Agorafobi
Hvad er agorafobi? Og hvordan kan det invalidere hele ens liv?
Stor guide om agorafobi og behandlingsmuligheder
Forfatter: Autoriseret psykolog Maja Vain Gilbert.
Forfatter: Aut. psykolog Maja Vain Gilbert.
Opdateret: 11. oktober 2024.
Læsetid: 4 minutter.
Hvad er agorafobi?
Agorafobi er en type angstlidelse, der kan have en invaliderende effekt på dem, der lider af det. Det kan være en overvældende og konstant frygt for åbne rum, store menneskemængder eller situationer, hvor det føles umuligt at undslippe. Selvom agorafobi ofte forbindes med frygten for at forlade hjemmet, er det mere nuanceret end bare dét. Mange unge oplever agorafobi som en frygt for at være i situationer, hvor de ikke føler sig trygge, og hvor hjælpen kan synes uden for rækkevidde, hvis angsten skulle tage overhånd.
Agorafobi kan udspille sig i forskellige formater
Angsttilstanden agorafobi kan vise sig i mange former. Nogle unge kan opleve det som en frygt for at være alene hjemme, mens andre kan frygte offentlige transportmidler, supermarkeder eller koncerter. Selv en gåtur i parken kan føles overvældende. Det handler ikke nødvendigvis om stedet, men om frygten for de uforudsigelige situationer, der kan opstå, når man ikke føler sig “sikker”. Derfor er der ikke et entydigt svar på, hvornår agorafobi opstår, det er et individuelt forløb, hvor ikke to forløb nødvendigvis er ens.
Hvordan føles agorafobi?
Når man lider af agorafobi, kan kroppen reagere fysisk, som om den er i fare, selvom man ikke er i en egentlig farlig situation. Hjertet kan slå hurtigt, man kan få svedige hænder, opleve svimmelhed eller føle en trykken for brystet. Mange beskriver følelsen som at miste kontrollen eller være på kanten af at besvime.
Typiske tegn på agorafobi:
- Hjertebanken
- Svedig hænder
- Svimmelhed
- Trykken for brystet
- Følelse af kontroltab
Disse fysiske symptomer kan opstå i forskellige situationer, og de er ofte så ubehagelige, at mange vælger at undgå dem helt. Men når man begynder at undgå flere og flere situationer, kan ens verden langsomt blive mindre, og man begrænser sig selv enormt meget. Mange unge med agorafobi isolerer sig mere og mere, hvilket kan føre til en følelse af ensomhed og frustration.
Lyt til vores podcast om angst
Fem modige unge åbner op i denne podcast om en række modige, ærlige og autentiske samtaler med psykolog Maja Vain Gilbert, som er psykolog hos UngTerapi. Social angst er en af de emner, som der bliver snakket om.
I denne podcast episode kan du høre, hvordan en person har oplevet social angst. Du kan blandt andet høre om nogle af disse udfordringer det føre med og hvordan det opleves. Du vil måske kunne genkende nogle af tingene og samtidig bliver der sat ord på, hvordan det er at have social angst. Måske opdager du, at du ikke er alene med denne følelse, som social angst skaber?
Hør podcasten her:
Sådan kan psykologer og terapi hjælpe med agorafobi
Hos Ung Terapi har vi stor erfaring med at hjælpe unge, der oplever angsttilstande som blandt andet agorafobi. Vores psykologer har derfor kendskab til, hvor udfordrende og angstprovokerende denne lidelse kan være, og vi er her for at støtte dig hele vejen. Vi arbejder sammen med dig for at forstå, hvad der trigger angsten, og hvordan vi kan skabe strategier til at mindske den over tid. En vigtig del af behandlingen kan være eksponeringsterapi, hvor vi hjælper dig med langsomt at udsætte dig selv for de situationer, der føles uoverskuelige – men altid i et tempo, der føles rigtigt for dig.
Vi arbejder også med at styrke dine ressourcer, så du føler dig mere rustet til at håndtere de situationer, der tidligere har føltes truende. Dette kan inkludere teknikker til at regulere dit åndedræt og dine tanker, så du føler større kontrol over din angst. Du kan læse mere om vores tilgang til behandling af angst:
Bekæmp agorafobi – Du er ikke alene
Agorafobi kan få dig til at føle, at du er fanget i din egen frygt, men du er langt fra alene. Mange unge oplever lignende følelser, og vi hos Ung Terapi er her for at hjælpe dig med at finde vejen tilbage til en hverdag, hvor angsten ikke styrer dine valg.
Vores terapeuter arbejder med en empatisk tilgang, der tager udgangspunkt i dig og dine behov. Vi skaber et trygt rum, hvor du kan dele dine tanker og følelser uden at blive dømt, og hvor du kan arbejde på at genvinde kontrollen over dit liv.
Hvis du oplever agorafobi, kan det føles som en stor opgave at tage kontakt til en terapeut. Men at tage det første skridt er ofte det vigtigste. Hos Ung Terapi er vi klar til at hjælpe dig med at finde de værktøjer og den støtte, der kan gøre en forskel i din hverdag. Sammen kan vi arbejde på at bryde angstens greb og hjælpe dig med at genopdage glæden ved de ting, du holder af.
Relaterede emner til panikangst:
Agorafobi - Har du brug for hjælp til det?
Agorafobi - Har du brug for hjælp til det?
Test dig selv:
Kan du få gavn af psykologhjælp?
Det er normalt at være i tvivl. Prøv testen og få vores faglige vurdering på 1 minut!
Har du brug for hjælp eller vejledning?
Vores medarbejdere sidder klar til at hjælpe dig.