To store idéer om ungdomslivet

Som ung er der utroligt mange valg at træffe hele tiden. Vi er alle sammen påvirket af et spindelvæv af store samfundsidéer som kan føles som endegyldige sandheder.

Hvilke idéer er du påvirket af?

Hvis man spurgte et gennemsnitligt menneske for 100 år siden, hvorfor kvinder altid skulle rette sig efter deres mænd, ville de fleste muligvis sige noget i retningen af:

“Manden er klogere end kvinden”

“Det er det, præsten siger”

eller måske:

“Hvis alle gjorde, hvad de ville, ville der blive kaos, og derfor er det bedst, at manden bestemmer i huset”.

Og når man så videre spurgte ind til, hvor vedkommende havde lært de ting henne, ville de fleste nok sige:

“Det er min personlige mening”

eller

“Det er jo tydeligt, at det er sådan, verden hænger sammen!”

Den måde, vi ser alt i verden på, er nemlig et produkt af alle de logikker, vi vokser op med.

Tilsammen skaber de et system rundt om os, der får det til at virke som den eneste sandhed i verden.

Når flertallet mener det, og institutioner, som skolen, medierne, underholdningsbranchen og politiske strømninger peger i den retning, så er det meget svært at mene noget andet.

Og egentligt er det jo ret logisk: Det er svært at tænke i andre baner, hvis man aldrig er blevet præsenteret for dem.

Man kan altså sige, at de holdninger, forestillinger, idealer og drømme, vi har med livet, ikke er startet i os selv, men er noget, vi er vokset op med igennem vores familie, lærere, medier og venner.

Vores omgivelser har altså stille og roligt formet os, så vi senere føler, at vores idéer om livet kommer fra os selv.

Med andre ord, er vi alle sammen mere eller mindre hjernevasket til at tænke i de samme baner som det samfund, vi er vokset op i.

Og fordi idéerne med tiden bliver fuldt integreret i os, har vi en tendens til at tro, at de kommer fra os selv.

Det er der sådan set ikke noget galt i, og det har egentligt altid været sådan.

Problemerne opstår, når nogle af de her idéer bliver dårlige for os, fordi de presser os til at leve nogle liv, mange af os ikke trives i.

Og sådan er det på mange måder med de idéer, der er om ungdomslivet i dag.

To store ideer i nutidens ungdomsliv

Den måde, vi ser alt i verden på, er nemlig et produkt af alle de logikker, vi vokser op med.

Tilsammen skaber de et system rundt om os, der får det til at virke som den eneste sandhed i verden.

Når flertallet mener det, og institutioner, som skolen, medierne, underholdningsbranchen og politiske strømninger peger i den retning, så er det meget svært at mene noget andet.

Og egentligt er det jo ret logisk: Det er svært at tænke i andre baner, hvis man aldrig er blevet præsenteret for dem.

Man kan altså sige, at de holdninger, forestillinger, idealer og drømme, vi har med livet, ikke er startet i os selv, men er noget, vi er vokset op med igennem vores familie, lærere, medier og venner.

Vores omgivelser har altså stille og roligt formet os, så vi senere føler, at vores idéer om livet kommer fra os selv.

Med andre ord, er vi alle sammen mere eller mindre hjernevasket til at tænke i de samme baner som det samfund, vi er vokset op i.

Og fordi idéerne med tiden bliver fuldt integreret i os, har vi en tendens til at tro, at de kommer fra os selv.

Den store konkurrence

Det er der sådan set ikke noget galt i, og det har egentligt altid været sådan.

Problemerne opstår, når nogle af de her idéer bliver dårlige for os, fordi de presser os til at leve nogle liv, mange af os ikke trives i.

Og sådan er det på mange måder med de idéer, der er om ungdomslivet i dag.

Helt kort (jeg sparer dig lige for en historietime) kan man sige, at idéerne om, hvad man skal bruge sit ungdomsliv på, siden 70’erne har været præget af tanken om at udforske og eksperimentere.

I denne her tankegang er det godt at eksperimentere med forskellige ting i livet, fordi det gør dig klogere på dig selv og hjælper dig med at lægge dig mere fast på noget senere i livet.

Det kan altså være godt at tage sig god tid og springe ud i – nogle gange – syrede projekter, for du behøver ikke kende alle svarene eller endemålet på forhånd. Intet hastværk.

Ungdomslivet er derfor her forbundet med frihed, hvor det er muligt for dig at prøve en masse forskellige ting af, uden for alvor at blive stillet til ansvar for det.

Vi kunne kalde den Eksperiment-idéen.

Den idé om ungdomslivet har dog med tiden fået sig en stærk konkurrent:

En anden idé om ungdomslivet, der har et budskab om mange af de modsatte ting: Fokus, hårdt arbejde, alvor, målrettethed og konkurrence.

Grundlæggende set er tanken her, at livet er en konkurrence, som du vil tabe, hvis ikke du kommer godt nok fra start.

Som ung er du derfor nødt til at gøre alt, hvad du kan, for at give dig selv de bedste forudsætninger for succes i fremtiden.

Der er altså ingen tid at spilde, og det er bare om at give dig selv alle de forlommer, du kan, for at kunne placere dig øverst i livets store konkurrence.

Jo tidligere du kommer i gang, jo bedre. Go go go!

Denne idé kunne vi kalde for Konkurrence-idéen.

Det er måske sat lidt på spidsen, og du har muligvis ikke tænkt om dit ungdomsliv lige på den måde.

Men det kan faktisk give ret god mening, når man kigger på de følelser, der er ret almindelige for unge at have i dag.

Det kan føles meget forskelligt, men du kan fx opleve det som en konstant fornemmelse af travlhed i livet, at du er nødt til at vælge rigtigt hele tiden, at du er nødt til at have en skarp livsplan, at du hele tiden skal forbedre dig på alle områder, og at du generelt er bekymret for fremtiden.

Kender du de fornemmelser?

Denne idé om at bruge sit ungdomsliv på at komme godt fra start i den globale konkurrence kan være god for din produktivitet, fordi du virkelig kan komme ud over stepperne mange projekter.

Ja, det er superfedt at blive god til at løbe langt eller blive superskarp på algebra.

Sagen er bare den, at det kan have en stor psykisk slagside at skulle optimere på så meget hele tiden, at det i sidste ende ikke er det værd.

Den lange liste af krav

Med idéen om at være en del af en stor konkurrence kommer også naturligt følelsen af, at der bliver stillet en masse krav til, hvordan du skal være ung. Du kan derfor nemt føle, at du ikke har et valg, men mere eller mindre er tvunget til at gøre det, alle andre gør.

For hvem gider lige stille sig frem og gøre noget helt andet? Det er vildt svært at insistere på, at du egentlig helst vil sove længe og spise pizza i weekenden, hvis dine venner alle er optaget af at træne og være sunde. Det kan føles, som om man kommer bagud eller misser et eller andet vigtigt, hvis du ikke lige orker at deltage i årets julefest. Når der er en generel idé om, at du som ung skal have travlt med fede ting eller forbedre og optimere dig selv hele tiden, er det virkelig svært at holde fri med god samvittighed.

Derfor oplever du måske også at have et had-kærlighedsforhold til de her krav: På den ene side gør du alt, hvad du kan, for at leve op til dem, og på den anden side føler du måske tit en stor utilstrækkelighed præcis på grund af dem.

Lad mig lige tage hul på den lange liste af krav, jeg er ret sikker på at du kan opleve i dit liv.

Listen kunne være fortsat mange sider endnu, og det ville måske have understreget, hvor absurd det hele kan føles.

Jeg tror nemlig ikke, man skal være nogen Einstein for at regne ud, at det er umuligt at klare sig godt på alle områder.

Ovenikøbet er mange af de her idéer modsatrettede, hvor du både skal være en god kæreste, og samtidig være konstant lækker og flirtende, så du fortsat er populær. Hvordan hænger det sammen?

Og tiden? Hvordan kan du lige nogensinde finde nok tid til det hele?

Du skal både have 12-taller i skolen, tjene penge til de nyeste sko, bruge masser af tid på at træne dine abs, og så skal du også liige have tonsvis af venner, som du selvfølgelig altid har tid til at hjælpe, hvis de er i knibe.

Jeg får stress ved bare at skrive det…

Hvilke “burder” er du påvirket af?

Det første kapitel i min nye bog handler om ”Ideerne”, og det er vigtigt, fordi det handler om at lære at identificere alle de idéer, der findes om hvad man hele tiden burde.

”Burderne”, kalder jeg dem også.

Rigtig mange unge føler sig presset af en masse perfektheds-idealer, og tanker om hele tiden at skulle præstere alt muligt, som faktisk er umuligt.

For at lære at sige fra over for de her idealer, eller idéer, som jeg i bogen kalder dem, er det først og fremmest vigtigt at lære at identificere dem i livet.

Som jeg skriver i bogen:

”Det er også vigtigt, at du husker, at dine følelser af pres og krav fra verden ikke er endegyldige sandheder, men at de er baseret på de her idéer, der er om ungdomslivet.

Og nogle gange er det altså noget pis! (Ja, undskyld sproget.)

Selvom ingen af os kan gøre os fri af de store samfundsidéer, kan vi godt blive bevidste om dem, være kritiske over for dem.”