Til forældre
Er du forælder til en ung, du er bekymret for? Er der noget du kan gøre?
Læs vores guide til forældre, og lær at hjælpe din teenager bedst muligt.
Har du gennem længere tid været bekymret for dit barn?
– Gennemgår dit barn en svær tid, og er du usikker på om du kan hjælpe tilstrækkeligt?
– Er du forælder til en ustyrlig teenager eller måske en ung, som lukker sig inde?
– Har dit barn givet udtryk for, at det har brug for at tale med nogle udenfor barnets omgangskreds?
Hvis du kan genkende nogen af disse tanker, så læs med her…
Indholdsfortegnelse:
Tryk på overskriften for at springe direkte til afsnittet
- Dit barns komplicerede identitetsskabelse
- Podcast: Sådan får du en god snak med din teenager
- Normale “teenage-kvaler” eller alvorligere problemer?
- Test til forældre: Har min teenager behov for psykolog?
- Hjælp til teenager med problemer: Hvor meget kan jeg presse på?
- Gratis kursus: Forælderens guide til psykoterapi
- Hvordan starter mit barn i et forløb? Praktiske overvejelser
- Sådan kan vi hjælpe: Individuelle samtaler, forældrepakker og forældresparring
- FAQ – Ofte stillede spørgsmål om teenagere
Normale “teenage-kvaler” eller alvorligere problemer?
Alle får “blå mærker” i løbet af ungdomsårene, og heldigvis ender langt de fleste også med at finde vej gennem junglen. Som forælder er det vigtigt, at du bruger din viden omkring dit barn til at vurdere, om dine bekymringer for dit barn skal tages alvorligt.
Man kan ikke objektivt sige, hvorvidt et særligt problem er alvorligt eller ej, da det er dit barns oplevelse af problemet, der er afgørende.
Derfor er det vigtigt, at du som forældre ikke kommer til at bagatalisere, men i stedet forholder dig undersøgende til hvad dit barn kommunikerer ud.
Til denne vurdering kan det være en god idé at tænke over disse spørgsmål:
- Hvad siger dit barn selv? Hvordan beskriver det sine problemer?
- Hvor godt plejer dit barn at være til at håndtere vanskeligheder i sit liv? Plejer det selv at have en god føling på hvad der foregår i dets liv, eller har det en tendens til at lukke sig selv inde, og sige at alting er fint? Vær ekstra opmærksom på “indelukkede” børn, og vær opmærksom på andre tegn på trivsel. Dette kan være aktivitetsniveau efter skole, engagement i interesser, antal venner, humør og relationer i hjemmet.
- Hvor lang tid har du været bekymret for dit barn og hvorfor? Hvis der er gået over 6 måneder, kan dette være tegn på, at dit barn måske sidder fast i noget, det ikke selv kan håndtere.
- Hvordan er barnets netværk? Er familiesituationen stabil? Har dit barn et netværk af venner, som det deler ting med? Udtrykker dit barn, at der ikke er så mange at dele sine udfordringer med, kan det have ekstra behov for at tale med nogen udefra.
- Har barnet være udsat for svære hændelser inden for de seneste år? Det kunne være mobning, dødsfald, skilsmisse el. lign.
- Har dit barn en historik om at have det svært? Har det en tendens til at tvivle på sig selv og have lavt selvværd?
Hjælp til teenager med problemer: Hvor meget kan jeg presse på?
Har du afgjort at din teenager har behov for at tale med nogle udefra om sine vanskeligheder, kan man som forælder ofte stå i endnu et dilemma. Hvor meget kan man tillade sig at presse på? Hvor går grænsen for hvad man kan bestemme, og skal man træffe denne beslutning, selvom den unge ikke ønsker at se en psykolog?
Svaret er, at selvfølgelig kan eller skal du ikke tvinge dit barn til at tale med en psykolog. Ud over at det krænker den unges selvstændighed, vil samtalerne med garanti ikke hjælpe nogle med noget, idet den unge ikke er motiveret eller indstillet på at få denne form for hjælp.
Der er dog forskel på at presse for meget på, og for en tid være insisterende på at snakke om ideen.
At snakke med en psykolog, kan for rigtig mange unge være angstprovokerende, og det kan føles marginaliserende og måske pinligt. Det er derfor vigtigt at aftabuisere, og fortælle den unge om hvad det egentlig drejer sig om.
