Den forbandede skolestart

Af Maja Vain Gilbert, 21. august 2019

”Det var virkelig som om, at alt bare gik i sort, da dagen kom. Jeg kunne ikke få mig selv ud af døren. Det havde ellers været en ok god ferie, men allerede da jeg fik mit skema for 2.G, gik det bare ned af bakke for mig. Jeg kunne simpelthen ikke komme ud af sengen.” (Silje, 18 år)

Så er det blevet den tid på året igen. For et par uger siden begyndte bilerne atter at danne kø uden for mit vindue kl. 7.30 om morgenen. Sommerferien er gået lige så hurtigt, som den kom. Alle vågner søvndysset fra sommerens dvale, og skal til at hanke op i sig selv igen.

Vi kender det alle: Post-sommerferie-blues.

Det behøver jeg sådan set ikke at skrive et helt blogindlæg om, da det vidst er ret elementært, hvad det drejer sig om. Man havde en dejlig ferie – brugte alle sine penge – drak en masse øl – smagte på livet – var måske et smut i syden – og nu….nu banker de grå realiteter på døren igen. Pengepungen er tom, på samme måde som hovedet er tømt for al den viden, man erhvervede sig på arbejdet eller studiet, før sommerferien.

Op på hesten igen. Ind i hamsterhjulet, og begynd at løbe…

Øv altså!

Men de fleste af os, kommer dog heldigvis i gang igen, og allerede efter 14 dage, har vi glemt smagen af frihed, og fokuserer på skolen og arbejdet igen. Afleveringer, deadlines og eksamener.

For nogle mennesker er det bare lidt ekstra svært at komme tilbage.

For nogle er overgangen mellem sommerferie og studie/arbejde næsten uudholdelig svær, som sågar kan udvikle sig til depressive symptomer, angst eller en stresstilstand.

Dette kan skyldes mange ting, men jeg vil lige slå fast, at oplever man dette, er der mere i det, end blot en ”post-sommerferie-blues”. Så er der med stor sandsynlighed nogle mere komplekse årsager til, at det er så vanskeligt at finde gejsten og motivationen frem, for man bliver ikke decideret depressiv af at sommerferien er forbi.

Men hvorfor rammer nedturen så mange lige nu? Igen – der kan være uendeligt mange grunde til det, men der er helt sikkert noget om, at man kan have en tendens til at ignorere problemer, der egentligt også var der før sommerferien. Denne adfærd kalder jeg for…

Sommer-eskapisme

Du ved sandsynligvis godt, hvad jeg taler om her. Du har druknet bekymringerne for det næste skoleår i alkohol, ferier og strandture. Eller også har du stenet en masse Netflix, og forsøgt at komme på andre tanker. Grænsen mellem hvornår vi bruger ferie som en sund pause fra det hurtige liv, og hvornår det bliver til eskapisme (virkelighedsflugt) er hårfin. For virkelighedsflugt er  egentligt en grundlæggende coping-strategi, der hjælper os med at håndtere livet, når vi har brug for at komme væk.

Det er rigtig sundt at komme lidt væk, og få nogle nye perspektiver på livet, for derefter at vende tilbage med fornyet energi. Pludselig kan vi se nogle åbninger og løsninger på udfordringer, og vi kan finde vejen igennem nogle problemer, der før virkede uoverskuelige. Denne strategi er ofte rigtig god, når det handler om afgrænsede problemstillinger.

Problemet opstår når vi har det svært i livet, fordi vi grundlæggende set har det dårligt med os selv, eller de strukturer vi befinder os i. Så kan vi ikke løse problemet inden for de pågældende rammer, og vi synker ned i fortvivlelse. Uanset hvor meget vi kommer væk fra et problem, føler vi os ikke mere rustede til at håndtere det, når vi skal møde det igen, og nogle af os bliver derfor ved med at holde os i gang, for ikke at blive ramt af realiteterne.

Desværre kan ingen holde til konstant virkelighedsflugt, og vi ender altid med at crashe.

Det er der stadigvæk…

Det kan nemlig være endnu sværere at vende tilbage fra en sommerferie, og opdage at der stadig ikke er noget, man kan gøre ved problemet. Det er stadigvæk det samme, uanset hvordan man vender og drejer det. Man har brugt så meget tid og energi på at holde sig ovenpå, og alligevel havner man det samme sted.

Her kan man hurtigt føle sig anderledes, udenfor og utilstrækkelig, for hvorfor kan man ikke bare løse problemet, som alle andre? Hvorfor har man det på den måde?

Selvom det kan være svært og kompliceret, at forstå hvorfor du ikke vil i skole/på arbejde igen, er én ting helt sikkert: Du er nødt til at blive klogere på følelsen, før du ved hvad der kan gøres. Vi har generelt en tendens til at være meget hurtige med løsningsforslag, og rigtig dårlige til at undersøge sagen nærmere. Det er meget fristende at springe den indledende fase over, da vi ikke føler at vi har tid til det.

Problemet skal helst fixes nu.

Så finder vi på alle mulig smarte løsninger, og det er jo også fint nok, hvis ikke det var fordi, at løsningen var en løsning på et helt andet problem. Derfor er det bare så vigtigt, at vi tager os tid til at forstå, hvorfor følelserne er opstået, og derved hvordan vi skal håndtere dem.

