Parterapi
Vi tilbyder parterapi med kort ventetid
De første overvejelser om parterapi
Parterapi kan ofte lede tankerne hen på klichéerne fra amerikanske film, hvor der sidder en febrilsk psykolog og prøver at skille et heftigt diskuterende midaldrende par fra hinanden, mens fornærmelser kastes ud i rummet som håndgranater.
Sådan er det heldigvis sjældent. Det er tid til at skille sig af med myterne, og opdage hvordan parterapi kan gøre underværker for unge som gamle og nye som gamle par! Ligemeget hvor i parforholdet man befinder sig og hvad ens historie er sammen, møder man nye udfordringer, der til tider kan være uoverskuelige.
“Har vi som par behov for parterapi?”
Alle par er forskellige og løser derfor konflikter på hver sin måde. Det der dog er problematisk for et par, er når strategierne til konfliktløsning optrapper konflikten, fordi dét der fungerer for den ene, ikke nødvendigvis giver mening for den anden. Dette resulterer ofte i at man prøver at løse konflikterne endnu mere intenst, som atter konfliktoptrapper – en hårdknude er skabt.
Derfor er kunsten i et lykkeligt parforhold engang imellem at stoppe op og lade andre udefra kigge ind. Man tror ofte at et par artikler om parforhold kan gøre arbejdet for én, men det kan faktisk være forbløffende svært at tune sig ind på de rigtige kanaler. Det er dét, en psykolog kan hjælpe med. Istedet for at ofre parforholdet, er det måske bedre at ofre lidt tid i kalenderen og give en parsamtale en chance?
Hvordan kan parterapi hjælpe?
De fleste par som har prøvet at være i parterapi siger ofte, at de er overraskede over hvor meget nyt de lærte om den anden, fordi de rent faktisk lyttede. Ofte skal der er en “forstyrrelse” til for at få partere i et fasttømret mønster til at blive bevidst om det mønster de netop er kørt fast i. Derfor kan det gøre underværker for et par at tale med en tredje person udefra, om det man har forsøgt at tale om så mange gange derhjemme.
At få en psykolog til at lytte til ens problemer i parforholdet handler ikke om, at en person udefra skal komme og afgøre hvem der har ret og skælde en af parterne ud for noget. Det er både umuligt som udefrakommende, men også destruktivt. Psykologens fornemste opgave under parsamtalen er at hjælpe parret til at lytte til hinanden ved bl.a. selv at vise hvordan man kan være nysgerrig på, hvad den anden siger.
Ved at få øje på hinandens intentioner bag handlingerne ved bl.a. at spørge ind til dem på en ikke-dømmende måde, sænkes paraderne hurtigt, og der er mulighed for en konstruktiv snak. I parterapien arbejdes der også mere dybdegående med at lære hinanden at kende udfra hinandens værdier, ønsker for livet samt styrker og svagheder der ofte går langt tilbage i barndomsoplevelser.
At få hinanden til at lytte til dét der er allemest vigtigt og sårbart for én selv, skaber ofte stor respekt og anerkendelse, og mange rykker sågar tættere på hinanden.
Det praktiske
Inden samtalen er det en fordel at have forberedt sig en smule på hvad man vil bringe op. Ofte kan man være overvældet af sine følelser, og have svært ved at adskille problemerne fra hinanden. Det er derfor allerede en terapeutisk øvelse, at forsøge at give sig selv et lille overblik over hvad man ønsker at bringe op først, så man i samtalen kan fokusere på det. Det andet vil dog naturligt også blive bragt op, enten i første samtale eller senere.
Nogle par vil opleve, at samtalen styres af psykologen der skiftevis interviewer den ene part, hvor den anden lytter og kan skrive noter ned. Når parten der ikke interviewes bliver nævnt i samtalen, omtales vedkommende i 3. person så vedkommende ikke føler en naturlig lyst til at svare på det, der er blevet sagt. På den måde kan psykologen styre samtalen, og man undgår at ryge tilbage i de destruktive mønstre.
Kontakt os
Telefontider:
Mandag: 10.00 – 14.00
Tirsdag: 11.00 – 15.00
Onsdag: 11.00 – 15.00
Torsdag: 9.00 – 12.00
Fredag: 8.00 – 12.00