Skam

Hvad er skam?

Skam er en kompleks og dyb menneskelig følelse, som opstår, når vi oplever, at vi ikke lever op til vores egne eller andres forventninger. Det handler ikke nødvendigvis om at have „gjort‟ noget forkert, men snarere om at have en oplevelse af, ikke at være god nok som det menneske man er.

Skam er nært forbundet med følelser som: pinlighed, flovhed og forlegenhed, og på et spektrum af skamfulde følelser kan vi finde: generthed og ydmygelse. Skam kan variere i intensitet og udtryk, og selvom det ofte forbindes med en følelse af utilstrækkelighed, kan det også opstå i situationer, hvor vi føler os dømt eller misforstået af andre, hvilket gør det til en følelse, der både er personlig og socialt betinget. Skammen skaber en impuls til at skjule vores forkerthedsfølelse for andre, og på den måde kan den få os til at afskære os kontakt fra andre mennesker. Skammen kan derfor skabe en trang til at trække sig tilbage, gemme sig væk og blive usynlig, i ønsket om ikke at blive set af andre.

Skam, skyld og flovhed – hvad er forskellen?

Skam, skyld og flovhed er tre beslægtede følelser, men de adskiller sig ved, hvordan vi oplever dem, og hvad de får os til at gøre.

• Skam er en følelse af at være forkert som person – det er en oplevelse af, at der er noget grundlæggende galt med os. Skam er ofte forbundet med ønsket om at gemme sig eller trække sig fra andre.
• Skyld derimod handler ikke om, hvem vi er, men om, hvad vi har gjort. Når vi føler skyld, oplever vi, at vi har handlet forkert, og vi får en indre trang til at rette op på fejlen eller undskylde.
• Flovhed adskiller sig fra både skam og skyld ved at være en mere kortvarig og overfladisk følelse – vi føler os pinligt berørte over en situation, men det går typisk hurtigt over, især hvis andre reagerer venligt eller humoristisk.

Et eksempel på forskellen kan være, at hvis du siger noget uhøfligt til en ven og bagefter fortryder det, vil du sandsynligvis føle skyld og få lyst til at undskylde. Hvis du i stedet falder på gaden foran en gruppe mennesker, vil du måske føle dig flov i øjeblikket, men hurtigt ryste det af dig. Men hvis du gennem hele livet har fået at vide, at du aldrig er god nok, kan du udvikle en dybere følelse af skam, som får dig til at tvivle på din egen værdi.

Skam er dog ikke kun noget, vi kan opleve i relation til os selv. Vi kan også skamme os over andres handlinger eller adfærd. Forestil dig, at du er til familiefødselsdag, og din onkel begynder at tale om noget utrolig grænseoverskridende og upassende for den situation, I befinder jer i. Måske har han fuldstændig misforstået et vigtigt emne og graver sig dybere og dybere ned i misforståelsen. Eller også taler han alt højt om et følsomt emne, opfører sig uhøfligt eller på en anden måde får andre til at føle sig utilpasse. I denne situation kan du begynde at føle skam, ikke over din egen adfærd – men over din onkels. Du kan føle dig flov over hans opførsel, som om du selv havde noget at skamme dig over, blot fordi du er i hans selskab. Måske begynder du at frygte, at andre vil dømme dig baseret på hans handlinger, fordi I er i familie sammen. Det kan opleves som om, at hans adfærd afspejler dig som person, og dét er noget, der naturligt vil give dig lyst til at trække dig fra situationen.

Skam som et socialt kompas

Som alle andre følelser, er der en grund til, at skam er en vigtig følelse at have adgang til. For skammen hjælper os til at kunne navigere i verden i relation til andre mennesker, og den hjælper os med at forstå, hvad der er acceptabelt i et fællesskab og hvilken adfærd, der kan føre til social udstødelse. Det er altså gennem skammen, at vi lærer at navigere i samfundet og tage hensyn til andres velvære og grænser. Skam handler om at afveje, hvad der er det fælles bedste, og den begrænser os i vores handlinger for at skabe et velfungerende samfund, hvor vi tager ansvar for både os selv og andre. Hvis vi ikke havde evnen til at skamme os, ville du måske tage hele fadet med dessert fra buffetten og sætte dig ved et bord for dig selv og skovle løs uden at tænke på, at andre også ville have haft noget!

Skammens funktion kan derfor ses som en beskyttelse, der hjælper os med at opretholde sunde relationer. Den minder os om, at vores handlinger har konsekvenser for andre, og at vi skal være opmærksomme på andres følelser og grænser.

Skammens effekter

Skam kan derfor have både positive og negative effekter. På den positive side kan den få os til at ændre adfærd og handle på en måde, der tager hensyn til andres behov, grænser og sociale normer. Hvilket er en nødvendig evne for at kunne indgå i sociale kontekster og danne relationer til andre. På den negative side kan skammen komme til at optræde i situationer, hvor vi faktisk har opført os fuldstændig hensigtsmæssig, og der derfor ikke er nogen umiddelbar grund til, at tilpasse vores adfærd. Denne øgede aktivering af skam kan bunde i mange ting, men kan ofte være tegn på et lavt selvværd eller at have en stor opmærksomhed på, hvordan andre mennesker opfatter én. Hvis man ofte mærker skam, kan det føre til en dyb forkerthedsfølelse, som blandt andet kan lede til selvkritik, angst, ensomhed og depression. Skam kan derfor være kilde til et stort lidelsespres, og her kan det være en rigtig god idé, at opsøge terapi.

Sådan kan man arbejde med skam

At arbejde terapeutisk med skam handler om at forstå og bearbejde de dybereliggende følelser og mønstre, der forårsager skammen.

At blive lyttet, forstået og rummet af et andet menneske er noget af den bedste medicin til skam. At sidde overfor et andet menneske, der rummer én med alle de svære tanker og følelser, er derfor i sig selv en måde at arbejde med sin skam på. Mange vil opleve en forløsende effekt ved at betro sig til et andet menneske og få hjælp til at forstå og forholde sig nysgerrigt til sine tanker og følelser. Når man får en forståelse for, de mekanismer der fører til lidelse i ens liv, vil man have nemmere ved at forholde sig til dem, hvilket mindsker den forkerthedsfølelse, der fodrer skammen.

Tag det første skridt mod at arbejde med skam

Skam kan være en dybt smertefuld følelse, der får os til at tvivle på vores egen værdi og isolere os fra andre. Selvom skam kan have en vigtig funktion i vores sociale liv, kan den også blive overvældende og destruktiv, især hvis den hænger ved i lang tid eller opstår i situationer, hvor den ikke er berettiget.

Hvis du ofte kæmper med skam og føler dig fastlåst i negative tanker om dig selv, kan terapi være en værdifuld vej til forandring. En psykolog kan hjælpe dig med at forstå, hvor skammen stammer fra, og give dig redskaber til at håndtere den på en sund måde. At tale med en professionel kan være første skridt mod at bryde mønstre af selvkritik og opbygge et stærkere selvværd.

Relaterede emner: