Guide til pårørende
Når én du holder af, har det svært
Hvordan finder man egentligt ud af, om én man holder af har det svært? Skal man blande sig eller lade være? Og hvis man skal gøre noget, hvad skal man så gøre? Her kan du læse om hvordan du vurderer om nogle har det svært, hvilke spørgsmål og dilemmaer der ofte er omkring det, og hvordan du hjælper på den bedst mulige måde.
Forfatter: Autoriseret psykolog Maja Vain Gilbert.
Forfatter: Aut. psykolog Maja Vain Gilbert.
Opdateret: 12. april 2024.
Læsetid: 8 minutter.
Du har måske gået med bekymringen i lang tid, eller også er tanken netop opstået:
Har min ven / kæreste / kollega / familiemedlem det svært, og bør jeg gøre noget for at hjælpe?
De fleste der kan genkende disse tanker ved også, at det hurtigt kan føles lidt overvældende og håbløst at tænke på.
For hvis man virkelig skal følge tankestrømmen til ende, skal man måske til at gøre nogle ting, man absolut ikke finder behagelige.
Det er nemlig super sårbart at tage denne slags emner op, og tanken om at blive afvist kan nemt afskrække os til at gøre noget.
Derfor lukker mange disse bekymringer ned, ind til de måske vokser sig så store, at de til sidst ikke kan undgås.
Og måske man aldrig åbner dem op igen, og blot håber på at det hele er gået væk.
Men det er vigtigt at reagere på mistrivselstegn hos vores nære, og at vi tør hjælpe og støtte dem på vejen mod bedring.
Derfor er det først og fremmest vigtigt at du reflekterer over, hvorfor du tror at vedkommende har det dårligt, og lærer at kigge efter de vigtigste ting.
At finde ud af, om nogle har det svært, kan kræve en vis følsomhed og opmærksomhed.
Vær opmærksom på disse tegn
Ændringer i adfærd
Vær opmærksom på eventuelle ændringer i adfærd, såsom tilbagetrækning, irritabilitet, overdreven tristhed eller nervøsitet.
Social tilbagetrækning
Vær opmærksom på om vedkommende ikke længere deltager lige så meget i sociale arrangementer, og/eller virker fjern, trist eller træt ved sociale sammenkomster.
Tab af interesse
Hvis din ven pludselig mister interessen for ting, de plejede at nyde, eller trækker sig tilbage fra sociale aktiviteter, kan det være et tegn på, at de har det svært.
Udtrykte bekymringer eller følelser
Hvis din ven udtrykker bekymringer, tristhed, angst eller andre følelser, så tag dem seriøst og vær åben for at lytte.
Svigtende skole- eller arbejdspræstation
Bemærk eventuelle ændringer i din vens præstationer i skolen eller på arbejdet, herunder fald i karakterer, manglende fremmøde eller udfordringer med opgaverne.
Fysiske symptomer
Vær opmærksom på eventuelle fysiske symptomer, din ven kan opleve, såsom hovedpine, maveproblemer eller generel træthed, som kan være relateret til deres mentale helbred.
Søvn- og spisemønstre
Bemærk eventuelle ændringer i din vens søvn- og spisemønstre. Forstyrrelser i disse områder kan indikere, at noget er galt.
Selvskadende adfærd
Vær opmærksom på tegn på selvskadende adfærd, såsom skæresår, brændemærker eller andre fysiske skader.
Skal jeg sige noget direkte?
Hvis du bemærker nogen af disse tegn hos din nære, så kan det være en god idé at tage initiativ til en samtale med dem for at udtrykke din bekymring og tilbyde din støtte.
Men dette kan være dilemmafyldt, og der kan opstå en række udfordringer, der er vigtige at være opmærksom på.
Nogle af de mest almindelige dilemmaer kunne være:
”Jeg vil gerne respektere privatlivets fred”
En af de største dilemmaer er balancen mellem at ønske at hjælpe og respektere privatlivet. Nogle gange kan en person have brug for plads eller ønsker ikke at dele detaljer om deres problemer, og det er vigtigt at respektere deres ønsker, selvom du ønsker at hjælpe.
”Jeg vil gerne respektere grænserne for vores forhold”
Det kan være vanskeligt at fastsætte grænser i forholdet mellem at være støttende og at blive for involveret i problemerne. Det er vigtigt at være der for din nære, men det er også vigtigt at passe på dig selv og undgå at blive overvældet af vedkommendes problemer.
”Jeg er usikker på hvoran jeg bedst kan hjælpe”
Det kan være udfordrende at vide, hvordan man bedst kan hjælpe, især hvis man ikke er sikker på, hvad der er behov for, eller hvis vedkommende ikke er åben om sine problemer. Dette dilemma kan kræve en følsom balance mellem at tilbyde støtte og respektere deres behov for autonomi.
”Jeg vil ikke være for dominerende”
Der kan nogle gange være en risiko for at blive for dominerende eller påtrængende, når man forsøger at hjælpe nogle, der har det svært. Det er vigtigt at huske på, at vedkommende altid har ret til at træffe egne beslutninger, selvom du er bekymret for vedkommende.
”Den andens problemer er måske svære for mig at håndtere”
At se sin nære kæmpe kan være følelsesmæssigt udfordrende, og det kan være svært at håndtere egne følelser af bekymring, frustration eller magtesløshed. Det er vigtigt at finde sunde måder at håndtere disse følelser på, så de ikke påvirker din evne til at være en støttende ven.
Det er vigtigt at være opmærksom på disse dilemmaer og finde en balance, der respekterer både din vens behov og dine egne grænser og følelser.
Kommunikation og empati er nøgleelementer i at navigere gennem disse udfordringer.
Der er derfor ikke én løsning, der passer til alle, men har du afgjort med dig selv, at en person du holder af har det svært, er det altid bedre at gøre noget, end at lade være.
Sådan kan du hjælpe din ven eller dit familiemedlem
Vær tilgængelig
Vis at du er der for personen ved at være tilgængelig til at lytte, når vedkommende har brug for det. Det kan være personligt, over telefonen eller via beskeder. Det kan sagtens være at din nære ikke er klar til at åbne op om sine problemer endnu, men det er enormt værdifuldt at du tydeligt har signaleret at du er klar, når vedkommende også selv er det.
Lyt aktivt
Når din nære deler sine følelser eller bekymringer, så lyt aktivt til dem. Lad personen tale frit uden at afbryde og undgå at dømme følelser, tanker eller handlinger. Her er det også vigtigt at du i første omgang hverken bagatelliserer oplevelserne eller finder på måder at løse problemerne på. Dette kan opleves som en manglende anerkendelse af vedkommendes behov for at blive anerkendt og rummet.
Vis empati
Prøv at forstå din vens situation fra vedkommendes perspektiv og vis empati for, hvad personen går igennem. Relatér det evt. til noget i dit eget liv for bedre at kunne forstå vedkommendes oplevelser, men lad kun dette fylde i samtalen, hvis du oplever at der er plads til det. Husk at det primært at din nære, der skal fylde i samtalen.
Spørg hvordan du kan hjælpe
Tilbyd din støtte og spørg ind til, hvad du konkret kan gøre for at hjælpe. Det kan være alt fra at tilbyde praktisk hjælp til at være der som en støttende tilstedeværelse.
Opfordr til professionel hjælp om nødvendigt
Hvis din nære kæmper med alvorlige problemer som depression, angst eller andre mentale sundhedsproblemer, så opfordr vedkommende til at søge professionel hjælp fra en psykolog eller læge. Her kan vedkommende med fordel prøve vores test, hvor man på 1 minut får vores faglige vurdering af, om psykologhjælp kan være gavnligt.
Opfordring til sunde vaner
Det er gavnligt at opretholde sunde vaner som regelmæssig motion, en afbalanceret kost og nok søvn. Disse faktorer kan have en positiv indflydelse på det mentale velbefindende.
Hold kontakten
Selvom din nære måske foretrækker at være alene i perioder, så sørg for at holde kontakten og vise, at du stadig er der for vedkommende. Enkle beskeder eller opkald kan vise din støtte og omsorg – også selvom dette ikke gengældes.
Husk, at selvom du gerne vil hjælpe, er det også vigtigt at passe på dig selv og søge støtte, hvis du har brug for det.
Det er okay at sætte grænser og søge rådgivning eller støtte fra andre, hvis du føler dig overvældet.
Guide til pårørende - Har du brug for hjælp til det?
Guide til pårørende - Har du brug for hjælp til det?
Test dig selv:
Test: Har min teenager behov for psykologhjælp?
Det er normalt at være i tvivl. Prøv testen og få vores faglige vurdering på 1 minut!
Har du brug for hjælp eller vejledning?
Vores medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig.
