Vanerne og deres utrolige magt over vores selvforståelse

Vi kender alle sammen til det. Vi fik lige set for meget TV, glemte at gå ud med skraldet, slog ikke brættet ned, og glemte sku igen at lave madpakke…

Vi ved det alle sammen godt. Vores hverdag er fyldt med vaner, hvor vores handlinger er bygget op i komplekse mønstre, der stort set dikterer hele vores dag. Vaner er handlinger, som vi ikke tænker synderligt meget over længere, og som vi derfor har en tendens til at gentage ud i det uendelige – ofte uden at vide, at vi gør det.

Og det er jo netop det smarte og usmarte ved det. For der er en enorm forskel på, om vores liv primært er præget af gode eller dårlige vaner. Jeg skal her skynde mig at sige, at jeg ikke hentyder til universelt ”gode” og ”dårlige” vaner. Det hele kommer an på konteksten, og hvad man egentligt vil med sit liv. For nogle vil sådan noget som at glemme at gå ud med skraldet, være irriterende, men en mindre betydningsfuld uvane, mens den for andre vil være en kilde til meget stress og irritation.

Og det er ofte her vi clasher med vores kære samlever. Vi opdager pludselig, at vi er opdraget med vidt forskellige vaner, og endnu værre – at vi har en forskellig forståelse for, hvad der skal forandres, og hvad der ikke skal forandres.

Anyways, det var sådan set ikke det, jeg ville skrive om her. Jeg vil snarere skrive om vores tendens til at forstå vaner som noget let og overfladisk, der egentligt ikke er værd at bruge så meget tankeenergi på. For hvis livet forstyrres af de dårlige vaner, kan man da for dælen da bare ændre på dem…?

Men sådan går det bare oftest ikke, og det ved vi jo sådan set også godt. Vaner er svære at ændre, men i stedet for at tænke ”nå, så må jeg arbejde endnu hårdere på det”, har mange en tendens til i stedet at tænke ”nå, men så kan det måske ikke ændre sig for mig”, eller ”nå, men så er det måske heller ikke så vigtigt”.

De fleste af os, er ikke særligt vedholdende, når det gælder ændring af vaner. Og det tænker jeg ofte er fordi, at vi ikke forstår at det faktisk er en kunst at ændre på sine vaner, hvorfor det er ganske naturligt, at det ikke lykkedes os uden en plan. Når det ikke lykkedes for os at ændre på en uvane øjeblikkeligt, mister vi gejsten, og lader det ligge. Og det er rigtig ærgerligt at give op, både fordi de forstyrrende vaner GODT kan forandres med lidt snilde, men egentligt mere fordi, at vanerne har en meget dybere betydning for vores selvforståelse.

Gentagelsens magt

En vane er, som sagt, en handling der sidder automatisk i os, fordi vi har gjort det så mange gange før. Eller selvfølgelig også noget, vi ikke gør. Nogle mennesker kan stadig godt have svært ved at huske at børste tænder om aftenen, fordi det aldrig er blevet indlært fuldt som barn. Eller man har måske associeret det med tvang og dårlige oplevelser, at kroppen naturligt forsøger at undgå det, når man først lægger an til tænderbørstning. Så er vanen måske, at man lige skal alt muligt andet først, for derefter aldrig at vende tilbage til det.

Når man skal ændre en vane, siges det at man skal gentage den samme handlingssekvens i omkring 30 dage. Altså blive ved og ved og ved.

Derudover er det rigtig vigtigt, at man arbejder med associationer. Når man fx godt kunne tænke sig at læse flere bøger og se lidt mindre fjernsyn, så handler det om, at skabe et rart sted i hjemmet, hvor det er oplagt at sidde og læse. Man indretter simpelthen et særligt læsehjørne, med en stol man kun sidder på, når man skal læse. Når man har læst tilpas nok gange i den stol, vil kroppen herefter automatisk forbinde synet af stolen med læsning, og det vil automatisk være en mere oplagt handling at foretage sig, i den del af hjemmet. Samtidig handler det også om, at hjælpe sig selv med, at se lidt mindre fjernsyn. Og den med fjernsyn er ret interessant, for det er en vane, rigtig mange gerne vil ændre på. Men hvis man lægger mærke til det, er utroligt mange stuer i dag indrettet med fjernsynet i midten. Altså man kan faktisk ikke lave andet, end at se fjernsyn. Det har man i hvert fald signaleret heftigt til sig selv.

