Konflikter og konflikthåndtering

Konflikter og konflikthåndtering

Konflikter er uundgåelige. De opstår i alles personlige liv, på arbejdspladsen og i de nære relationer. Disse konflikter kan have en stor effekt på den mentale trivsel, da de ofte fremkalder en masse negative følelser såsom frustration, vrede, sorg og angst. Disse følelser kan, hvis ikke håndteret rigtigt, danne grundlag for en ond cirkel af dårlig kommunikation, svære følelser, mindre mentalisering (evnen til at forstå sig selv og andre indefra), og således resultere i dårlige beslutninger.

Alle mennesker kommer i konflikter. Dette er ganske naturligt, når man hele tiden bevæger sig i mange forskellige sociale sammenhænge. Konflikter kan både være udtryk for områder, hvor to mennesker handler ud fra forskellige værdisæt, og måder at tænke på, men kan også være et produkt af misforståelser i kommunikationen.

Der er ikke mange, der bryder sig om konflikter, men de rummer faktisk potentialer for, at de involverede parter, kan komme tættere på hinanden, og lære at få respekt for hvad hinanden sætter højt. Man kan også lære utroligt meget om sig selv gennem konflikter, hvis man vel og mærket kan navigere i dem.

Det er altså ikke konflikterne i sig selv, der kan være problematiske, men derimod den måde, man håndterer dem på. Et eksempel på uhensigtsmæssig konflikthåndtering, kan være en undgåelsesadfærd, hvor man gør alt for ikke at komme i konflikter. Denne strategi virker ofte, idet man ikke kommer i konflikter, men kan have store konsekvenser for andre områder af ens liv. Man kan fx føle sig nødsaget til at finde sig i, at ens grænser bliver overskredet, og at man i det hele taget ikke føler sig respekteret. Er man typen, der helst bevæger sig uden om konflikter, har man måske bemærket, hvordan dette over tid kan skabe en mindreværdsfølelse.

Man kan dog også ligge i den anden grøft, og være noget mere konfliktsøgende. Her oplever man tit, at man pludselig ender i store konfrontationer med sine nærmeste, uden at forstå, hvordan dette er sket. Konflikterne kan hurtigt blive meget følelsesladede og intense, hvor man ender med at være ked af det og vred. Dette kan også ofte føre til brud med venner og familiemedlemmer. Her er der desuden også stor risiko for, at konflikterne skaber en negativ selvforståelse, da man med tiden har fået meget kritik. Man kan som følge af dette, føle sig indebrændt og vred på omverdenen, og hurtigt tænke at ingen bryder sig om én.

Konflikters eskalering kan ofte spores tilbage til et fundament af misforståelser og dårlig kommunikation. Når kommunikationsvejene bryder sammen, taber parterne evnen til effektivt at dele og modtage information, hvilket i sidste ende fører til forværring af situationen. Det er her, betydningen af gode samtaleteknikker ikke kan undervurderes som værktøjer til konflikthåndtering.

Selvom de fleste mennesker ikke befinder sig i yderkanterne, dvs. hverken er helt konfliktsøgende eller konfliktsky, kan dårlig erfaring med konflikter, med tiden, skubbe én derud. Man kan beskrive konflikter som skæringspunkter, hvor man bliver ramt på det, der er vigtigt for én. For at blive personligt stærkere, og ikke svagere af en konflikt, gælder det derfor om at navigere i mellem at forsvare det man står for, samtidig med at man, ikke unødigt, skal støde sine relationer fra sig. Man har nemlig brug for sine relationer – om man vil det eller ej – og forholdet til dem, har stor indflydelse på, hvordan man har det med sig selv. Det er derfor vigtigt at vide hvordan man bedst muligt håndterer de konflikter, man møder.

Nyttige samtaleteknikker

I UngTerapi arbejder vi både individuelt, og med flere ad gangen. Det er oplagt at arbejde med konflikter, når alle parter er til stede. Dog, vil vi i det følgende tage udgangspunkt i den individuelle tilgang, da der også er mange ting, man selv kan gøre.

Sidder du fast i en konflikt, kan du bruge disse redskaber:

• Aktiv lytning: Dette indebærer, at lytte opmærksomt til, hvad den anden part siger, uden at afbryde eller dømme. Dette bekræfter personens følelser og standpunkter og viser, at du værdsætter deres perspektiv.

• “Jeg”-budskaber: Ved at kommunikere fra et personligt ståsted og undgå anklagende “du”-budskaber, minimeres risikoen for, at modparten går i forsvar.

• Empati: Forsøg at se situationen fra den andens side. Dette kan bidrage til at forstå de følelser og motiver, der ligger bag deres handlinger.

• Sigt efter kompromis: Find en løsning som begge parter kan leve med. Dette kan betyde at give og tage lidt fra begge sider.

• Brug “Time-out” ved behov: Hvis følelserne bliver for intense, er det vigtigt at tage en pause fra samtalen. Dette kan hjælpe begge parter med at køle ned og tænke over situationen med et klarere sind.

En konflikt handler ofte om, at en andens adfærd rammer nogle af ens egne ”blå mærker”. Alle har psykiske blå mærker, nogle større end andre, der kan være kommet af ubehagelige hændelser, eller grundlæggende måder at tænke om os selv på. Det, man føler den anden træder på, er derfor ofte noget, der gør ondt i forvejen. Man kan også føle sig ramt på noget, der er vigtigt for én i livet, fx hvis nogle udtaler sig groft om noget, man sætter stor pris på.

Det er derfor vigtigt at undersøge, hvad det er, man helt præcist rammes af. Hvorfor gør netop det, den anden gjorde/sagde så ondt? Hvilken følelse/tanke blev man ramt af, og hvorfor? Hvad er ens erfaring med denne følelse/tanke? Har man været ude for noget lignende tidligere?

Ud over at forstå sine egne følelser i konflikten, er det vigtigt at se på den andens intentioner. Fordi man aldrig vil have mulighed for at være inde i den andens hoved, kan man ikke med sikkerhed vide, hvad den anden tænker. Man fortolker dog hele tiden på den andens adfærd alligevel, hvor det man ofte bliver ked af, er, at man fortolker den andens handlinger og intentioner negativt.

Når man gerne vil løse en konflikt, er man nødt til at få et mere nuanceret blik på den andens adfærd, og åbne op for flere måder, at fortolke den andens adfærd på. Man må derfor tage udgangspunkt i, at den andens handlinger giver mening i det rette lys, og at vedkommende sandsynligvis ikke har gjort noget bevidst for at skade én. Kun med denne holdning, kan man nærme sig hinanden.

Den mentaliserings-baserede psykologi påpeger, at når følelserne bliver mere intense, er det sværere at skifte perspektiv. Er man ked af det, kan det derfor være rigtig svært, for ikke at sige umuligt, at prøve at se tingene fra den andens side, og forstå konflikten på nye måder. Derfor gælder det først og fremmest om at berolige sig selv, før man begynder at tolke og analysere på konflikten. Lad følelserne få frit flow for en stund, og forsøg så at trække vejret dybt, og få ro i kroppen. Nå roen har indfundet sig, kan man gå videre med arbejdet.

Det næste skridt er, at forstå den andens handlinger ift. vedkommendes behov, ønsker, tanker, følelser mm. Hvilke forskellige grunde kan der have været til netop den handling? Hvad ville personen egentligt med den? Hvilke håb og ønsker kunne personen have for den handling, og hvad kunne vedkommende have tænkt?

Man forsøger her at bevæge sig ind i den andens intentioner, og brede mulighederne ud. Når man har fået udvidet sin forståelse for, hvad der kan være på spil, er det vigtigt at konfrontere den anden på en konstruktiv måde, så begge parter kan blive klogere på hinandens perspektiver.

Hvad kan du selv gøre?

