke tanker det har gjort sig. Viser din teenager efter noget tid stadigvæk ikke interesse, er det vigtigt at du ikke presser mere på.

Der er andre muligheder for at hjælpe din teenager, som enten kan være indenfor det naturlige netværk, eller gennem andre organisationer, der tilbyder hjælp til unge.

Det er vigtigt at tilføje, at hvis du er så heldig at have et barn, der selv har en masse idéer til hvordan det kan få hjælp, så lyt endelig! I langt de fleste tilfælde, ved de unge rigtig meget om sig selv, og hvad de har brug for, så negliger endelig ikke dette. Uanset hvad, er dét at du tydeligt viser dit barn, at du bekymrer dig om dets trivsel, og ønsker at hjælpe det bedst muligt, en stor kærlighedserklæring for dit barn. Det er noget der kan give dit barn en følelse af omsorg og tryghed.

Lad ikke uenigheder om hvordan din teenager skal hjælpes overskygge det faktum, at dine intentioner altid er at gøre det bedste for dit barn.

Hvordan starter mit barn i et forløb? – praktiske overvejelser

Det er altid en god idé at skrive os en mail eller ringe, før du booker en tid direkte i kalenderen.

Det er nemlig godt at få talt med os om, hvorvidt din teenager selv kan komme til samtalerne alene eller om det skal ledsages af en forælder.Som udgangspunkt vil samtaleforløbet primært foregå mellem psykologen og den unge alene, hvor du som forælder inviteres ind en gang i mellem.Dette kan være i form af fællessamtaler, hvor i alle 3 (forælder, ung og psykolog) drøfter hvordan det går.

Dette vil også typisk være ved første samtale, hvor både du og den unge kan fortælle om motivationen for at starte et forløb op. Mellem samtalerne er der også mulighed for at have korte, evaluerende samtaler med psykologen. Det er dog vigtigt at påpege, at er der behov for længere opfølgninger (dvs. mere end 15 min.), er det bedst at booke en tid hos psykologen.

Er der desuden sket nye hændelser i den unges liv, som kan være relevante for psykologen, er det også en god idé at fortælle psykologen herom. Ønsker du at følge dit barn til samtalen, og vil du gerne vente på klinikken under samtalen, skal du være opmærksom på, at trods vores venteværelsesfaciliteter, kan det forekomme at det ikke er optimalt man bruger tiden her. Dette skyldes at lokalerne kan være lydte, og at de forskellige klientsamtaler på klinikken derfor kan overhøres.

Kontakt os

Har du spørgsmål til om vi kan hjælpe dig, eller ønsker du bare en tid?

Her kan du spørge til alt omkring terapien, og høre om UngTerapi kan hjælpe dig. 

Eller ring 60 80 87 09  

man. & fre. 9-12, tors. 12-15

Book en tid nu