Et stadig stigende antal børn og unge rammes af stress og en grundlæggende følelse af pres i livet.

Men selvom flere og flere faktisk oplever stress i dag, bruger vi stadig ordet til at betegne noget lidt andet.

Vi elsker at bruge ordet stress i tide og utide. Den måde, vi ofte bruger det på, dækker både over, når vi føler os pressede, ikke kan overskue noget, er forvirrede eller frustrerede.

Men surprise – den mere kliniske form for stress, er lidt anderledes. Oplever du rigtig stress, kan det fx føles sådan:

• Du har svært ved at finde ro, og hjertet ræser konstant derudaf
• Det er svært at sove ordentligt, og appetitten er også ændret
• Du har nemt ved at glemme ting, og bliver hurtigt forvirret
• Du kan opleve at få pludselige følelsesudbrud, du ikke kan styre
• Du får ondt i hovedet, og kan få synsforstyrrelser
• Selv små ting, kan virke uoverskuelige

Symptomerne på stress er altså en blanding af kroppen og psyken, og det gør altså stress til en historie om hvordan kroppens hormoner har en stærk indvirkning på vores psyke.

Løb! Løven kommer!

For at starte i biologien, betegnes ”stress” som den tilstand, kroppen er i, når den er alarmberedskab. Vores krop er bygget sådan, at opfatter den en trussel, vil stresshormonet cortisol begynde at spæne rundt i kroppen, hvilket aktiverer en helt masse processer i kroppen.

Noget af det, stresshormonet aktiverer er vores sympatiske nervesystem, der har til opgave at gøre os kampklar. Vi bliver for en stund ekstra fokuseret, vores fordøjelse går i stå, vi bliver ekstra vågne, blodet kommer ud til musklerne, og hjertet banker hurtigere.

Vi er klar til at løbe fra løven!

Alt det er jo super smart. Bare ikke, hvis der ikke er nogen løve…

Vores hjerne kan godt have startet alle disse processer, fordi den rent faktisk tror, at der er fare på færde, selvom der ikke er det.

Det skyldes, at vi har snydt den ved at forestille os noget farligt, eller når vi bekymrer os meget over noget. Det gør som udgangspunkt ikke noget at vores krop forbereder sig på kamp, hvis ikke der er en kamp. Når vi fx skal til eksamen, kan det være meget smart at være tilpas nervøs, da cortisol faktisk øger vores præstation på den korte bane.

Problemet med stressen kommer, når den bliver langvarig og kronisk. Når vores krop udsættes for for meget cortisol igennem længere tid, kan den ikke længere regulere hormonniveauet ordentligt, og det bliver nemmere og nemmere for kroppen at frigive hormonet. Vi oplever altså pludselig i tid og utide, at vi får hjertebanken og svedige håndflader, uden at vide præcist hvorfor.

Hvordan man koger en frø

For at demonstrere, hvordan stress kan komme snigende i vores liv, kommer her historien om hvordan man koger en frø.

Det er nemlig traditionel fransk køkken-lærdom, at måden man koger en levende frø på (så er de åbenbart ekstra friske…), er ved at lade den svømme rundt i en gryde med lunkent vand, som man så sætter over blusset, ind til det koger.

Og frøen? Den hopper aldrig ud af gryden!

Pointen med det er, at vi – på samme måde som frøen – har svært ved at opdage, at temperaturen faktisk bliver varmere omkring os, og at stressen stiger indvendigt. Det sker nemlig ikke bare fra den ene dag til den anden.

Derfor kan det være svært for os at indse, at vi er ramt af stress, før det er blevet et problem for os.

Stress er ikke noget, man skal igennem

Fordi stress i dag er blevet så udbredt, og fordi vi taler om det, som om vi alle til tider oplever det, er stress altså en utroligt ubehagelig størrelse.

Længerevarende stress kan medføre et hav af svære, fysiske sygdomme, og psykisk kan der sagtens medfølge en depression og angst.

Det er altså ikke obligatorisk, at man skal opleve stress i løbet af livet, for har man først oplevet stress, kan det meget nemmere komme på besøg igen og igen og igen. Kroppen er nemlig blevet ekstra sensitiv over for stresshormonet, og der skal fremadrettet mindre til for at skabe stress.

Man skal derfor ikke vente på, at man crasher med stress, før man måske skal til at ændre på sin livsstil.

Det er usmart at presse citronen så meget, at du ved, du med al sandsynlighed vil knække, for du bliver ikke den samme igen. Derfor skal man virkelig være varsom, hvis man oplever de første tegn på stress, og skrue ned for tempoet med det samme.

Men hvorfor lige mig?

Godt spørgsmål.

Svært umiddelbart at svare på… Men det har alt sammen noget at gøre med, hvor gode vi er til at ”trykudligne” mentalt.

Vi har nemlig alle brug for at hvile os og slå fuldstændigt fra, og er man rigtig god til det, kan man faktisk håndtere et højere pres, end andre. Forskningen peger dog også på, at mennesker genetisk kan være disponeret forskelligt, og at nogle kan klare mere cortisol, end andre.

Uanset hvad, kan stress først og fremmest være et produkt af et reelt pres i hverdagen, altså i form af enormt mange aktiviteter. Det er meget normalt, at børn og unge i dag lever meget pressede liv, hvor hver en time er udfyldt med en bestemt aktivitet.

Når man, ud over en lang skoledag, skal gå til 3 ting om ugen, ses med venner hver anden dag, lave sine afleveringer til et 12-tal, og samtidig få trænet og tjent lidt penge, kan man hurtigt blive udmattet.

