Konflikter med venner

Konflikter med venner

Hvad du kan gøre for at redde venskabet

At være i konflikt med venner kan være følelsesmæssigt drænende, og det kan føles som om alting er på spil. Hvis du står i en sådan situation, er det vigtigt at handle konstruktivt for at finde en vej ud af konflikten. Denne artikel giver dig indsigt i, hvordan du kan håndtere konflikter, forstå årsagerne bag problemerne og finde løsninger, så du kan redde og styrke dit venskab.

Artiklens forfatter er psykolog Maja Vain Gilbert

Forfatter: Autoriseret psykolog Maja Vain Gilbert.

Forfatter: Aut. psykolog Maja Vain Gilbert.

Opdateret: 18. december 2024.

Læsetid: 7 minutter.

Hvordan føles det at være i konflikt med venner?

Konflikter med venner

Det kan føles som om hele verden falder sammen, når man er i konflikt med sine venner. Pludselig er alt usikkert, og man føler sig ensom og forvirret. Man kan opleve en knude i maven, søvnløse nætter og en konstant bekymring for, hvad der vil ske næste gang, man ser dem. Tankerne kan køre i ring, og man kan have svært ved at koncentrere sig om noget som helst andet.

Måske begynder man at tvivle på sig selv og tænke: ‘Er det mig, der er noget galt med?’ eller ‘Hvorfor kan vi ikke bare have det godt igen?’ Det er helt naturligt at føle sig overvældet og trist, når man står midt i en konflikt med sine venner. Men husk, at det er muligt at finde en vej ud af konflikten og genopbygge forholdet.

Hvorfor opstår relationelle problemer blandt venner?

Konflikter med venner

Relationelle problemer og konflikter blandt venner kan opstå af mange forskellige årsager. Nogle gange kan det skyldes noget så simpelt som en misforståelse eller en uheldig kommentar. Andre gange kan det være dybere liggende problemer, som har bygget sig op over tid.

En konflikt kan nemt komme ud af kontrol, hvis følelserne er intense. Når vi føler rigtig mange ting, og især er sårede over noget der er sket, kan vi have meget svært ved at se andres perspektiver og vi kommer hurtigt til at tillægge andre dårlig intentioner, hvilket bare forværrer konflikten. Har man en tendens til at handle impulsivt på sine umiddelbare følelser og indskydelser, kan det hurtigt gå endnu mere galt, og en konflikt bliver pludselig endnu mere voldsom og uoverskuelig. 

Det er vigtigt at forstå, at konflikter ofte opstår, fordi vi alle har forskellige baggrunde, forventninger og måder at håndtere følelser på. For eksempel kan en enkelt ven føle sig såret af noget, som en anden ven slet ikke lagde mærke til. Kommunikation er nøglen til at forstå hinanden bedre og undgå, at små problemer vokser sig store.

Typiske årsager til konflikter og problemer i venskaber

Konflikter med venner

Den mest almindelige årsag til konflikter mellem venner handler om simple misforståelser. Fordi vi er mennesker, der ofte har svært ved at se ud over vores egne perspektiver, er det naturligt at vi hele tiden kommer til at tillægge andre forkerte motiver og tanker bag dét, de gør. Denne type konflikter kan dog hurtigt afværges igen, hvis man hurtigt får talt med hinanden om det, og forstår hvad der egentligt var den andens intention med dét vedkommende gjorde. 

En anden årsag til konflikter i vennegrupper kan være en dårlig vennekultur, hvor bagtaleri og udstødelse er almindeligt. I sådanne grupper er der ofte en underliggende angst for at blive udelukket, hvilket kan føre til usikkerhed og rivalisering. Alle vil gerne være en del af fællesskabet, men frygten for at blive afvist kan skabe en giftig atmosfære, hvor man hele tiden prøver at udkonkurrere hinanden. 

En helt anden årsag kan være problemer med at styre sine følelser. Hvis man hurtigt bliver vred og impulsiv, kan man komme til at sige eller gøre ting, man fortryder bagefter. Fordi man ofte skammer sig over sine vredesudbrud efterfølgende, kan det være svært at sige undskyld, og man kan derfor tænke at det er nemmere at lade som ingenting eller blive ved med at argumentere for at man har ret, selvom man godt ved at man har været uretfærdig. Dette skaber dog i sidste ende afstand mellem venner og kan gøre det svært at genoprette tilliden.

