Vinterdepression

Lad os være ærlige – vinteren kan være hård.

Mørket, kulden, og ja, den konstante træthed, der ser ud til at sidde som et låg over din energi. Pludselig føles det som om, din sofa er din bedste ven, og den eneste motivation til at bevæge sig ud i kulden er tanken om at du snart skal ind i varmen igen.

Hvis du kan nikke genkendende til dette, har du måske et godt kendskab til det, vi normalt ville kalde “vinterdepression”, eller sæsonbetinget affektiv lidelse (SAD), som er det mere kliniske begreb. Men hvad ved psykologien egentlig om vinterdepressioner? Findes de overhovedet? Og er det virkelig kun mørket, der dræner os, eller kan der også være noget andet på spil?

Hvad er en vinterdepression egentlig?

For mange er vinteren ikke bare en periode med kølige briser og kortere dage – det kan være en tid, hvor humøret falder, energiniveauet går ned, og tankerne bliver lidt tungere. Vinterdepression er en type depression, der opstår i vintermånederne og forsvinder, når solen begynder at varme op igen om foråret. Den er kendetegnet ved symptomer som tristhed, søvnproblemer, træthed, koncentrationsbesvær og måske en ekstra trang til sukker og kulhydrater (chokolade og pasta – anyone?). Det kan føles som om, du mister lysten til de aktiviteter, der normalt gør dig glad – og din sofa bliver din nye bedste ven.

Men hvorfor får nogle af os vinterdepressioner, mens andre bare synes at tage vinteren i stiv arm og glæder sig til at putte sig i varme striktrøjer?

Er det kun mørket, der gør os triste?

Okay, lad os lige tage fat i det oplagte: Ja, dagslyset spiller en vigtig rolle. Sollys er en af de stærkeste kræfter, der regulerer vores biologiske rytmer. Når vi ikke får nok lys, kan det påvirke vores “cirkadiske rytme”det, der styrer vores søvn-vågen-cyklus), og det kan føre til problemer med både søvn og humør. Lyset hjælper nemlig med at balancere niveauerne af serotonin, den neurotransmitter, der er forbundet med lykke og velvære.

Når vi går ind i vintermånederne, får vi mindre eksponering for dagslys, og dermed kan vores serotonin-niveauer blive lavere. Det betyder, at vi kan få mindre energi og bliver mere melankolske. Derfor er det ikke så mærkeligt, at vi ser flere tilfælde af vinterdepression, når lyset bliver mindre.

Men… og det er et stort “men”… psykologer og forskere mener ikke, at det kun er mørket, der er skyld i en vinterdepression. Der er nemlig flere psykologiske og sociale faktorer, der kan spille ind.

Der er flere grunde til en vinterdepression, end blot manglene sollys. Sociale relationer og et pres om at præstere kan også være vigtige årsager til at alting kan være ekstra svært om vinteren.

Er vinterdepression bare et biologisk fænomen?

Nej, siger psykologien – det handler om mere end det. Vintermørket kan udløse et “stressrespons”, hvor vi føler os mere isolerede og tilbagetrukne, simpelthen fordi det bliver sværere at komme ud og mødes med andre. Og det er netop de sociale forbindelser, der ofte beskytter os mod depression generelt. Når vi er tættere på venner og familie, har vi tendens til at føle os mere glade og støttede – og det betyder, at vi kan modstå de mere dystre tanker.

Her er der også noget kulturelt på spil. I et samfund, hvor vi bliver opfordret til at være produktive, aktive og “på” hele tiden, kan de mørkere måneder få os til at føle os som fiaskoer.

Hvem har lyst til at gå til den sociale sammenkomst, når alle taler om deres vinterrejser til sydens sol, mens du sidder hjemme med din tredje kop te og en sæson af “Paradis Hotel”? Det kan føles som om, vi ikke må have det dårligt, selv når mørket virkelig tærer på vores energi.

Hvad kan vi gøre ved vinterdepression?

Her kommer så de gode nyheder: Der er faktisk en række tiltag, der kan hjælpe os igennem vinteren, både på det biologiske og psykologiske plan.

1. Lysbehandling – En af de mest veldokumenterede metoder til at lindre vinterdepression er lysbehandling. Det handler om at få mere lys – og det behøver ikke nødvendigvis at være sollys, selvom det selvfølgelig er det bedste. Lysbokse, som simulerer dagslys, har vist sig at være effektive i at justere den biologiske rytme og øge serotoninproduktionen. 30 minutter om morgenen foran en lysboks kan faktisk gøre en mærkbar forskel for mange mennesker.

2. Motion – Vi ved alle, at motion er godt for os, men i vintermørket kan det virke som en ekstra udfordring at komme ud og bevæge sig. Men selv en kort gåtur i dagslys kan øge serotonin og endorfiner (de der lykkehormoner). Prøv at få nogle friske luftpauser, og sæt motion på dagsordenen – du behøver ikke være triatlet for at få et boost.

3. Sociale relationer – Det lyder måske banalt, men faktisk kan det være en af de mest effektive måder at bekæmpe vinterdepression på. Når du er sammen med andre, skaber du følelsen af forbundethed og fællesskab, og det kan gøre en verden til forskel for dit humør. Ring til en ven, inviter til en film- eller spilaften, gå en tur sammen – det handler om at opretholde de relationer, der holder dig oppe.

4. Sund kost og tilskud – Vi ved, at vinteren kan få os til at crave kulhydrater, men måske bør vi i stedet forsøge at få en sund balance med omega-3-fedtsyrer, D-vitamin og en kost rig på frugt og grønt. For nogle kan et D-vitamin-tilskud faktisk have en positiv effekt på humøret, især hvis vi ikke får nok af det i vintermånederne.

Hvornår er det mere alvorligt?

Selvom vinterdepression ofte er forbigående, og mange oplever en mildere form for humørforandring i de mørkere måneder, er det vigtigt at holde øje med de mere alvorlige symptomer på depression, der kan kræve professionel hjælp. Hvis du føler dig konstant håbløs, har svært ved at komme igennem hverdagen, eller mister interessen for aktiviteter, som du normalt nyder, er det vigtigt at søge hjælp hos en psykolog eller læge.

Så, næste gang vintermørket truer med at sænke sig over dig, husk at vinterdepression ikke bare er noget, der skyldes mangel på sollys. Der er flere faktorer i spil, og der er mange måder at tackle det på.

Og når alt kommer til alt – husk at vi alle er i det samme kolde båd sammen. Kæmp ikke alene i vintermørket, men hiv fat i dine relationer. Det hjælper altid!

Relaterede emner: