Forside > Målgrupper > Psykologsamtaler til efterskoleelever
At gå på efterskole
At gå på efterskole kan får mange være en helt fantastisk mulighed for, at udvikle sig i den retning, de ønsker. Man har måske været fastholdt af nogle dårlige mønstre i sin folkeskoletid, og ønsker at komme ud af sine vante roller. Måske man ikke føler man er blevet set som den, man er, eller måske man bare har brug for at komme lidt væk hjemmefra.
Uanset hvad, oplever rigtig mange unge, at de blomstrer op på efterskolen, og får venner for livet. Her lærer man hvordan man lever et mere selvstændigt liv væk fra forældrene, og hvordan man klarer mange udfordringer selv. Det er også her, at mange begynder at opdage, hvad der er vigtigt for dem i livet, hvem der er, og hvad deres drømme er for fremtiden.
Unge med tidligere udfordringer
I UngTerapi er vi af ovenstående årsager, rigtig begejstrede for 1 år eller 2 på en efterskole, og hvad den kan gøre for et ungt menneske. Det er dog vigtigt også at tale om de unge, der af forskellige årsager, kan have det svært, og hvordan de klarer sig på efterskolen.
Overordnet set, er et ophold på en efterskole rigtig godt for de fleste unge. MEN – og her kommer det vigtige – de unge, der har nogle udfordringer med sig i bagagen, skal fortsat hjælpes på efterskolen. Det er en udbredt forståelse, at mange af de tidligere udfordringer vil forsvinde, når den unge starter på en efterskole, fordi de havde meget med den gamle skole at gøre. Og det er der selvfølgelig også noget i. Men det er ikke alle problemer, der forsvinder ud i den blå luft – særligt ikke, hvis det har været nogle problemer, der har stået på over en længere periode.
Har den unge fx oplevet mobning på den gamle folkeskole, kan den unge på sigt have taget mobningen til sig. Dette betyder, at selvom mobberne er væk på den nye efterskole, kan den unge stadig kæmpe med efterdønninger af mobninger, som lavt selvværd, angst for social kontakt osv.
Og sådan noget går, for de flestes vedkommende, ikke væk af sig selv. Så selvom problemet er opstået ifm. folkeskolen, eller andre elementer i den unges liv, skal der arbejdes på, at de ikke bæres med over på den nye efterskole.
Få hjælp nu
Kom trygt og hurtigt i gang med et forløb!
Vores psykologer har hjulpet mere end 7.000 unge med at få det bedre.
Isolation på efterskolen
Efterskolen skal derfor ses som et sted, der byder de unge rigtig mange muligheder for, at starte på en frisk. Men for at den unge kan have ordentlige forudsætninger for dette, skal den unge være klar på at gribe muligheder. Det er nemlig altid skræmmende, at starte på en frisk, at danne nye venskaber, og tilpasse sig til en ny livssituation. Har dit barn særlige behov, så kan det også være en rigtig god ide at overveje en specialefterskole.
Selvom det er spændende, finder mange unge det i starten svært, at de skal bo væk fra forældrene, og konstant forholde sig til en roomie. At starte på efterskole kræver derfor en del ressourcer, hvor man er meget “på” i den første tid, og arbejder på højtryk for at gøre et godt indtryk. Kæmper man derfor med forskellige udfordringer i sit liv, kan en efterskolestart opleves som meget overvældende og uoverskuelig.
Derfor kan nogle unge føle, at de har behov for at isolere sig på efterskolen, i stedet for at åbne sig op over for det nye fællesskab. Ofte er det en ubevidst forsvarsmekanisme, der forsøger at beskytte de unge mod, at blive for overvældet, hvilket på sigt dog kan skabe store konsekvenser for efterskoleopholdet.
Problemerne vokser
Nogle unge, kommer på denne måde hurtigt uden for fællesskabet, og går derved glip af meget af det, der kunne hjælpe dem til at starte på en frisk. I stedet for at blomstre op, oplever flere af disse unge derfor, at synke endnu længere ned i deres problemer. Når den unge får det værre på efterskolen, og samtidig ikke er under sine forældres opsyn, kan problemerne i nogle tilfælde, komme til at udvikle sig meget alvorligt. Selvom efterskolen gør et stort arbejde for, at alle elever trives, er det umuligt at holde øje med alle, særligt hvis det skjules godt. Desuden tager det altid noget tid for lærerne og eleverne, at lære hinanden at kende, hvor det kan være svært at vide, hvad man skal reagere på.
Er det normalt, at hun godt kan lide at være alene? Plejer han at være lidt aggressiv? Har hun altid været småtspisende?
Den unge kan derfor være ladt meget alene med sine problemer på efterskolen, hvis han/hun ikke rækker ud og aktivt beder om hjælp. Det er derfor vigtigt, at der er nogle omkring den unge, der holder øje med udviklingen, og får givet den fornødne hjælp.
Hvad kan forældrene gøre?
Mange efterskole-forældre kan være i et dilemma omkring, hvor meget de skal blande sig i de unges efterskoleophold. Det er jo netop meningen, at den unge skal opleve selvstændighed og autonomi, og være stolt af at klare sig selv. Det er nemlig heller ikke meningen, at far og mor skal ringe hver anden time, og høre hvordan det går.
