Jobs hos UngTerapi

Søger du arbejde hos UngTerapi?

I UngTerapi er vi et varmt fællesskab af unge psykologer, som fokuserer på at hjælpe unge mellem 12-30 år. Vores koncept er unge psykologer til unge mennesker, og det centrale fokus for alt hvad vi laver, er en stærk faglighed indenfor ungdomspsykologi.

Vi er et ungt team af cirka 30 psykologer og en administration og vores hovedafdeling ligger i København i nyrenoverede lokaler ved Hovedbanegården. Vi har også mindre afdelinger andre steder i Danmark.

Så hvis du er på jagt efter et psykolog job hvor du gør en reel og mærkbar forskel for andre mennesker, og hvor du kan bringe din stærke faglighed i spil, er UngTerapi det rette sted for dig.

 

UngTerapi er et fællesskab af unge psykologer, som elsker at hjælpe andre unge.

 

Vi bygger på 3 principper:

Specialiseret i unge

Vi arbejder kun med unge.

Vi er en klinik, der kun arbejder med unge og studerende. Vi mener at perioden mellem man er 15-30 år er en af de vigtigste i livet, med mange udfordringer. Og så synes vi bare at unge er vildt seje at snakke med!

Ung til ung

Vi er også unge!

Det gør det nemmere at forstå hinanden. Vi forstår de store valg, du skal til at træffe, og de dilemmaer du er i. Det er uformelt og afslappet at være til samtale hos os, og du kan slappe helt af og føle dig hjemme!

Rabat til unge

Det er dyrt at gå til psykolog.

Vi har gjort hvad vi kan for at sætte priserne så langt ned vi kan, samtidig med at vi ikke går på kompromis med kvaliteten. Vi ønsker at gøre noget ved, at mange unge ikke har råd til at få hjælp.

 

Vores hyggelige lokaler i København

Kliniklokaler til leje i københavn
Frokostlokale med spisebord
Et terapirum med møbler
Et terapirum med møbler
Badeværelse med en væg beklædt i et maleri af blade
Et terapirum med møbler

 

 

Hvorfor skal du vælge UngTerapi?

 

Faglighed

Specialistkurser
Vi er nørder i ungdomspsykologi, dyrker det faglige fællesskab og giver intern supervision.

Fællesskab

Et varmt fællesskab

Du bliver en del af et varmt fællesskab af psykologer, som hjælper hinanden fagligt og holder sociale arrangementer.

En enkel hverdag

En enkel hverdag

Vi har styr på det tekniske så du kan koncentrere dig om at være dygtig terapeut.

Flere klienter

Kort opstartsperiode

Vi er dygtige til at skaffe klienter, så du kan forvente en kortere opstartsperiode end hvis du startede op alene.

Markedsføring

Annoncering

Vi håndterer markedsføring og betaler for annoncering for at fylde din kalender.

Færre udeblivelser

Klienter modtager aftalepåmindelser

Det reducerer mængden af udeblivelser markant.

 

En medarbejder fortæller:

Billede af kvindelig psykolog Iben Thoft Holm

Iben Thoft Holm

Psykolog hos UngTerapi

Ledige psykologjobs lige nu

Ledige stillinger

Opdateret d. 4. november 2025.

UngTerapi søger autoriserede psykologer til freelancesamarbejder med løbende opstart i København, Helsingør, Hillerød, Roskilde, Køge, Gentofte, Lyngby og Birkerød

Psykolog sidder og lytter i sin stol

Vi søger hos UngTerapi autoriserede psykologer, som brænder for at hjælpe unge mennesker, og som har lyst til at være en del af vores dejlige faglige og sociale fællesskab.

Om stillingen

Som psykolog hos os er din hovedopgave at afholde psykoterapeutiske samtaler med unge i alderen 12-30 år og deres forældre. Vi arbejder ofte med problematikker som selvværd, familierelationer, depression, kontrol, angst og præstationspres. Dertil kommer terapirelaterede opgaver som journalskrivning, kalenderføring, koordinering af klienter samt at varetage betaling. Vi søger lige nu samarbejdspartnere med eget CVR-nr. og eget lokale i enten København, Helsingør, Hillerød, Roskilde, Køge, Gentofte, Lyngby eller Birkerød, eller nye samarbejdspartnere med lyst til at starte op som selvstændig. Hos os kan du få en tryg start på det selvstændige liv, eftersom vi står for markedsføring, hjemmeside, visitation af nye klienter, IT-support, kalender- og journaliseringssystem, protonmail og hjælp til indhentning af betalinger mm.

Om dig

  • Du er autoriseret psykolog.
  • Du brænder for psykoterapi og elsker at gøre en forskel i dine klienters liv.
  • Du er godt forankret i det kliniske arbejde.
  • Du brænder for at arbejde med unge og synes, at ungdomsproblematikker er et spændende og relevant område – og du har erfaring hermed.
  • Du har gerne erfaring med forældersamarbejde.
  • Du har lyst til at have min. 12 ugentlige UngTerapi-klienter – gerne flere.
  • Du trives i at arbejde selvstændigt.
  • Du har lyst til at være en del af et fagligt og socialt fællesskab i København.
  • Du er IT-kyndig og kan efter oplæring begå dig i nye IT-systemer.