Det kan fx være en rigtig god idé at I sammen går på opdagelse på hjemmesiden, hvor du understreger, at dette blot er en idé.
Lad det summe
Selvom det måske kan virke som om, at ikke gør et større indtryk, kan du være sikker på, at der bliver tænkt langt mere over det, end hvad der umiddelbart gives udtryk for. Lad tanken om et evt. forestående forløb hos en psykolog udvikle sig for den unge, og tag det op en gang imellem, for at høre hvilke tanker det har gjort sig. Viser din teenager efter noget tid stadigvæk ikke interesse, er det vigtigt at du ikke presser mere på.
Der er også andre muligheder for at hjælpe din teenagesøn eller teenagedatter med sine problemer. Det kan enten være indenfor det naturlige netværk eller gennem andre organisationer, der tilbyder hjælp til unge.
Lyt til hvad din søn eller datter selv siger
Det er vigtigt at tilføje, at hvis du er så heldig at have et barn, der selv har en masse idéer til hvordan det kan få hjælp, så lyt endelig!
I langt de fleste tilfælde, ved de unge rigtig meget om sig selv, og hvad de har brug for, så negliger endelig ikke dette.
Uanset hvad, er dét at du tydeligt viser dit barn, at du bekymrer dig om dets trivsel, og ønsker at hjælpe det bedst muligt, en stor kærlighedserklæring for dit barn. Det er noget der kan give dit barn en følelse af omsorg og tryghed.
Lad ikke uenigheder om hvordan din teenager skal hjælpes overskygge det faktum, at dine intentioner altid er at gøre det bedste for dit barn.
Gratis kursus: Forælderens guide til psykoterapi
Her i UngTerapi er vi ofte i tæt dialog med forældrene til unge mennesker med behov for psykologhjælp. Derfor kender vi også en hel del til alle de svære dilemmaer, man kan stå i, når man er forælder til en ung, der har det svært.
- Overreagerer jeg mon eller er der virkelig noget om det?
- Hvordan får jeg en god snak med min teenager?
- Hvordan ved man om ens barn er klar til terapi?
Vi har samlet alle disse overvejelser (og mange flere) i et lydkursus til forældre, hvor vi kommer hele vejen rundt om alle de problemstillinger, man kan stå i som forælder. De første tre afsnit ligger frit tilgængelige på hjemmesiden, og resten af kurset kan du få sendt til din e-mail – kvit og frit!
Hvordan starter mit barn i et forløb? – praktiske overvejelser om forældrehjælp til teenager
Vi har skrevet denne tekst til forældre om hvordan man som forælder bedst understøtter et godt forløb, samt hvad de juridiske og etiske retningslinjer er.
Det er altid en god idé at skrive os en mail eller ringe, før du booker en tid direkte i kalenderen.
Det er nemlig godt at få talt med os om, hvorvidt din teenager selv kan komme til samtalerne alene eller om det skal ledsages af en forælder.
Er dit barn yngre end 15 år? Så skal forældrene altid ind over forløbet, og du skal læse mere om hvad der er særligt for denne aldersgruppe (det gør du her)
Som noget helt unikt, har du i UngTerapi mulighed for at købe forældresparring eller vores særlige “forælderpakker“, som du kan læse om her på siden.
Om du køber en forælderpakke eller ej, vil den første samtale typisk være en fælles samtale, hvor du som udgangspunkt er med enten hele samtalen eller halvdelen af den.
Her vil du have mulighed for at introducere psykologen for det, du mener er vigtigt at fortælle som indledning til forløbet. Mellem samtalerne er der også mulighed for at have korte, evaluerende samtaler med psykologen.
Har du ikke købt forælderpakken er det vigtigt at påpege, at er der behov for længere opfølgninger (dvs. mere end 15 min.), er det bedst at booke en tid hos psykologen.
Er der desuden sket nye hændelser i den unges liv, som kan være relevante for psykologen, er det også en god idé at fortælle psykologen herom.
Ønsker du at følge dit barn til samtalen, kan du sidde i vores venteværelse under samtalen.
Sådan kan vi hjælpe: Individuelle samtaler, forældrepakker og forældresparring
Få hjælp
Få hjælp til problemer med relation til forældre
Her ser du de psykologer hos UngTerapi, som arbejder specifikt med problemer med relation til forældre.
Har du spørgsmål? Kontakt os på [email protected]ngterapi.dk / 60 80 87 09.