MEN det er her meget vigtigt at skelne i mellem unge med almindelige teenageproblemer, og unge, der har brug for mere støtte. Og hvordan gør man så lige det? (der er skrevet mere uddybende om netop dette emne, her)
Har den unge allerede haft behandlingskrævende problemer før efterskolen, kan det være et tegn på, at man lige skal holde lidt mere øje. Selvfølgelig kan man sige, at blev problemerne behandlet for en del år siden (mere end 3 år), og har man ikke mærket noget til dem siden, så er dette måske ikke mere nødvendigt. Men har den unge, for relativt nyligt, kæmpet med nogle forskellige ting, hvor der var behov for professionel hjælp, er det vigtigt, at holde øje med udviklingen.
Andre tegn på problemer
Herudover er der en række ting, du bør holde øje med, hvis dit barn…
- Ofte ønsker at komme hjem i weekenderne, eller om aftenen.
- Ikke taler om de andre unge på efterskolen, og man er i tvivl om, hvorvidt hun/han har fået sig nogle venner
- Klager over opholdet
- Ikke ønsker at tale om efterskolen derhjemme
- Begynder at skjule ting for dig
- Ikke vil hjem i friweekender
- Pjækker en del fra undervisningen
- Ser tynd/bleg/slidt ud, og ikke sover ordentligt
- I det hele taget ser mut og trist ud
Husk! Som forælder, kender du dig barn bedst, og derfor kan du selvfølgelig godt have et barn, der pjækker fra undervisningen, uden at det er et tegn på problemer. Du ved, om det er almindelig adfærd, der ikke skal tages så alvorligt, eller om der skal reageres på det.
Samarbejde med efterskolen
Er du bekymret for dit barn, så hiv ALTID fat i efterskolen. Forældresamarbejdet er grundstenen i, at hjælpe de unge under efterskoleopholdet. Det er nemlig altafgørende, at der er god kommunikation mellem det sted, hvor den unge opholder sig hele tiden, og dem, forældrene, der kender den unge bedst.
Det er IKKE smart, at undlade at fortælle efterskolen om sit barns udfordringer, hverken før efterskolestarten eller under opholdet, da det ofte forværrer problemerne for den unge. Det er ikke det samme som at fastholde den unge i de gamle problemer, og forhindre, at den unge kan udvikle sig på efterskolen. Tværtimod, kan det skabe en enorm tryghed for både den unge og forældrene. At fortælle efterskolen om den unges udfordringer betyder ikke, at det er noget andre elever får at vide eller, at der konstant skal tales om dette. Det betyder blot, at der er en kontaktlærer, der ved, hvad han/hun skal holde øje med.
Et tæt forældre-lærersamarbejde er derfor win-win for begge parter. Forældrene og den unge får en tryghed i, at der er et sikkerhedsnet, også selvom at den unge er uden for hjemmet, og efterskolen ved, hvordan de skal hjælpe den unge.
UngTerapi og efterskoler
Hvis en ung på efterskolen, har brug for psykologsamtaler, er det ligeledes rigtig vigtigt, at der holdes et tæt kontakt mellem psykologen, forældrene og efterskolen. Alle kender den unge på hver sin måde, og for at forhindre, at den unge falder ned mellem 2 stole, er det vigtigt at holde udviklingen i hanke. Det er nemlig vigtigt, at efterskolen og forældrene kender de grundlæggende linjer i, hvad den unge arbejder på med psykologen, så arbejdet kan videreføres på efterskolen og derhjemme.
Selvom psykologen har tavshedspligt, er der stadig mulighed for, at psykologen drøfter de generelle linjer i behandlingen, og rådgiver til, hvad der kan gøres for, at den unge fastholdes i sin udvikling, og hjælpes, når det kan være svært.
I UngTerapi tilbyder vi derfor, udover vores øvrige tilbud, at deltage i netværksmøder på efterskolen, for netop at understøtte det gode samarbejde. Skriv til [email protected], hvis du vil høre mere om dette.
Onlinesamtaler på efterskolen
Men hov! Hvad gør man så, hvis man ønsker at starte et samtaleforløb hos UngTerapi, men ikke har muligheden for at komme ind til København?
Det har vi heldigvis tænkt en del over. For lige netop med efterskoler, ligger de fleste jo ret langt uden for byen, og det er derfor rigtig svært at komme ind til os på Strøget. Vi tilbyder derfor også onlinesamtaler, hvor man har mulighed for at sidde hjemme hos sine forældre eller endda på sit efterskoleværelse, og få en samtale hos én af vores psykologer.
Onlinesamtaler bruges efterhånden af rigtig mange, og særligt unge er glade for denne mulighed. Onlinesamtaler er anerkendt indenfor psykologverdenen, og forskningen har bekræftet, at de er mindst ligeså hjælpsomme som almindelige psykologsamtaler. Læs mere om dem her.
Kunne du derfor være interesseret i psykologsamtaler til dit barn på efterskolen, så kontakt os på nedenstående kontaktformular, eller book nemt en tid online.
Kontakt os
Telefontider:
Mandag: 13.00-17.00
Tirsdag: 8.30-12.30
Onsdag: 10.00-14.00
Torsdag: 8.30-12.30
Fredag: 8.00-12.00