Hos os får du

  • Fleksibilitet og stor indflydelse på egne arbejdstider.
  • Et fagligt og socialt fællesskab med sociale events og kollegaer der alle brænder for at arbejde med unge.
  • En administration der hjælper dig med visitation og al indledende klientkontakt, markedsføring, hjemmeside og håndtering af udfordrende sager.
  • Et velfungerende IT-setup med krypteret mailsystem, online kalender, online bookingsystem, automatiske samtalepåmindelser til klienterne og processer til betaling.
  • Som freelancer i København, kan du leje lokale hos UngTerapi og blive en del af hverdagen og fællesskabet her.

Om UngTerapi

Vi er et ungt team af 20 psykologer og en administration. Vi har igennem 10 år udelukkende fokuseret på unge og de udfordringer, man som ung møder i dagligdagen. Derfor er vi blevet rigtig dygtige til det! Vi søger hele tiden at skabe bedre tilbud til de unge og blive dygtigere inden for vores felt bl.a. via løbende
opdatering på relevant forskning, supervision og efteruddannelse.

Vores hovedafdeling ligger i hjertet af København i nyrenoverede terapilokaler lige ved Københavns Hovedbanegård.

Læs mere om os på ungterapi.dk/om-os/.

Samtaler afholdes løbende. Ansøgning + CV og eventuelle spørgsmål sendes til [email protected].

Studentermedhjælper til økonomi (15-20 t/uge)

Dreng i sweater

Vi søger en ansvarlig og struktureret studentermedhjælper til økonomi og administration hos UngTerapi. Stillingen er 15–20 timer om ugen og passer til dig, der ønsker praktisk erfaring med økonomidrift i en professionel og meningsfuld virksomhed, som årligt hjælper tusindvis af unge.

Dine opgaver

Du bliver en central del af vores administrative økonomifunktion og håndterer blandt andet:

  • Godkendelse af leverandørfakturaer og klargøring til betaling
  • Simpel bogføring og kvalitetstjek
  • Fakturering til kunder og opfølgning
  • Vedligeholdelse af interne processer og økonomioversigter
  • Assistere med udlejning af kliniklokaler og planlægning
  • Ad-hoc opgaver i administrationen

Du vil arbejde med cirka 150 bilag og 50 fakturaer om måneden, og du bliver oplært i vores faste processer. Når du er blevet selvkørende, får du mulighed for at byde ind på forbedringer og optimeringer af arbejdsgange.

Hvem er du?

  • Studerer HA (Almen) eller lignende
  • Har minimum to år tilbage af din uddannelse
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • Trives med både faste rutiner og at lære nye systemer
  • Er detaljeorienteret og følger opgaver helt til dørs
  • Er nysgerrig på økonomifunktion i praksis
  • Erfaring med e-conomic er en fordel, men ikke et krav

Hvad du får hos os

  • Reelt ansvar for faste økonomiopgaver
  • Solid oplæring i økonomiprocesser og e-conomic
  • Sparring tæt på ledelsen (nærmeste leder: direktør Maja Vain Gilbert)
  • Fleksible arbejdstider (15-20 timer/uge) og mulighed for at arbejde remote eller på klinikken
  • Erfaring i en veldrevet organisation med et meningsfuldt formål
  • En rolle hvor dit arbejde direkte sikrer, at resten af huset kan køre gnidningsfrit

Vi har faste processer og rutiner, og dine idéer til forbedringer er velkomne. Her får du praksiserfaring, overblik og ansvar, ikke bare opgaver på sidelinjen.

Om UngTerapi

UngTerapi er en specialiseret psykologklinik for unge. Vores team består af ca. 20 psykologer og en administration. Siden 2014 har vi hjulpet over 9.000 unge.

Læs mere her: ungterapi.dk/om-os/

Sådan søger du

Send ansøgning og CV til [email protected]
Emnefelt: Studentermedhjælper – Økonomi

Opstart: Snarest mulig
Ansøgninger vurderes løbende.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og lære dig bedre at kende!

Søg uopfordret

Uopfordret ansøgning

Vi er åbne for at modtage uopfordrede ansøgninger fra: 

  • Psykologer i hele Danmark som har en autorisation (eller som meget snart bliver autoriseret).
  • Psykologistuderende på KU som ønsker et studiejob som sekretær i vores administration.
  • Send dit CV og din jobansøgning til [email protected].

I øjeblikket modtager vi desværre ikke uopfordrede ansøgninger fra: 

  • Psykologer uden autorisation
  • Psykoterapeuter og andre behandlere, som ikke er uddannede psykologer.

Når det ændrer sig, så vil det fremgå her.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om jobs hos UngTerapi

🔎 Hvilke ledige psykolog job har UngTerapi i øjeblikket?

Vores aktuelle jobopslag fremgår af job-sektionen på vores hjemmeside. Kig forbi og se hvem vi søger lige nu!

💡 Hvorfor skal jeg søge hos UngTerapi?

Vi er et varmt, fagligt fællesskab af unge psykologer, som specialiserer os i unge. Hos os får du et kollegialt fællesskab og faglig udvikling. Vi tager os af det administrative og den indledende klientkontakt, så du kan koncentrere dig om de kliniske samtaler med unge.

😀 Overvejer du en uopfordret ansøgning?

Er det lige dig vi søger, selvom vi ikke var klar over det? I så fald hører vi gerne fra dig. Send os en uopfordret ansøgning + CV. Søger du en stilling som psykolog, så nævn også gerne om du er autoriseret.

🧲 Hvad er rekuttering?

Citat fra en der har været i psykologforløb

Når en virksomhed skal ansætte de bedst egnede kandidater til deres team eller organisation anvendes rekruttering som et værktøj i udvælgelsesprocessen.