Denne øvelse handler om, hvordan du gennem særlige samtaleteknikker, kan skabe en god og konstruktiv dialog. Det vigtige med samtalen er at lytte til hinandens perspektiver, for derigennem at nå til en fælles forståelse.

Øvelsen tager udgangspunkt i teknikker fra ”girafsprog”, hvor du i samtalen skal prøve at:

• Forestille dig, at du og den anden står på en fodboldbane, på hver jeres banehalvdel, hvor I ikke må bevæge jer ud fra jeres områder. 

• Fokusere på, at lytte og forstå den andens perspektiv, og stole på at du får plads til at sige det du skal. 

• Beskrive dine oplevelser fra din banehalvdel. Det eneste du med sikkerhed kan vide er hvordan tingene ser ud fra din side af banen. Helt konkret kan du starte en sætning med ”da du gjorde x, kom jeg til at tænke x, hvilket fik mig til at føle x. Så reagerede jeg ved at gøre x..”. 

Altså, man fortæller den anden hvordan den handling, de har foretaget sig, sætter gang i en kædereaktion hos én, der både omhandler tanker, følelser og handlinger. Denne tilgang giver den anden ”store ører”, da vedkommende ikke får noget skudt i skoene (der gør at man lukker af), men netop får indsigt i dine indre processer. Dette er den anden, med stor som sandsynlighed, ikke klar over. 

At finde denne form for kommunikation frem, er et rigtig godt udgangspunkt til at nærme sig hinanden.

Hvornår skal man søge professionel hjælp?

I tilfælde, hvor konflikterne bliver for omfattende eller komplekse til, at man føler sig i stand til at løse dem på egen hånd, kan det være nødvendigt at søge hjælp fra en psykolog. Tegnene på at det er tid til at søge hjælp kan være:

• Konstante følelsesmæssige udbrud relateret til konflikten.
• En følelse af håbløshed eller hjælpeløshed omkring situationen.
• Konflikten fører til vedvarende, negativ påvirkning af din dagligdag eller dit arbejde.
• Du oplever symptomer på mistrivsel såsom depression eller angst som følge af konflikten.

Hvad kan en psykolog hjælpe med?

En af de mest effektive måder at lære at håndtere konflikter på er gennem psykologisk rådgivning eller terapi. En psykolog kan hjælpe med at identificere de underliggende årsager til konflikterne og lære os værktøjer og teknikker til at håndtere dem mere konstruktivt.

Identifikation af dine følelser og behov

En vigtig del af konflikthåndtering er at være opmærksom på dine egne følelser og behov i konfliktsituationen. En psykolog kan hjælpe dig med at identificere og udtrykke dine følelser på en sund måde og lære dig at kommunikere dine behov tydeligt og respektfuldt.

Empatisk lytning og kommunikation

Empati spiller en afgørende rolle i konflikthåndtering. En psykolog kan lære dig at lytte aktivt til den anden parts synspunkter og følelser og forsøge at forstå deres perspektiv. Dette kan bidrage til at skabe en atmosfære af gensidig respekt og forståelse, selv i de mest udfordrende konfliktsituationer.

Arbejde på selvrefleksion og selvudvikling

Konflikter kan også være en mulighed for personlig vækst og udvikling. En psykolog kan hjælpe dig med at bruge konfliktsituationer som en kilde til selvrefleksion og læring. Ved at forstå dine egne reaktioner og mønstre i konfliktsituationer kan du lære at håndtere dem mere effektivt i fremtiden.

Konflikter er en naturlig og uundgåelig del af livet, men hvordan vi håndterer dem, kan have en varig indvirkning på vores mentale sundhed og relationer. Konflikthåndtering er derfor en væsentlig færdighed i livet, der kan gavne os både personligt og professionelt. Ved at søge hjælp fra en psykolog kan vi lære at håndtere konflikter på en måde, der fremmer forståelse, respekt og fred i vores samspil med andre.

Relaterede emner: