Søvnbesvær

Søvnbesvær: En usynlig fjende for mange unge

Forestil dig, at du ligger i din seng og stirrer op i loftet, mens tankerne kører rundt som en hamsterhjul. Det er en virkelighed for mange unge i Danmark. Faktisk lider omkring 15-20% af unge af søvnbesvær. Det er en usynlig fjende, der sniger sig ind i vores liv og påvirker os på måder, vi måske ikke engang er klar over.
Søvnbesvær er ikke bare irriterende; det kan være direkte skadeligt for både krop og sjæl. Når man ikke får nok søvn, bliver det sværere at koncentrere sig, og humøret kan tage en ordentlig dykker.

Hvordan føles det at kæmpe med søvnbesvær?

At kæmpe med søvnbesvær kan føles som at være fanget i en ond cirkel. Du er træt hele dagen, men når natten kommer, kan du bare ikke falde i søvn. Du vender og drejer dig, prøver forskellige stillinger og tæller får, men intet virker. Du kan måske endda have udviklet en dyb frygt for at lægge dig til at sove, hvilket kan påvirke hele din dag negativt. Den manglende søvn kan gøre dig irritabel og følelsesmæssigt ustabil. Små problemer kan føles som store kriser, og du kan føle dig overvældet af stress og angst.

Mange (skjulte) årsager til søvnbesvær

Der kan være rigtig mange årsager til at lide af søvnbesvær. Disse årsager kan bl.a være

• Dårlig søvnhygiejne
• Skærm før sengetid
• Bekymringstanker
• Svære følelser
• Stress i kroppen
• Bivirkninger fra medicin
• Psykiatriske diagnoser

Dårlig søvnhygiejne:
Dårlig søvnhygiejne kan have en betydelig negativ indvirkning på søvnkvaliteten. For eksempel kan uregelmæssige søvntider, hvor man går i seng og vågner på forskellige tidspunkter hver dag, forskellige steder at sove og dårlig udluftning forstyrre kroppens naturlige døgnrytme. Desuden kan indtagelse af koffein eller tunge måltider om aftenen samt en ubehagelig soveomgivelse gøre det svært at falde i søvn og forblive i søvn.
Skærmbrug: Skærmbrug før sengetid kan alvorligt påvirke søvnen, da det udsætter øjnene for blåt lys, som hæmmer produktionen af melatonin, det hormon der hjælper med at regulere søvn. Når unge bruger deres telefoner, tablets eller computere lige før de skal sove, kan det gøre det sværere at falde i søvn og forringe søvnkvaliteten. Desuden kan den mentale stimulation fra sociale medier eller spil holde hjernen aktiv, hvilket gør det endnu sværere at slappe af og finde ro til at sove.

Bekymringstanker:
Bekymringstanker kan føre til søvnbesvær ved at skabe en konstant mental aktivitet, der gør det svært at slappe af og falde i søvn. Når man er optaget af bekymringer, kan deres hjerner forblive aktive, hvilket forhindrer dem i at nå den nødvendige dybe søvn. Desuden kan bekymringer øge niveauet af kortisol, et hormon der kan forstyrre søvncyklussen og resultere i hyppige opvågninger i løbet af natten.

Svære følelser:
Svære følelser som sorg, vrede eller angst kan forstyrre søvnen ved at skabe indre uro og mentale belastninger. Når man oplever intense følelser, kan det være svært at slappe af og finde ro, hvilket gør det udfordrende at falde i søvn. Desuden kan disse følelser føre til mareridt eller hyppige opvågninger, hvilket yderligere forringer søvnkvaliteten og kan resultere i træthed og nedsat velvære i dagtimerne.

Stress:
Stress kan medføre søvnbesvær ved at aktivere kroppens “kamp eller flugt”-respons, hvilket øger niveauet af stresshormoner som kortisol. Dette kan føre til at man konstant føler sig klar til kamp, hvilket gør det svært at slappe af og falde i søvn. Det er som om det er umuligt at “slukke for hjernen”, selvom man egentligt bare vil sove, og ikke tænker på noget særligt. Kroppen er fuld af stresshormoner, der kører deres eget liv og holder én vågen.

Bivirkninger fra medicin:
Bivirkninger fra medicin kan skabe søvnbesvær ved at påvirke kroppens naturlige søvncyklus. Nogle medikamenter kan forårsage øget vågenhed, angst eller rastløshed, hvilket gør det svært at falde i søvn. Andre kan føre til hyppige opvågninger eller ændringer i søvnkvaliteten, hvilket resulterer i en følelse af træthed og uoplagthed i løbet af dagen. Hvis du oplever søvnbesvær relateret til medicin, er det en god idé at tale med din læge.

Psykiatriske diagnose:
Søvnbesvær kan være påvirket af en psykiatrisk diagnose, da mange psykiske lidelser, som angst og depression, kan forstyrre søvncyklussen. Symptomer som rtankemylder, bekymringer eller lav energi kan gøre det svært at falde i søvn eller forblive sovende. Desuden kan medicin, der bruges til at behandle disse tilstande, også have bivirkninger, der påvirker søvnen negativt. Det er vigtigt at tale med en sundhedsfaglig person, hvis man oplever søvnproblemer relateret til en psykiatrisk diagnose.

Konsekvenserne af søvnbesvær

Søvnbesvær kan have alvorlige konsekvenser. Det kan føre til skolevægring, fordi man simpelthen ikke har energi eller motivation til at deltage i undervisningen. Manglende søvn kan også føre til dårligere præstationer, hvilket kan skabe en ond cirkel af stress og angst.
På længere sigt kan søvnbesvær påvirke din livsmotivation. Når man konstant er træt og uoplagt, kan det være svært at finde glæde og mening i livet.

Gør op med søvnbesvær – hvad du selv kan gøre

Heldigvis er der mange ting, du selv kan gøre for at forbedre din søvn. Først og fremmest er det vigtigt at skabe en fast sengetid og holde sig til den, også i weekenderne. Skab rolige og behagelige soveomgivelser. Det kan også hjælpe at undgå telefoner og skærme mindst en time før sengetid.
Man kan også indøve afslapningsteknikker, som meditation eller dybe vejrtrækninger, der aktiverer kroppens eget beroligende system inden sengetid. Regelmæssig motion kan også gøre en stor forskel, men undgå at træne lige før sengetid.
Stammer dit søvnbesvær dog i højere grad af psykiske udfordringer, er det en god idé at finde ud af hvad roden til det er, og det kan her være en god idé at opsøge professionel hjælp.

Hvordan en psykolog kan hjælpe med søvnbesvær

En psykolog kan hjælpe med søvnbesvær ved at anvende forskellige metoder til at tackle de underliggende problemer. Fx kan samtaleterapi hjælpe med at ændre negative tankemønstre, der forstyrrer søvnen. Psykologen kan også introducere afslapningsteknikker og søvnvaner, der fremmer en bedre søvnrytme. Desuden kan de arbejde med at reducere stress og angst, hvilket kan føre til mere ro i livet og dermed også en bedre søvn. Samlet set kan en psykolog tilbyde en helhedsorienteret tilgang til at forbedre søvnkvaliteten.
Vil du læse mere om vores psykologer i UngTerapi, kan du læse mere her:

Psykologbehandling

Vi har hjulpet mere end 7000 unge!

Relaterede emner: