Konflikter med forældre

Konflikter med forældre

Konflikter i familien: Hvordan forståelse og kommunikation kan forbedre forholdet

Konflikter mellem unge og forældre er ikke ualmindelige, især når man gennemgår ungdomsårene og forsøger at finde sin egen identitet. Misforståelser og manglende kommunikation kan skabe stor frustration. I denne artikel ser vi på, hvad der kan forårsage konflikter mellem unge og forældre, og hvordan man kan arbejde hen imod en mere åben og forstående dialog for at forbedre relationen.

Artiklens forfatter er psykolog Maja Vain Gilbert

Forfatter: Autoriseret psykolog Maja Vain Gilbert.

Forfatter: Aut. psykolog Maja Vain Gilbert.

Opdateret: 18. december 2024.

Læsetid: 7 minutter.

Ej, du skal da bare sige pyt!”

“Det er da ikke så slemt!”

“Det skal du da bare løse ved at gøre ____”

Kender du det? 

Det kan godt være de her ting bliver sagt af forældrene i et godt hjerte, men det kan alligevel for én til at føle sig misforstået, ikke lyttet til og måske endda svigtet, hvis man hører det ofte. Kommunikationen mellem ung og forældre kan nemlig godt være svær, og kan i værste fald munde ud i store problemer i relationen. 

Når kommunikationen går galt

Konflikter med forældre

Kommunikation er grundlaget for enhver sund relation, men det kan ofte gå galt mellem unge og deres forældre. Det kan f.eks. ske, når en ung person føler, at deres forældre ikke forstår dem, eller når de føler, at forældrene altid kritiserer dem. Denne form for misforståelse kan skabe afstand og frustration.

Det er vigtigt at sige, at det er meget normalt at især unge mellem 13-20 år kan synes det er svært at tale med sine forældre. Relationen er nemlig i gang med at transformere sig, hvor forældrene gradvist ikke længere bestemmer så meget over den unge, og den unge skal blive mere ligeværdig. Der vil derfor altid være svære perioder med mange misforståelser, men for nogle unge og forældre kan det ende i et udmattende konfliktmønster, hvor man slet ikke kan tale sammen til sidst. 

Hvad skaber konflikter mellem unge og forældre?

konflikter mellem unge og forældre

Konflikter mellem unge og forældre kan have mange årsager. En af de mest almindelige er forskellen i perspektiver. Unge er i gang med at finde deres egen identitet og ønsker mere frihed, mens forældrene måske stadig ser dem som børn, der har brug for vejledning og beskyttelse. Nogle forældre kan endda blive mere obs på de unge, end de var tidligere, da de er meget opmærksomme på alt dét, de gerne vil vejlede dem i. Dette kan føre til store frustrationer, hvis den unge ikke vil tale med forældrene om dette. Den unge kan omvendt føle at være blevet snydt for frihed, og at forældrene ikke stoler på den unge og vil blande sig hele tiden. 

Derudover kan det være, at forældrene selv gennemgår svære perioder i deres liv, som gør dem mindre i stand til at være støttende. Hvis forældrene er stressede på grund af arbejde eller personlige problemer, kan det resultere i en manglende tilstedeværelse og opmærksomhed, som de unge har brug for.

Når det er svært at tilgive

Konflikter med forældre

Nogle gange er konflikterne dybere og skyldes tidligere svigt, som den unge har svært ved at tilgive. Dette kan være alt fra løfter, der ikke blev holdt, til mere alvorlige former for svigt, som har skabt dybe sår.

Det kan også være, at en anden søskende har haft det svært og derfor har taget al opmærksomheden, hvilket har efterladt den unge med en følelse af at være overset. Endelig, kan skilsmisser i familien godt resultere i bebrejdelser fra den unge over for sine forældre, hvis forløbet har været rigtig svært og haft store konsekvenser for en unge. 

Når sådanne situationer ikke bliver adresseret og bearbejdet, kan de skabe en vedvarende kløft i relationen.

“Vi er bare ikke sådan en familie, der taler sammen”

Konflikter med forældre

Flere unge og forældre med relationenelle problemer beskriver også hvordan de aldrig har været vant til at tale om svære følelser med hinanden. Hvis man igennem sit liv har følt at det ville være pinligt eller mærkeligt at tale om sine følelser med sine forældre, har ingen i familien måske tænkt over at det kan være gavnligt at have en dybere kommunikation med hinanden. 

Men det ER rigtig vigtigt at forældre og unge kan tale sammen om følelser, da er sker rigtig meget i ungdomsårene, og derfor er der naturligt mange ting man som ung har brug for at tale med sine forældre om. Her handler det derfor om at få hjælp til at etablere gode måder at kommunikere på, og skabe en afslappet kultur i hjemmet omkring at dele dybere ting om sig selv. 

Vigtigheden af et godt forhold til sine forældre

Konflikter med forældre

Et godt forhold til sine forældre er vigtigt, da det giver én en følelse af sikkerhed og støtte. Selvom man er i gang med at blive mere selvstændig, har man stadig brug for sine forældre på mange områder. Forældrene kan nemlig give råd, vejledning, dele egne erfaringer og i det hele taget skabe en stabil base, som man altid kan vende tilbage til.

Er der dog dårlig stemning derhjemme, påvirker det alle i familien negativt. Dårlig stemning kan få én til at føle sig isoleret i alene derhjemme, og har man ikke andre at række ud til, kan det i sidste ende skabe mange forskellige udfordringer, der i værste fald kan udvikle sig til angst eller depression

Sådan åbner du op for samtalen med dine forældre

Konflikter med forældre

At åbne op for samtalen med sine forældre kræver mod og tålmodighed. Start med at finde et roligt tidspunkt, hvor I begge har tid til at tale uden forstyrrelser. Vær ærlig om dine følelser, men prøv også at lytte til deres perspektiv.

Det kan hjælpe at forberede sig lidt på forhånd ved at tænke over, hvad man gerne vil sige, og hvordan man kan sige det på en måde, der ikke anklager men i stedet inviterer til dialog. Det er også vigtigt at være åben for, at det kan tage tid og kræve flere samtaler at nå til en bedre forståelse. Alt dette kræver dog et stort mentalt overskud, og at man er klar til at sætte sig ud over sine egne følelser, der også kan boble lige under overfladen. Derfor kan det være at man skal have yderligere hjælp fra en psykolog. 

Hvordan en psykolog kan hjælpe

Konflikter med forældre

En psykolog kan være en uvurderlig hjælp, når det kommer til at forbedre relationen mellem unge og deres forældre. Gennem terapi kan man få hjælp til at forstå de underliggende årsager til konflikterne og lære nye måder at kommunikere på.

I terapien kan man arbejde med at udtrykke sine følelser på en konstruktiv måde og lære at lytte til hinanden. En psykolog kan også hjælpe med at bearbejde tidligere svigt og opbygge en stærkere, mere tillidsfuld relation. Det kan være en stor lettelse at have en neutral tredjepart, der kan guide samtalen og hjælpe med at finde løsninger.

Er du interesseret i at booke en tid hos en psykolog, kan du booke en tid her:

Relaterede emner:

Familieproblemer

Grænsesætning

Konflikthåndtering

Identitet

Forælder til en ung med problemer

Konflikter med forældre - Har du brug for hjælp til det?

En kvinde der sidder i en sofa

Konflikter med forældre - Har du brug for hjælp til det?

Har jeg brug for en psykolog? Prøv testen og få vores faglige vurdering.

Test dig selv:

Kan du få gavn af psykologhjælp?

Det er normalt at være i tvivl. Prøv testen og få vores faglige vurdering på 1 minut!

Har du brug for hjælp eller vejledning?

Tre kvinder der arbejder som psykolog hos UngTerapi

Vores medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig.

Telefontider:
Mandag: 13.00-17.00
Tirsdag: 8.30-12.30
Onsdag: 10.00-14.00
Torsdag: 8.30-12.30
Fredag: 8.00-12.00

Vi er rigtig flinke og svarer  hurtigt.

Drejer det sig om opstart, bedes du oplyse dit postnummer og hvorvidt du er medlem af Sygeforsikring “danmark”.

Skriv din besked her:

Vi har tavshedspligt og behandler selvfølgelig din henvendelse fortroligt. Læs vores privatlivspolitik.
Der kan gå et øjeblik fra du har sendt, til den er gået igennem. Hav venligst tålmodighed. :-)