En mere kompleks årsag til ofte at havne i konflikter og relationelle problemer med vennerne er, at det kan være svært at aflæse andre. Her kan man ofte føle sig misforstået af andre eller selv misforstå andres intentioner og motiver, hvilket kan gøre at kommunikationen hele tiden går skævt. Der kan være mange årsager til at man kan have svært ved at aflæse andre. Her kan lavt selvværd spille en rolle, hvis man konstant tolker andres handlinger som tegn på, at de ikke kan lide én. En anden årsag til at man er dårlig til at aflæse andre, kan handle om at man er utrænet socialt, fordi man igennem sit liv ikke har haft mange venner, eller det kan i svære tilfælde også skyldes en autismespektrumforstyrrelse eller ADHD. Det kan være meget smertefuldt at have svært ved at aflæse andre rigtigt, da man hurtigt kan få en følelse af at være uønsket og blive ufrivilligt isoleret, uden at forstå hvorfor.  

Endelig kan generel angst i relationer gøre det svært at slappe af og nyde sine venskaber. Frygten for at blive forladt eller afvist kan hæmme ens evne til at være åben og ærlig, hvilket kan skabe afstand og mistillid. Har man igennem sit liv oplevet at det generelt er svært at knytte sig til andre, og at relationer ofte er angstfyldte for én, kan det tyde på at man kan have nogle mere komplekse følelsesmæssige problematikker, man skal arbejde med. 

Sådan kan du hjælpe dig selv gennem konflikter

Konflikter med venner

Først og fremmest er det vigtigt at tage en dyb indånding og forsøge at se situationen fra en anden vinkel. Prøv at forstå, hvorfor konflikten opstod, og hvad dine egne og dine venners følelser og behov er. Kommunikation er nøglen; tal åbent og ærligt om, hvordan du har det, og lyt til dine venners perspektiver.

Det kan også hjælpe at tage en pause og give både dig selv og dine venner tid til at køle af. Brug den tid til at reflektere over, hvad der er vigtigt for dig i venskabet, og hvad du kan gøre for at forbedre situationen. Selvomsorg er afgørende; sørg for at tage vare på dig selv, både fysisk og mentalt, så du har overskud til at tackle konflikten konstruktivt.

Hvornår og hvordan skal man søge hjælp hos en psykolog?

Konflikter med venner

Hvis konflikterne bliver ved med at opstå, eller du føler, at du ikke kan håndtere dem alene, kan det være en god idé at søge hjælp hos en psykolog. En psykolog kan hjælpe dig med at forstå de underliggende årsager til dine relationelle problemer og give dig værktøjer til at håndtere dem.

Mentaliseringsbaseret terapi (MBT) er et eksempel på en særlig effektiv metode til at arbejde med relationelle problemer, hvor der fokuseres på at øge din evne til at forstå både dine egne og andres følelser og tanker. Der findes dog også mange andre metoder, der kan hjælpe med at navigere bedre i dine relationer og undgå misforståelser og konflikter.

Ved at forstå hvad de bagvedliggende årsager er til at du ofte kan finde dig i relationelle problemer med dine venner, vil psykologen lære dig gode copingstrategier til hvordan du kan opbygge stærkere og sundere venskaber.

Læs mere om vores psykologer her

Relaterede emner:

Konflikthåndtering

Ensomhed

Grænsesætning

Selvværd

Stress

Vrede

Konflikter med venner - Har du brug for hjælp til det?

En kvinde der sidder i en sofa

Konflikter med venner - Har du brug for hjælp til det?

Har jeg brug for en psykolog? Prøv testen og få vores faglige vurdering.

Test dig selv:

Kan du få gavn af psykologhjælp?

Det er normalt at være i tvivl. Prøv testen og få vores faglige vurdering på 1 minut!

Har du brug for hjælp eller vejledning?

Tre kvinder der arbejder som psykolog hos UngTerapi

Vores medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig.

Telefontider:
Mandag: 13.00-17.00
Tirsdag: 8.30-12.30
Onsdag: 10.00-14.00
Torsdag: 8.30-12.30
Fredag: 8.00-12.00

Vi er rigtig flinke og svarer  hurtigt.

Drejer det sig om opstart, bedes du oplyse dit postnummer og hvorvidt du er medlem af Sygeforsikring “danmark”.

Skriv din besked her:

Vi har tavshedspligt og behandler selvfølgelig din henvendelse fortroligt. Læs vores privatlivspolitik.
Der kan gå et øjeblik fra du har sendt, til den er gået igennem. Hav venligst tålmodighed. :-)