Så det kunne fx her være, at man i sine bestræbelser på at se lidt mindre fjernsyn, gør fjernsynet mindre synligt, og ikke lægger lige så meget op til, at det er det vi gør, når vi sidder i stuen.

Når man arbejder på denne måde, arbejder man med associationer, hvilket er et af de mest kraftfulde redskaber vi har, når vi skal ændre på vores dårlige vaner.

Vanen og selvforståelsen

Men ahh…det hele bliver sku også liiige en tak for besværligt nu, ik? Kan i mærke det? Man ville bare begynde at læse mere, og så skal man ændre på hele indretningen af ens stue. Behøver man virkelig det? Svaret er ja. Der skal mere til, for at ændre på små ubetydelige handlinger, end vi tror.

Og så er det nok her, at du kan tænke ”Nå, men så vigtigt er det måske heller ikke alligevel”. Du trækker dig naturligt ud, fordi du ikke rigtig gider at gøre det, der skal til. Der er trods alt mange andre ting, der fylder din hverdag, som du har rigelig med grund til at bekymre dig over. Og hvor vigtigt er det lige, at se mindre fjernsyn?

På den korte bane, ubetydeligt, men i det lange løb, uvurderligt.

For vores vaner danner grundlaget for de handlinger, vi til dagligt udfører. Og de handlinger vi til dagligt udfører, sender konstant signaler tilbage til os selv og omverdenen om, hvem vi er som mennesker. Når vi har husket at gøre rent, føler vi os måske som ”den type menneske, der har styr på tingene derhjemme”. Når vi kommer til tiden, og har fået strøget skjorten, føler vi os måske som ”den type menneske, der tager sit arbejde alvorligt”.

Vores handlinger i løbet af dagen, er dem der hjælper os med at selektere i alle de narrativer, eller selvforståelser, vi går og bærer rundt på, og som kan aktiveres på alle slags tidspunkter. Det er meget nemmere for os at gribe fat i negative fortællinger om os selv, hvis vi i løbet af en dag, konstant gør ting, der egentligt irriterer os. Hvis vi hele tiden tænker, ”arg, det der vil jeg gerne holde op med”, eller ”nu glemte jeg det igen!”, så er det sandsynligt, at vi resten af dagen vil se os selv med utilstrækkeligheds-brillerne på.

Omvendt, får vi fx startet dagen med en række gode vaner, der gør os glade, og minder os om, hvad der er vigtigt for os, føler vi os ofte som kompetente mennesker resten af dagen. Vi er ikke til at skyde igennem, og vi kan klare dagen uden problemer.

Det her med handlingens betydning, når vi skal ændre på vores selvforståelser, er et emne, jeg har berørt flere gange før. Og jeg kommer til at gøre det mange gange fremover. For det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at vores forandringsproces på et dybere plan, simultant går hånd i hånd med vores ydre forandring. Vi kan ikke gribe fat i nogle af vores mere positive selvforståelser – der for øvrigt sameksisterer på lige fod med de mere negative – hvis ikke vi samtidig går op i at etablere nogle bedre handlemønstre, der kan understøtte dem.

Det bliver simpelthen for utroværdigt for os, og vi tror ikke et sekund på det.

Derfor er kunsten at ændre på en vane, utrolig vigtig for, at vi på et dybere plan, kan ændre vores selvforståelse. Det kan altså virkelig godt betale sig at satse på den hest, hvis du vil skabe en varig forandring i dit liv.

Med disse ord, vil jeg faktisk giv stafetten videre til ”the man himself”, James Cleary, som det her blogindlæg er inspireret af. Han har beskæftiget sig med vaner i mange år, og har skrevet en – vil jeg sige – rigtig god og indsigtsfuld bog, om hvordan man netop skaber gode vaner i sit liv.

Desuden har han lavet en masse fede videoer på youtube, som jeg bestemt vil anbefale (kig med nederst).

Rigtig god fornøjelse!