Det samme udfald, men uendeligt mange årsager…

Der kan nemlig være rigtig mange grunde til, at man fx ikke har lyst til at komme tilbage i skole. Fx kan man:

  • Føle sig utilpas socialt, og måske have udviklet symptomer på social angst
  • Føle at det faglige er for uoverskueligt, og at man ikke kan følge med
  • Kæmpe med lavt selvværd, og føle at det er alt for svært, at komme igennem dagen
  • Føle at skolen er meningsløs
  • Føle at livet generelt er meningsløst
  • Have det svært derhjemme, og mangle overskud til skolen
  • Tvivle på, om man har valgt den rigtige uddannelse
  • Have været udsat for noget i sommerferien

Og ork… Der kan være endnu flere årsager end disse, men det er bare for at give en idé om, hvad det bl.a. kan handle om.

Uanset hvad det drejer sig om, er alle årsager legitime, og skal tages alvorligt. Ingen har lyst til at stå i en situation, hvor de ikke kan overskue at komme tilbage i skole.

Om at tage tyren ved hornene

Så hvad sker der så nu? Skolelysten er forsvundet, du ligger sammenkrøllet under dynen, og vil IKKE ud af døren. Uanset hvor meget din mor prøver at lokke med lækker morgenmad eller strenge formaninger, så hjælper det ikke.

Men du er nødt til at gøre noget, om det så kræver den allerstørste kraftanstrengelse, du nogensinde har mestret. For andre kan ikke gøre det for dig. Du er nød til, at blive klogere på problemet.

Jeg ville sige at noget af det første, der er vigtigt at afklare er, om du kan være blevet ramt af enten stress, angst eller en depression. Man kan faktisk godt være ekstra uheldig at være blevet ramt af flere ting samtidig. Hvis du virkelig har det sådan, at du ikke kan komme ud af sengen, er du nødt til at overveje nogle af de 3 muligheder, og undersøge sagen nærmere.

For så skal du 100% i en form for behandlingsforløb. Det kan du ikke stå med selv.

Ud med det!

Når vi skal blive klogere på vores egne indre tilstande, er det rigtig vigtigt, at vi bruger en masse tid på at beskrive hvordan vi har det. I undersøgelsesfasen tolker vi ikke, men prøver så godt vi kan, at sætte ord på, hvad vi tænker og føler.

Det er rigtig godt at have en samtalepartner her, men har du ikke nogle at snakke med, så skriv ned skriv ned skriv ned! Lad som om, at du beskriver din situation til en fremmed, og sæt vedkommende ind i det hele. Igennem denne proces, skriver du egentligt til dig selv, og tvinger dig selv til at synliggøre dine indre processer for dig selv.

Sammenhænge

Herefter kan du måske stille og roligt hjælpe dig selv med, at lave nogle sammenhænge i ting. Hænger følelsen af X måske sammen med at du gør Y? Hvilke tanker påvirker din lyst til at gå i skole? Var det efter en særlig begivenhed, at du begyndte at få det, som du fik det?

Det her er rigtig svært at gøre. Særligt hvis man ikke har en samtalepartner. Og det er derfor, at det er virkelig vigtigt, at du gør brug af dine ressourcer i din omgangskreds, og taler med familie eller venner. Er det hele for svært, skal du måske opsøge noget professionel hjælp.

Under alle omstændigheder er du nødt til at gribe fat om problemet, for har du været helt nede og skrabe, er chancerne for ”spontan healing” altså ikke vildt store. Er du helt i kulkælderen, og aner ikke hvorfor eller hvad du skal gøre ved det, hjælper det i hvert fald ikke noget at vænne dig om på den anden side, og sove videre.

Skammen

En af grundene til at ignorere et problem, og ikke søge hjælp er, at det kan føles enormt skamfuldt at have det svært. Alle andre starter jo i skole, så hvad er problemet egentligt lige her?

Skam er desværre en meget almindelig følelse at have, når man mentalt er udfordret, men du er simpelthen nødt til at trække vejret dybt, og insistere på, at du MÅ gøre noget, for at få det bedre. Du VIL have det bedre!

Ræk ud til dine nærmeste, indvi dem i din tilstand, og få hjælp på den ene eller den anden måde. Jeg lover dig for, at du belønnes tifoldigt for dine anstrengelser, så snart du får den nødvendige hjælp, og skuden vender sig for dig.

Så – kan du genkende dig selv i denne her problematik, eller er du forælder/veninde til en anden, der kan have det på denne måde, er det vigtigt at du mobiliserer dine ressourcer, og skaffer den hjælp, der er brug for.

Vær ikke bange for at indrømme, at noget er for stort til dig, og at du har brug for hjælp udefra. Det vigtigste er, at du ikke giver op eller tænker, at det kommer til at gå væk af sig selv. Kan man komme så langt ned i kulkælderen efter en sommerferie, er der stor chance for, at det handler om noget større, der SKAL tages hånd om.

Så – husk at passe på dig selv, og på hinanden!

Her kan du læse mere om:

Forældresparring

Depression / angst / lavt selvværd

Den første psykologsamtale