Hvad er en krise, og hvordan opleves den?
“Jeg blev hylet totalt ud af den, og stod bare helt forstenet. Jeg ved ikke en gang hvor længe jeg stod der, men tror jeg stod der længe, ind til min ven fik øje på mig, og trak mig med ham”
En krise kan være virkelig mange forskellige ting, og er også ret individuel. Nogle mennesker oplever meget sjældent at være i krise i livet, mens andre oplever det med jævne mellemrum. Grundlæggende set er en krise en situation, hvor ens normale evner til at håndtere problemer og stress bliver overvældet. Det kan føles som om verden falder sammen, og at det er umuligt at finde en vej ud.
En krise kan derfor være forårsaget af alt fra dødsfald og dybt traumatiske episoder, til krise i parforholdet, forældrenes skilsmisse, dumpede eksamener og store konflikter med vennerne.
Når man er i krise, kan det føles som om, man er fanget i en tornado af kaos og forvirring. Alting kan virke håbløst, og det kan være svært at se en løsning på problemerne. De følelser, der følger med en krise, kan være meget intense og overvældende.
Kendetegn ved at være i krise
Når man er i krise, kan man opleve rigtig mange forskellige følelser og tanker. Det er meget normalt både at føle sig overvældet, angst, deprimeret eller vred. Tankerne kan køre i ring, og det kan være svært at koncentrere sig om andet end det, der udløste krisen. Mange oplever at de kan sidde fast i chokket over dét, der udløste krisen, og at det kan være svært at nå til bearbejdningsfasen, fordi man hele tiden kæmper med at benægte dét der er sket.
Tanker som “det kan ikke passe at det her sker for mig!”, eller “hvad nu hvis man stadig kan ændre på det?” kan gøre at det kan tage tid at komme længere i tankerækken, fordi det første og fremmest er svært at acceptere omstændighederne.
Fysiske symptomer kan også opstå, såsom søvnproblemer, ændringer i appetitten, hovedpine eller maveproblemer. Det kan føles som om, kroppen reagerer på samme måde som sindet, hvilket yderligere kan forværre krisen.
Årsager til kriser hos unge
Der kan være mange årsager til, at man som ung oplever en krise. For mange kan faglige forventninger og pres i skolen være en stor kilde til stress, hvilket i sidste ende kan udløse kriser, hvis man dumper eksamener eller ikke får de ønskede karakterer på sit eksamensbevis. Konflikter med vennerne, brud med kærester eller forældres skilsmisser kan også være ret almindelige kilder til kriser, hvor man oplever at den stabilitet, man følte før, smuldrer under én. Pludselig virker verden som et helt anderledes og utrygt sted at være menneske i, og man ved ikke hvordan man skal komme tilbage til den gamle stabilitet.
Nogle unge kan hurtigere føle sig i krise, end andre, hvilket kan have noget at gøre med om man i forvejen har følt sig sårbar i livet. Har man fx i længere tid døjet med problemer, som lavt selvværd, angst, stress eller nedtrykthed, skal der mindre til for at kaste én ud i nye kriser, hvor man ikke kan finde fodfæste i livet.
Hvordan kan man hjælpe sig selv og andre i krise?
Når man er i krise, kan man sagtens gøre noget for at hjælpe sig selv eller andre. Selvom det ofte kan være en god idé at søge støtte hos en psykolog, kan man også selv gøre noget for at få det bedre. Det første er at anerkende at man befinder sig i en krise. Det kan lyde banalt, men det kan faktisk være rigtig svært at erkende at man befinder sig i en krise, og medmindre den er udløst af en stor, voldsom hændelse, kan man nogle gange først se det når man kommer lidt på afstand.
Det er derfor altid vigtigt at tale med andre om det, da de både kan være med til at skabe et vigtigt perspektiv, men også hjælpe én med at reflektere over hvor stor krisen er for én. Når vi befinder os midt i en krise, er det rigtig svært for os at se andet end det, og her hjælper det meget at kunne zoome ud af sit eget liv ved at tale med andre. Her kan andre forsikre én om at der også vil være en tilværelse på den anden side af krisen, og at det er muligt at komme over selv voldsomme ting i livet.
Nogle oplever at det er rigtig godt at skrive dagbog. Dette kan dokumentere ens langsomme fremskridt, hvor man med tiden kan kigge tilbage og se, at man trods alt har flyttet sig mentalt, selvom det stadig kan føles hårdt at være i. Dagbogen kan også være en form for egenterapi, hvor man skriver sine mange tanker og følelser ned, og på den måde kan få mere styr på det hele.
Det er generelt også en vigtig ting at pleje sig selv fysisk via sund mad, søvn og motion. Og så er ekstra selvomsorg i form af ting man elsker, som en god film, en lækker snack eller en massage heller aldrig en dårlig ting, når man skal passe ekstra godt på sig selv i en periode.
Vigtigheden af psykologhjælp og hvordan en krisepsykolog kan hjælpe
At søge hjælp hos en krisepsykolog kan dog også være afgørende, når man er i krise. En psykolog kan give professionel støtte og vejledning, der kan hjælpe med at forstå og håndtere de følelser og tanker, der følger med en krise. Særligt hvis krisen er udløst af en voldsom hændelse eller en markant begivenhed, der er svær for én at acceptere, kan der være brug for et samtaleforløb guidet af en psykolog.
I UngTerapi vil du blive mødt af en støttende psykolog, der i starten vil fokusere mest på at støtte dig i din krise, og hjælpe dig med at forstå hvorfor du føler, tænker og handler som du gør. Psykologen vil også fokusere på at hjælpe dig med at udvikle gode copingstrategier, så du kan få flere redskaber til at takle fremtidige kriser på, og ikke mindst blive endnu bedre til at række ud til andre, når du har brug for hjælp.