Men det er ikke kun et spørgsmål om mange aktiviteter. Man kan faktisk godt have relativt få aktiviteter, og stadig føle sig stresset. Det, stress i sin essens handler om er, at man ikke føler man har ressourcerne til at imødekomme de krav, der bliver stillet til én. Og både oplevelsen af egne ressourcer og oplevelsen af krav, kan være yderst subjektive.

Har man derfor en tendens til lav selvtillid, hvor man ikke stoler nok på egne evner, kan man hurtigt føle sig stresset, fordi man ikke mener, man kan klare de opgaver, man stilles – også selvom det måske ikke passer.

Men husk, det er den subjektive oplevelse, det handler om, og ikke hvorvidt der er et objektivt højt pres på én eller ej.

Men jeg skal også lige nå i fitness!

På klinikken møder vi mange unge, der lever enormt pressede ungdomsliv, og som følge heraf går ned med stress. Som ung, kan man hurtigt have en følelse af, at man skal være god til rigtig mange ting i livet, før man kan kalde sig en succes, eller være lige så god som alle andre.

Man skal både være veltrænet, dygtig, have masser af venner, og være god til et eller andet. Det giver hurtigt et liv med utroligt mange krav, og man skal holde tungen lige i munden, for at kunne jonglere med det hele.

Det er fedt, når man oplever at alt lykkes. Det giver et stort boost, når man gennemfører et halvmaraton, eller man tager på skiferie med vennerne. Det er også fedt at spille et instrument, dyrke håndbold eller gå til keramik. Endnu federe kunne det være, at lære et nyt sprog, være endnu mere sammen med vennerne, eller tage et ekstra højniveaufag. Måske et udvekslingsophold i Kina?

Ja, der er rigtig mange fede ting i verden, men intet er særligt fedt længere, hvis det indre pres er blevet så voldsomt stort, at man går ned med mus og mand.

Og det vil alle gøre, hvis der ikke er pauser i livet, og ambitionerne er endeløse.

Det er derfor vigtigt at kunne prioritere i livet, og at have en realistisk plan.

Kan man kun finde ud af at starte nye projekter op, der pludselig binder én til en masse omfattende forpligtelser, man ikke lige indså, da man tilmeldte sig salsa tirsdag aften, og ikke finde ud af at lukke ned, går det ikke.

En stor del af at forebygge stress er derfor, at man øver sig på at sige nej, og prioritere benhårdt i livet.

Socialt stress

Men stress kommer sig ikke kun af et presset hverdagsliv, med skole, træning og arbejde.

Mange oplever det også som stressende, at være sammen med vennerne. Nogle gange, kan man desværre få perfekthedstanker om hvordan ens socialliv skal se ud, og i stedet for at tanke op sammen med vennerne, overanstrenger man sig pludselig helt vildt i stedet.

Ønsker om at være en fantastisk ven, der altid lytter, altid er sjov at feste med, og altid kan være sammen, kan være svær at slippe, og det ville alle blive forpustet af.

Det var jo ikke meningen…

Nogle gange gør Snapp og Instagram det heller ikke nemmere at slappe af alene, når man konstant kan holde øje med, hvad vennerne laver, og det forventes måske også, at man svarer hurtigt tilbage.

Det frirum, der er behov for, når man er hjemme og alene, kan derfor være rigtig svært at få, og det gør det svært for den mentale trykudligning.

Det satans selvværd… igen!

Men hvorfor har så mange af os en tendens til at presse os selv så meget, at vi til sidst kollapser af stress?

Burde man ikke fede den i sin ungdom?

Måske det var sådan en gang, men sådan er det absolut ikke mere.

Èn af grundene til, at så mange unge presser sig selv for meget, kan handle om at alle gør det. Når kulturen bare er blevet sådan – at vi har et alt for travlt skema – kan man føle sig forkert, hvis man ikke har et fuldt program. På mange måder, er det fedt at have travlt, fedt at have en masse sociale arrangementer at tage til, og fedt at løbe rundt.

Men det kan også handle om, at man måske kan have det lidt svært med sig selv. Nogle gange, kan vi bilde os selv ind, at vi er nødt til at blive gode til en helt masse ting, fordi vi dybest set overkompenserer for, at vi føler os utilstrækkelige.

I stedet for at sige nej til et event med venner, fordi vi ikke orker, siger vi alligevel ja, fordi vi er bange for at miste vennerne, hvis ikke vi hele tiden er med.

Gider de os overhovedet, hvis ikke vi er med og på hele tiden?

Føler vi os grundlæggende set utilstrækkelige, kan vi nemt overbevise os selv om, at vejen til anerkendelse, og en følelse af værdi som menneske, går igennem præstationen.

Og så er det dér, at vi bliver mere fokuserede på, hvad andre vil have fra os, end hvordan vi egentligt har det med det.

Så får vi ikke sagt fra i tide, og vi glemmer at passe på os selv.

Hvad gør man så?

Som du måske kan konstatere, er stress altså et ret sammensat fænomen, som kan handle om mange forskellige ting.

Der er derfor mange måder at arbejde med det på, men det kan fx være et arbejde med:

• Selvværd: Overkompenserer du ved at præstere og optimere?
• Konflikthåndtering: Hvordan siger du nej, og sætter grænser over for andre?
• Prioriteringer i livet: Hvad er vigtigt for dig, og hvad er dine mål?
• Kropsarbejde: Øvelser i afslapning og meditation

Kan du genkende mange af tingene i dig selv, og har du svært ved at ændre din livsstil, kan det godt tyde på, at du har brug for at få hjælp.

Det er vi heldigvis gode til!

Kan du få gavn af psykologhjælp?

Prøv testen og få svar på 1 minut.